Koncertlivet

Af
| Årgang 18 (1943) nr. 04 - side 98-99

Koncertlivet

København

Københavns Symfoniorkesters 3. Koncert fandt Sted 1.6. Februar i Palæets store Sal med et Program, der spændte fra Leif Kayser over Herm. -Sandby og gamle Italienere til Schubert og Beethoven. Interessant var det at høre Leif Kaysers Symfoni, som er mageløst godt formet og instrumenteret. Han forstaar sig ogsaa paa at bygge en Melodi f. Eks. i Largoen. Her mærker man hans Kærlighed og Kendskab til gregoriansk Sang og Carl Nielsen, en Kombination, som nok er værd at 12egge Mærke til. Schuberts »ufuldendte« blev gengivet meget smukt omend enkelte Tempi var lidt langsomme.

i

Martellius Lundqvist, som har bragt Orkesteret frem til fortræffelige Ydelser, havde Ære af Aftenen, is2er blev »Fidelio« fremført i Værkets rette Aand.

Et skønsomt Udvalg af gamle italienske Sange (Pergolesi, Buononcini, Scarlatti,

Caccini og Strandella) var mesterligt instru- l

menteret af Sv. Chr. Felumb. Disse fem San-

ge blev sunget af Stefan Islandi, som hæd-

redes med Laurbærkrans. Det kan man vist

kalde Anerkendelse. i

Med uhyre Glæde hørte man det sjældent opførte Requiem af Johs. Brahms ved Torsdagskoncerten den 4. Februar. Teksten er ikke den katolske Kirkes, men Bibelsprog, samlet af Brahms. Den berømte -Sequens »Dies iræe« er saaledes udeladt og erstattet af Koret »Denn alles Fleisch ist wie Gras«, som i al sin Enkelthed, ja man kunde næsten sige saglige Nøgternhed virker langt stærkere end Talen om Sjælens Lidelse i Helvedets sydende, boblende Ild. Hver Del af dette Requiem er et Vidunder af Aand og Skønhed. Solopartierne blev meget smukt sunget af Karin Munk og Holger Byrding og Aftenen blev en stor Sejr for Dirigenten Martellius Lundqvist.

Programmet for Torsdagskoncerten den 11. Februar var viet Tschaikowsky, og -Georg Schneevoigt og Frue var indkaldt for at festliggøre Aftenen for den tschaikowskyhungrende Lytterskare. B-moll Klaverkoncerten indledede Aftenen. Det er en »Mandekoncert« og Sigrid Schneevoigt magtede ikke at løfte denne Koncert; der manglede Flugt, Stykkets svagere Steder blev for udpens let, de »store« manglede Løvens Klo. Programmets anden Del udfyldtes af den femte Symfoni, der næsten er lige saa populær som Pathetique, hvad der er saare forstaaeligt, t-hi det er et vidunderligt Stykke Musik ---- maaske det allerbedste fra sin Skabers Haand. Den indledende Andante var meget langsom til Gengæld var Allegroen (Con aninia) for hurtig, idet den i et saa stramt Marchtempo mister noget af sin slentrende Karakter. Den langsomme Sats manglede Ro. Valsen og sidste Sats var det bedste. Schneevoigt er en meget dreven Orkesterleder og Orkesteret spillede under hans Taktstok med uhyre Præsicion og smuk Klang.

Ved Torsdagskoncerten den 18. Marts hørte Lytterne Svend S. Schultz' Serenade for -Strygere, et udmærket Stykke Musik baade i Henseende til Forni od Indhold. Derefter fulgte Schumanns Klaverkoncert spillet af Walther Gieseking med utrolig Nerve od en saare skøn Klang- Det var en

z."" meget aandfuld Gengivelse. Thomas Jensen fejrede med Sibelius' e-moll Symfoni store Triumfer. Det var en Udførelse helt i Pagt med Symfoniens Karakter.

John Frandsen.