Musikpædagogisk status Del 2

Musikpædagogisk Status

Af FINN HØFFDING

(sluttet)

Betydningsfuldt er det, at den nye Litteratur samtidigt med sin pædagogiske og kunstneriske Kvalitet ogsaa udvider den tonale Horizont for Eleverne. Der er i Valget af ældre Litteratur og Anvendelse af den lidt moderne Musik sket en mærkbar Forskydning væk fra ensidig Dur- og Moll-Tonalitet over imod mere kirketonalt præget Musik; naar denne Forskydning ikke overdrives, saa den medfører Snobberi overfor kirketonal Musik paa Bekostning af Dur- og Mollmusikken, er den uhyre sund og indvinder et mægtigt Omraade for den kunstneriske Oplevelse. Ogsaa her har mange ældre Pædagoger ikke rigtig kunnet følge med. Ændringer i Tonalitetsfornemmelsen er noget af det vanskeligste at kapere og møder derfor som Regel haardnakket Modstand; derfor har Børnene ofte meget større Glæde af nyere Musik end Lærerne (for ikke at tale om Forældrene).

I nær Forbindelse med hele Hørelærespørgsmaalet dukkede Spørgsmaalet om Holdundervisningen op. Holdundervisningen har stærke Tilhængere og stærke Modstandere. Modstanderne misforstaar som oftest Formaalet med Holdundervisningen; dette gælder naturligvis særligt de solistisk indstillede Pædagoger, de som ved Musikundervisning mest har Opdragelsen af Musikere eller Solister for Øje. De har svært ved at se Musikopdragelsen under en mere almen social Synsvinkel, ud fra hvilken de vilde kunne indse, at de, der har specielle musikalske Evner d. v. s. Musikerevner (som jo ogsaa kan findes hos en Del Amatører), er meget faa i Forhold til de uhyre mange, der har Fornøjelse af at beskæftige sig med Musik ved at udføre den i beskeden Maalestok og ved at høre paa den ved Koncerter, i Radio og paa Grammofon.

Der udførtes i Musikpædagogisk Forening og i Folkemusikskolerne omfattende Forsøg med Holdundervisning; naar Holdundervisningen ikke er trængt mere igennem, skyldes det, at den Undervisningsteknik den fordrer kræver uhyre meget af Læreren, hvorfor ikke alt for mange er i Besiddelse af den; Enkeltundervisningen er uendelig meget lettere og behageligere, og danske Pædagoger adskiller sig ikke fra andre af Landets Borgere, hvad Magelighed angaar. Sikkert har mange, der forsøgte Holdundervisning indset, at det de praktiserede i en Time med fire Elever paa et Hold i Virkeligheden kun blev til, at hver af Eleverne fik et Kvarter, hvilket slet ikke er Meningen. Holdundervisningen oprettedes væsentlig af to Grunde; for det første af sociale Grunde, idet Holdundervisningen kunde præsteres billigere end Enkeltundervisningen, hvilket er af stor Betydning for den brede Befolkning, der økonomisk har svært ved at yde tilstrækkeligt til baade Undervisning og Instrumentanskaffelse; for det andet, men ligesaa vigtigt, af pædagogiske Grunde, fordi man har gjort den Erfaring, at flere Elever, naar de er samlede paa et Hold kan virke ansporende paa hinanden samtidigt med, at de tidligt faar Lejlighed til Sammenmusicering, hvad der har den største opdragende Betydning. Man forsøgte saaledes Holdundervisning i Klaver, Violin, Violoncel, Klarinet, Blokfløjte og Sang og naaede rigtig smukke Resultater. Erfaringen har vist, at Holdundervisningen er svær at praktisere for Privatlærere, mens den er fortræffeligt egnet for Skoler. En af Forudsætningerne for, at en Holdundervisning lykkeligt skal kunne gennemføres er, at Eleverne passer sammen paa Holdet. Nu er jo Tempoet i Elevers manuelle og musikalske Udvikling uhyre forskelligt, det er derfor vanskeligt at gennemføre en god Holdundervisning, hvor der ikke er flere Hold med Mulighed for Omplacering af Eleverne, saaledes at de, der staar paa samme Trin virkelig ogsaa placeres sammen; Holdundervisning med altfor uensartede Elever vil virke mere hæmmende end ansporende paa Eleverne og staar naturligvis derfor i saadanne Tilfælde tilbage for Enkeltundervisningen. Eleverne maa naturligvis ikke forceres ind i et Hold, ligesom de Elever, man gennem deres Deltagelse i Holdundervisning har opdaget, har særlige instrumentale Evner, bør udskilles og henvises til Enkeltundervisning. Alle disse Ting maa man have in mente naar man driver Holdundervisning, og være særdeles aarvaagen over for dem.

Begynderundervisningen udgøres jo for største Delen af Nodelæren; her har man indset, at man lige saa godt kan have flere samlet i een Time og meddele dem det Stof, de ellers alle skulde have hver for sig, hvorved der spares Tid; her er Hørelæren paa sin Plads; det pr da heller ikke ualmindel igt, at Privatpædagoger samler et Hold Elever til en ugentlig Hørelæretime og saa en anden Dag giver dem en halv Time ved Instrumentet; paa den Maade opnaar de Kammeratskab mellem Eleverne, gør Undervisningen fornøjelig og sparer Tid, samtidig med at de opnaar at opdrage Eleverne til Selvvirksomhed.

Der er i de sidste 10 Aar arbejdet meget med Holdundervisning, mange Forsøg er strandede, ikke fordi Holdundervisning er en fejlagtig Undervisningsform, men fordi de ovennævnte praktiske Vanskeligheder har været for store. Idealet var, at der oprettedes Instrumental-Holdundervisning som Fritidsbeskæftigelse paa Skolerne, efter Skoletid. Eleverne skulde begynde i en tidlig Alder og gaa et Aar til Hørelære; gennem denne Hørelæreundervisning vilde man kunne konstatere, hvilke Børn, der var musikalsk begavede og saa give disse Mulighed for Instrumentalundervisning, i særlige Tilfælde Enkeltundervisning; man vilde spare Forældrene mange unødige Penge, og man vilde endda eventuelt kunne lade Eleverne prøve forskellige Instrumenter, hvilket vilde have den allerstørste Betydning, da altfor mange Elever sættes til Instrumenter, de ikke har Anlæg for. De Elever, der ikke viste udtalte musikalske Evner, men alligevel holdt af Musik og Sang, kunde fortsætte efter almindelige Folkemusikskoleprincipper d. v. s. gennem Hørelære og Korsang naa frem til Lytte skole. Men en saadan Drøm vil vist tage lang Tid om at gaa i Opfyldelse. Danmark er, trods det sidste Tiaars store Fremskridt, endnu et godt Stykke tilbage med Hensyn til den folkelige Musikopdragelse; Problemet for denne Radioens og Grammofonens Tidsalder er slet ikke gaaet op for vore førende Personligheder indenfor Opdragelsen.

Jeg glemmer ikke, hvorledes jeg i en ganske lille syditaliensk By, 100 km syd for Neapel, overværede Sangundervisningen. Børnene dær fik fortræffelig Hørelæreundervisning og havde næsten alle dens Instrumenter (mest Blæseinstrumenter) med i Skolen. Jeg hørte Børnene synge i Milano og kunde næsten ikke tro mine egne Øren. Jeg skammede mig over Tilstanden i mit eget Land - dette saa vidt udskregne Kulturland, hvor altsaa Befolkningen holdes nede i musikalsk Analfabetisme. I Tyskland saavel som i Amerika findes der en musikalsk Gymnasieretning sideordnet med den matematisk naturvidenskabelige og den sproglige Retning. Man har aabenbart et andet Syn paa Musikkens kulturelle Betydning disse Steder end her; man har fremfor alt i disse Lande virkelig erkendt og tilbunds forstaaet, at Radio og Gramm.ofon i en ganske anden Grad end nogen anden Tidsalder har bragt,den brede Befolkning i Kontakt med Musikken, og man har ikke, som Skolevæsenet her i Landet, ladet Folket i Stikken. Man har indset, at Faget Sang, som bestaar i at lære saa og saa mange Fædrelandssange og saa og saa mange Salmer, ikke er tilstrækkeligt i vore Dage, men at Faget inaa udvides til at omfatte Musikundervisning.

Det er Folkemusikskolen, som har udarbejdet de Principper, som burde være grundlæggende i hvert Tilfælde for Mellemskole og Gymnasium. Der er fidligere skrevet saa meget om Folkemusikskolen i Dansk Musiktidsskrift, at det vel er overflødigt at gøre nærmere Rede for den; den omfatter nu baade Skoler for Voksne og for Børn og staar, efter at have fejret sit 10 Aars Jubilæum, saa stærk og levedygtig som nogensinde før. Den har i de seneste Aar udvidet sit Omraade ved at oprette en Lytteskole, som netop er en naturlig Konsekvens af den almindelige Hørelæreundervisning og hele Tendens indenfor Folkemusikskolearbejdet. Faget, som kaldes Musikforstaaelse, er vel tilrettelagt af Herbert Rosenberg, der, har udgivet en udmærket og meget paaskønnet (ogsaa her i Bladet anmeldt) Arbejdsbog (i 3 Bind) for dette Fag. Mon ikke Gymnasierne kunde lære noget af, hvad der foregaar i denne Undervisning.

Et andet Fag, som Folkemusikskolen har kæmpet for, er Stemmelægningen for den enkelte som ogsaa for Korstemmelægningen, en Ting som har bredt sig meget i det almindelige Korarbejde Landet over. Hvor meget der kan udrettes ved Korstemmelægning, har Fru Agnete Zacharias bevist gennem sit fremragende Arbejdemed Københavns Drengekor, som derigennem har ydet en uvurderlig Indsats for vor hjemlige Korsang i det hele taget. Drengekoret er et straalende Eksempel paa, hvad man kan faa ud af at give musikbegavede, Børn en god musikalsk Opdragelse, det er blot saa uretfærdigt, at der ikke findes noget tilsvarende for Piger og endnu mere uretfærdigt, at alle de mange, som ikke naar ind i Drengekoret (og det kan være af saa mange Grunde), ikke skal have samme Fordel. Der arbejdes i Drengekoret med Hørelære i den særlige Form som Gun nar Heerup har udarbejdet, en Form som ogsaa. anvendes meget rundt om i Skoler. Desuden er der oprettet en Musikskole, hvor Drengene kan lære at spille Instrumenter. Her drives Holdundervisning. Der deltager i Øjeblikket omkring 100 Drenge i denne Undervisning; det er heller ikke smaa Tal, det drejer sig om i det musikopdragende Arbejde ved Skoler og Folkemusikskoler; saaledes har Aarhus Folkemusikskole (Eduard Milllers) omkring 1000 Elever, og Holte Gymnasium en Spilleskole paa omkring 400 Elever (ved Sven Kock); en Kommuneskole som Ny Carlsbergvejens Skole (Ejnar Hanssen og Johs. Høyer) har ogsaa omkring 100. - Og saadan kunde der nævnes mange Steder, hvor der arbejdes for Musikkulturens Fremme. I denne Forbindelse maa ogsaa, nævnes de kommunale Fortsættelseskursus. Det var paa Thomas Højlunds Afdeling for Sprog og Handelsfag, at Folkemusikhøj skolen gjorde sine første Forsøg, og her har man stadig fortsat det musikopdragende Arbejde særlig ved Magister Rudolf Grytter og Komponisten Karl S. Clausen. Her arbejdes med Sammensang, hvor Eleverne efter endt Aftenundervisning samles og synger gode Sange en Gang ugentlig i 40 Minutter. Der har i Aar meldt sig ca. 1700 Deltagere; der er desuden tre Kor, der ogsaa har Stemmelægning og nogen Hørelære, og en Spilleskole med over 100 Elever. Denne Afdeling af de kommunale Fortsættelseskursus opretholdt ogsaa en Aarrække en Jazzmusikskole, som lededes af Sven Møller Kristensen og Bernhard Christensen. Denne Undervisning arbejdede i meget høj Grad med den produktive Metode, da Improvisation jo er en Hovedsag indenfor Jazzen; den arbejdede med Orientering i Jazz. Hvorfor denne Undervisning er ophørt paa Fortsættelseskursus ved jeg ikke, det er i hvert Tilfælde en Skam, dens Resultater var meget smukke og Tilgangen meget stor. I en Tid, hvor Radioen spiller 10 Gange mere Underholdningsmusik end Kunstmusik, var en Orientering i Jazz i høj Grad paa sin Plads.

Ogsaa den anden Afdeling af Fortsættelseskursus, Folke Jacobsens, udførte et stort musikopdragende Arbejde først med Sang som Centralfag, nu med Korsang i Tilknytning til almen Musikorientering, ledet af Komponisten Ejnar Jacobsen. Ogsaa denne Afdeling af Fortsættelseskursus har Fællessang i stor Udstrækning efter endt Aftenundervis ning.

Folkemusikskolens Fremstaaen og det musikalske Arbejde ved Fortsættelseskursus og Skoler ligger i det væsentlige indenfor det sidste Tiaar.

De Indvendinger, jeg ovenfor fremførte overfor Skolemyndighedernes Stilling til Musikopdragelsen, maa ikke misforstaas saaledes, at man tror Sanglærerne har været passive med Hensyn til Reformarbejdet. Ofte nok har Sanglærerne hævdet, at man burde have to Timers Sang-(Musik)-Undervisning i Skolerne, men det er aldrig blevet hørt. Det mere musikopdragende Arbejde præsteres paa de enkelte Læreres private Initiativ, men enhver ved at f. Eks. det Hørelærearbejde, der kan præsteres i de store Kommuneskoleklasser, ikke kan blive af videre Betydning med det Sangpensum, som f. Eks. Kommunens Sangplan forlanger og som maa forlanges, da Kendskab til og Indleven i vore folkelige Sange er en kulturel Nødvendighed; af denne Grund er dette Sangpensums Niveau af største Betydning. Den grundige Revision af Sangplanen for de københavnske Kommuneskoler f or godt ti Aar siden, var et stort Skridt fremad; adskillige fæle Melodier og mange uegnede forsvandt og gav Plads for nye og mere tidssvarende. Det store Renselsesarbejde i Sangvalget, som skete Landet over, skyldtes Mogens Wöldike, der som Sanginspektør satte kraftigt ind paa dette Felt. Jordbunden var allerede præpareret gennem Carl Nielsens og Hakon Andersens »Sangbogen Danmark«; man maa haabe, at Alsangen, som intet har med Musikopdragelse at gøre, ikke ødelægger alt for meget af dette Arbejde.

Men ogsaa med Hensyn til den egentlige Musikopdragelse blev der i Begyndelsen af 30'erne gjort et stort Arbejde; et Udvalg bestaaende af forskellige reforminteresserede under Mogens Wøldikes Ledelse forsøgte at tilrettelægge en Plan for det musikopdragende Arbejde i Købstadsskoler og Folkeskoler; et Arbejde, der strakte sig over halvandet Aar, og som, selv om det ikke medførte et direkte Resultat, dog indirekte har haft stor Betydning. Ogsaa Seminariernes Musikundervisning er blevet ændret i de sidste 10 Aar; de store Reformbestræbelser har haft Indflydelse ogsaa. her, og den udvidede Undervisning (Uddannelsen udvidedes fra 3 -til 4 Aar) kom ogsaa Musikken tilgode. I de seneste Aar er der ogsaa oprettet veltilrettelagte Aarskursus paa Statens Lærerhøjskole, hvor alle de Fag, som er kendetegnende for Folkemusikskoleundervisningen, er repræsenterede, foruden at Deltagerne kan faa instrumental Uddannelse paa Konservatoriet. Det siger sig selv, at det er af allerstørste Betydning, at Skolelærerne selv faar en god Musikopdragelse, og at de bliver bekendt med det moderne musikopdragende Arbejde; det er dem, der sammen med Organisterne kommer til at være ansvarlige for det meste af den Musikopdragelse, der udføres paa Landet. Derfor var det ogsaa en Nødvendighed, at »Danmarks Sanglærerforening« oprettedes i 30'ernes Begyndelse; denne Forening har haft stor Betydning ved at samle Danmarks Sanglærere til store Sommerstævner, hvor Lærerne blev bekendt med alt, hvad der rørte sig indenfor Musikpædagogikken. Det er Direktøren for det jydske Musikkonservatorium, Koncertsangeren Thøger Rasmussen, der er Formand, og Erling Bram, der er dens energiske Sekretær.

Ogsaa Uddannelsen af Lærerne ved den højere Skole har undergaaet gennemgribende Reformer. Det er saaledes af største Betydning, at Sang og Musik er blevet et Hovedfag indenfor Universitetsuddannelsen. Det er Professor Erik Abrahamsens Fortjeneste, at have tilrettelagt denne Undervisning, der i sine forskellige Discipliner har alle de Fag, som den moderne Musikopdragelse omfatter. Det Musikliv, som foregaar paa Gymnasierne Landet over, er af overordentlig Betydning; det bliver i det væsentlige Lærerne, der bliver de ledende, og jo bedre Uddannelse de har des højre vil det musikalske Niveau blive. Paa adskillige Skoler (Gymnasier saavel som Kommuneskoler) er der, takket være initiativrige og idealistiske Læreres Virksomhed et rigt Musikliv; det burde blot støttes af Staten eller Kommunerne i langt højere Grad end det nu er Tilfældet. I Virkeligheden skulde Organister og Kantorer, til hvilke meget musikopdragende Arbejde overlades, have en pædagogisk Uddannelse svarende til Privatmusiklærernes eller Skolesanglærernes; der kunde skaffes Arbejde til de mange forgæves, søgende Organister; Conservatoriets Kantorkursus, som ledes af Domkantor Emilius Bangert, er joikke anlagt med dette Formaal, men anlagt paa at give Organister yderligere Orientering i deres Kirkegerning, en 'Ting, som naturligvis har den største Betydning for det hjemlige kirkemusikalske Liv, der. ogsaa. paa mange Punkter trænger til en Højnelse.

For den musikalske Opdragelse i Skolen og for det folkemusikalske Arbejde gjaldt det samme som for Privatundervisningen; der trængtes til ny og tidssvarende Litteratur. Det var ikke alene med Henblik paa Gymnaslerne, at »Gymnasiesangbogen« (baade for blandet Kor og for Pigekor) med de seks supplerende Hefter udkom, den tog lige saa meget Sigte paa Folkemusikskolen; den var den Gang, den udkom, ny i sit Princip ved at bringe Korsatser med instrumental Ledsagelse (beregnet for Skoleorkestre). Efter Revisionen af Københavns Kommunes Sangplan udkom der en Mængde nye Skolesangbøger præget, af det nye Litteraturvalg. Udgivelsen af »Skole og Folkemusik« har stor Betydning for alle Arter af Korarbejde og er særdeles praktisk derved, at de enkelte Numre kan faas som løse Blade, et Princip, som Oluf Ring ogsaa har brugt i mange af sine talrige Korudgivelser; ogsaa Sanginspektøren, Komponisten J. L. Emborg, har udgivet omfattende Samlinger for Kor med Ledsagelse af Instrumenter efter samme Princip som »Skole og Folkemusik« og »Gymnasiesangbogen«. Karakteristisk for Omslaget i Melodivalg er Ejnar Jacobsens omfattende Samling af nye baade eenstemmige Sange og Korsange, hvor de allernyeste Komponister optræder. Selv den ærværdige Studenter-sangforening har været med i den nye Landvinding for Korlitteraturen, gennem sin energiske og indsigtsfulde Sekretær Otto Mackeprang, der har fremskaffet en anselig Mængde ny og moderne Mandskorlitteratur.

Men ogsaa. pædagogiske Skrifter har set Dagens Lys i det sidste Aarti; adskillige Hørelærebøger, Lærebøger om Sangpædagogik, Stemmelægning og Direktion er blevet udgivet og mange Spørgsmaal. er blevet drøftet og belyst i Tidsskriftsartikler.

Man vil af denne Oversigt forstaa, at Tidsrummet fra ca. 1930 til nu har været ualmindelig grødefuldt for Musikopdragelsen her i Landet. Der er gjort en stor Indsats paa alle Felter, og man mærker allerede tydeligt Frugten heraf. Man maa nu blot haabe- at de kulturelt bestemmende Myndigheder her i Landet vil faa. Øjnene op for Musikkens kulturelle Betydning, at de i denne enestaaende Epoke (Radioens -og Grammofonens) vil lade være med at svigte Folket, men give det den Vejledning og Oplysning, det trænger til. Det er i Virkeligheden kun en lille Ting der skal til, blot to Timers musikalsk Opdragelse om Ugen i alle Skoleklasser i Stedet f or som nu een i de fleste Tilfælde, og saa Oprettelse af en virkelig organiseret og officiel godkendt musikalsk Fritidsundervisning paa Skolerne. Musikopdragelsen har hidtil været og er endnu et Privilegium f or den bemidlede Klasser, det bør den ikke være, det er unødvendigt og uforsvarligt overfor dansk Kultur.