Nye grammofonplader

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 04 - side 97-98

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Nye Grammofonplader

Veif ER.LJWG TVINKEL

Carl Nielsen: Helios Ouverture

Odeon DXX 8002-3. (Side 4., March af

,,Moderen"")

Det synes, som om Thomas Jensen ikke fuldtud har udnyttet de kunstneriske Muligheder i Partituret. Det er ham en smal Sag at faa. det kgl. Kapel til at spille fortræffeligt og med ædel Holdning; men Begyndelsen er lidt rodet, og den store Stigning i Indledningspartiet er ikke rigtig lykkedes. Efter Trompetfanfaren kommer der mere Orden i Sagerne, og man fornemmer den rette Rejsning; det fugerede,Stykke inden Klimax er virkelig fremragende spillet. Alt i alt rummer Indspilningen mange fortræffelige Enkeltheder; men den store Linie - selve Ideen i Stykket - er ikke tilstrækkeligt fremhævet. Rent balancemæssigt synes Messingblæserne enkelte Steder noget fremherskende; i klanglig Henseende er Optagelsen fortræffelig. Det vigtigste er dog, at vi har faaet en brug-bar Indspilning af Carl Nielsens prægtige Orkesterstykke, og det er der al mulig Grund til at glæde sig over.

Carl Nielsen: Sagadrøm. H. M. V. DB. 5»3

At Tango og det kgl. Kapel venter man sig det helt fuldendte; de færreste vil skuffes over denne Indspilning, da tilmed »Sagadrøm« er som skabt til optage. Tango understreger det drømmende i Kompositionen og viser, trods nogen Bredde, stor Beherskelse af Tempi. Optagelsen er ypperlig og naturlig i klanglig Henseende; angaaende Balancen kunde Strygerne maaske taale at staa en Smule stærkere.

Schumann: Klaverkoncert I a-moll, opus 54

Telefunken SKB 3260-63

Det er alt for sjældent, at vi har Lejlig-, hed til at stifte Bekendtskab med de fremragende italienske -Orkesterledere og Instrumentister. Pianisten Arturo Benedetti Michelangeli staar ganske vist ikke i nærmeste aandeligt S12egtskab til Schumann; men denne gennemmusikalske og langtfra kedelige Indspilning rummer dog en lang ]Række interessante og konsekvent gennemførte Enkeltheder. Antonino Pedrott! dirigerer Scala Operaens Orkester med samme Liv og Musikalitet som hos Solisten. I Optagelsen ligger -Orkesteret noget under for Klaveret; endvidere er de dybe Toner favoriseret for meget. Mere jævn er i denne Henseende Indspilningen ved Gieseking (Columbia LWX 356-59); Klangen er dog, især i Klarinetterne, en Smule »metallisk«. I det store og hele er Giesekings Opfattelse mere »rigtig«, han har et dejligt mandigt Greb paa Tingene, bedre fat i Helhedsvirkningen og samme Klangsans som Michelangeli; derimod savner han nok den rette Poesi. Karl Bóhm dirigerer det sachsiske Statskapel med stærkt Temperament, men ikke alle Steder med f ornøden Beherskelse..

Sehumann: Symfoni Nr. 4 d-moll, opus 120

Telefunken E 3Z55-57

Joseph Keilbert.h udnytter i høj Grad de orkestrale Muligheder hos Schumann; hans Instudering maa være særdeles omhygge~ lig, eftersom det tyske philharmoniske Orkester i Prag - alt i alt - følger ham med stor Præcision; det rent klanglige er flere Steder overordentlig fint. Som Kunstnerpersonlighed virker han derimod ikke helt overbevisende i sin Schumann-Fortolkning; især de 2 første Satser er noget livløse (hvorfor skal Romancen altid spilles saa dræbende?); bedst virker i alle,Satser Sidetemaer og Mellemepisoder. Imidlertid er der jo nok saa meget Musik i selve Symfonien, at man kan taale at høre den i denne partiturtro o,,,, teknisk tilfredsstillende Optagelse.

Rorneman: Ouverture til ,Aladdin-1.

Pol. L. X. 57187

En Indspilning af Hornemans »Alad,din,«Ouverture er særdeles velkommen. Erik Tuxen h-ar ved sine større K,oncerter vist, at han kan faa. Radio,orkestret til at -spille soblert og ve1disciplineret. D-en foreliggen,de Optagelse er fuldt ud tilfredsstillenide. Ganske vist kan Tuxen b-live n,Gget, il,&om paa de energiske Steder, og i sin Begejstring for Impressionismen giver han visse Partier e-t fransk Anstrøg, der,dog klæder Hornem,ans orient-alske Bestrælbelser ganske go,dt. Forhaahentlig vil mange andre idan-ske Ouverturer snart blive indspillet.