Statsradiofoniens musikalske studiekredsarbejde

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 04 - side 89-91

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Statsradiofoniens

musikalske Studiekredsarbejde

Af KJELL OLSSON

I Anledning af Povl Hamburgers pessimistiske Artikel i forrige Nummer af »Dansk Musiktidsskrift« ønsker jeg at fremkomme med nogle Oplysninger om Statsradiofoniens Arbejde paa dette Omraade, især da jeg har haft Lejlighed til at følge Forberedelserne til og Arbejdet med hele denne Serie af Studieudsendelser.

Povl Hamburger gør sig skyldig i nogle Unøjagtigheder, først ved at kalde denne Udsendelsesrække for det første Skridt, Statsradiofonien gør i den musikalske Folkeoplysnings Tjeneste. Som det vil være Lytterne bekendt strækker Kai Aage Bruuns Udsendelser omhandlende elementære Musikbegreber sig helt tilbage til 1936, hvor mange maaske især vil erindre en Række Samtaler mellem Magisteren og en af Arbejdernes Oplysningsforbund udvalgt Maskinarbejder, en Serie, der baade fra Lytterne og fra den samlede Presse vandt enstemmigt Bifald. Foruden de historiske Udsendelser har Kai Aage Bruun i omarbejdet Form flere Gange taget den samme Emnekreds op til Behandling. Paa dette Erfaringsgrundlag er det Statsradiofonien har startet det musikalske Studiekredsarbejde, som man hele Vinteren igennem hver tredie Onsdag Aften har kunnet se figurere i Programmerne.

Men hvorledes kan man nu gennem 10 Udsendelser lære Folk Akustik, Hørelære, Harmonilære, Kontrapunkt, ja endog Formlære? Man forstaar saa udmærket Povl Hamburgers Hovedrysten, men netop paa dette Punkt ligger den mest fundamentale Misforstaaelse. Povl Hamburger har nemlig ikke opdaget Statsradiofoniens Hensigt med disse Udsendelser. Radioen er ikke nogen Folkemusikskole eller Fjern-Musikskole, hverken i normalt Tempo eller i Lyntogstempo, det giver den sig ikke ud for og det vil den heller ikke være. Hensigten har været i de videst mulige Kredse at vække og styrke Interessen for Musik som andet og mere end blot og bar Underholdning. Formaalet med denne Serie har ikke været ensidigt at rendyrke en bestemt Disciplin inden for Musikkundskaben f. Eks. Hørelære, Rytmeøvelser eller Formlære, men at give et animerende Rids over de musikalske Funktioner, at vise dem i et vidt Perspektiv. Derigennem ønsker man paa en saa levende Maade som muligt at aabne Vejen for en større kunstnerisk Indføling i selve den musikalske Oplevelse, det erden man først og fremmest vil animere. Det er som et Besøg paa et Musæum under kyndig Vejledning; her vilde Formaalet dog aldrig være at gøre Folk til aktive Malere, men at give dem en Forstaaelse af de Elementer, et Maleri er opbygget af.

Er Interessen først vakt til Live, kan man trygt gaa ud fra at den interesserede søger de Steder og pædagogiske Hjælpemidler, der nutildags saa at sige staar aabne for enhver i Form af Folkemusikskoler, Kursus eller Privatundervisning. Det bliver Pædagogens Opgave at føre Eleven videre ind i de forskellige musikalske Discipliner, hvis Grundrids Udsendelserne har givet en Idé om.

Hertil kommer at man ved Bedømmelsen af en saadan Indsats, som Statsradiofonien her har gjort, ikke ensidigt maa vurdere ud fra Udsendelserne og Grundbogen, men ogsaa maa tage en tredie og meget vigtig Faktor med i Betragtning, nemlig selve Studiekredsarbejdet, der støtter sig paa en Række Lederbreve ved hvis Redaktion jeg endvidere har medvirket og som tilstilles Lederne af Studiekredsene foran hver Udsendelse. I disse Breve er der netop stillet en lang Række nemme, konkrete Opgaver i det gennemgaaede Stof, Spørgsmaal til Drøftelse m. m. En Stikprøve, foretaget under yderst beskedne Former med Spørgsskemaer til nogle af Kredsene har givet til Resultat, at Besvarelsernes Kvalitet var virkelig tilfredsstillende.

At Interessen om dette Studiekredsarbejde har været stor, behøver vel næppe at fremholdes; den numeriske Deltagelse har langt oversteget de øvrige afholdte Studiekredse. Erfaringen har tydeligt vist, at der hos mange Mennesker gennem Statsradiofoniens musikalske Oplysningsarbejde er blevet vakt en betydelig Interesse for de musikalske Problemer og for Musikken som kunstnerisk Oplevelse, hvilket ogsaa har gavnet selve Aflytningen af de mere seriøse Musikprogrammer. Da det er det, der har været Hovedformaalet, synes det ikke umiddelbart indlysende, at der er Grund til saa høje Ak og Ve Raab fra Povl Hamburgers Side. Omsonst har den Impuls, der her er givet, i hvert Fald ikke været.