Nye grammofonplader

Nye Grammofonplader

¥léd ERLING WINKEL

Beethoven: Sonate Op.!~!4, F-Dur

H. M. V. DB 14 -16

Denne Indspilning ved Erling Bloch og Lund-Christiansen, rumnier for første Sats Vedkommende en Række Finheder af høj kunstnerisk Standard. Mellemsatserne er dygtigt spillede, selv om b-moll Temacitatet i Adagioen kunde taale mere Pathos og Sikkerhed, da dets Virkning er af væsentlig Betydning for Satsens Bygning. En mere underordnet Fejl i Takt 30 burde have været undgaaet. Den lille »Forskubning« af Takten i Scherzoen kan virke morsommere. Finalen kan spilles mere flydende og taaler et hurtigere Tempo; den skæmmes af for megen Uro i F-Dur Mellemstykkernes Forz:"",

siringer og Figurationer. Til Gengæld er Temacitatet i D-Dur o-, det figurerede Tema-citat henimod Slutnin-,en overordentli- fint spillet. Sammenspillet i sig selv er af sæd-vanlige høje Kvalitet. Det rent klanglige er passabelt, om end ikke fremragende.

Svend Erik Tarp: Mosaik

Tono X 25010

Cirka 1939 udkom som Tarps Op. 31, en lille Klaversuite »Mosaik«. Af denne Suites 10 Satser foreligger her en Orkesterudgave af de 7: Harmonika, Skalmeje, Den gamle Violin, Koral, Sækkepibe, Fløjte og Fagot spiller Duet (der dog kun er tituleret »tempo z,

di Valse«, antagelig, fordi Instruinentationen ikke helt svarer til Klaversuitens Titel) o-, Galopade. Udeladt er Nr. 7-9: Foxtrot, Tango og Urskovs-Blues. Især Skalmeje og Sækkepibe er i Orkesterudgaven udbygget. en Del. Hvad enten Klaver- eller Orkesterudgaven er den »originale« virker Instrumentationen fiks og taknemmelig for Grammofon. Thomas Jensen og Tivolis Orkester spiller i-ned al ønskeli Lethed og Præcission. 9

Kompositionen rækker i sin Stil fra Strawinsky og de nyere Franskmænd til Landsbymusikanter, fra Lumbye til Riisager. Med lidt god Vilje giver enkelte mixolydiske o,,, andre »kirketonale« Vendinger et nordisk Anstrøg. Forøvrigt er »Mosaik« et behageligt, fornøjeligt, let henkastet og fordringsløst Stykke Underholdningsmusik. I Optagelsen kunde - med Hensyn til Volumen

Solotræblæserne taale lidt mindre og tutti-

Klan,,gen lidt mere. Bortset fra no,,en interfereiis i Koralens Messingblæsere er Klan

Z"",

1,1

,,en naturlig og tiltalende.

Mozart: Symfoni D-Dur, K. V. 385 (Haffner)

(Pladeside Nr. 6: J. S. Bach: Air)

Eleetrola, DB 7649-51

Denne Optagelse er ægte Wiener-Musik.

Der er den rette Ynde og det rette Liv over

Foredraget, om end derganske enkelte Ste-

der mærkes en Smule Uro. Wiener-Philhar-

monikerne synes ikke plaget af den aller-

strengeste Orkesterdisciplin; til Gengæld

niærker man, hvorledes hver enkelt Musiker

næsten kammermusikalsk lever med i Vær-

ket. I tutti kan Klangen være præget af en

vel ri-eli-r Rumklan-,"" hvilket ikke er uden

Effekt, specielt ikke i et Værk som Haffner-

Symfonien; men det gaar dog noget ud over

Klangens Klarhed. Endvidere kunde Træ-

blæ,sernes fremtræde paa en mere karakteri-

stisk Maade. Til Trods for disse smaa Ind-

vendinger er der dog nok at glæde sig over

z,

i Karl Bóhms Fortolknin,,. Mon det ikke z,

snart var paa Tide, at det ved Lov blev forbudt at udfylde flere »Bagsider« med J. S. Bachs berømte »Air«?

N. W. Gade: Osslan-Ouverture

(Side 4: J. P. E. Hartmann: G-tiidernes Triumfmarseh af Balletten ,Trymskviden"")

Ødeon DXX 8000-01

Gades Ungdomsværk kan næppe udføres

ZD

bedre. Thomas Jensen og Københavns phil-

harmoniske Orkester har rigtig levet sig ind

i dets Aand. Baade den drømmende Lyrik

og den sværmeriske Lidenskab, især de be-

væ,Dede Partier, er lykkedes fortræffeligt. En

upaaklagelig Orkesterdisciplin i Fo * rening

med Thomas Jensens redelige og klare Hold-

ning lader Partituret i alle Enkeltheder kom-

me til sin Ret. Maaske kunde enkelte Detail-

ler have været nuanceret lidt mere. Det er

do-, det vigtigste, at den fine og velklingende

Instrumentation udnyttes; denne Gang maa

vi give Messingblæserne Prisen; de spiller

baade -præcist og behersket. Rent balance-

mæssigt frister Har en en mere beskeden

z:, p

Tilværelse; dette Instrument var vist ogsaa højere i Kurs paa Hartmanns og Gades Tid end nu. I Følge Sujettet burde den vel træde mere frem; rent musikalsk kan man nok taale, at den træder mere i Baggrunden. Med Gudernes Triumfmarsch er den fjerde Side udfyldt paa bedste Maade.