Nye noder og bøger om musik

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 07 - side 177-179

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

Nye Noder og Bøger om Musik

Den nye danske Sang Samlet og udgivet ved Ejnar Jacobsen Qjellerup, 1943

Udgivelsen af »Den nye danske Sang« motiveres i Forordet med Ønsket om at faa, en Række Melodier, der hidtil kun har foreligget i vokale Udsættelser, i harmoniseret Form. Det store Flertal af Melodierne stammer fra den Række Sangbøger, Gjellerups Forlag udsendte for en halv Snes Aar siden, suppleret med en Række Sange fra Skandinavisk og Borups og Engstrøm og Sødrings Musikforlag, som hver har stillet 12 Sange til Raadighed. 11 af de foreliggende Sange z,

har ikke tidligere været offentliggjort. I alt

z, t' t,

rummer Samlingen 135 Samæ.

,Trods den tilsyneladende Mangfoldighed

Z"",

forekommer Titlen alligevel noget pretenti øs. I det Hele er det ikke Beskedenhed, der præger Foretagendet. Eksempelvis betegnes

t,

Samlingen som intet mindre end »en Gave

t,

til det danske Folk, som det sikkert vil vide at værdsætte paa bedste Maade«.

Ikke færre end 47 Komponister, hvoraf næsten alle nulevende, er repræsenteret. Og saa savner man endda nogle Stykker (Chr. Christiansen, Knud Jeppesen, Viderø f. Eks.) * Med en enkelt Komposition hver er bl. a. Bangert og Høffding repræsenteret. Med to: Jersil.d o~, Mortensen bl. a. Med tre hver: Agerby, Raasted, Ring, Sv. S. Schultz, Alfred Strandquist o,. Tarp. Med fire: Johs. Andersen, Brene, J. L. Emborg, Hamerik, R. Mor

Z"",

tensen, Ludolf Nielsen, Schierbeck. Med fem: Bentzon, Riisager, Fl. Weis. Med seks: Hamburger, J. Thorv. Larsen, Riis-Magnussen. Med otte: Oskar Gyldmark. Med tolv: Ejnar Jacobsen. Udgiveren har ikke anset det for overflødigt at bemærke, at Antallet af Melodier ikke bør opfattes som en Rangplacering eller Værdimaaler.

Af Bogens fire Afsnit er det første, »Børne-

t""-,

sange«, det svageste. Det er svært her at faa Øje paa den »forjættende Frodighed«, der skal kendetegne dansk Folkeniusiks Udvikling i de sidste 10-20 Aar, være enestaa

r_,

ende baade i dansk og nordisk Folkemusiks Historie, ja overgaa, hvad noget andet Land kan fremvise. Fra den »forholdsvis golde Tid« stammer bl. a. en udmærket Børnesang

Z"",

der hedder »En lille Nisse rejste« med e; hererigt Slutningsvers.

De 18 nye Ungdomssange er næsten alle -gamle Kendinge af Skjoldborg, Bergstedt, Aakjær, Thøger Larsen, Oskar Hansen i borgerlig Konfirmations-Stil.

Afsnittet om det danske Aar er baade tekstlig og musikalsk det lødigste. Der er al mulig Grund til at glæde sig over Sange som »Fyldt med Blomster blusser -« med Tekst af Holstein o., Musik af Fl. Weis, eller over Schierbecks Melodi til »Sig nærmer Tiden«, eller over Hamburgers til Helge Rodes »Sne«. Det er Sange af det Karat,"" vi Sanglærere drømmer om og med Glæde giver den videst mulige Udbredelse.

Blandt Sangene om »F.,,-p-dreland, Sprog Flag, Landsdele, Folkeliv og Hjem« søger man forgæves efter en ny Fædrelandssang. Der er Tilløb til en saadan i Garffs »Lyse Land«, som indleder Rækken, men den har trods mange Forsøg endnu ikke fundet sin Melodi. Hans »Dansk Sind« eller »Nu taler tyst den danske Tunge« med Schierbeeks Musik havde man hellere set paa denne Plads. Tarps Melodi til Gelsteds »Her har Hjertet hjemme.« er i Topklassen, og Digtet er fint og stemningsfuldt. Men en Fædrelandssang skal tillige have Indhold. Hallars »Danmarks-Sang« har bl. a. den Fejl, at den ikke er til at lære udenad. Nærmest Idealet kommer Bertelsens Hjemstavnssang »Lim

z Z,

fjorden« med Musik af Hamburger. Indtrykket af dette Afsnit er iøvrigt meget broget.

t» Z,,

Bla ndt det gode kan fremhæves »Vort Sprog«

r_, t,

og »Du lille røde Arve«. Af Ejnar Jacobsens z:,

egne Bidra- foretrækker jeg- de stilfærdige (»Den første Sang«, »Aftenrøden skær og fin«) for de friskfyragtige.

Af en eller anden mærkelig Grund har Madsen Stensgaards Melodi fra 1908 til Aakjærs Digt »Der dukker af Disen« forvildet sig ind blandt de nye danske Sange, ligesom man rundt om i Samlingen møder en Del Sange, der allerede forefindes i Me

11

lodibogen til Højskolesangbogen.

11 z,

Trods alle Indvendinger er imidlertid Samlingen uundværlig for den, der arbejder med den danske Sang i Perioden efter Laub o,~, Carl Nielsen. Det'er den første Samling i sin Art herhjemnie, og Ejnar Jacobsen fortjener ikke mindst fra Sanglærernes Side en Tak for sit Arbejde med Ønsket om Held til at fortsætte det.

Chr. Ræbild.

Ehba og Karl Stiegnitz von Ehren I'els:

Tale ox. San,-

p.

Vejledning i Stemmelægning,

Tale og Sangundervisning

Viggo Forchhannner:

Kortfattet Tale- og

Sangteori

4. Udgave . 19 13

Nvt Nordisk Forlag, Arnold Busek A/S

Den ikke scerligt righoldige Faglitteratur

z:,

paa Dansk om Tale- og Sangteori er i Aar

blevet forøget med 2 Bøger: Ebba og Karl Stiegnitz von Ehrenfels: Tale o,,, San,,, Vejledning i Stemmelægnin-, Tale og San-undervisning, og Viggo Forchhammer: Kortfattet Tale- og Sangteori, af hvilke den sidste dog ikke kan betragtes som egentlig ny, idet den er en udvidet ny Udgave af det teoretiske Afsnit af Viggo Forchhammers Taleøvelser, hvis første Udgave kom 1917 o-, 3. Udaave 1927.

r_, 1:1

Beg.,,le Bøgers Forfattere tilstræber at give en let fattelig Forklaring paa o-, Beskrivelse af Stemmefænomenerne til Brug ved Taleog Sangundervisningen; og -man kommer vel næppe udenom, at det er i høj Grad paa sin Plads, foruden at det øjensynligt er det psykologisk rigtige Tidspunkt, idet Interessen for den teoretiske Viden er i Still.-en blandt vore hjemlige Sangpædagoger. Heroin vid

Z"",

ner netop bl. a. den store Tilslutninl., til

Diskussionsklubben for sanglige Problemer,

n -n

hvilket iøvrigt Vi--,o Forchhammer refererer til i sit Forord. Fraset dette ydre Lighedspunkt inellem disse to Bøger er der ikke saa forfærdelig meget til fælles - udover at Ehrenfels' Boa øjensynligt støtter sig en Del til Forchhammers Taleøvelser.

Ehrenfels »Tale og Sang« er et meget kortfattet Referat af forskellige teoretiske Arbejder. Bogen røber en vis Viden om Stemmefysiololl.i; men man har en Fornemmelse af, at denne Viden ikke er altfor grundigt underbygget, naar man støder paa forskellige ejendommelige Teorier som f. Eks. i Afsnittet om Resonnans (S. 18). Meningen med Bogen har øjensynlig været god nok, men da man i Forvejen havde Viggo Forchhammers »Taleøvelser« med et grundigere o- dog let fatteligt teoretisk Afsnit, turde denne lille Bo-, være no«et overflødig, saa meget mere soni den intet nyt bringer, hvad Forfatteren iflg. Forordet heller ikke tilstr«--eber.

Viggo Forchhammers Bog er ligesom den oprindelige Udg. »Taleøvelser« en velskrevet instruktiv Bo,,, der behandler de fleste af de Eniner, som man kan komine ind paa under Arbejdet med Tale- og Sangstemmen. Noget væsentlig nyt bringes ikke; Forfatteren staar paa det samme Standpunkt, som han har indtaget i sine »Taleøvelser«, bortset fra, at der er medtaget de Rutz-Sieverske Teorier, som Viggro Forchhammer i saa høj Grad har arbejdet for herhjemme.

Det kunde maaske i denne Sammenhæng være paa sin Plads at fremhæve Afsnittet om

Afspænding, eller som det kaldes i Bogen Afslapning,, hvor Forfatteren fremhæver Muligheden af at hele Legemet indtager den rette afspændte elastiske Holdning under saavel. Tale som Sang.

Det rummer altid en vis Fare at ville være kortfattet o,,g, dog have det hele med; der er derfor Partier i Bogen, man kunde have ønsket mere uddybede og underbyggede. Saaledes kunde det have været naturligt, om de nyere Arbejder om Stødet var blevet rerørt (Hammerich, Arnholtz o., Smith), saaledes at Læserne af Bo«,,en var blevet gjort bekendt med, at der findes flere Opfattelser af »Stødet«, og at disse muligvis vil

1-1 z,

kunne faa praktisk Betydning for Talepæ-

Z-,

dagogerne. Endvidere havde det været rimeligt, da Bogen i sin nye Form netop tager

c

Sigte paa Sangundervisningen, at forklare Begrebet Støtte, der spiller saa stor en Rolle

t,

i al Sangundervisning, og som af Sangpæda. gop,erne faar de mest forskelliuartede Forklaringer.

Og saa maa inan iøvrigt, protestere imod det lille Afsnit om 'INIetrik, hvor der er forsøgt at give nye inetriske Betegnelser. Selvom Reckes Verslære i Dag snarest maa- regnes, for et historisk Arbejde, kan man dog ikke, uden at bringe fuldstændig Begrebsforvirring, indføre de af Viggo Forchhaminer

~-1

foreslaaede Betegnelser. Det kræver et noget grundigere Arbejde og større Viden indenfor denne specielle Disciplin at reformere Metriken.

Men bortset fra disse Indvendinger er

Viggo Forchhaminers Bog anbefalelsesvær-

dig for saavel Pædagoger som Studerende.

Den prætenderer ikke at være videnskabe-

lig og er virkelig let forstaaelig samtidig

med, at den er i-neget omfattende i sine Op-

lysninger. Og da den yderinere er enestaa-

ende i sin Art herhjemme, kan man kun

v æ-- re tilfreds med, at den Sangstuderende

saavel som Sangpædagogen har faaet denne

lille Haandbog, der kan give Forklarin er

Z"", 9

paa de fleste fysiologiske Forhold, selvom man selvsagt ikke kan lære direkte at synge eller tale efter dens Anvisninger. I det talepædagogiske Arbejde vil den ligeledes være

z, -~!l til megen Nytte, da den Metodik, de fleste lægeautoriserede Talepædagoger arbejder med, er opbygget efter de Synspunkter, der ligger til Grund for Forchhammers Teori.

z:, C,

Gertrud Egede.

Årgang 18/1943, nr. 07