Nye noder og bøger om musik

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 09 - side 232-234

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Nye Noder og Bøger om 31usik

Misse Worm Jørgensen:

Rundt i Verden paa Musikkens Vinger

(Thauiing -&_ Apl)el, 1943)

Misse Worin Jøraensens lille Musikhistorie fortalt for danske Børn er en dejlig Gave til alle Børn og Unge, som gerne vil vide Besked med Musikkens Historie og Udvikling herhjemme og i forskellige Lande.

z,

Boaen er formet som en Rejseskildring, nærmest i Eventyrstil, fortalt paa et klart, naturligt og malende Sprog, saa Læserens

Fantasi sættes i Bevægelse. Den er samtidig

gjort meget helærende, og fra hvert Land vi-

z, 1-1

ses Nodeeksem Pler paa Melodier fra forskellige Tidsperioder. Som Regel er disse Eksz,

empler ledsaget af smaa karakteristiske og fornøjelige Anekdoter, som Børn netop gerne vil have det. Bogen røber straks Forfat Lerindens store Kendskab til Børn, og er dog skrevet paa en saadan Maade, at Voksne ogsaa kan have megen Glæde af den. Ikke mindst for Musikpædagoger kan den blive en udmærket Hjælp til at gøre Musikundervisnin""en mere levende o,,,, fornøjelig og til andet end Nodelæsning og Teknik.

Bogens første Kapitel omhandler de danske Folkeviser og deres Tidsalder. Fra Danmark gaar Rejsen vid,ere til Frankrig, som z, behandles gennem adskillige Kapitler. Her lærer vi -den gamle og smukke Hellig Tre

Z"",

Kongers Marsch og dens Historie at kende. Efter Sagnet blev den Anledning til et Børnekors'tog - og endnu den Dag i Dag synges den hver' Jul paa Landet af Børn, der gaar fra Hus til Hus med brændende Lys i Hænderne. Har Børn først hørt en saadan Fortælling, skal de nok faa Interesse for Melodien og lære at spille eller synge den rigtigt. Paa lignende Maade er adskillige andre gamle Viser og Danse fra forskellige Egne af Frankrig fremdraget, i nogle Tilfælde illustreret med yndefulde Tegninger af Andreas Asmussen.

Efter et Kapitel om Troubadurerne oe, deres Indflydelse paa det jævne Folks Musikforstaaelse følger et Afsnit om de forskellige Musikinstrumenter og deres Tilblivelseshistorie. Saa et lille morsomt Kapitel om Musikkens Rige og om at lære at lytte. Her røber Solfégelæreren sig paa en fin og kunstnerisk Maade. Nu gaar Rejsen til Solkon,,,ens *Hof, og efter en farvestraalende Skildring af hele den galante Periode fortælles der om de gamle franske Mestre: Lully, Couperin og Rarneau.

Nu foreta-,es en lille Afstikker til det mu

~1

sikglade Schweiz, og herfra gaar Rejsen til

det tyske Rige. Først hører man nogle af de

gamle Sagn, der er knyttet til Rhinen og

dens gamle Ridderborge; Sagnet om Svane-

ridderen Lohengrin, om Siegfred og Nibel-

ungenkvadet. Paa denne Maade forberedes

Kendskabet til Wagners Operaer. Efter et

Kapitel om Minne- og Mestersangerne føl-

z, t,

ger en Række Biografier af de store, gamle

t

I z:,

Mestre: Bach og hans Sønner, Haydn og Wienerklassikkerne: Mozart, Beethoven og Schubert. Disse Biografier er naturligvis ogsaa udstyret med en Del morsomme Anekdoter, og berører tillige paa en letfattelig z:"",

Maade de forskellige Musikformer og Retninger.

Saa slutter Rejsen herhjemme i Danmark

med en hyggelig Skildring af Frederik d-en

Sjettes Tid, o,, man overværer f. Eks. Ur-

r_,

premieren paa Elverhøj. Igen en lille Række

Biografier af Kuhlau, Weyse, Hartinann og,

el

Gade - og Rejsen er til Ende for denne Gang.

Mari maa haabc, at den ad Aare kan fortsættes til endnu flere Lande, og der vil da sikkert findes mange Læsere, som gerne vil følge Fru Worm Jørgensen, hvor hun fører dem hen.

Forfatterinden har ikke alene faaet. en god Idé, men hun har oprsaa forstaaet at gennemføre den paa en saadan Maade, at Bogen kan betragtes som en Berigelse af vor hjemlige Musiklitteratur.

Margrethe Levinsen.

Erling Winkel:

.Ældre dansk Klavermusik

(Skandhiavisl~ og Borups Musikforlag)

Musikhistorikeren Erling Winkel har fornylig udsendt to Hefter med gamle danske

.C, `1

Klaverkompositioner fra det 18. Aarhundrede. Det er en indta-,ende lille Samlinsom enhver Klaverspiller vil kunne have Glæde af at stifte Bekendtskab med.

Det er ikke altid lige let at genudgive

z, r_, el

,gammel Musik og at søge at skabe Interesse

1 11

om Værker, som for længst er blevet glenit og som ikke har kunnet holde sig levende gennem Traditionen. Historikeren ser altid med en vis N'elvilje paa Fortiden og løber niange Ga'nge Fare for at forveksle det kulturhistorisk interessante med det kunstnerisk værdifulde. Han finder til Tider Fornøjelse ved Musik, som forekommer andre kedelig og ligegyldig, fordi han møder med visse Forudsætninger og derfor fornemmer anderledes end den udenforstaaende. Gælder det en populær Samling, maa han ab

t,

strahere fra disse Forudsætninger og vur-

t,

dere sine Fund rent umiddelbart - saa er musikalskhistoriske Kundskaber ikke nok, saa maa. der desforuden kunstnerisk Sans og Flair til.

Der er ikke den mindste Museunis-Atnios~ fære over Erlin- Winkels Samlim,,. Det er

t, t,

nok tidstypisk Musik i rigtig 18. Aarhundredes Tone og Stil, men samtidig virker den liflig og yndig, somme Tider saa charmerende i Udtrykket, som var det selveste Mozart eller Haydn.

Første Hefte indledes med en Morqui, en typisk Dans fra Tiden, komponeret af Johan Foltinar, der var Organist ved Trinitatis Kirke. Konipositionen er fra ca. 1750 og minder i Tonen om Melodierne fra Sperontes »Singende Muse an d- er Pleisse«. F. L. Æ. Kunzen er repræsenteret ined en Adagio fra hans morsomme Samling »Musikalsk Nye aarsgave for det smukke Kiøn«. Man hører sig tydelig til Kunzens store Begejstring for Mozart. Det er fin og ædel Musik i Smag med Mozarts »Fantasi-Stil«, saadan som vi bl. a. kender den fra c-moll Fantasien. Lidt Synd er det, at Erling Winkel har udeladt en efterfølgeride 3/8-Vi vace, den hører med og kommer saa udmærket efter den langsomme Sats. Ganske vist skal det indrømmes, at Vivace-Delen langt fra staar paa Højde med Adagioen og i hele Tilsnittet virker mere traditionel, men alligevel gør man Kunzen lidt Uret ved at stryge den.

Af Kunzens samtidige, Claus Schall, finder man -en nydelig lille tosatset Komposition. Førstesatsen er i Vs, og af Udtryk følelsesfuld o-, sentimental, rigtig i det 18. Aarhundredes Forstand. Anden Sats er en yndefuld Allegretto, som Haydn kunde have staaet Fadder til. Winkel har hist og her ændret paa Schalls Klaversats og har haft Held til at gøre den mere velklingende. Schall ynder nemlig at lade Højrehaanden spille enstemmigt, mens Venstrehaanden tager den

t,

fulde Treklang i tæt Stilling. Paa gamle Instrumenter virker en saadan Placering ikke slet saa kompakt - selv Beethoven disponerer somme Tider saadan. Et moderne Klaver derimod forlanger en lufti-,ere Bas o,,, en mere ligeligt fordelt Afstand mellem de forskellige Akkordtoner. Der har indsneget sig et Par meningsforstyrrende Trykfejl: Allegrettoen Side 11, Takt 16: Basakkordernes nederste Toner, skal leeses som tre e'er, og de tre Slutakkorder Side 12 har naturligvis cis og ikke d.

Andet Hefte indledes med en lille Allegretto af J. A. P. Schulz, der i al sin Enkelhed er et lille Mesterværk. Den stammer fra en Nodesamling »Apollo«, der blev udgivet af den københavnske Musikhandler Sønnichsen i 1796. Heftet bringer desuden en Sonate i tre Satser af Johan Adolph Scheibe, et karakteristisk Stykke Musik fra Overgangstiden mellem Barok og Wienerklassicisme, nært beslægtet med Ph. Em. Bachs Klaverkompositioner.

Erling Winkel faar sikkert Glæde af sin Udgivelse, ikke alene fordi han med den har gjort opmærksom paa et Stykke glemt dansk Kultur, men ogsaa fordi han har forstaaet atsamle sit Udvalg, saadan at der virkelig er kommet noget kunstnerisk værdifuldt for Dagens Lys. Jørgen Jersild.

Årgang 18/1943, nr. 09