Nye grammofonplader

Nye Grammofonplader ved Erling Winkel

IFTamitet de JFalla: Yretter i s~ å

j»miske Maver.

Ødeon 0 8785-87

De Fallas Værk kan næppe spilles bedre. Det

klanglige Særpræg i Instrumentationen, Skønheden i Harmoniken, det dynamiske Liv kommer fuldtud. til sin Ret. Ernst Ansermet leder det romanske Orkester i Schweiz med seedvanlig Klarhed og Beherskelse; selv de ret store Tempokontraster i Finalen virker helt naturligt. Kort sagt: det er en virkelig kunstnerisk Nydelse at høre denne Indspilning, som enhver Grammophil, der interesserer sig for Impressionismen og dens Eftervirkninger, bør stifte Bekendtskab med.

1». l Ieise: Dyveke- Sangene. (4. Pladeside:

,,Sol dei-oppe ganger under Iide,"")

11'3f V D.4 5233-36

Dorothy Larsen har ubetinget de bedste Betingelser for at kunne tolke Dyveke-Sangcne, en fin Indleven i Stilen, en fortræffelig Nuanceringsevne og en tilfredsstillende Text. Enkelte Steder kan hendes Tempo virke for langsomt, saaledes at det gaar ud over Melodien, f. Ex. sostenuto Stederne i »Hvad vil den Mand?« I det hele taget: Naar denne Indspilning ikke er blevet af virkelig høj kunstnerisk Kvalitet, er Grunden aabenbart den, at der ikke rigtig har været Kontakt mellem Sanger og Akkompagnatør. Hermann D. Koppel har - trods stor pianistisk Dygtighed

næppe helt ud indlevet sig i Sangenes Stil eller indordnet sig under Solistens Opfattelse. Derfor er f. Ex. Slutningspartiet af den første Sang blevet for urolig; og Lento assai-Stykket i »Vildt, vildt, vildt suser Blæsten« virker ikke overbevisende. For en. enkelt Gangs Skyld maa man prise Balancen i en Sang-Solist-Optagelse; den er upaaklagelig.

Beethorem: Symfoni Ni-. 3. Es-Ditr.

Elech-ola DR 7666-71

Igen en fortræffelig Indspilning af Eroica, denne Gang ved Berliner-Philharmonikerne og Hans Knappertsbusch. Især den rent orkestermæssige Dygtighed præger Indspilningefi, alle Partiturets Finesser kommer fuldt ud frem. Selve Optagelsen er vistnok fortræffelig, selv om Klangen ikke overalt er helt afklaret ved Gengivelsen. Man kan i hvert Fald ubetinget glæde sig over selve Værket i denne Præsentation.

E. v. Dofmånyi.' RILapsodie. Op. 11,3

M.ff V DA 5247

En aldeles udmærket Indspilning af et frisk og tiltalende Stykke Musik. Denne Rhapsodie besidder al sin Autors Musikalitet uden Islæt af Salonmusik eller Banalitet. Johanne Stockmarr lader sig ikke nøje med en udvendig Brilleren og pikant rytmisk Spænstighed; Dynainiken - baade i store Træk og i Detailler og Nuancer - er behandlet med Fyndighed, Livskraft og kunstnerisk Vilje. Maaske kunde det mere lyriske Sideparti staa mere klart i Gengivelsen; ellers er Indspilningen præget af Johanne Stockmarrs sædvanlige Soberhed i det rent klavermæssige.

Mogens Pedersøn: Nu bede, vi den llell igaa-nd - ffled Kønning David klage. Af Pratirtin Spirttuale 16,20. HIPIV DA 5249 Ed. Bal--er 33-34.

De to Psalmeudsættelser fra Chr. IV's Kapelmesters kirkelige Sangværk er i al deres Enkelhed præget af stor Skønhed; der er kommet en særdeles tiltalende og fin lille Plade ud af denne Indsyngning ved Københavns Drengekor og Mogens Wóldike. Man maa ønske den en merkantil Succes, der tillader Optagelse ogsaa af Mogens Pedersøns mere sammensatte Kompositioner.