Dietrich Buxtehudes klaverværker Del 4

Af
| Årgang 19 (1944) nr. 03 - side 53-57

DIETRICH BUXTEHUDES KLAVERVÆRKER

udgivet af Emilius Bangert

Af Finn Viderø

(Sluttet)

slåle nr. 18 a-n1011.

Allernande. t.i a paa sidste 4-del i venstre haandskal fori~iodentlig bindes over til den følgende takt.

t.3 Paa grund af rytmen skal mellemstemmens to noder paa sidste 8-del næppe spilles samtidig, men efter hinanden.

t . 7 Udgiveren har for at bryde den noget ens forinige sekvens foretrukket e paa første 8-del i tenoren. Naar man sammenligner med sekvenserne i allemanden af suite nr. 14 skulde det ikke være nødvendigt lier at vige uden om en gennemført sekvens, tilmed da et d i tenoren

giver en harmonivirkning, der passer bedre i stilen end c.

Fjerde 8-del i bassen maa dog vel være et g.

t.10 Paa tredje 4-del i højre haand synes der at mangle et f i akkorden.

(t.11 I sidste 4-del i venstre haand mangler der ec opløsningstegn for gis).

t.16 e paa anden 8-del i venstre haand skal muligvis være det eenstregede c, en oktav højere. Bindebuen fra anden til tredie 4-del i højre haand skal formodentlig ogsaa gælde e i alten; h i tenoren paa tredje 4-del skal sikkert kun være en 4- del, og overstemmens a og gis paa sidste 4-del skal sikkert bytte rytmisk værdi, jvnf. rytmiseringen af det tilsvarende sted i couranten.

Courant~e. t.18 Rytmen i denne takt skal sikkert

forrnes som sekvens af t16. Alten skal med ,indre ord begynde med 4-dels pause, og halvnoden med punkt ved (e) skal være en helnode.

t.23 Der mangler bindebue i bassen over til den flg. takt, jvnf. t.9-10.

Sarabande t.20 4-delen i tenoren skal vel være en halvnode paa andet taktslag.

Gigue. t.39 Imitationen kræver c paa første taktslag i alten (trykfejl?)

Suite ni,. 19 a-du-;-.

Allemande. t A Første node i bassen (a) skal vel bindes over til første 8-del paa andet taktslag, jvnf. eler følgende cis.

1.3 Akkorden i venstre haand paa tredie 4-del skal formodmlig først sætte ind efter 16-dels pause o,_, e i bassen skal i saa fald bindes til den flg. 4-del.

t.9 Der synes at være faldet et gis ud i højre haand under c.

t.13 Mag. art. Erling Winkel*) foreslaar at spille dis i anden 4-del i højre haand, hvad der i første øjeblik kunde synes ret overbevisende. Imidlertid er d her led i en nedadgaaende melodisk bevægelse fra e over h til a (der anslaas af figuren paa sidste 4-del i takten), og set i denne større sammenhæng er der næppe

Dansk Alujikådsskrifi XVII 1942, 5. 40 ff.

tvivl om, at d alligevel har størst sandsynlighed for sig.

t.14 Fordobl-ingen. af cis paa andet taktslag og den ildeklingende dissonans mellem tenorens cis og overstemmernes, gis h d i forbindelse med basseris pause viser, at satsen paa dette sted er i ulave. En sammenligning af t.12-14 med t.4- 5, hvor overstemmen ligeledes har en nedadgaaende melodisk linje, synes at vise, at overstemmen her næppe skal gentage tonerne e og d, som allerede har været berørt i 1.13, og jeg vil da for at jævne stedet foreslaa at spille:

der ændrer mindst muligt og i hvert fald fører overstemmens nedadgaaende linje til en. overbevisende afslutning.

Sidste 4-del i bassen skal formodentlig være fis og ikke d, da den tomme subdominantklang virker meget usandsynlig.

t. 17 Det synes at være faldet et a ud i tenoren paa første 4-del.

Courante. 1.15 Bassens sidste 4-del skal vel bindes over til den fig. takt, ivnf. sluttakterne. Paa tilsvarende maade skal sikkert oversternmens sidstc 8-del bindes over.

t.33 Overstemmens to første 8-dele skal formodentlig være e og gis.

t.35 Der synes at være faldet et cis ud i alten som opløsning af d i foregaaende takt. Sidste 8-del i overstemmen skal sikkert bindes over til den flg. takt.

Gigue t.19 Udgiveren og magister Winkel giver hver sin tydning af dette rytmisk komplicerede sted i bassen. I betragtning af, at den øvrige del af satsen er skrevet I. en jævnt flydende rytme, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at en saa pludselig optrædende kompliceret rytme, maa bero paa en fejlskrivning, og vil foretrackke at spille sex lige lange 8-dele.

t.21-22 Af hensyn til spilbarheden foreslaar

jeg at lægge bassens tre d'er en oktav op, hvorved opløsningen til cis i lille oktav ogsaa bliver mere naturlig. c.24 Bassens toner fra anden til sjette 8-del skal maaske ligge en oktav højere. t.25 Bassens node paa andet taktslag skal formodentlig bindes over til den efterfølgende halvnode med punke ved.

Aria nr. 20.-

var. i t.11 De følgende variationer, der har fuld

akkord paa dette sted, har alle h i tenoren.

Derfor synes det mig rimeligse ogsaa. her at

foretrække h, selv om c ikke kan siges at lig-

ge uden f or stilen.

var. 2 t.7 Det motiviske arbejde i denne varia-

tion bestaar dels af passager, dels af brudte ak-

korder. Den eneste tone, der ikke passer ind

i en brudt akkord, er g paa anden 8-del i un-

derstemmen i. denne takt. jeg vil derfor mene,

ae der her skal staa a. (Er der trykf ej I i udga-

ven?).

var. 5 t.8 Terzen g h i overstemmen umiddel-

bart inden repetitionstegnet skal rimeligvis

være en sext med g øverst.

t.20 Tredje 8-del i overstemmen formodent-

lig g (Vi-akkord). De to sidste 8-dele i tak-

ten inden repetitionstegnet har sikkert kun be-

tydning for repetitionen. Secunda volta. spilles

enten sexten, c e eller den fulde akkord c g e.

var. 8 t.2 i overstemmen paa tredje taktslag vir-

ker meget mat, da e dels er højeste tone i fore-

gaaende taktl dels forekommer strax ved be-

gyndelsen. af den følgende takt. Da temaet

imidlertid har g paa dette sted, er det efter

den maade, hvorpaa figurationerne i denne va-

riation omspinder temaets toner, ikke umuligt,

at der skal staa g i stedet for e.

var. 9 t.7 8-delen a i alten strax ved taktens be-

gyndelse maa sikkert være en fejl.læsning eller

fejlskrivning for e, da e er den logiske videre-

føring af c-et i den foregaaende takt, der som

forudholdsnode er undertrykt af 8-dels pausen.

Aria: More palati,zo nr. 21: var. i t A Sidste 8-del i venstre haand skal formodentlig bindes til den følgende halvnode. t.6 Anden 4-del i alten (a) skal sikkert bin des til den følgende 4-del, ivnf . den fore-

gaaende takt.

t.7 Fjerde 8-del i bassen skal formentlig værc

det høje a, jvnf. figuren i takt 9.

var. 3 t.12 Akkorden i venstre haand paa anden

4-del skal formodentlig bindes til den følgen-

de halvnode.

var. 4 r A Bindebuen i overstemmen skal formo-

dentlig ogsaa gælde alten.

var. 5 t.12 8-delen i mellemstemmen paa tredje

og fjerde 4-del skal sikkert kun spilles prima

volta med henblik paa repetitionen.

var. 6 t.5 Sidste 4-del i mellemstemmen (h) skal

bindes over til den følgende takt.

var. 7 t-5 Ottende 8-del i overstemmen muligvis

f (sekvensbevægelse).

t.8 Tredje 8-del i overstemmen paa andet takt-

slag skal formodentlig være det dybe c, dels

paa grund af sekvensbevægelsen, dels fordi a

her er temaets meloditone.

Jeg mindes ikke hos Buxtehude at have set

noget modstykke til harmoniforbindelsen fra

tredje til fjerde taktslag og er derfor utilbøje-

lig til at tro paa rigtigheden af gis.

var. 8 t.23 Her synes at være faldet en basnode

ud. jeg vil f oreslaa. at tage c i oktaver i venstre

haand, det nederste bundet over til en 4-del

eller halvnode i den følgende takt.

var. 10 t.12 Bassens halvnode med punkt ved

skal maaske bindes til følgende 4-del.

var. il t.10 Overstemmens d paa første taktslag

skal sikkert bindes til den følgende 8-del.

t.23 Tenorens e paa første taktslag skal sikkert

bindes over til den følgende 4-del, ligesom

bassens c paa sidste taktslag sikkert skal bin-

des over til den følgende takt.

var. 12 t.20 Tredje 8-del i bassen skal formo-

dentlig være det dybe g, jvnf. parallelstedet

fire takter senere.

Aria: Rofilis nr. 22

var. 2 t.3 Sidste -8-del i tenoren (fis) og 4-delen

i den følgende takt (g) hører sikkert rettere

hjemme i fortsættelsen af 8-delen med punkt

ved (g~. paa tredie taktslag. Sm Ign. var. 1,

takt 3.

t.11 Kadencetonen f virker her overraskende,

da man venter a som opløsningstone for se Ptimen b. Udgiveren godkender stedet, idet han henviser til, at man - omend sjældnere - træffer denne slutningsforin i det 17de aarhundredes musik. Uden at ville benægte dette, forekommer det mig dog rimeligere paa dette sted, hvor temaets meloditone er g, at opfatte b enten som fejlskrivning for en gentagelse af g eller som hjemmehørende i tenoren, isier da det her faar en logisk opløsning og videreførelse i mellemstemmens a i den følgende takt.

var. 3 t.14 Bindebuen i venstre haand fra g til g skal sikkert ogsaa gælde for e.

Courent zinible nr. 23:

var. 1 t.9 Der synes at mangle en bindebue fra halvnoden i venstre haand til den følgende Sdel, jvnf. takt i og 13.

var. 2 t.15 Sidste 4-del i bassen skal formentlig bindes over til halvrioden i den følgende takt.

var. 3 Optaktens g (i variation 3, 5 og 8) over

for gis (i variation 2, 4, 6 og 7) overrasker vore øre, men da vi træffer tilsvarende fx. i Frobergers klaversulter, kan der næppe være tale om nogen fejl i notationen. Muligvis gør

der sig paa disse steder en kirketonal indflydelse gældende.

var 6 t.13 Basnoden skal muligvis bindes over til den følgende takt.

t.15 Basnoden skal rimeligvis bindes over til en. halvnode, som indsættes i stedet for pausen i den følgende takt.

var 7 t.7 Basnoden skal muligvis bindes over til den følgende takt.

t.12 Overstemmens opadgaaende løb skal sikkert begynde med gis som imitation af de to andre stemmers motiv i den foregaaende takt.

var. 8 t.8 I akkorden paa anden 4-del i overstemmen skal der sikkert indføjes et manglen

de gis.

t.15 Overstemmens a skal sikkert bindes over

til en halvnode, der indsættes i stedet for pausen i den følgende takt.

t.16 Hvis basstemmens notation i denne takt er rigtig, synes der at mangle en følgende variation.

Aria nr. 24

var, 3 t A mag. art. Erling Winkel foreslaar i sin anmeldelse at tage lille c paa sidste 4-del i -venstre haand, hvad jeg gerne fastholder.

t.48 Her synes at mangle et a som bastone paa første 4-del i venstre haand.

La capricciosa nr. 25:

partita I t.5 Sidste 16-del i alten g, som forberedelse af det ellers frit indtrædende, dissonerende g i begyndelsen af næste takt. Fejlen er formodentlig opstaaet paa grund af bassens umiddelbart foregaaende melodigang.

parcita 3 t A Der synes at mange et g i bassen paa, tredje 4-del.

partita, 4 t.3 Sidste 8-del i mellemstemmen skal sikkert bindes til den følgende takt.

partita 5 t.11 De tre 16-dele i overstemmen umiddelbart inden repetitionstegnet skal sikkert kun spilles prima volta.

partita 13 t.2 Der er formodentlig glemt et fis paa første 8-del i mellemstemmen som fortsættelse af g i den foregaaende takt.

partita 14 t.8 Bassens g paa tredje 4-del skal formodentlig bindes til den følgende 8-del.

partita 16 t A De tre 16-dele i overstemmen umiddelbart inden repetitionstegnet skal sikkere kun spilles sec-unda volta.

partita 17 t.1 Sidste 4-del i bassen sikkert c (trykfejl?)

t.2 Første efterslaaende 16-del i tenoren h (6/4-akkord).

t.7 Anden efterslaaende 16-del i tenoren sik

ke rt g.

partita 18 t.3 Anden 16-dels figur i overstemmen g h d, da d her er ternaets meloditone, jvnf. takt 7.

t A Anden 16-dels figur i overstemmen c fis a, da a her er temaets meloditone, jvnf. takt 8.

pa.rtita'23 t.3 Anden 4-del i bassen h? Tenoren tilsvarende g'?

partita 24 t.7 Aleens fis I. tredje taktslag skal formodentlig bindes til den følgende 8-del, ligesom det følgende d og tenorens sidste 16-del. t.8 De to sidste 16-dele i venstre haand. skal formodentlig bindes til denafsluttendeakkord.

partita 25 . t.10 Bassen i denne takt skal formodentlig noteres ligesom sluttakten.

partita 26 t.7 Første node I. understemmen skat

ligge en oktav højere.

partita 27 t.8 Sidsre 16-del i overstemmen h?

Courante nr. 26 d-moll:

t.11 Mellemstemmerne c hører sikkert rettere hjemme i alten en oktav højere.

t.18 Sidste 4-del i bassen skal formodentlig være et e (trykfejl?).

Courante nr. 27 g-dur:

t.18 Sidste 4-del i overstenen skal formodentlig bindes over til den følgende takt.

t.29-31 De i venstre haand. noterede toner i mellemstemmen skal formodentlig rettere ligge en oktav højere som fortsættelse af altens c i begyndelsen af t.29 og videreført af altens g i t-32.

t.33 Sidste halvnode i mellemstemmen i venstre haand. (fis) skal maaske lægges en oktav op.

SImpbonie nr. 29 g-dur.,

t.11 Bassens g skal formodentlig komme samtidig med g-h i højre haand.

t.12 Første 16-del i overstemmen formodentlig dis som imitation af 16-dels figuren i den f oregaaende takt.

t.25 Overstemmes 4-del paa andet taktslag skal formodentlig bindes til den følgende 8-del.

Som dee fremgaar af denne liste, er der ikke saa faa steder i nodetexten, der paakalder opmærksomheden og kræver omtale i form af rettelse eller kommentering. Og til slut skal her nævnes endnu en ting. Udgiveren skriver i sit forord, at disse værker, som det kan ses af de ikke sjældent forekommende store venstrehaandsakkordgreb, forudsætter den korte basoktav:

D E B cis es

C F G A H c d e f o. s. v.

Men gennemgaar vi de enkelte stykker, bliver vi unægtelig noget overrasket over i omtrent halvdelen af suiterne at træffe saavel det dybe Fis som det dybe Gis i brug, og med en følelse af utryghed spørger vi os, hvordan det kan hænge sammen, naar udgiveren lige har fortalt os, at disse toner ikke fandtes paa den tids instrumenter. Her, som paa forskellige andre punkter, synes udgiverens sans for kritisk gennemarbejdelse af enkeltheder at have svigtet, og denne udgave, der bevidst er lagt til rette som en nøje overføring af tabulaturen til nodeskrift, faar derved et føleligt minus. Den, der vil studere værkerne videnskabeligt, vil helst have originalen ved siden af til sammenligning, og den, der vil

arbejde praktisk med denne musik, lades i srikken af udgiveren, fordi han hverken i forord eller revisionsbemærkninger giver ham den fornødne h)ælp til ae løse nodetextens knuder ud over bemærkninger i almindelighed, der nok kan tjene til indføring i den tids musik, men ikke nær dybtgaaende nok gaar ind paa de specielle vanskeligheder, der gemmer sig i dette rige og enestaaende musikfund.

Rettelser: D.U.T. 1944 S 17, SI). 2, Eks. I: de tre fØrste Noder skal bindes til Aklcorden ; S. 18, Sp. 1, Eks. I fØrste 16-dels e skal bindes til forudg. 4-dels e med Puffict; S. 30, Sp. 2, 7. Lin. f. o. »end« udgaar.