Angaaende Klavermusikens forsiringer

Angaaende »Klavermusikens Forsiringer«

jeg skylder hr. Fritz Crome tak for den velvellige og overmaade anerkendende anmeldelse af »Klavermusikens Forsiringer« i forrige nummer af D.M.T. Artiklen forudsætter et omfattende arbejde og viser en interesse for emnet, som glæder mig, men ikke destomindre vil jeg gerne have lov at imødegaa den paa nogle punkter.

M. h. t. prisen paa hæfterne skal jeg oplyse --siden hr. Crome desangaaende ogsaa henvender sig til mig som forfatter - at der ikke er noget antagelseshonorar og at der desuden ikke foreligger noget om subskription el. lign., hvert hæfre kan købes f or sig.

Dernæst nogle principielle betragtninger og nogle trykfejlsrettelser. Hr. Crorne kan ikke lide den gængse betegnelse »forsiring«, men - spørger jeg - vilde et ord som »ornament« v,,-ere at foretnække, bare i kraft af sin latinske afledning? At jeg ikke anvender formen »ornamentik« i titlen beror paa, at læseren i saa fald med rette ogsaa. kunde vente en historisk redegørelse for forsiringernes opstaaen (af »diminution«), deres udvikling med kulmination omkring aar 1700, paavisning af hvad hver enkelt komponist har overtaget som en slags notationsarv fra sine forgængere, paa hvilke punkter han afviger - og meget andet. jeg har m. a. o. ikke tilsigtet nogen forsiringslære i egentlig forstand (ornamentik) men en behandling af forefaldende forsiringstilfælde i pædagogisk fremstilling, altsaa nærmest en kaandbog.

Hr. Crome kan heller ikke lide stavemaaden anlicipation, Det skal indrømmes, at for en almindelig betragtning synes antecipation, (med

»c«) mere logisk---), men ikke desto mindre hedder ordet paa latin anlicipatio med verbet anticipo (se fx. Goldschmidt's latinske lexikon, der forøvrigt ogsaa har formen ante-caplo). Mon ikke spørgsmaalet snarest skulde afgøres af sprogf olk.

Der findes desuden i hr. Cromes anmeldelse

en del trykfejl, som nok kan give anledning til misforstaaelse i mindre eller større grad efter tilfældenes art og som jeg skal tillade mig at korrigere i det følgende, idet jeg nogle steder tilføjer forklarende ord.

S. 83 nodcexernpel. la, t.2: punkteret 8'del og 16'del, læs: 16'del og punkteret 8'del.

S. 83 nodcexempel 2 (udførelse), beg. af t.l: een 16'del og to 32'dele, kcs: to 32'dele og cen 16'del, (den af anm. foretrukne udførelse af dobbeltslaget i den følgende takt bliver efter min inening først typisk for wienerklassikerne).

S. 83 nodcexempel 3b mangler taktstreg, desuden ogsaa bue mellem 4»delene.

S. 83 nodeexempel 4b: de fire 32'dele skal være 64'dele, desuden skal a) ombyttes med b).

S. 83 m. h. t. at »mildne« den rytmiske udførelse mener jeg, at det er betoningsgraden, der bliver afgørende og denne paavirkes stærkt af sammenfald med toner i venstre haands akkompagnement z): ved triol-udførelse (hr. Cromes forslag) bliver der sammenfald baade først og sidst i forsiringen ined resultat: stærkere betoning, ved mit forslag er der kun sammenfald tilslut hvad der formentlig giver mildere betoning, da tempoet er langsomt.

S. 83 sidste stk. i samme spalte: forslagene, læs

I

praltrillerne.

S. 84 sp. i (lige efter nodcexemplet) : dobbeltforslag, hcs: praltriller, samme 10 linjer senere.

S. 84 sp. 2, 4. linie: pré.lude, læs: choral.

S. ~4 nodcexempel 7a: ikke punkt efter 8'delen.

At der i fodnoten s. 81 mangler et »ikke«, tror

jeg er aabenbart for enhver opmærksom kæser, ligeledes at sætternissen har været paa spil et par gange senere.

Hr. Grorne ankede over de mange trykfejl i rnic arbejde. ja, trykfejl er altid en ulempe, som er svær at undgaa i en førsteudgave og som kun i nogen grad kan afbødes ved en trykfejlsliste. Man ser iii-lidlertid af de anførte trykfejlstilfælde, hvor let det krapyl indsniger sig - ogsaa i en aninelders artikel. Alex. Sloff regen.

Hvad jeg gjorde opmærksom paa i fodnote til s. lo, hft. i.