En opgave for vore kirkemusikere

En Opgave for vore

Kirkemusikere

Af Alfred Værge

Lærer og Organist Alfred Værge, Strynø, efterlyser i et apropos til Fremkomsten af Mogens Wøldikes Orgelkoraler nogle enkelt holdte og paa smaa Orgler letspillelige Ind- og Udgangsspil over Koralmelodierne fra »Dansk Kirkesang« og »130 Melodier«.

Vi Landsbyorganister har med Glæde taget imod Mogens Wöldikes Orgelkoraler til Kirkeaaret. Mange af disse Kompositioner kan med god Virkning spilles paa eet Manual uden Pedal; men desværre er mange af disse ikke kendt Melodistof for den almindelige Kirkegænger. Mogens Wöldike skriver ganske vist i Forordet: »Man faar nøjes med Haabet om, at den voksende Forstaaelse af de rette Kirkesalmemelodier vil gøre disse kendt i stadig større Kredse. Maaske tør man ogsaa tro, at Melodiernes regelmæssige Fremførelse som Orgelkoraler kan være med til at bane Vejen for dem som Salmemelodier.« Men han fortsætter senere: »Orgelkoralens Tempo er væsentlig langsommere end den sungne Salmemelodis. Tydeligst er dette, hvor Melodien i lange Nodeværdier ledsages af livligere Bevægelser i de andre Stemmer; her maa Tempoet fastlægges ud fra de mindre Nodeværdier, der for at spilles levende, og melodisk komme til sin Ret, maa føres i et behersket, roligt Tempo.« -

Derfor tror jeg ogsaa, det vil blive meget vanskeligt at udbrede Kendskabet til de rette Kirkemelodier ved at spille dem som Orgelkoraler.

Vi, der arbejder for at udbrede Kendskabet til disse Melodier, har hidtil og med Held gjort det paa den Maade, at vi, naar vi vilde have indført en ny Melodi i Kirken, gentagne Gange har spillet den - under Altergangen og undertiden som Ind- og Udgangsspil - i den almindelige Koraludsættelse fra »Dansk Kirkesang« og »130 Melodier«. Men - det virker for tungt stadig at spille den samme Melodi med fuld Harmoni. Derfor mener jeg, at det vilde være en værdig Opgave for vore Komponister og dygtige Kirke Musikere, eventuelt for Foreningen Dansk Kirkesang, i at udarbejde samtlige Melodier i »Dansk Kirkesang« og »130 Melodier« i en Form, der kunde tjene dette Formaal. I disse Udarbejdelser maatte der kun være 2 og 3 højst 4 Noder i Understemmerne mod 1 Node i Salmemelodien. F. Eks. kunde mange Melodier udarbejdes paa lignende Maade som Th. Aagaards bibelhistoriske Sange, andre som enkelte af Præludlerne i »25 Orgelpræludier over kendte Salmemelodier« af N. 0. Raasted, Op. 64; andre kunde igen udarbejdes i Lighed med Joh. Pachelbels Koralvariationer for Cembalo eller Orgel. Koralen vilde herved bevare den sungne Salmemelodis Tempo og alligevel have en præludieagtig Karaker.

At Foretagendet vilde kunne lønne sig ogsaa økonomisk, vilde der ikke være nogen Tvivl om.