Hans Sørensen

Af
| Årgang 19 (1944) nr. 09 - side 181-182

Hans Sørensen

1. April 1893 - 18. Oktøber 1944

Kgl. Kapelmusikus Martin Sorensen inindex -rin afdøde Kolleg'a og Sidekainnzeraf gennein mange Aar,

Atter har Det kgl. Kapel lidt et smerteligt Tab ved Hans Sørensens pludselige og altfor tidlige Død.

Det var sorn et af Kapellets gamle, afgaaede Medlemmer sagde ude paa Kirkegaarden: Det var to af Kapellets Gr Undpiller i Løbet af et halvt Aar.

jeg mindes en Foraarssøndag i 1907. Det var paa en Belægningsstue paa Garderkasernen, hvorind ttaadte en 14-aarig Spillemand i Gallauniform med Bjørneskindshue og Fangsnore. Vi gratulerede; han var netop b Jeven konfirmeret. Det var Hans Sørensen, og som han stod dér i sin fine Uniform, stolt over at være indtraadt i »de Voksnes Rækker«, frisk og sund og med et spillevende Udtryk i Ansigtet, slog det mig: Han er en af dem blandt os, der vil drive det til noget.

Han begyndte med at blæse Trompet hos Gardens i. Trompetist Chr. Aage Bruun, men efter kort Tids Forløb blev det heldigvis Valdhornet, der tog hans Interesse, og Vilh. Poulsen blev hans Lærer.

Han gjorde i nogle Aar Tjeneste som Valdhornist i Garden, men da der ikke var Udsigt til en fast Stilling, tog han sin Afsked i Slutningen af 1915. Knapt 14 Dage efter blev der averteret en Plads ledig i Det kgl. Kapel, og han ikke alene fik Pladsen, men debuterede med det sampe (Nytaarsdag' 1916) som Solohornist, méd »Elverhøj« om Eftermiddagen og »Eugen Onegin« om Aftenen. Det var en. smuk Debut.

Det er en Sjældenhed, at en ung Mand straks naar han kommer ind i Kapellet bliver ansat paa Solostemmen, og det er endnu mere sjældent, at han, som Tilfældet var med Hans Sørensen, efter omtrent 29 Aar paa den ansvarsfulde Stemme stadig havde bevaret Sikkerheden og den smukke varme Tone paa sit Instrument.

Ogsaa som Pædagog vil han blive erindrer langt ud i Fremtiden. Han var Lærer paa Det kgl. Musikkonservatorium. Men foruden Eleverne dér, var de unge og yngre Hornister saa godt som alle Elever af ham. For blot at nævne nogle enkelte: Wilh. Lanzky Otto, Holger Jensen og Gunnar Landsy.

Kammermusiken havde hans store Interesse, og ogsaa lier har han i Aarenes Løb ydet en fortræffelig Indsats baade indenfor Blæserkvintetten og andre Ensembler.

Omtrent samtidig med hans Ansættelse i Kapellet, blev han af Olivo Krause opfordret til at blive Medlem af »Krause- Ensemblet«, paa det Tidspunkt det eneste Blæserensemble, der fandres. Det bestod af Krause, Paul Hagemann, Oxenvad, Knud Lassen, og saa kom Hans Sørensen. i Stedet for Alfred Rasmussen. Dette Ensemble blev senere til »Blæserkvintetten« bestaaende af Felumb, Gilbert Jespersen, Oxenvad, Knud Lassen og Hans Sørensen, og i dette Ensemble, hvor Hans Sørensen befandt sig saa godt,

og hvor hans smukke Tone gjorde sig saa udmærket gældende, har han sikkert med sit lyse, ,humørfyldte Sind ofte gjort sit til at Prøver paa vanskelige Opgaver er gaaet som en Leg.

Endnu saa sent som Onsdag den 18. Okt. havde Hans Sørensen, der lige var kommen tilbage efter længere Tids Sygdom, taget Initiativet til og indkaldt til en Prøve for at søge »Blæserkvintetten« rekonstrueret efter at den havde mistet Oxenvad, men Døden naaede ham et Par Timer forinden. Altfor tidligt. Han vil blive savnet af sine mange - Venner og af dansk Musikliv.

Martin Sørensen.