Koncertlivet

Af
| DMT Årgang 19 (1944) nr. 09 - side 185-185

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Koncertlivet

Aarhims (Janua T-Juni)

Det er slet ikke saa faa. gode Koncerter, Ef tersæsonen har budt paa, men Philkarinonisk Selskab skænkede os saa ubetinget den bedste Aften: En W Tehnanyi i Spidsen for Byorkestrets Kammerorkester. - En vidunderlig intens Musiceren, en dej lig Oplevelse. - Ogsaa Selskabets øvrige Aftener, hvor Thomas Jensen selv dirigerede, vai. af betydelig Kvalitet. Særlig bør vist nævnes en overordentlig smuk Gengivelse af Cesar Francks Symfoni og de to udmærkede Violinister, Hanne Nielsen og Carlo Andersen, der lod sig høre i henholdsvis Brahms' og Beethovens Koncerter.

Byorkestrets Koncerter kan stadig glæde sig ved en overvældende Popularitet. I Februar var der hele tre Aftener, to med TIgoinas Jensen og en med Knud Rasinussen som Dirigent. Solister var den talentfulde, knagende dygtige Vagn Borggaard (Saint-SNens' Klaverkoncert i g-Moll) og Else Aininentorp Gottlieb, der sang Mozart smukt og musikalsk, men lovlig beskedent i Formatet. Baade Stemmeklangen og det intime Foredrag passede langt bedre til de efterfølgende danske Romancer. Ved den 3. Koncert havde Sofie Agerskov en fin Debut i Griegs Klaverkoncert. Marts Koncerten var en Gentagelse af Telmanyis Kammerorkester-Sukces. Alle Programmer har fulgt den klassisk-romantiske Linie med en noget fladbundet Suite af Tarps »Den detroniserede Dyretærniner«, som eneste nutidige Arbejde.

Jydsk Musik-Akadenå, der raader over et bedaarende lille Kammerorgel fra Sybrand Zacba

riasens Værksted, har gennem Vintermaanederne foranstaltet en ugentlig Orgel-Vesper. Programmerne har været opfindsomt samt sammen, men man gaar vist ingen f or nær ved at f remhæve N. 0. Raasteds Foredrag af gamle Mestre, som det lødigste Resultat af disse stilfærdige Studie Koncerter.

Udenfor Serierne har der egentlig været forbløffende faa Koncerter. Victor Andersen, en Kunstner, der staar Respekt om, havde i januar en Klaveraften med imponerende Program, men naaede ikke at overbevise, dertil er hans Gengivelsesform efterhaanden for ekstiavagant. Einil Tehnanyi gav - ogsaa i januar - en Violinaften, og i Februar koncerterede en debuterende Sangerinde, Ellen Reenberg Dick, der dog endnu mangler at opdage, at Foredraget ikke er hele Sangkunsten, at der ogsaa, er noget, der hedder Linie og Klang. I Marts endnu en Debut, »Konservatorie- Kvartetten«, men da »Debutanterne« var Telmanyl, Niels Jørgensen, Ejnar Sigfusson og Thomas Jensen, mærkedes ingen Vaklen i Geledderne! Det var con amore-Spil af den rigtige Slags, gennemarbejdet til mindste Enkelthed og alligevel - eller netop derfor - spillevende.

Det jydske Musikkonservatorium viste baade ved Koncerter i Frue Kirke og Folkets Hus, den sidste med baade Solister, Kammermusik og Orkester, hvor maalbevidsi og godt, der arbejdes.

Saa har der været fem Kirkernusikaftener I. Sct. Pauls Kirke. I et Buxtehude-Program opførte mag. art. Joks. Nørgaard »Eders hele Værk« med Viby blandede Kor, og Kirsten Krarup Hansen, en meget dygtig Organist, spillede Orglet. De øvrige Programmer har omfattet Bach, H~ndel og dansk Romantik. Medvirkende var Sangerinden Else Ammentorp Gottlieb, Børnekoret fra Fjordsgades Skole (Dir.: Gunnar Engberg Hansen), Violinisterne Harald Hohn Madsen og Carl Alen2hardt o. a., samt ved den 75. Kirkemusikaften Einil Telmanyi og Gudriin Kesmodel. Ved Orglet undertegnede.

I Løbet af F~oraarsmaanederne har næsten alle vore Ainatørensembler præsenteret Resultat af Vinterens Slid. Aarbus Studenter-Sangere (Dir.: Georg Fjelrad), Birger Gades Orkester og Sangkoret Vivo (Dir.: Carl Christensen) har givet egne Koncerter, medens Korforeningen Bi-age (Dir.: H. Schmidt) havde slaaet sig sammen med Jydsk Akadeinisk Orkester (Dir.: Ed Mdller) om en hel pompøs Aften i Folkets Hus. I Frue Kirke forgreb Flora (Dir.: Em. Jensen) sig, med Assistance af fire intetanende Amatørsolister og nogle ligesaa. uforstaaende Strygere, paa Schiltz' »De syv Ord«. Det er saa rart med den ode Vilje, 9

Georg Fjelrad.