Orgelbygning i Danmark efter Christian den fjerde Del 1

ORGELBYGNING I DANMARK EFTER

CHRISTIAN DEN FJERDE

Af Niels Friis

Personalkistorikeren og Organisten, Redaktionssekretær Niels Friis giver paa Grundlag af Arkivundersøgelser en Ov-rsigt over Hovedtrækkene af dansk Orgelbygnings Historie gennem 300 Aar.

I faa Lande har Orgelbygningens fornemme Kunst gennem Tiderne haft saa skiftende Vilkaar som i Danmark, og ikke mange Steder er de Instrumenter, Fagets Udøvere i de forskellige Tids-Epoker frembragte, gaaet saa forholdsvis hurtigt til Grunde paany som netop i vort Fædreland. Vi er her hjemme usædvanlig fattige paa ældre Orgler og ejer ingen virkelig gamle, og Minderne om de svundne Skatte er i ikke faa, Tilfælde gaaet tabt sammen med disse selv; det er Kendsgerninger, som i høj Grad maa tages i Betragtning, naar Talen er om at skaffe sig Udblik over den danske Orgelbygnings Historie.

Kong Christian den Fjerdes Regeringstid var paa Musikkens som paa saa mange andre Oniraader en Blomstringsperiode herhjemme, men fra denne, i hvilken fremragende indkaldte Orgelbyggere som Hans Brebus, Nic. Maas og Johan Lorentz virkede her i Landet, er intet Orgel bevaret udover Esaias Compenius' verdensberømte Instrument paa Frederiksborg Slot, der jo imidlertid ikke er bygget i Danmark. De Minder, der i Arkiverne kunde fremdrages til Belysning af Orgelbygningens Historie indtil den store Konges Død, har Københavns Universitets første Musikprofessor, Dr. Angul Hammerich, samlet i sin Disputats (Musikken ved Christian den Fjerdes Hof, Kbh. 1892), men de er forholdsvis faa og smaa, ligesom der er smaat, hvad der er overleveret os fra Tiden forud. Først fra Midten af det 17. Aarhundrede kan man i Virkeligheden begynde at skaffe sig Oversigt over Udviklingen, og selv da er Kilderne baade spredte og sparsomme.

Forholdene paa Orgelbygningens Omraade har helt op til vor Tid været relativt smaa her i Landet. Det har i alt væsentligt været saadan, at kun de større Kirker, d. v. s. de gamle københavnske Kirker, Domkirkerne og enkelte rigere Købstadkirker, havde Muligheder for at skaffe sig betydeligere Instrumenter. Naar saadanne skulde bygges, skete det som oftest ved Hjælp af indkaldte Orgelbyggere, der Kun opholdt sig her, saa længe den foreliggende Opgave krævede det. Alt andet Orgelbygningsarbejde varetoges som Regel af lokale Kræfter, hyppigst, og naturligvis ogsaa, med størst Sagkundskab af Organisterne. Det var i hine Tider næsten en given Sag, at en Organist ogsaa var Orgelbygger - et Forhold, af hvilket Reminiscenser kendes helt ind i det 19. Aarhundrede - og af »Orgemestrene« rundt om i Landet udførtes praktisk talt alle Reparationsarbejder og Størstedelen af Nybygningerne. Denne Omstændighed bevirkede naturligvis, at der længe ikke var nogen fast Linje i Orgelbygningen; kun for de store Instrumenters Vedkommende var dette i nogen Grad Tilfældet. Det er da ogsaa først og fremmest disses Bygningshistorie, der danner Grundlaget for nærværende Undersøgelse.

Ved Christian den Fjerdes Død i 1648 var man i Midteuropa paa Orgelbygningens Omraade et Stykke inde i den Periode, man har kaldt Orgelbarokken - et Tidsrum, der regnet fra Ydergrænse til Ydergrænse omfatter det 17. og 1. Halvdel af det 18. Aarhundrede, og hvis orgelbygningstekniske Idealer ved den saakaldte »nye Orgelbevægelse«s Gennembrud for en Snes Aar siden i mange Henseender ogsaa er blevet vor Tids. Orgelbarokken, der almindeligvis anses for at være Orglets Blomstringstid, er ikke nogen ganske uforanderlig Periode, men opviser, som bl. a. Orgelreformatoren Hanns Henny Jahnn har gjort opmærksom, paa, en ikke ringe Udvikling, for hvilken navnlig Didrik Buxtehude og Johann Sebastian Bach og deres Skoler fik Betydning; Bachs bredt klingende Præludier og Fantasier stillede andre Krav til Instrumentet end f. Eks. Samuel Scheidts lineære, udpræget vokalt tænkte Orgelkompositioner fra Periodens Begyndelse.

For Udviklingen er det i øvrigt svært at give nærmere Regler. Barokperiodens Orgelbyggere var yderst selvstændige Folk, der løste de Opgaver, der stilledes dem, stærkt individuelt. De afpassede i høj Grad deres Instrumenter efter de Rum, i hvilke de skulde klinge; var det en stor Kirke, det drejede sig om, disponerede de mange af de for Perioden saa karakteristiske overtoneforstærkende Stemmer; var det mindre Rum, nøjedes de med faa eller ingen. Det sidste afgiver Compenius-Orglet i Frederiksborg fra Periodens Begyndelse et godt Eksempel paa; det er beregnet for en Salon og indeholder derfor af overtoneforstærkende Stemmer kun et Par Kvinter. Hvorledes Barokperiodens Orgelbygning har formet sig her i Landet, har vi i hvert Fald for den første Dels Vedkommende intet detailleret Materiale til at bedømme, men da det var udenlandske Mestre, der paa den Tid virkede herhjemme, tør vi antage, at Forholdene paa dette Omraade har været nogenlunde de samme sorn ude i Verden.

Af Christian den Fjerdes Orgelbyggere var navnlig den store Johan Lorentz, der kom hertil fra Flensborg, men som tilhørte en gammel sachsisk Orgelbyggerfamilie, blevet overordentlig stærkt benyttet. Da han i 1650 lukkede sine Øjne, iøvrigt netop som han var ved at fuldende en Ombygning af den ældre Buxtehudes Orgel i Olai Kirke i Helsingør, var utvivlsomt Landet for lange Tider mættet med nye og gode Orgelværker fra hans Haand; det maatte bl. a. hans Mestersvend, Gregorius Mülisch sande, da han nedsatte sig som selvstændig Orgelbygger i Sundstaden. Noget videre for ham at bestille blev der vistnok aldrig.

Den første store Opgave efter Johan Lorentz' Død lagdes paany i en indkaldt Mesters Haand. Da i 1655 Regens-Kirken, Trinitatis Kirke, var saa vidt færdig, at den skulde have et Orgel, indledede man Forhandlinger med Orgelbyggeren Hans Christoff Frietzsch fra Hamborg, der ogsaa i August 1655 fik Leverancen. Han opholdt sig en Aarrække her i Landet, oprindelig fordi han paa Grund af Krigsforholdene ikke kunde komme afsted, men vel ogasaa, fordi han senere fik andet Arbejde. Saaledes byggede han i 1666 et Orgel til Kirken i Halmstad i den nu svenske Landsdel Skaane. Hans Orgel til Trinitatis Kirke var et betydeligt Instrument paa 40 Stemmer; Dispositionen gengives her efter Kontraktens Ordlyd:

Overværk (mellemste Klaver) : 1. Principal 8' - 2. Borduen 16' - 3. Spielf løft 8' - 4. Gedact 8' - 5. Octava 4' - 6. Querpfeiff 4' - 7. Spilfløft 4' - 8. Superoctava 2' - 9. Gemshorn 2' - 10. Mixtur 5 f. - 11. Zimbel 3 f. - 12. Trombet 8'.

Rygpositiv (underste Klaver) : 1. Gedact 8' - 2. Qvintaden S' - 3. Principal 4' - 4. Quintaden 4' - 5. Rohrflølt 4' - 6. Nasat 3 (2 2/3) ' - 7. Supoccava 2' - 8. Feldpfeiff 2' - 9. Blochfløit 2' - 10. Scharff 4 f. - 11. Krumbhorn 8' - 12. Regal 8'.

Brystværk (øverste Klaver) : 1. Gedact 8' - 2. Octava 4' - 3. Holfløit 4' - 4. Supoctava. 2' - 5. Sedez l' - 6. Siefløit 1 1/2'
(1 1/3) - 7. Regal 8' - 8. 'Regal 4'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Octava 8' - 3. Qvintadena 8' - 4. Gedact 8' - 5. Octava 4' - 6. Bosaun 16' - 7. Trombet 8´ -
8. Schalmey 4.

Orgelet i Trinitatis skulde ifølge Kontrakten være nøjagtigt som det, Johan Lorentz, formentlig ikke længe i Forvejen, havde bygget til Nikolai Kirke, og vi har da paa denne Maade tillige Dispositionen til et af denne Mesters betydeligste Værker. En Forskel blev der dog: Medens Lorentz hele sit Liv arbejdede med ret snævre Mensurer i Pibeværket, ønskede Frietzsch at bruge videre Mensurer som han selv siger: »paa det, at dette Værk i Regens-Kirken in prospectu & in effectu kunde præsentere sig bredere og anseligere end Orglet i St. Nikolai og i St. Petri Kirke i København.« Forskellen i Mensuren angiver han ved at sige, at det store F i Trinitatis Kirkes Orgel skulde holde samme Mensur som det store C i Nikolai Kirkes Orgel.

Da Frietzsch's Trinitatis-Orgel er det ældste, der omtales her, skal en kort teknisk Beskrivelse hidsættes. De tre Klaverer gik fra store C. til trestreget c og havde ialt 45 Tangenter. Pedalet havde 24 Tangenter og omfattede Tonerne store
C, D, E, F, G, Gis osv. til enstreget c d; Underoctaverne var altsaa »korte«, hvilket jo var almindeligt brugt dengang. Til Trinitatis-Værket hørte 6 gode, store Spandbælge, 10 Fod lange og 5 ½ Fod brede; de var anbragt over Kirkens Hvælvinger. Til hvert Klaver og Pedalet hørte Spærreventiler, og desuden var der et Koppel fra Ryg-Positivet til Overværket. Orglet kostede ialt 4600 Rdl., inclusive en Model, der snarest skulde sendes Københavns Universitet, under hvilket Kirken dengang hørte; hele Værket skulde være færdigt paa to Aar. Det tilhørende Snedker- og Billedskærer-Arbejde var Frietzsch uvedkommende; det udførtes af Snedker Niels Hansen i Sct. Clemensstræde, der ved sin Langsomhed sinkede hele Arbejdet betydeligt. Han fik 1700 Sletdaler, saa man kan gaa ud fra, at »Structuren«, som Orgelhuset kaldtes dengang, har frembudt en pragtfuld Facade. Hvordan den har set ud, ved vi intet om; alt gik tabt ved Kirkens Brand 1728.

Det mest fremtrædende eksempel paa den allerede ovenfor berørte Kombination: Organist og Orgelbygger afgiver de to Brødre Botzen, Johan Petersen Botzen og Peter Petersen Botzen, der i de sidste Aartier af det 17. Aarhundrede og de første af det 18. tilsyneladende havde meget at gøre her i Landet som Orgelbyggere. Den ældste af dem, Johan, blev i 1674 beskikket til Orgemester ved Sct. Knuds Kirke i Odense, og straks ved sin Ankomst til Fyens Hovedstad begyndte han tillige at virke som Orgelbygger; Kirken sluttede Kontrakt med ham om et »renovere« Værket, og et Par Aar senere hedder det om ham, at han har gjort færdig »adskillige Stemmer paa Orgelværket, som røtter havde fordærvet.« I 1677 drog han til København, hvor han formentlig var fra, for at blive Organist ved Sct. Petri Kirke, og i Fællesskab med Broderen Peter Petersen Botzen, optog han straks Orgelbyggeriet; i 1680 udfærdigedes der kgl. Bevilling for begge Brødrene til »alleene at maa biugge Orgelwercker i Danmark.« Af en eller anden Grund blev Bevillingen ikke indløst, men tre Aar senere udstedtes en ny, omtrent ligelydende, den 13. November 1683. Det hedder heri, at »Johan Petersen Botzen og Peter Petersen Botzen orgelbiuggere maa her i Vort Riige Dannemarch alleene oc uden nogen andres indpas orgelwercker med hvis dertil hør biugge oc forfærdige, saa lenge de til samme Kunst oc arbeide capabel oc dögtig ere; Dog schal de deris arbejde for billig betaling falholde, saa ingen i saadan eller andre Maader sig med rette ofver dennem skulle hafve at beklage; saa oc tiltrengt være, naar de sig noget orgelwerck antager af nye at biugge, dertil i Neste efterkommende 20 Aar at svare, om nogen u-døgtighed inden des forløb derved fornemmis eller findis schulle, medmindre Vercket formedelst Orgemesterens forseelse eller andre tilfelde (som Orgelbiuggerens arbejde ey burde tilregnes), Imidlertid nogen Schade kunde blive tilføyet, Forbiudendis etc.«

Vi er saa heldige i alle Detailler at kende et betydeligt Arbejde af disse de to første indfødte danske Orgelbyggere i store Format, nemlig det Instrument, de i 1686-88 for 4000 Rdl. byggede til Vor Frue Kirke i København, ved hvilken Peter Petersen Botzen var Organist. Dette Orgel, af hvilket en fuldstændig teknisk Beskrivelse er bevaret, havde følgende Disposition:

Manualværk: 1. Principal 16' - 2. Bordun 16' - 3. Octava 8' - 4. Spitzfløyt 8' - 5. Qvintadina. 8' - 6. Octava 4' - 7. Rauschqvint 2 f. - 8. Nassath 3' (2 2/3) - 9. Cimbel 3 Chor - 10. Mixtur 5 Chor - 11. Gros Trompet 16' - 12. Trompet 8'.

Ryg-Positiv: 1. Principal 8' - 2. Gedagt 8' - 3. Gedagt 4' - 5. Super: octav 2' - 6. Sex qve alter 2 f - 7. Fölt (Felt) Feif 2' - 8. Gimbshorn 2' - 9. Sedetz 1' - 10. Mixtur 5 Chor - 11. Trompet 8' - 12. Schalmei 4'.

Bryst-Positiv: 1. Gedagt 8' - 2. Rohrflöit 4' - 3. Octav 4' - 4. Superoctava. 2' - 5. Sedetz 1' - 6. Cimbel 3 Chor - 7. Vox homana 8' - 8. Krombhorn 8' - 9. Geigen Regal 4'.

Pedal: 1. Principalbas 16' - 2. Untersatz 16' - 3. Octaven bass 8' - 4. Gedagt 8' - 5. Octava 4' - 6. Baurflöyt 2' - 7. Rauschqvint 2 fach - 8. Mixtur 3 Chor - 9. Passaun Bass 16' - 10. Trompeten bass 8' - 11. Schalmej 4' - 12. Corneter bass 2'.

Ialt havde Værket 45 Stemmer. Hertil kom »Simbel Klocke med en omløbende Stierne, Vogel Sang, og en Stem Klocke bestaaer udi 3 Octaver Reene og wel effter wercket stembt schall leeges med Claveer og bruges udj Mussicen;« den sidste Indretning var ret usædvanlig paa vore Breddegrader. Brødrene Botzens Orgel, der var nyt fra Grunden eftersom det gamle foræredes til den nye Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, var et for sin Tid meget stort og meget pragtfuldt Instrument, om hvilket det flere Gange hedder, at det var et af de bedste i Europa. Det gik til Grunde ved Branden i 1728.

I lige saa høje Toner prises det andet af de to dygtige Brødres Orgler, vi kender noget nærmere til, det, som de i 1696 fik Bestilling paa til Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Det kostede ialt 6.253 Rdl., dog eksklusive den pragtfulde Orgelfacade, hvis enestaaende Snitværk Billedhuggeren Chr. Nerger udførte for 806 Rdl. Orglet, der efter Prisen at dømme maa have været en Del større end Frue Kirkes, kaldes i en samtidig Beskrivelse »et kunstigt og anseligt Orgelværk«, og man fremhæver dets »indvortes Kraft og henrykkende Toner, naar det tracteredes vel". Endelig hedder det i Pontoppidans Danske Atlas om dette Instrument, hvis oprindelige Disposition desværre ikke kendes: »saa haver og Orgelwercket, som med meget Billedhuggerarbeide er ziiret og i sig selv usædvanlig stort, ikke her sin Liige.«

Ude i Provinsen kneb det noget for de to Brødre at haandhæve deres Privilegium; i 1692 indsendte de en Klage over at de blev gaaet i Næringen, og en kongelig Ordre udgik da om, at deres Privilegium »skal tilbørligen handthæves, saa at ingen Orgelwerch, som i Kirkerne bruges, herefter ved andre end dem alleene i vorder bygt eller repareret.« Hvem det var, der gjorde de to Orgelbyggere Indpas i deres Kunst, nævnes ikke, men det har vel været en eller flere af de mindre Aander, der i hin Periode opererede i Provinsen: Hans Nielsen, der i 1680'erne og 90'erne reparerede en Del Orgler i Jylland, Domorganisten Mads Christensen i Viborg, der byggede forskellige smaa Orgelværker til jydske Kirker, og Abraham Nielsen (Svane), som i de sidste Aartier af det 17. Aarhundrede udførte en Del Reparationer paa sjællandske og fyenske Købstadkirkers Orgler. Peder Carstensen, som i Tiden umiddelbart efter Johan Lorentz' Død byggede og istandsatte en Del mindre Orgelværker Landet over, synes at have haft sin Adkomst i Orden, hvilket bl. a. fremgaar af, at han havde Leverancer til Slotskapellerne. Brødrene Botzens Virksomhed ebbede ud i det 18. Aarhundredes første Tiaar. Johan, der levede længst (d. 1719) har dog tilsyneladende udøvet Orgelbyggerhaandværket til det sidste; i hans Bo fandtes nemlig bl. a. »1 Eege-Structur (Orgelhus) til et Aarreverck og 2 Vindtlader, i Klaver samt 2 Stemmetræpiber og 6 blæsebeller", hvilke Effekters Værdl ansattes til ialt 50 Rdl.

Ogsaa efter Brødrene Botzen blev der i Orgelbygningen herhjemme et Tomrum, der udfyldtes ved Indkaldelse af en egnet Mand, der dog dennegang ikke kom ude fra, men derimod fra et af Kongens egne Lande. Denne Mand, Lambert Daniel Carstens, blev et stort Navn i dansk Orgelbygning, ikke mindst naturligvis fordi han som Elev af den verdensberømte Orgelbygger Arp Schnitger kom hertil med stolte Traditioner. Om Lambert Daniel Carstens' Herkomst vides intet sikkert, og den Antagelse, der har været fremsat: at han skulde være Søn af den ovenfor nævnte Orgelbygger Peder Carstensen, har ikke kunnet underbygges. Navnet, der ofte ogsaa staves Karstens og Kastens, peger jo imidlertid mod Hertugdømmerne som hans Fædreland, og som Dreng eller ungt Menneske er han da vel fra sin Hjemegn draget til den gamle Hansestad umiddelbart uden for det danske Monarkis Porte mod Syd, Hamborg, for her at gaa i Lære hos Arp Schnitger, hvis Ry som Kunstner i Fager var naaet saa vidt omkring. I dennes Værksted, hans »Orgelbauerhoff« i Neuenfelde, var han først Læredreng og senere Svend, og her oplærtes han i de Grundprincipper, som Arp Schnitger hyldede, og som havde skabt hans Berømmelse.

Tidligt paa Aaret 1720 døde Arp Schnitger i en Alder af 72 Aar. Han efterlod Verden en lang Række prægtige Orgler, berømt for deres lysende klare Toneglans, som helt op til vor Tid har kunnet beundres i hans fornemste Arbejde, Jacobs- Kirkens Orgel i Hamborg. Hans Søn, som kunde have ført hans Virksomhed videre, udvandrede til Holland, og man tør da sikkert regne Lambert Daniel Carstens blandt de Mænd, der paa mest direkte Maade fortsatte Arp Schnitgers glorværdige Traditioner. Da han begyndte selvstændig Virksomhed, nedsatte han sig imidlertid ikke i Hamborg, hvor hans store Læremester havde virket, men i Itzehoe, den driftige Kvæghandels Stad længere ude mod Vest i den danske Konges Besiddelse. Han gjorde sin Svoger, Johan Dietrich Busch, til sin nærmeste og mest betroede Medarbejder i Virksomheden, som han ogsaa senere, da han drog Nord paa, overlod til ham for bestandig. I Itzehoe modtog Lambert Daniel Carstens i Foraaret 1721 en Gunstbevisning, der kom til at betyde meget for ham: han fik af den danske Konge Privilegium som Orgelbygger i Hertugdømmerne. Han blev i denne Egenskab Arp Schnitgers direkte Efterfølger. Det er ikke meget kendt, at den berømte Orgelbygger havde dette Privilegium, men det kgl. aabne Brev om dets Udstedelse i 1699 er bevaret, og Forholdet omtales i Carstens Bevilling, saa der er ingen Tvivl.

1 1722 fik Lambert Daniel Carstens sin første Leverance i det egentlige Danmark: et nyt stort Orgel til den Herre Zebaoths Kirke i København, den nuværende Garnisons Kirke. Da han gennem Nikolaj Kirkes Organist, Henrich Breitendich, der var en Slags Konsulent, meldte sig som Ansøger til dette Arbejde, mødte han med en Anbefaling fra selve Vincent Lübeck, Organisten ved Sct. Nikolaj Kirke i Hamborg - eller rettere: Breitendich havde fra Vinc. Lübeck (der sad ved et andet af Schnitgers berømte Instrumenter og vel kendte Carstens fra Reparations- og Vedligeholdelsesarbejder paa dette) modtaget en Skrivelse, hvori han gav Carstens det allerbedste Lov. Anbefalingen virkede efter sin Hensigt, og den 4. December 1722 sluttedes der Kontrakt med Carstens. Oprindelig var det kun Hensigten i Garnisons Kirke at bygge et Instrument med Manualværk, Brystværk og Pedal, men hertil føjedes lidt senere et Rygpositiv. Carstens skulde have ialt 1750 Rdl. for sit Arbejde, idet han skulde benytte en lille halv Snes Stemmer fra et ældre Positiv, Kirken ejede. Da det nye Orgel i januar 1725 stod færdigt, talte det 40 klingende Stemmer, fordelt paa følgende Maade:

Manual: 1. Principal 8' - 2. Quintadena 16' - 3. Weitpfeif 8´ - 4. Octava 4' - 5. Spitzfløit 4' - 6. Octava 2' - 7. Nasat 3' (2 2/3) - 8. Rauschpfeif 2 f. - 9. Cimbel 3 f. - 10. Mixtur 4-5-6 f. - 11. Tromete 16´ - 12. Vox humaria 8'.

Brystværk: 1. Principal 8' - 2. Gedact 8' - 3. Gedact 4' - 4. Octav 2' - 5. Sedecima l' - 6. Sesquialtera, 2 f. - 7. Scharff 3 f. - 8. Hoboy 8'.

Ryg-Positiv: 1. Principal 4' - 2. Gedackt 8' - 3. Quintadena 8' - 4. Spitzfløit 4' - 5. Superoctav 2' - 6. Siefløit 1½' (1 1/3) -
7. Scharff 4 f. - 8. Trompete 8'.

Pedal: 1. Principal 16´ - 2. Subbas 16' - 3. Rohrquint 12' (10 2/3) - 4. Grobgedace 8' - 5. Octav 4´ - 6. Nachthorn 2' - 7. Rauschpfeif 2 f. - 8. Mixtur 6 f. - 9. Posaun 16' - 10: Tromet 8' - 11. Schalmey 4' - 12. Cornet 2'.

Tremulant og Cymbelstern.

Orglet blev bygget paa Carstens' Værksted i Itzehoe og overførtes derefter til København, hvor han selv med sine Svende opsatte det i Kirken. Mod Slutningen af Aaret 1724 var det færdigt og blev da - hvilket i Aarhundreder var en almindelig Fremgangsmaade ved Orgel-Afleveringer - gennemprøvet af tre tilkaldte Organister: Henrich Breitendich fra Nikolaj, Henrik Johan Botzen ved Frue Kirke (en Søn af den tidligere nævnte Organist og Orgelbygger Johan Peter Botzen) og Johan Rudolph Radeck fra Trinitatis Kirke. Eftersynet var meget grundigt, og ikke mindst Botzen fordybede sig i en Række tekniske Enkeltheder og fandt »Fauter« som skulde rettes. Det var imidlertid kun Smaating, og ved et nyt Eftersyn i januar 1725 erklæredes det hele i Orden, oven i Købet med den Tilføjelse, at Carstens »saavel til Guds Ære som til hans egen reputation« havde leveret mere end han skulde efter Kontrakten.

Den 7. juni 1728 fik Lambert Daniel Carstens der i Mellemtiden havde haft andre Arbejder i Danmark, bl. a. i Holbæk Kirke og i Olai Kirke i Helsingør (1726) - Privilegium som Orgelbygger i selve Danmark; Privilegiet garanterer ham Eneretten og forpligter ham i de sædvanlige Vendinger, men tilføjer derudover, at han maa medføre Snedkersvende overalt i Danmark, hvor hans Arbejde maatte gøre det nødvendigt, en Bestemmelse, der naturligvis skulde stille ham frit overfor Laugene. Hurtigere end Carstens havde kunnet ane, blev der fuldt op for ham at bestille. Et halvt Aar efter hans Privilegiums Udstedelse lagde en ødelæggende Ildebrand store Dele af København i Aske, og flere af Byens Kirker blev fuldstændig raseret, saa de maatte have alt Inventar og altsaa ogsaa Orgelet fornyet.

Den første store Bestilling, Lambert Daniel Carstens fik som kgl. privilegeret Orgelbygger i selve Danmark, var et nyt Orgel til Aarhus Domkirke. Det blev til i Aarene 1728-30, var paa 43 klingende Stemmer, fordelt paa 3 Manualer og Pedal og kostede 3000 Rigsdaler. Aarhus Dom-Orglet var det af Carstens Arbejder, der holdt sig længst, idet det, naturligvis repareret og ogsaa noget ændret i Mellemtiden, var i Brug indtil den store Ombygning 1927-28. Af Carstens' Stemmer er en Snes Stykker gaaet med over i det nye Orgel; man var enig om at bevare saa meget som muligt af dette historisk interessante Materiale og tilskyndedes ogsaa stærkt dertil af Prof. Alb. Schweitzer, der var en af Konsulenterne ved Ombygningen. Ogsaa Carstens' oprindelige Spillebord er bevaret, men er dog naturligvis ikke i Funktion længere.

Fra Carstens Værksted i København, der formentlig var i Grønnegade Nr. 197, medens han boede i Kompagnistræde Nr. 65, udgik i de følgende Aar adskillige store Arbejder - saa mange, at han maa have haft en efter Forholdene meget anselig Virksomhed med mange Medhjælpere. I 1731 afleverede han, ligeledes for 3000 Rigsdaler, et betydeligt Instrument til Sct. Petri Kirke, og ogsaa i Trinitatis Kirke paabegyndte han et Orgel, der dog, formentlig af økonomiske Grunde, først fuldførtes efterhaanden. Ogsaa til Vor Frue Kirke, der ligesom de forannævnte Kirker var ødelagt ved Branden 1728, bestiltes i denne Periode et betydeligt Orgel hos Lambert Daniel Carstens; naar hertil kommer, at han i 1733 byggede et 40 Stemmers Orgel til den ligeledes brandhærgede Helligaandskirke, vil det forstaas, at han virkelig har haft travlt, og at det kunde knibe for ham at passe mindre Reperationsarbejder navnlig i Provinsen, Da han i 1½ Aar havde siddet flere Kaldelser fra Holbæk overhørig, klagede man herfra til Stiftsøvrigheden, og først efter en Reprimande fik han Arbejdet udført. Naturligvis undskyldte han sig med sin Travlhed.

Alle de her nævnte Instrumenter, Frue Kirkes dog undtaget, var Orgler paa 40-42 Stemmer med 3 Manualer og Pedal, Afvigende fra denne Type byggede Carstens i 1734-36 et Orgel til den i 1726 brandhærgede Viborg Domkirke; det havde 2 Manualer (Hovedværk, Brystværk og Pedal) og var paa 34 Stemmer. Ogsaa mange andre Steder ude i Landet byggede han adskillige, dog fortrinsvis mindre, Orgler, og reparerede mange andre. Et af hans senere større Arbejder i København, af hvilket siden Ombygningen i 1870'erne nu kun Facaden er bevaret, var Holmens Kirkes Orgel, som han udførte 1737-40; dets Disposition var en tro Kopi af Helligaandskirkens Orgel.

Da det nye, prægtige Christiansborg i 1730'-erne og 40'erne afløste det gamle Københavns Slot og Slotskirken indrettedes, var det Lambert Daniel Carstens, der 1739-40 leverede Orglet, et smukt Instrument paa 42 Stemmer. Hans sidste større Arbejde og tillige det største, han udførte herhjemme, var Orglet til Frue Kirke. Dette Instrument, der blev færdigt i 1742 og om hvilket det i Pontoppidans danske Atlas 1764 hedder, at det »har mange reene og velklingende Stemmer", var disponeret saaledes:

Manual: 1. Principal 16' - 2. Bordun 16' - 3. Octav 8' - 4. Spitzfløite 8' - 5. Octav 4' - 6. Quinta 3' (2 2/3) - 7. Spitzflóit 4'
- 8. Rauschpfeiff 2 f. - 9. Mixtur 6 f. - 10. Cimbel 3 f. - 11. Tromet 16' - 12. Trornet 8'.

Bryst-Positiv: 1. Principal 8' - 2. Weitpfeif 8' - 3. Saltcinal 8' - 4. Flöitedus 4' - 5. Octav 4' - 6. Octav 2' - 7. Siefløit 1½' - 8. Decimay 1' - 9. Sesquialter 2 f. - 10. Scharf 4 f. - 11. Dulcian 8' - 12. Voxhumana 8' - 13. Klokkespil (3 Oktaver, gennemgaaende i Pedalet).

Ryg-Positiv: 1. Principal 8' - 2. Gedact 8' - 3. Octav 4' - 4. Fløitte 4´ - 5. Nassat 3' (2 2/3) - 6. Octav 2' - 7. Gemshorn 2´ - 8. Siefløit 1½' (1 1/3) - 9. Scharf 4-5-6 f. - 10. Dulcian 16' - 11. Krumhorn 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16' - 3. Rorqvinta 12' (10 2/3) - Octav 8' - 5. Gedact 8' - 6. Octav 4' - 7. Rauch Pfeif 2 f. - 8. Nachthorn - 9. Mixtur 8 f. - 10. Pasaun 32' - 11. Passaun 16 - 12. Dultian 16´ - 13. Tromet 8' - 14. Tromet 4' - 15. Cornet 2'.

Ialt 50 klingende Stemmer med 3120 Piber.

Lambert Daniel Carstens' Orgler var, som det vil fremgaa af de to anførte Dispositioner, i ret udpræget Grad bygget paa Barok-Manér. Desværre indeholder de med ham indgaaede Kontrakter eller de ved Afleveringen af hans Instrumenter afholdte Besigtigelsesforretninger intet m. H. t. de i Pibe-Materialet anvendte Mensurer saa lidt som om det Vindtryk, han brugte i sine Værker - begge Dele er jo af overordentlig Betydning for Klangen - saa om denne er det vanskeligt at gøre sig nogen sikker Forestilling. Vi maa dog antage, at Carstens Orgler har udmærket sig ved nogenlunde de samme Hoved Egenskaber i klanglig Henseende som hans store Læremesters, Arp Schnitgers; Principal-Korets ædle og fornemme Rejsning, det karakteristiske »Schnarrværk« (Rørstemmerne), de fyldigt repræsenterende Mixturstemmer, der gav Værket en lys og festlig, næsten sølvskinnende Glans, og sidst, men ikke mindst, det store og meget selvstændige Pedal, der træffes overalt i Lambert Daniel Carstens' danske Orgler. Hans Dispositioner, af hvilke ikke faa kendes og flere maaske kan findes, kunde med Udbytte bruges som Forbilleder af vor Tids danske Orgelkonstruktører. At han var en Orgelbygger af virkelig Kvaliter, kan der næppe herske nogen Tvivl om.

(Fortsættes).