Orgelbygning i Danmark efter Christian den fjerde Del 2

ORGELBYGNING I DANMARK EFTER

CHRISTIAN DEN FJERDE

(Sluttet)

Af Niels Friis

Om Lambert Daniel Carstens, der døde i 1744, kan siges det samme som om Johan Lorentz, at han efterlod Danmark vel forsynet med store og gode Instrumenter, og ingen Orgelbygger formaaede i de næste to Menneskealdre at gøre sig gældende paa samme Maade som han. Hans nærmeste Arvtager var Hartvig Jochum Møller (1716-93), der havde lært hos ham og vistnok ogsaa overtog hans Virksomhed. Møllers eneste kendte større Arbejde er det ikke ubetydelige Orgel, han i 1759 leverede til Frederiks-Kirken paa Christianshavn, den nuværende Christians Kirke. Det hed ved Afleveringen om dette Værk, at det »er i alle sine Partier udvendig saavelsom indvendig, Lyden eller Intonationen og Renstemning, saaledes geraadet, at det med Rette kan siges at det er et af de bedste Orgelværker her i Staden, der virkelig gør sin Bygmester Ære.« Kirken lod desværre Værket forfalde, idet den aldrig ofrede Eftersyn paa det, og da et saadant endelig efter mere end 20 Aars Forløb var blevet haardt nødvendigt, opstod et Brud mellem Kirken og Orgelbygger Møller. Denne behandlede en Aften Organisten, den ejendommelige Klaver- og Orgelspiller Mich. E. Grosse, paa en saadan Maade, at han var nødt til at tilkalde Politiet! Under disse Forhold var det jo ikke saa mærkeligt, at Kirken ikke vilde have noget med Møller at gøre. Hvad dennes Virksomhed løvrigt angaar, saa bestod den hovedsagelig af Reparationer.

Samtidig med Hartvig Jochum Møller fik en anden af Carstens' Svende, Benjamin Wulff, den 11. December 1744 Bevilling som Orgelbygger. Han arbejdede til at begynde med sammen med Møller, bl. a. paa Fuldførelsen af et Orgel i Viborg søndre Sogns Kirke, Carstens havde efterladt ufærdigt, men siden hører man ikke meget om ham, og han er formentlig død efter faa Aars Forløb. Større Virksomhed fik den Mand, Amdie Worm, til hvem der faa Aar senere, den 2. Februar 1748, udstedtes Bevilling som Orgelbygger. Han havde været Svend hos Hartvig Jochum Møller og begyndte sin Virksomhed som selvstændig Mester med at avertere i Bladene, at han byggede sine Værker i Kammertone »til Guds Ære og for at de syngende ikke skal overskraale sig«. Men ogsaa ældre Værker, der stod i Kortone, paatog han sig at sætte i Kammertone; han maa vel anses som en Slags Pioner i Henseende til Gennemførelsen af Orgelværkernes Normalstemning herhjemme, men iøvrigt var Reformen længe om at trænge igennem.

Det synes som om Amdie Worm, ret hurtigt har aftalt med sin tidligere Mester, Hartvig Jochum Møller, at de skulde dele Danmark mellem sig, saaledes at Worm fortrinsvis skulde virke i Jylland-Fyen. I en Annonce i Berlingske Tidende i 1752 meddeler han, at han har nedsat sig i Aarhus, og at han bygger »Orgler, Positiver, Clavicembaler og Claverer«, men kort efter maa han være flyttet til Engom ved Vejle, hvor han angives at bo, da han først i 1750'erne fik et Par store Arbejder i Fyens Hovedstad, Odense. Det største af dem - og tillige hans største Værk overhovedet - var Orgelet i Sct. Knuds Kirke, som han tog fat paa i 1752. Det havde ialt 42 Stemmer, fordelt saaledes paa 3 Manualer og Pedal:

Manualværk: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16' - 3. Octav 8' - 4. Fioldegamb 8' - 5. Qvinta 6' (5 1/3) - 6. Octav 4' - 7. Fliøtte 4' - 8. Octav 2' - 9. Mixtur 6 f. - 10. Cimmel 3 f. - 11. Trommet 16' - 12. Vox humana 8'.

Rygværk: 1. Principal 8' - 2. Qvintadena 8' - 3. Octav 4' - 4. Fliøtt 4' - 5. Quinte 3 (2/3)- 6. Octav 2` - 7. Sedecima 1`-
8. Scharff 4 f. - 9. Kromhorn 8' -10. Trommet 4'.

Brystværk: 1. Gedacht 8' - 2. Octav 4' - 3. Fliøtt 4' - 4. Octav 2' - 5. Siefliøtt 1 1/2' - 6. Sedecima 1´ - 7. Cimmel 3 f. - 8.
Dulcian 8'.

Pedalværk: 1. Principal 16' - 2. Undersaez 16' - 3. Rohrquint 12' - 4.Gedact 8' - 5. Octav 4' - 6. Rauschpfeiffe 2f. - 7.
Mixtur 2 f. - 8. Dulcian 16' - 9. Posaune 16' - 10. Trommet 8' - 11. Schalmeie 4' - 12. Cornet 2'.

Dette betydelige Instrument afløste et Orgel fra 1624, som Johan Lorentz havde bygget, og som var paa 22 Stemmer, fordelt paa 2 Manualer og Pedal. Worms Domorgel i Odense var holdt ret tæt op til den Carstenske Orgeltype og var altsaa barokpræget; det betegner dog Indledningen til den Periode, der ogsaa herhjemme nu oprandt for Orgelbygningen og som kendetegnes af Udviklingen fra det stærkt mixturbestemte Orgel hen mod det mere grundtonebestemte.

Amdi Worm, der døde i 1791, 69 Aar gammel, udfoldede gennem 40 Aar en meget flittig Virksomhed, byggede ikke faa mellemstore og mindre Orgler i Jylland og paa Fyen og reparerede praktisk talt alle Instrumenter i disse Landsdele, saa han det meste af Aaret maa have været paa Rejse. Han var tillige Organist ved Engom Kirke, hvis Orgel, skænket af Kancelliraad Hvass til Tirsbæk, han selv havde bygget; Organist-Virksomheden overtoges senere af hans Søn, Caspar Herm. Gottlob Worm, og ogsaa dennes Søn, Joh. Bernhard Worm, der døde i 1901, var Organist i Engom. Amdi Worms Orgelbygger-Virksomhed synes i Hovedsagen at være overgaaet til Svigersønnen, Ernst Peerstrup.

I sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede udstedtes en Række Orgelbyggerbevillinger, men ingen af de Mænd, der fik dem, synes at have faaet større Virksomheder. Viceborgmester Simonsen (Bev. 1748) er vel identisk med den Jørgen Simonsen, der 1752 byggede et ret stort Orgel til Sct. Mortens Kirke i Randers, men har vist udover dette ikke udført nævneværdige Ting, C. F. Speer (Bev. 1761) var ogsaa Kabinetssnedker og Instrumentmager og havde navnlig Tilknytning til Hoffet og Teatret, og ogsaa Moritz Georg Moshack (Bev. 1761) var vist først og. fremmest Instrumentmager. Johan Christian Gronneberg (Bev. 1785) har ikke efterladt sig blivende Spor, og det samme kan siges om Joh. Nic. Scherr (Bev. 1784) og Georg Streisterman (Bev. 1797), Friderich Beenich (Bev. 1791) var, ligesom andre af de nævnte, Instrumentmager, hvilket bl. a. vil fremgaa af den Omstændighed, at han i 1790 fik en Præmie af det kgl. danske Landhusholdningsselskab for sin Forbedring af Klaveret. I 1793 fik han Udnævnelse som Hof Orgelbygger og Instrumentmager, men megen Glæde fik han ikke af denne Værdighed, da han snart efter maatte rømme ud af Landet paa Grund af Gæld. Ingen af de nævnte har tilsyneladende udført større Orgel-Nybygninger, og ogsaa om Arndi Worms Svigersøn, Johan Hartvig Ernst Peerstrup, der residerede i Engom (Bev. 1793), gælder, at han først og fremmest beskæftigede sig med Reparationer; et Par mellemstore Orgler leverede han til Skive Kirke og Mariager Kirke. Iøvrigt stod man nu i Danmark paa Tærsklen til en mørk og fattig Tid, hvor Krig og Krise satte ind, og hvor der ikke var Raad til at ofre Penge paa nye Orgler - og forøvrigt knapt nok til Vedligeholdelse af de gamle.

I de sidste Aar af 1700-Tallet dukkede Navnet Abbed Vogler op i dansk Orgelbygnings Historie, dog heldigvis kun for et meget kort Tidsrum. Denne Mand, der baade var Komponist, Musikteoretiker, Orgelbygger og Orgelspiller, og som imponerede Datidens Publikum med sine stormende »Tonemalerier« for Instrumentet, var en mærkelig Blanding af et Geni, en Fantast og en Svindler. I den sidste Egenskab lærte man ham især at kende i Danmark, hvor han i København og en Række Provinsbyer i Kraft af Bevilling fra Kancelliet indkasserede høje Entréindtægter ved sine Sensationskoncerter mod til Gengæld at »forbedre« de paagældende Kirkers Orgler efter sit »Simplifikationssystem«. Dette, som i sin videste Konsekvens forandrede Orglet til en firkantet, uudsmykket Kasse, i hvilken Piberne var klemt sammen, saa deres Klang kun halvt kom til sin Ret, praktiserede han her i Landet ved at flytte rundt paa de respektive Instrumenters Stemmer, ved at fjerne Mixturer osv. I København var det især Frelsers Kirkes og Christians Kirkes Orgler, det gik ud over, i provinsen navnlig Viborg Domkirkes. Fra dette fjernede han i 1799 fire Stemmer, fortrinsvis Mixturer, og lovede højt og helligt at indsætte andre i Stedet; men saa ham dog aldrig siden, og Orglet maatte saa længe det eksisterede savne de 4 Stemmer.

Ogsaa indenfor de danske Orgelbyggeres Rækker træffer man i disse Aar et mindre godt Navn: Hans Fr. Oppenhagen, hvis Skæbne blev trist. Han var født 1763 og kom i Lære hos Worm i Engom, hvis Medhjælper han var, til han omkring 1790 nedsatte sig som Orgelbygger i Rudkøbing. Herfra passede han i Aarene derefter, idet han vistnok tillige virke som Organist, en Række Kirkeorgler paa Fyen og Øerne og byggede vel ogsaa flere mindre Instrumenter. I 1819 rejste han til København i den Hensigt at skaffe sig Leverancen af Orglet til den nye Frue Kirke. Skønt ingen kendte ham, lykkedes det ham at faa den - af den simple Grund, at man under Hensyn til de fattige Tider ikke havde Raad til at entrere med en anset udenlandsk Orgelbygger. Oppenhagen var saa smaat kørende, at han først maatte til at fremstille Værktøj, da han havde faaet Kontrakten paa Frue Kirkes Orgel. Han havde intet Værksted og maatte arbejde i den fugtige Kirke, hvor intet vilde tørre og alt slog sig, og naturligvis blev Arbejdet derefter. Nogen dygtig Haandværker var han tilmed ingenlunde, og i Stedet for at koncentrere sig om den store Opgave, han havde faaet, paatog han sig alle mulige andre Restaureringsarbejder samtidig. Resultatet blev derefter. Allerede, da Frue Kirkes Orgel i 1828 stod færdigt efter ni lange Aars Forløb, var det klart, at det var et ynkeligt Makværk, der daarligt kunde bruges. Det var i Anvendelse i nogle Aar, men maatte saa helt fornyes og ombygges af Marcussen & Reuter i Aabenraa (1833-35). Oppenhagen, hvis Familieforhold var de ulykkeligst mulige, virkede sine sidste Aar paa Bornholm, hvor han byggede forskellige Orgler, men han døde i København. Her blev han en Sommerdag i 1833 fundet livløs paa Assistens Kirkegaard.

Oppenhagens Navn vilde sikkert helt have været glemt nu, hvis han ikke havde haft en Elev, der virkelig blev til noget. Det var den unge Jørgen Marcussen, en fattig Tømrersøn fra Sundeved i Sønderjylland. Han var uddannet Snedkersvend, da han kom til Oppenhagen i Rudkøbing, og viste meget hurtigt saa store Evner, at Oppenhagen gav ham Løbepas - ikke fordi han ansaa ham for udlært, men fordi han i ham frygtede en fremtidig Konkurrent. Marcussen begyndte da under yderst beskedne Forhold egen Virksomhed i Sottrup i Sundeved, og i 1811 fik han Koncession som Orgelbygger. 1 1825 optog han den unge Andreas Reuter i Virksomheden, der nu blev til »Marcussen & Reuter«, og som snart efter flyttede til Aabenraa, hvor den fremdeles residerer. De to Kunsthaandværkere supplerede hinanden paa det fortæffeligste, og Samarbejdet førte til megen Fremgang; hver for sig gjorde de en Opfindelse, der fik blivende Betydning i Orgelbygningskunsten: Marcussen konstruerede sin berømte Kassebælg, og Réuter opfandt, medens Firmaet i 1833 udførte den store Restaurering af Roskilde Domkirkes Orgel, Stemmeslidsen, der i høj Grad bidrager til at forædle aabne Labialpibers Klang. Det første store Arbejde, Marcussen & Reuter fik i Entreprise i selve Danmark, var Orglet til Christiansborg Slotskirke i København, der stadig er i Brug, og staar urørt som da det afleveredes; dettes, i dansk Orgelbygning klassiske Disposition, ser saaledes ud:

1. Manual: 1. Quintatön 16' - 2. Principal 8' - 3. Quintatön 8' - 4. Qvint 5 1/3' - 5. Oktav 4' - 6. Spidsfløjte 4' - 7. Octav 2` - 8. Sivfløjte l' - 9. Sesquialtera 2 f. - 10. Quartian 2 f. - 11. Trompet 8'.

2. Manual: 1. Bordun 16' - 2. Principal 8' - 3. Rørfløjte 8' - 4. Octav 4' - 5. Rørfløjte 4 '- 6. Quint 2 2/3' - 7. Octav 2' -
8. Terz 1 3/5' - 9. Dulcian 8'.

3. Manual: 1. Principal 8' - 2. Gedakt 8' - 3. Viola di Gamba 8' - 4. Fløjte 4' - 5. Fugara 4' - 6. Waldfløjte 2' - 7. Fagot 8'.

Pedal: 1. Gedaktbas 32' - 2. Principal 16' - 3. Subbas 16' - 4. Oktav 8' - 5. Gedakt 8' - 6. Cello 8' - 7. Oktav 4' - 8. Nathorn 2' - 9. Basun 16' - 10. Fagot 16' - 11. Trompet 8'.

Den allerede tidligere omtalte Bevægelse fra det overtoneprægede Orgel hen mod det grundtonebesternte er i denne Disposition naaet et betydeligt Stykke frem; der er ingen egentlige Mixturstemmer, men kun to 2-korede Stemmer og 2-3 Aliquotstemmer. Marcussen & Reuter - der ved Reuters Død blev til Marcussen & Søn - byggede i Aarene derefter adskillige større Orgler i Landet udfra de samme Principper, der var nedlagt i dette Instrument; foruden Rekonstruktion af Orglerne i Frue Kirke og Roskilde Domkirke -bl. a. Instrumenterne i Olai og Mariæ Kirker i Helsingør, i Kronborg, Frederiksborg og Fredensborg Slotskirker, i Sct. Knuds Kirke i Odense og i Køge Kirke, Orgler, der alle er i Brug endnu, med faa, eller ingen Ændringer. Efter Krigen 1864 kom Firmaets Domicil til at ligge udenfor Landets Grænser, og det var meget faa Leverancer, det derefter havde i Danmark. Fælles for de Orgelbyggere, der virkede i vort Land samtidig med Marcussen & Reuter og i Aartierne derefter, er, at de med ganske enkelte Undtagelser uden at rage op som Kunstnere, var meget dygtige Haandværkere, hvis Arbejder var grundfæstede og solide. Dette gælder ikke mindst Peter Ulrik Frederik Demant, der ligesom Marcussen havde lært hos Oppenhagen, og som i 1826 nedsatte sig som Orgelbygger paa Fyen, hvor han gennem mange Aar residerede paa Dalum Mølle. Han begyndte sin Virksomhed med nogle ret betydelige Reparationsarbejder i København (Trinitatis, Vor Frelsers), men fik ellers navnlig sin Gerning i Provinsen, hvor han dels byggede, dels rekonstruerede en lang Række Orgler. Demant, der i 1854 blev Dannebrogsmand, og som saaledes var den første danske Orgelbygger, der dekoreredes, var en meget anset Mand i Dalum, til hvis Kirke han skænkede et Orgel, og hvor han i mange Aar ved Siden af Orgelbyggeriet ogsaa drev Møllervirksomhed.

Ogsaa en anden Orgelbygger, Gudme i Svendborg, virkede omkring Midten af Aarhundredet paa Fyen. Han byggede Orgler bl. a. til Assens, Rødby og Horsens Vor Frelsers Kirke, men var vist ellers i Hovedsagen Instrumentmager. I København var der i Perioden efter Oppenhagens Fremtræden paa Arenaen kun een Orgelbygger, Sønderjyden Frederik Hoffmann Ramus, der varetog en lang Række Restaureringsarbejder i 30'erne og 40'erne - Nybygninger var Tiderne i det store og hele ikke til. Hans største Instrument var nok det, han leverede til Sct. Petri Kirke; derudover var det navnlig Fængselskirker, han forsynede med mindre Instrumenter. Han fik af en eller anden Grund Prædikat af Hof-Orgelbygger, men endte iøvrigt vistnok sine Dage som Fotograf. Fra denne Periode skal endnu nævnes Orgelbygger J. Gregersen; han var uddannet hos Marcussen og etablerede sig omkring 1840 i København. Blandt hans Arbejder kan nævnes gode og solide Orgler til Nysted, Nibe, Graasten og Sorø Kirker.

Efter Midten af forrige Aarhundrede kom Orgelbygningen her i Landet som de fleste andre Steder for Alvor ind i den skæbnesvangre Udvikling, som man først i vor Tid har faaet bremset, fordi den til Slut gjorde Orglet til en Karikatur af sig selv. Den gamle Tids klare, kølige Orgelklange tilfredsstillede ikke Romantikkens Tidsalder; denne krævede Variationsmuligheder, klangligt og dynamisk, og i Orglerne dukkede den ene Stemme op efter den anden, som tilfredsstillede det første af disse Krav. Det var i Symfoniorkestret, man søgte Forbillederne, og det førte i sin yderste Konsekvens til, at Orglet blev et Slags Orkestrion, eller for at bruge en moderne Betegnelse: Kino-Orglet. Samtidig reducerede man de »skrigende« Mixturers Tal, saa Orglets Helhedsklang blev fed og ulden og Instrumentet uanvendeligt til Udførelse af polyfon Musik, der først og fremmest kræver Gennemsigtighed i Klangen for at komme til sin Ret. Hertil kom saa mod Slutningen af Aarhundredet Pneumatikkens - og siden Elektricitetens - Fremtrængen. Den gammeldags mekaniske Spilleindretning, ved hvilken den spillendes Forbindelse med Værket, takket være direkte Træk til Ventiklerne, saa at sige var personlig, fortrængtes af Luftrør eller elektriske Ledninger, der gjorde Spiller dødt og upersonligt. Samtidig industrialiseredes Orgelbygningen saa kraftigt, at man i mange Tilfælde med fuld Ret kunde tale om Fabriks-Orgler, Instrumenter, der blot sammenstilledes af forud fabrikerede Stemmer, med ingen eller dog kun ringe Hensyntagen til det Rum, i hvilket Orglets Toner skulde klinge.

De Mænd, der stod for Orgelbygningen her i Landet i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, fik saaledes den utaknemmelige Lod at virke i en daarlig Tid, og Størstedelen af, hvad der i den blev til af Orgler, er derfor nu ikke længere tilbage i oprindelig Skikkelse. Det var i Hovedsagen tre Firmaer, der dominerede i denne Periode og i Aarene derefter, og disses Historie skal da opridses her. Det første grundlagdes i 1855 af Københavneren Daniel Køhne. Han havde lært hos Gregersen, men studerede siden i Udlandet, bl. a. hos den kendte franske Orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll, hvilket naturligvis kunstnerisk og haandværksmæssigt gav ham et ikke ringe Forspring. Efter en meget trang Begyndelse - hans første Orgel, som han havde bygget for sine fattige Sparepenge, ødelagdes ved en Ildebrand sammen med alle hans Ejendele - fik han fast Grund under Fødderne og byggede i 50'erne og 60'erne Orgler til en Række af Kirkerne i Københavns Omegn. Da Holmens Kirkes Orgel skulde fornyes, overdroges dette Køhne, og han skilte sig fra denne Opgave, som det paalagdes ham at løse helt i Overensstemmelse med Cavaillé-Colls Metoder, paa en saadan Maade, at han var selvskreven til at bygge Orglet til den fornyede Viborg Domkirke. Dispositionen for dette Instrument, der stod færdigt i 1874, saa saaledes ud:

1. Manual: 1. Bordun 16' - 2. Principal 8' - 3. Bordun 8' - 4. Salicional 8' - 5. Quintatön 8' - 6. Octav 4' - 7. Gemshorn 4 '- 8. Superoktav 2' - 9. Siffløjte l' - 10. Rørquint 5 1/3' - 11: Quint 2 2/3' - 12. Mixtur 5 f. - 13. Sesquialter 2 f. - 14. Fagot 16' - 15. Trompet 8'.

2. Manual: 1. Gedakt 16' - 2. Principal 8' - 3. Rørfløjte 8' - 4. Viola di gamba 8' - 5. Octav 4' - 6. Flauto amabile 4' - 7.
Gemsehorn 2' - 8. Nazardquint 2 2/3' - 9. Cornet 1-2-3 f. - 10. Obo 8'.

3. Manual: 1. Violin principal 8' - 2. Gedakt 8' - 3. Flauto dolce 4' - 4. Fugara 4' - 5. Flautino 2' - 6. Dulcian 8'.

Pedal: 1. Subbas 16' - 2. Principallas 16' - 3. Violonbas 16` - 4. Gedakt 8' - 5. Oktavbas 8'- 6. Superoktav 4' - 7. Quin-
tadin 2' - 8. Rørquint 10 2/3' - 9. Basun 16' - 10. Trompet 8'.

Viborg Domorgel, der den Dag i Dag staar nogenlunde som da det afleveredes, var et smukt kunstnerisk Hele, i hvilket der, som det ses, endnu er taget skyldigt Hensyn til Overklangen ved tilstrækkelige, om ikke rigelige Mixtur og Aliquotstemmer. Instrumentet vakte Interesse, for det første ved den da usædvanlige Opstilling i en C-Side og en Cis- Side, der var nødvendig af Hensyn til Kirkens Arkitektur, for det andet ved den indbyggede pneumatiske »Barkermaskine« det første Tilløb til Pneumatikken - hvis Opgave det var at lette Spillemaaden i 1. Manual.

Køhne døde i 1878, kort efter at have fuldført det endnu eksisterende Orgel i Reformert Kirke og det nu ombyggede i Sct. Pauls Kirke, begge i København. Hans Virksomhed overtoges af A. H. Busch (senere: A. H. Busch & Sønner), der havde været hans Førstemand, og som i Aarene derefter byggede en Række mellemstore Orgler rundt om i Landet. En fortjenstfuld Indsats var hans Fornyelse af Orglet i Vor Frelsers Kirke i København, en ansvarsfuld Opgave, han løste med fuld Honnør og tilsyneladende inspireret af den prægtige Facade, der skulde dække hans Værk.

Det andet af de tre Orgelbyggerfirmaer, der fremstod ved Midten af forrige Aarhundrede, var Knud Olsens, grundlagt 1858. Olsen var Nordmand, men kom i en ung Alder til København; her faldt det i hans Lod at bygge betydelige Værker til flere gamle københavnske Kirker, saaledes bl. a. Garnisons, Trinitatis og Helligaands, samt mindre til en Række af de nyopførte som f. Eks. Sundby, Stefans, Emmaus, Sions osv.; ogsaa ude i Landet havde han en Del Arbejde. Ved Olsens Død i 1898 overgik Firmaet til hans Svigersøn, C. J. Starup, der - senere med den nuværende Indehaver, Sønnen Axel Starup som Kompagnon - i de kommende Tiaar udførte et meget stort Antal Arbejder, navnlig i København og paa Øerne, men forøvrigt ogsaa i Udlandet. C. J. Starups første betydelige Arbejde var Vor Frue Kirkes i 1901 fuldførte Orgel, der med sine 51 Stemmer længe var Danmarks største. Dets Disposition hidsættes her, fordi den er typisk for den Tids Orgelbygning: mange orkesterimiterende og praktisk talt ingen overtoneforstærkende Stemmer, dertil højt Vindtryk, der gjorde Orglets Tuttiklang stærk, men mindre smuk. Dette kan ikke lægges Orgelbyggeren til Last - saaledes byggede man nu engang Orgler paa den Tid - og Arbejdet var der ikke noget i Vejen med. Det var haandværksmæssigt fuldt i Orden, og betydelige Dele af det gik da ogsaa med over i det fornyede Orgel af 1928. Frue Kirkes Orgel for 1901 var disponeret saaledes:

1. Manual.- 1. Bordun 16' - 2. Principal 16' - 3. Principal 8' - 4. Flute harmonique 8' - 5. Spitzflöte 8' - 6.Viola di gamba 8'
- 7. Gedakt 8' - 8. Oktav 4' - 9. Gemshorn 4' - 10. Quint 2 2/3' - 11. Oktav 2' - 12. Mixture 5 f - 13. Trompet 16' - 14. Trompet 8'.

2. Manual.- 1. Gedakt 16' - 2. Principal 8' - 3. Gedakt 8' - 4. Salicional 8' - 5. Rørfløjte 8' - 6. Gemshorn 8' - 7. Voce celeste 8' - 8. Quintatön 8' - 9. Oktav 4' - 10. Rørfløjte 4' - 11. Oktav 2' - 12. Clarinet 8.

3. Manual: 1. Bordun 16' - 2. Gedakt 8' - 3. Viola di gamba 8' - 4. Flute traversiere 8' - 5. Æoline 8' - 6. Voce celeste 8' - 7. Gemshorn 8' - 8. Fugara 4' - 9. Flauto 4' - 10. Flauto 2' - 11. Euphonion 8' - 12. Obo 8' - 13. Clarino 4'.

Pedal: 1. Contrabas 32' - 2. Principal 16' - 3. Subbas 16' - 4. Violon 16' - 5. Principal 8' - 6. Gedakt 8' - 7. Violoncel 8' - 8. Oktav 4' - 9. Quintatön 4' - 10. Basun 16' - 11. Fagot 16' - 12. Trompet 8'.

I Aarhus grundlagde den overfor nævnte Orgelbygger Demants Søn, Johan Andreas Demant, der havde været Faderens Medarbejder i Dalum, i 1860 et Orgelbyggeri, der i Tidens Løb fik meget at gøre i Kirkerne paa den jydske Halvø. I Virksomheden bistodes han af Frederik Nielsen, der videreførte den 1878, og til hvis Søn, Emil Nielsen, den overgik i 1903; allerede tre Aar senere overtoges den af A. C. Zachariasen, der nu driver den sammen med sin Søn, Alex Zachariasen. I Jylland virkede ogsaa de to Orgelbyggere, der i dette Aarhundrede har været de eneste, der tillige var Organister: M. Sørensen, der gennem mange Aar drev Virksomhed i Horsens, men nu er Organist ved Vor Frelsers Kirke i denne By, og P. S. Rung-Keller, der i 1905 byggede Orglet i Varde Kirke og senere var Konsulent ved Orgelbyggeriet i Aarhus. Sine Interesser i teknisk Henseende har Rung-Keller bevaret og har nu i en Aarrække virket som Kirkeministeriets Orgelkonsulent; i denne Egenskab har han, ligesom Emilius Bangert - der ogsaa har udfoldet konsultativ Virksomhed, navnlig i Tilknytning til Albert Schweitzers Teorier - haft ikke ringe Indflydelse paa den Udvikling, Orgelbygningen har gennemgaaet her i Landet i de seneste Tiaar.

Den nye Orgelbevægelses Ideer naaede til Danmark ganske kort efter at de i Aarene efter forrige Verdenskrig havde taget fast Form, og Bestræbelserne for i Orgelbygningen at komme tilbage til de gamle, toneskønne Instrumenters Klangideal vandt ret hurtigt jordbund ogsaa i vort Land. Især blev Tanken taget op af det gamle Firma Marcussen & Søn i Aabenraa, der ved Genforeningen 1920 atter havde faaet Domicil i Danmark; fra denne traditionsrige Virksomhed, der nu ledes af et Tipoldebarn af Grundlæggeren, Sybrand Zachariassen og dennes Medarbejder, Poul-Gerhard Andersen, er til Ind- og Udland leveret en Række Instrumenter, der i udstrakt Grad ligger nær opad den klassiske Orgeltype. Orglet i Nikolaj Kirke i København var et fremragende Arbejde i denne Art, ligesom det netop fuldførte Orgel i Jægersborg Kirke, i hvilket man er gaaet videre ad den dengang betraadte Vej og har skabt noget tildels helt nyt:

Jægersborg Kirkes Orgel er disponeret saaledes :

Hovedværk: 1. Principal 8' - 2. Rørfløjte 8' - 3. Octav 4' - 4. Gedaktfløje 4' - 5. Nasat 2 2/3' - 6. Octav 2' - 7. Mixtur 4 f. - 8. Trompet 8'.

Ryg-Positiv: 1. Gedakt 8' - 2. Principal 4' - 3. Rørfløjte 4' - 4. Quintatön 2' - 5. Scharff 2 f. - 6. Krumhorn 8'.

Brystværk: 1. Gedakt 8' - 2. Spidsgedakt 4' - 3. Principal 2' - 4. Nasat 1 1/3' - 5. Cymbel 1 f. - 6. Ranket 16'.

Pedal: 1. Subbas 16' - 2. Principal 8' - 3. Gedakt 8' - 4. Fagot 16' - 5. Regal 4'.

Bevægelsen tilbage mod det rene Barok-Orgel har ikke undgaaet herhjemme som i Udlandet at møde Modstandere, hvis stærkeste saglige Argument er dette, at man ikke med tilfredsstillende Resultat kan udføre nyere Orgelmusik paa de klassiske Instrumenter. Der er da gjort Forsøg paa at formidle gammelt og nyt i en Slags Blandings-Orgeltype, i hvilken klassiske Stemmer staar Side om Side med det bedste af, hvad senere Tider har skabt. Af denne Type har især Firmaet Th. Frobenius & Co. bygget betydelige Instrumenter, deriblandt Dom-Orglerne i København (Vor Frue Kirke), Roskilde og Aarhus. De to sidstnævnte Steder fandtes adskilligt værdifuldt gammelt Materiale, der med Held er suppleret med nyt; som Eksempel paa et saadant Blandingsorgel hidsættes her i Dispositionen for Aarhus Domkirkes Orgel, der med sine 88 Stemmer, fordelt paa 4 Manualer og Pedal er Danmarks største. Den ser saaledes ud:

1. Manual: 1. Bordun 16' - 2. Principal 16' - 3. Principal 8' - 4. Principalfløjte 8' - 5. Bordun 8' - 6. Gamba 8' - 7. Oktav
4' - 8. Spidsfløjte 4' - 9. Quint 5 1/3' - 10. Quint 2 2/3´- 11. Oktav 2' - 12. Mixtur 4 f - - 13. Cymbel 4 f. - 14. Cornet 5 f.
- 15. Bombarde 16' - 16. Trompet 8´.

2.Manual: 1. Rørfløjte 16' - 2. Principal 8' - 3. Fugara 8' - 4. Salicional 8' - 5. Spidsfløjte 8' - 6. Rørfløjte 8' - 7. Principal 4' - 8. Gedaktfløjte 4' - 9. Quint 2 2/3 - 10. Fløjte 2' - 11. Terz 1 3/5´ - 12. Larigot 1 1/3' - 13. Sivfløjte 1' - 14. Dulcian 16' - 15. Krumhorn 8' - 16. Skalmej 4'.

3. Manual: 1. Bordun 16' - 2. Principal 8' - 3. Vox retusa, 8' - 4. Nathorn 8' - 5.Violoncel 8' - 6. Vox celeste 8' - 7. Flute
harmonique 8' - 8. Oktav 4' - 9. Flute traversiere 4' - 10. Plein jeu. 5 f. - 11. Sesquialter 2 f. - 12. Octavin 2' - 13. Fagot
16' - 14. Fagot-Obo 8' - 15. Trompet 8' - 16. Clarion 4'.

4. Manual: 1. Violinprincipal. 8' - 2. Tectus 8' - 3. Quintatön 8' - 4. Harmonica 8' - 5. Undamaris 8' - 6. Fugara 4' - 7. Fløjte 4' - 8. Mixtur 4 f. - 9. Nazardquint 2 2 /3' - 10. Principal 2' - 11. Tertz 1 3/5' - 12. Kleinfløite l' - 13. Zimbelfløjte 1/2' - 14. Tertzcymbel 3 f. - 15. Engelsk Horn 8' - 16. Vox humana 8' - 17. Regal 4'.

Pedal: 1. Subbas 32' - 2. Subbas 16' - 3. Gedaktbas 16` - 4. Principal 16' - 5. Violon 16' - 6. Principal 8' - 7. Violoncel 8' - 8. Bordun 8' - 9. Fløjte 8' - 10. Oktav 4'- 11. Fløjte 4' - 12. Fløjte 2' - 13. Quint 10 2/3' - 14. Quint 5 1/3' - 15. Tertz 3 1/5' - 16. Mixtur 5-6 f. - 17. Contra Bombarde 32' - 18. Basun 16' - 19. Fagot 16 '- 20. Trompet 8' - 21. Dulcian 8' - 22. Bassethorn 8' - 23. Corno 4'.

Blandt de Arbejder, som Frobenius, der nu bistaas af sin Søn, Civilingeniør Walther Frobenius, i det senere Aar har udført herhjemme, kan nævnes Orglet til Christianskirken i Lyngby. Dette Instrument er bygget i nær Tilknytning til de Principper, der har været grundlæggende for den nyeste Tids Orgelbygning i Danmark og er saaledes af Barok-Karakter.

Udenlandsk Orgelbygning, d. v. s. udenlandsk., ikke herboende Orgelbygmestre, har kun i yderst ringe Grad vundet Indpas i Danmark. Fra den nyere og nyeste Tid hidrører næsten ingen Orgler fra Udlandet. Det berømteste er det Instrument paa 20 Stemmer, som Cavaille-Coll henimod Aarhunredskiftet leverede til Jesuskirken i Valby; den store franske Orgelbygger gav i den forudgaaende Periode Tilbud paa flere Arbejder herhjemme, men det blev altsaa ved det ene Orgel til Jesuskirken. I Kastelskirken i København staar et Orgel paa 37 Stemmer, bygget af V. Sauer i Frankfurt a. O., Sct. Petri Kirke s. Sted har et Instrument paa 45 St., leveret 1938 af Sauer & Walker i Frankfurt a. O., og ogsaa i forskellige katolske Kirker staar udenlandske Orgler.

Den her givne Oversigt over Orgelbygning i Danmark siden Christian den Fjerdes Dage tegner i store Træk - men ogsaa kun i store Træk - et Billede af Forholdene. Den danske Orgelbygnings ældre Mistorie er endnu langtfra tilnærmelsesvis oplyst, og et omfattende Materiale skal gennemgaas, før dette kan siges at være Tilfældet. Det er ifølge Sagens Natur fortrinsvis Kirkeregnskaber og Kirkeinspektionssager, der danner Hovedkilderne; disse Arkivsager er ogsaa Grundlaget for det store Værk om Danmarks Kirker, der i Øjeblikket er under Udgivelse paa Foranstaltning af Nationalmuseet, og der er derfor Haab om, at man, naar dette Værk engang er afsluttet, vil kende en hel Del mere til Orgelbygningen herhjemme i ældre Tid end nu. Der er Grund til, baade for Værkets Redaktion og for interesserede i Almindelighed, at ofre Emnet Opmærksomhed. Orglet, der i det ydre ofte er en lige saa fremtrædende Del af Kirkeinventaret som Alteret, har gennem Aarhundreder med sine Toner skabt Rammen om den danske Menigheds Gudstjeneste, og allerede dette skulde være tilstrækkeligt til at beskæftige sig lige saa indgaaende med det som med saa mange andre af Kirkens Kunstværker. Men hertil kommer, at Orgelbygningens Historie rent musikalsk, og forøvrigt ogsaa i kunsthaandværksmæssig Henseende, rummer saa mange interessante Kapitler, at Emnet kan siges næsten at have selvstændig kulturhistorisk Betydning. Ikke mindst dette har det været en af nærværende Oversigts Hovedopgaver at vise.