Svar til Hamburger

Af
| Årgang 20 (1945) nr. 01 - side 17-18

Svar til Hamburger

Af Niels Viggo Bentzon

Da Hamburgers Kritik i første Række tager Sigte paa min, efter hans Mening, svigtende Evne til at udtrykke mig klart, vil jeg her gribe en kærkommen Lejlighed til nærmere at præcisere efter hvilket Princip Hovedparten af mine Artikler er udformet, for derigennem at fremkomme med et Forsvar for de Sætninger som H. kun udlægger som »taagede og ulogiske.«

Flg. 2 Punkter skulde paa det nærmeste udgøre Kernen i mit kritiske Program: 1) Paavisning af stilistiske Fænomener ved en Analyse af Detaillen, 2) Forsøg paa at finde musikalske Fællestræk hos de forskellige Komponister.

I fuld Enighed med Hamburger, der selv afviser Tanken orn en »objektiv Kritik«, mener jeg, at Maaden, hvorpaa det under Punkt i gøres, nødvendigvis maa blive subjektiv, men samtidigt skulde det medflg. Nodeeksempel være en Garanti for, at Analysen er foretaget paa. tilstrækkelig objektiv Basis. I det andet Tilfælde er Fremgangsmaaden ligeledes deskriptiv, men det helt rigtige Udbytte af disse Forsøg kan kun faas ved at sammenholde flere Artikler i Træk, hvilket netop er muligt i et Fagskrif t, som i Modsætning til Dagbladene, bliver »staaende paa Hylden«.

- Saavidt om Retningslinierne.

Hvad angaar Kritikken af det rent tei-mino~ogiske, der er Hovedpunktet i H.s Indlæg, skal jeg villigt indrømme, at der her røres ved er ømtaaleligt Problem. - Naar man hører paa ældre Musik er det en smal Sag at slaa op i den foreliggende teoretiske Litteratur og Grundlaget for en stilistisk Bedømmelse skulde derved kunne tilvejebringes. Ved kritisk Belysning af Samtidens Musik kan, efter min Mening, kun een. Fremgangsmaade siges at være paalidelig: Direkte Paavisning af Stilfænornener i Musikværkerne saavel med Henblik paa Detaillen som paa Helheden. - Da man sidder midt i sin Tid og ikke har noget »fortidigt« at støtte sig til maa den Terminologi man anvender naturligvis blive stærkt præget af ens personlige Opfattelse af Fænomenerne, og jeg har ved fortrinsvis at anvende en indirekte Fremstillingsform, (»Gaaseøjnene«) ment at kunne bringe »Associationer i Skred« hos mine Læsere, hvor ud af der kunde komme en videre Diskussion om Emnerne.

H. beklager sig først over min Udtalelse om, ar man i Tarps og Høffdings Værker har Fornemmelse af Lovformelighed m. H. t. det musikalske Stofs Behandling og spørger, hvordan jeg da ser paa Logikken i »Historien om en Soldat«, »Salmesymfonien«, der er skrevet 15-25 Aar før. - Naar man tænker paa disse Værkers isolerede Stilling ved deres Fremkomst, er det nærliggende at slutte, at disse endnu ikke kan betegne Tidsstilen, men de har gjort sit til, at man nu paa bredere Basis kan tale om Stilens »Naturlighed«. - Da jeg imidlertid udtrykkeligt har skrevet, »at det musikalske Stof i disre Værker (»Tarps, og Høffding) er udformet med en Naturlighed« o. s. v., skal jeg villigt indrømme, at min Paastand senere »om. Stilens Enhedspræg, der opløser sig« (refererende sig til den langsomme Sats hos Tarp) i denne Forbindelse maa virke uklar. Uklarheden er fremkommen derved, at jeg i den første Udtalelse refererer til to Værker og i den sidste kun til det ene. (Altsaa en Formuleringsfejl fra min Side). - H. gaar endvidere i Rette med en Sætning f ra min Anmeldelse af Schultz' Klaverkoncert, og jeg skal give H. endnu en Indrømmelse ved at finde, at S.s kursiverede hvorfor er ganske velbegrundet. Ved ar sige, at Eks. 2 ikke kan betragtes som en Bekræftelse paa Eks. i har jeg i en lidt omstændelig Tone villet give Indtryk af en yderst bekendt og »veludtænkt« musikalsk Teknik: Motiv

Modmotiv. (Tese-Antitese) - M. H. t, Carl Nielsen og hans eve. Indflydelse paa det ene eller det andet af Tarps Temaer, maa, dette jo helt blive en Smagssag. H.s Frernhævelse lidt senere af Ordet »dog« som logisk uforstaaeligt beror derimod paa en direkte Fejllæsning. Der staar: Brahms' Lanvindinger indenfor Klaverkoncertformen. - jeg maa forudsætte, at de Mennesker som læser, hvad jeg skriver, ved, at Brahms har skrevet to Klaverkoncerter (d-moll, B-dur).

Det lille Ord »dog« skulde dermed være logisk begrundet. (Altsaa en Formuleringsfejl fra H.s Side).

jeg kapitulerer med Sindsro overfor H.s Krav om det Jørgen Bentzonske F's logiske Begrundelse. 1~fit Punkt i skulde dog i tilstrækkelig Grad afsvække H.s Paastand om min »Tilflugt i Metafysikken«.

Man vil af ovenstaaende se, at H.s Kritik, af mine Artikler'kun angaar det ydre, nemlig den prædse Formulering, men ikke paa noget Punkt gaar ind paa det væsentlige: Udredningen af de stilistiske Detailler.