Et nodefund på konservatoriet

ET NODEFUND PAA KONSERVATORIET

Af Knud Jeppesen

Dr. phil. Knud Jeppesen gennemgaar et Fund paa Det kgl. danske Musikkonservatorium omfattende Værker af Frøhlich, I. F. Bredal, Aug. Winding og et stort Antal tidlige Haydn-Tryk. Fremdragelsen af en ukendt Symfoni af Cl. Schall vil blive omtalt i næste Nr. af D. M.
I sin Artikel i Dansk Musiktidsskrift (1944, 8) beretter Magister Sven Lunn om det fortjenstfulde Arbejde, som i disse Aar fra vort kgl. Biblioteks Side gøres for at samle og værne Kilderne til dansk Musik. Sv. Lunn omtaler herved bl. a. en Del af de Musikalier, som fornylig er kommet for Dagen paa det kgl. danske Musikkonservatorium og som nu er overgivet i det kgl. Biblioteks Varetægt. Da det maaske kunde være af Interesse at erfare lidt nærmere om dette Fund, skal jeg i det følgende give nogle yderligere Oplysninger om det. Desværre er det mig ikke muligt at behandle det herved fremkomne Materiale med den bibliografiske Grundighed, det egentlig fortjener. Dels fordi Forbindelsen med udenlandske Biblioteker nu er saa godt som fuldstændigt afbrudt, dels, og ikke mindst, fordi vort kgl. Bibliotek p. t. har evakueret en vigtig Del af den Litteratur, som hertil er uundværlig. Det er dog mit Haab, at det følgende trods disse Mangler kan være til Nytte for Interesserede.

En Forespørgsel fra det kgl. Biblioteks Side vedrørende nogle Manuskripter af August Winding lod sig ikke besvare ud fra Konservatoriets Kataloger og foranledigede mig derfor til at forsøge en Gennemgang af, hvad der paa Konservatoriet maatte forefindes af endnu ikke katalogiserede Musikalier(1). Under disse Eftersøgninger førte min Vej mig bl. a. op paa Konservatoriets Loft, hvor jeg lige under Taget stødte paa et lille Aflukke, som hidtil var mig ubekendt. Her laa under Støv, hvis Tykkelse og Uberørthed vidnede om, at her ikke i flere Decennier havde færdedes Mennesker, bl. a. en Hoben Musiksager og Arkivalier, som til Dels maa have tilhørt »Musikforeningen«, men ogsaa til Dels maa stamme andet Steds fra. Intet af alt dette findes imidlertid anført i »Musikforeningen«s Kataloger, hvorved forklares, at bl. a. Efterforskningen af Originalen til Fr. Frøhlich's Es Dur-Symfoni (sm Ign. Sv. Lunn's Artikel i dette Tidsskrifr 1940, p. 157) hidtil har været forgæves. Af denne Komponist, som er Hovedpersonen i den for dansk Musikhistorie betydningsfulde, men hidtil kun lidet kendte Tid mellem Weyse og Gade Hartmann Perioden, fandtes følgende Kompositioner, for Størstedelen i Autograf:

1) Strygekvartet i d-moll (Op. 1, 1823). Trykte Stemmer.
2) Koncert for Violin med Orkester i a-moll. Op. 3. Part.
3) Introduktion og Polonaise for Violin med Orkester. Op. 6. Februar 1825; Marts 1829. Part., St. og trykt Klaverudtog (Op. 2).
4) Koncert for Violin med Orkester i E-Dur. Op. 7. Den 17de juni 1825. Part. og St.
5) Potpourri for Piano og Horn. Op. 8. Nør ager, Aug. 1825. Part. (2 Eksempl.).
6) Divertissement for Violin med Orkester. Op. 9. Septbr. 1825, Marts 1828. Kun St.
7) Ouverture i E-Dur. Kun ufuldst. Stemmemateriale (Part. findes paa det kgl. Bibliotek, mærket Decbr. 1825).
8) Koncertino for Violin med Orkester. Febr. 1826. (Op. 14). Part.
9) Introduktion og Variationer over et Therna af Rossini for Violin med Orkester. Op. 16. Kun St. (Principalst. mangler).
10) Ouverture i d-moll. Op. 21, Novbr. 1827. Part. og St.
11) Potpourri for Violin med Orkester over et Thema fra »Lulu«. Op. 2 3, Kun St.
12) Koncert for Violin med Orkester. Op, 26 (d-moll). Frankfurt a. M. 27de-28de Aug. 1829. Part. og St. Kun iste Sats.
13) »Natten før Brylluppet«. Syngespil i 2 Akter. 30te juli 1829 (Ouverture: 3die Aug. 1829). Part.
14) Koncert for Violin med Orkester i Es-Dur. Op. 30. Paris, Novbr. 1829; Rom, juli 1830. Part. og St.
15) »Souvenir de Rome« for Violin med Orkester. Op. 31. Rom, juli 1830. Part, (Klaverskizze), St.
16) Symfoni i Es-Dur. Op. 33. Rom, 9de Decbr. 1830. Part. og St.
17) Introduktion og Polonaise for Violin med Orkester. 1831. Kun St. (Principalst. mangler).
18) Potpourri for Violin med Orkester over et Therna fra »Den Stumme i Portici« (Op. 37). Part. og St.
19) »Majgildet«. Dramatisk Idyl i i Akt. (1832? Opført iste Gang paa det kgl. Theater d. 13de April 1832). Part.
20) Marsch og Jagtstykke for 9 forskelligstemte Horn. Op. 40. Novbr. 1832. Part, Klaverskizze og St.
21) Introduktion og Variation for Violin med Orkester. Op. 41. Part. og St.
22) Jagtstykke for Horn. 10de Maj 1842. Part.
23) 2 Sange for 4-st. Mandskor a cappella. Part.
24) Et Nodeblad med Thema (Gott erhalte Frantz) og i Variation for Klaver.
25) Et Ark med Skizzer.
26) Marsch komponeret i Anledning af Kon gens Fødselsdag (for Klaver).

Af Frøhlich's nære Kunstfælle, I. F. Bredal, henlaa følgende Manuskripter:

1) Introduktion og Rondo for Viola, Violon cello med Orkester. 1827. Part.
2) Potpourri for Viola med Orkester. 1828. Part.
3) »Judas Iskariotes«. Scene og Arie med Chor. 1838. Part. Klaverudt. St.
4) »Opstandelsen«. Paaskehymne af B. S. In gemann. juli 1844. Part. St.
5) Introduktion og Chor af Skuespillet »Lovbud og Lovbrud«. 1853. Part. (ufuldst.).
6) Introduktion og Polonaise for Viola med Orkester. St.
7) Concertante for Viola og Violoncello med Orkester. (Kun Altoprincipale).
8) Koncert for Viola med Orkester, Anonym, men vistnok af Bredal. Part. og St.

Af de bekendte Amatør-Komponister, George Gerson og Højesteretsassessor Falbe, som engang spillede en stor Rolle i det københavnske Musikliv, maa nævnes af den første et Paternoster for 4-st. Mandskor samt 5 Bind Partiturer (Indhold: Sange, Kammermusik, Ouvert., en Symfoni etc.) og af sidstnævnte Orkestermaterialet til den dengang yndede Orkesterspøg »Natten«.
Det kgl. Biblioteks Interesse for August Windings Kompositioner førte til en Undersøgelse af de ukatalogiserede Manuskripter af W., som nogle Aar efter dennes Død, blev overgivet Konservatoriet. Følgende Værker forefandtes her:

1) Violoncelsonate. Op. 10. 15de April 1854. Part., Vcl.-St.
2) Strygekvintet cis-moll. Leipzig 1856-57. St.
3) Symfoni i c-moll. Sommeren 1858. Omarbej det 1859-61. Part.
4) Ouverture i e-moll. Paris 1860. Part.
5) Legende for Damekor, Soli og Orkester. juli 1860. Part.
6) Violinkoncert, Op. 11. 1866-86. Foreligger i to Partiturer.
7) Koncertouverture, Op. 14. 1868. Part.
8) Klaverkoncert i a-moll, Op. 16. Fredensborg 5te juli 1868. Part.
9) Pinsehymne for Soli, Kor og Orkester, Op. 20. Part.
10) Symfoni i c-moll (ikke identisk med 3)). St.
11) Koncert-Allegro for Klaver og Orkester i c-moll, Op. 29. Part.
12) Strygekvartet Nr. 3 i e-moll. Part.
13) Balletten »Fjeldstuen«. iste Akt. Part. (med Korrekturer af N. W. Gade).
14) Militærmarsch over et Motiv fra »Fjeld stuen«. Part. og St.
15) Et Bind med diverse Skizzer og mindre Kompositioner af A. W.

Samtlige hidtil nævnte Manuskripter og Tryk blev tilligemed to Pakker Mss. af Gotfred Matthison-Hansen og en Pakke med Mss. af Aug. Winding, G. Matthison-H. og Aug. Bournonville i Marts 1944 overgivet til det kgl. Bibliotek.

I samme Aflukke som Manuskripterne af Frøhlich etc. henlaa en omfattende Samling Orkestermusik, mest Symfonier, tildels i gamle sjældne Stemmetryk fra Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Denne, eller rettere disse Samlinger har utvivlsomt tilhørt nogle af de mange musikalske Selskaber eller Klubber, som blomstrede i København i det 18de Aarhundrede og betød en saa væsentlig Faktor i den Tids Musikliv. Paa Omslaget til P. Wranitzky's F-Dur Symfoni (Op. 33, Nr. 3) er noteret: Zu Anfang in der Musical. Accademi. Disse Noder har vel saaledes tilhørt det kgl. musikalske Akademi - en af Datidens betydeligste musikalske Sammenslutninger. Dette Selskab blev opløst i 1817 og dets store Nodebibliotek solgt ved offentlig Auktion. Wranitzky's Symfoni maa være trykt ca. 1798, saa tidsmæssigt kunde dette nok stemme. At den nævnte Paaskrift er tysk lader sig let forklare ved de ikke faa holstenske eller rigstyske Musikere, som dengang virkede i København. En stor Del (32) af de fundne Symfonier er bundne ind sammen i 23 Stemmebind (VI. 1 (3), VI. 2 (3), Br. (2), Basso (3), Fl. 1-2, Ob. 1-2, Cl. 1-2, Fag. 1-2, Horn 1-2, Trp. 1-2. Desværre mangler Paukestemmen til en Del af Stykkerne). Disse Bind har henimod Midten af forrige Aarhundrede tilhørt P. W. Olsen's musikalske Lejebibliotek i Vingaardsstræde, men stammer - som sagt utvivlsomt oprindeligt fra de musikalske Selskaber. Muligvis er de erhvervede ved Auktionen over det musikalske Akademi's Efterladenskaber, da Olsen netop 1817-18 etablerede sig. At der blandt Symfonierne findes et ellers ganske ukendt Værk af Cl. N. Schall, der i en længere Aarrække ledede Akademiets Koncerter, kunde ogsaa pege i denne Retning. Samlingen maa i hvert Fald endnu henimod Slutningen af Fyrrerne have tilhørt Olsen, da der paa de enkelte Stemmebind er paaklæbet hans Bomærke som Hofmusikhandler (en Distinktion han først opriaaede ca. 1837).

Forøvrigt foreligger flere af Symfonierne i O.s Samling i, Dubletter udenfor denne, saa Fundet som Helhed betragtet maa stamme fra i hvert Fald to forskellige Kilder. En, ganske vist meget udvisket, Paaskrift paa Omslaget til det haandskrevne Eksemplar af Haydn's e-moll Symfoni (G. A. Nr. 44) kunde da ogsaa tyde paa, at dette har tilhørt en anden af Periodens førende Musikforeninger: Harmonien (eller Det harmoniske Selskab. 1778-ca. 1830). Alle de her foreliggende Orkesterværker forekommer kun i Stemmer, hvilket ikke kan undre, da det først et Stykke oppe i det 19de Aarhundrede blev mere almindeligt at udgive Partiturer. Eksemplarerne er som Helhed fuldstændige og velbevarede. Hist og her kan dog mangle en enkelt Stemme (især Pauken). Strygestemmerne er oftest dublerede ved haandskrevne Kopier, og for nogle Symfoniers Vedkommende findes over-hovedet kun haandsskrevet Materiale.

I alt drejer det sig her om følgende Værker:

C. A. P. Braun:
Symfoni i D. Trykt Stemmemateriale. Breitkopf & Hirtel, Leipzig. PI.-Nr. 1694.

Giuseppe Fiala:
Symfoni i C. Haandskrevet Stemmemateriale.

Chr. W. Gluck:
Ouverture til »Armida«. Haandskrevet Stemmemateriale.

Joseph Haydn:
- Symfoni i D. (G. A. Nr. 31).
- Trykt Stemmemateriale: Sieber, Paris. Symfoni Nr. 19.
- Symfoni i e (»Trauersymphonie«, G. A. Nr. 44). Findes i to Eksemplarer a) Trykt St. fra Sieber, Paris, Symfoni A. b) Haandskr. Materiale.
- Symfoni i fis (»Abschiedssymphonie«, G. A. Nr. 45). Haandskrevet Mater.
- Symfoni i C. (»Marie Theresia«, G. A. Nr. 48). Haandskr. Mater.
- Symfoni i B. (G. A. Nr. 51). Haandskr. Mater.
- Symfoni i D. (»L'Imperiale«, G. A. Nr. 53). Haandskr. Mater.

Joseph Haydn:
- Symfoni i C. (»Il distratto«, G. A. Nr. 60). Haandskr. Mater.
- Symfoni i D. (G. A. Nr. 62). Haandskr. Mater.
- Symfoni i B. (G. A. Nr. 66). Hummel, Berlin. Op. 15, Nr. 2. PI.-Nr. 400.
- Symfoni i F. (G. A. Nr. 67). Hummel, Berlin. Op. 15, Nr. 1, PI.-Nr. 400.
- Symfoni i B. (G. A. Nr. 68). Hummel, Berlin, Op. 15, Nr. 3. PI.-Nr. 400.
- Symfoni i Es. (G. A. Nr. 76). Haandskr. Mater.
- Symfoni i c (G. A. Nr. 78). Haandskr. Mater.
- Symfoni i C (»L'ours«. G. A. Nr. 82). Sieber, Paris, Nr. 25 (Op. 51).
- Symfoni i g (»La Poule«. G. A. Nr. 83). Hummel, Berlin, Op. 28, Nr. 2. PI.-Nr. 633.
- Symfoni i Es. (G. A. Nr. 84). Sieber, Paris, Nr. 26 (Op. 51). Symfoni i B. (»La Reine«. G. A. Nr. 85). 1 to Eksempl. a) Hummel, Berlin, Op. 28, Nr. 1, PI.Nr. 633. b) Haandskr. Mater.
- Symfoni i D. (G. A. Nr. 86). I to Eksemp I. a) Hummel, Berlin, Op. 28, Nr. 5. PI.-Nr. 644. b) Sieber, Paris, Nr. 24 (OP. 51).
- Symfoni i A. (G. A. Nr. 87). I to Eksemp I. a) Hummel, Berlin, Op. 28, Nr. 3. PI.-Nr. 633. b) Haandskr. Mater.
- Symfoni i G. (G. A. Nr. 88). Trykte St. uden Forlagsangivelse. Symf. Nr. 14. PI.-Nr. 251.
- Symfoni i F. (G. A. Nr. 89). Tr. St. uden Forlagsang. Symfoni Nr. 15. PI.-Nr. 253 (i to Eksemplarer).
- Symfoni i C. (G. A. Nr. 90). Hummel, Berlin, Op. 33, Nr. 3.
Paa Omslaget mærket: Nr. 674. PI.-Nr. 800 (i to Eksempl).

Joseph Haydn:
- Symfoni i Es. (G. A. N. 91). Hummel, Berlin, Op. 36, Nr. 1. PI.-Nr. 851.
- Symfoni i G. (»Oxford-Symphonie«. G. A. Nr. 92). Nogle trykte St. (uden Forlagsangivelse og PL-Nr.).
- Symfoni i G. (»Paukenschlag«. G. A. Nr. 94). Tr. St. dels fra André, Offenbach (Op. 80) (PI.-Nr. 857) og dels fra Artaria Symfoni Nr. 21, Wien. PL-Nr. 544.
- Symfoni i C. (G. A. Nr. 97). André, Offenbach, Op. 83, Nt. 1, Pl.-Nr. 933.
- Symfoni i B. (G. A. Nr. 98). André, Offenbach, Op. 80, Nt. 2. PI.-Nr. 911 (i to Eksempl.). Symfoni i D. (»Die Uhr«. G. A. Nr. 101). André, Offenbach, Op. 95, Nr. 2. PI.-Nr. 1369.
- Symfoni i B. (G. A. Nr. 102). André, Offenbach, Op. 98, Nt. 2. PI.-Nr. 1596.
- Symfoni i Es. (»Paukenwirbel«. G. A. Nr. 103). André,, Offenbach, Op. 95, Nr. 1. PI.-Nr. 1368 (i to Eksempl.).
- »Syrnfoni« i B. (Armida-Ouverture). André, Offenbach, Op. 55. Pl.-Nr. 297.

E. W. Mehul:
Ouverture til »Henrik den Fjer des jagt«. Haandskr. Mater.

W. A. Mozart:
- Symfoni i D. (Köchel, Nr. 297). André, Offenbach, Op. 88. PI.Nr. 1482.
- Symfoni i D. (Köchel, Nr. 385). André, Offen-bach, Nr. 10. PI.Nr. 2178.
- Symfoni i D. (Köchel, Nr. 504). André, Offenbach, Op. 87. PI.Nr. 1478.
- Symfoni i Es. (Köchel, Nr. 543).
André, Offenbach, Op. 58. Pl.Nr. 1103.

W. A. Mozart:
Symfoni i C. (Köchel, Nr. 5 5 1),. André, Offenbach, Op. 38. Pl.Nr. 622.

F. Paër:
Ouverture til Operaen: Achille. Breit kopf & Härtel, Leipzig. PI.-Nr. 2881. C. Schall: Symfoni i B. Haandskr. Mater.

W. J. Tomachek:
Symfoni i Es. Haandskr. Mater.

C. E. F. Weyse:
Symfoni i c. Sonne, København. Op. i. Flere Eksempl.

G. J. Vogler:
Storm-Ouverture. Haandskr. Mater.
- Ouverture i C. Haandskr. Mater.
- Neue Ouverture zur Oper »Samori«. André, Offenbach. PI.-Nr.
3690. -
- Ouverture zu dem Schauspiel »Die Kreuzfahrer«. André, Offenbach.
Pl.-Nr. 3828.

P. Wranitzky:
Grande Sinfonie caracteristique, pour la paix avec la Republique francaise. Gombert, Augsburg, Op. 31. PI.-Nr. 123.
- Symfoni i C. André, Offenbach, Op. 33, Nr. 2. PI.-Nr. 1217.
- Symfoni i F. André, Offenbach, Op. 33, Nr. 3. PI.-Nr. 1218.

Det ovenstaaende giver ganske interessante Oplysninger med Hensyn til Repertoiret for Datidens Orkesterudøvelse i København. Langt den overvejende Rolle synes her Haydn's Symfonier at have spillet, hvilket dog ikke kan undre. I alt findes her 30 Symfonier af H., væsentlig fra Komponistens mellemste og seneste Periode. Fra den første Periode træffes kun D-Dur Symfonien (G. A. Nr. 31), som er skrevet saa tidligt som i 1765. Derefter følger e-moll Symfonien (G. A. Nr. 44) fra ca. 1772 og dernæst Slag i Slag de senere Symfonier op til Es-Dur (G. A. Nr. 103) fra 1795. Fuldstændig er Serien fra Nr. 82-92 og der mangler ogsaa relativ faa af de senere Symfonier Imidlertid foreligger de fleste af disse Værker her i Tryk og, hvor dette ikke er Tilfældet dog utvivlsomt i Afskrifter efter Tryk, og dette forrykker naturligvis Kronologien.

Af de sjældne Hummel-Stik, som for en Del Haydn-Værkers Vedkommende utvivlsomt repræsenterer meget tidlige om ikke Førsteudgaver, findes i Samlingen følgende:

Op. 15. Nr. l. Symf. i F (G. A. 67). PI.-Nr. 400.
Op. 15. Nr. 2. Symf. i B (G. A. 66). PI.-Nr. 400.
Op. 15. Nr. 3. Symf. i B (G. A. 68). PI.-Nr. 400.
Op. 28. Nr. 1. Symf. i B (G. A. 85). PI.-Nr. 633.
Op. 28. Nr. 2. Symf. i g (G. A. 83). PL-11,4r. 633.
Op. 28. Nr. 3. Symf. i A (G. A. 87). PI.-Nr. 633.
Op. 28. Nr. 5. Symf. i D (G. A. 86). PI.-Nr. 644.
Op. 33. Nr. 3. Symf. i C (G. A. 90). PI.-Nr. 800 paa Omslaget: 674).
Op. 35. Nr. i. Symf. i Es (G. A. 91). PI.-Nr. 851.

I E. L. Gerber's klassiske Haydn-Bibliografi (Neues historisch-biographisches Lexicon der Tonkünstler. 1812-14) anføres Op. 15 som trykt hos Hummel i Berlin i 1779. Det synes at være et ret sjældent Tryk. I Dr. j. P. Larsens omfattende musikbibliografiske Værk om Haydn findes kun anført et enkelt Eksemplar af det, nemlig i Hoboken Samlingen i Wien. L. synes dog at have overset, at ogsaa Biblioteket i Schwerin ifølge Kade's Katalog ejer et Eksemplar. Symfonierne Op. 28 skal ifølge Gerber være trykt hos Hummel 1789. Mærkeligt nok anfører G. de 6 Symfonier, som indgaar i denne Udgave, som værende henholdsvis i C, g, Es, B, D og A. Dette stemmer kun til Dels med de foreliggende Tryk, idet her Nr. i staar i B og Nr. 3 i A. Larsen anfører efter Gerber Op. 28 i sin Oversigt over Hummel-Tryk, men er aabenbart ikke selv stødt paa noget Eksemplar af Udgaven. Med Hensyn til Kronologien maa det bernærkes, at de tre første Symf. bærer samme PI.-Nr. (633) og den femte: 644. Samlingen maa altsaa være trykt i (ihvert Fald) to Afdelinger, som dog begge sikkert stammer fra ca. 1789, hvilket fremgaar af en
Sammenligning med andre, tidsfæstnede Hummel-Stik.

Ogsaa Op. 33, Nr. 3 frembyder mærkelige Uoverensstemmelser med Gerber's Angivelser. Ifølge G. skulde dette Opus være trykt 1790 og bestaa af kun de to Symfonier i C og G (G. A. Nr. 90 og 92). Imidlertid indgaar C-Dur Symfonien i den foreliggende Udgave som Nr. 3 og bærer PI.-Nr. 800. Dette Nr. kan dog umuligt stemme med 1790 som Udgivelsesaar.(2) Det er sandsynligst, at Op. 33,3 ligger ca. 1792. Imidlertid er det værd at bemærke, at 33,3 paa Titelbladet bærer PI.-Nr, 674, og tillige at Nummeret: III paa Titelen er fremkommet ved, at man med Blæk har føjer to Streger til det trykte latinske Ettal (hvilket dengang ikke var nogen ualmindelig Fremgangsmaade). Inden i Noderne er Tretallet imidlertid trykt heltud. 674 passer dog godt nok med 1790, som G. angiver. Dette kunde saa maaske tyde paa, at Nr. 3 først senere er optaget i Udgaven, og at man for Nemheds Skyld har beholdt det oprindelige Titelblad uændret, blot med den nævnte Blæk-Tilføjelse.(3) L. kender aabenbart ikke dette Tryk af Selvsyn, men anfører dets Omtale (dog kun hvad angaar G. A. 90) i en ældre Antikvariatskatalog. Hertil kan dog føjes, at denne sidstnævnte Symf. i samme Udgave som paa Konservatoriet findes paa Biblioteket i Schwerin.

Vedrørende Hummel's Tryk af Es-Dur Symfonien (G. A. Nr. 91) hersker der nogen Mystik. Konservatoriet ejer en Udgave mærket Op. 35, Nr. i og med Pl.-Nr. 851. Men paa nogle andre Orkesterstemmer fra samme Symfoni, som ligeledes er udgivne af H., finder man Angivelsen Op. 34, Nr. i. Pl.-Nr. er dog ogsaa her 851.(4) Hvilken Betegnelse, der er den rigtige, skal jeg ikke kunne sige.(5 ) Gerber skriver om Hummel's Op. 34, at det bestaar af to Symf., som han ikke har set, men som er udgivet 1798. Og om Hummel's Op. 35 hedder det hos G., at det indfatter 2 Symfonier, som maa søges blandt André's Op. 77, 80 eller 83 og som ligeledes er trykt i 98. G. A. Nr. 91 foreligger imidlertid, saavidt jeg ved, ikke i disse Udgaver, men derimod i André's Op. 66. Symfonien Op. 35, Nr. 2 er (ifølge Kade's Katalog) identisk med G. A. Nr. 94, og denne ses ganske rigtigt i André's Op. 80 som Nr. i. At Op. 35? (34?) skulde være udkommet i 1798 kan næppe passe. O. E. Deutsch sætter Köchel 496, som Hummel udsendte med Pl.-Nr. 825, til 1792, og Köchel 526 (Pl.-Nr. 900) til ca. 1793, saa paa dette Lag maa vel ogsaa det forhaandenværende Tryk placeres.

Af André-Stik af Haydnske Symfonier ejer Konservatoriet:

Op. 55. Armida-Ouverture. Pl.-Nr. 297.

Op. 80. Nr. i. Symf. i G (G. A. 94). Pl.-Nr. 857.

Op. 80. Nr. 2. Symf. i B (G. A. 98). Pl.-Nr. 911.

Op. 83. Nr. i. Symf. C (G. A. 97). Pl.-Nr. 933.

Op. 95. Nr. 1. Symf. i Es (G. A. 103). Pl.-Nr. 1368.

Op. 95. Nr. 2. Symf. i D (G. A. 101). Pl.-Nr. 1369.

Op. 98. Nr. 2. Symf. i B (G. A. 102). Pl.-Nr. 1596.

Det ældste af disse Tryk, Op. 55, sætter Gerber til 1790. De to Symf. Op. 80 forekommer begge i denne Udgave (if. G.: 1795) paa det kgl. Bibliotek. Af Op. 83, der, efter hvad G. meddeler, indeholder to Nr., nemlig Symf. i C (G. A. 97) og en i D (G. A. 93), og er udg. 1796, ejer det kgl. Bibliotek den samme Udgave af Nr. i som Konservatoriet.(6) Hvad angaar Op. 95 anfører G. kun den første af de her foreliggende Symf., som han sætter til Aar 1800. Endelig er Op. 98 ifølge Gerber trykt i 1801 og omfatter tre Symfonier. Den anden af disse findes paa Konservatoriet og de to andre blandt det kgl. Theaters Symfonier. Jeg har ved disse André-Tryk maattet indskrænke mig til at nævne de Eksempl. heraf, som findes i København. Dermed er dog naturligvis intet sagt m. H. t. deres større eller mindre Sjældenhed; uden at gaa i Enkeltheder kan jeg saaledes tilføje, at flere af disse Stik findes paa Biblioteket i Schwerin og paa Konservatoriet i Bruxelles.

Fodnoter:
(1) Det maa i denne Forbindelse bemærkes, at Konservatoriets nuværende Kataloger er forældede, men at en fuldstændig Nykatalogisering af hele Musiksamlingen efter moderne Principper nu er iværksat,

(2) I dette Aar kan Hummel's Tryk højst have været oppe paa et Tal mellem ca. 650 og ca. 700. Med Mozarts Klaver-Koncert Köchel Nr. 449, som ifølge O. E. Deutschh er udgivet i 1792, er Hummel først naaet til Pl.-Nr. 815.

(3) Et lignende Tilfælde kan iagttages ved Joh. André's senere Udgave af Symfonierne G. A. 90-92 (Op. 66), som ifølge Gerber skriver sig fra 1792. Et Eksemplar af dette Tryk, som har tilhørt det kgl. Theater og nu findes paa det kgl. Bibliotek, viser Pl.-Nr. 423,, 451 og 468 for disse tre Symfonier. Paa Titelbladene til Nr. 1 og 3 finder man alle tre Pl.-Nr., medens (dog kun i et enkelt Eksemplar) paa Omslaget til Nr. 2 blot den første Symfonis Pl.-Nr. (423) er angivet. Formodentlig bar man altsaa en Overgang benyttet Titelbladet til Nr. I ogsaa for den følgende Symfoni og først senere gjort sig den Ulejlighed at stikke alle tre Pl.-Nr. paa Omslaget.

(4) Det drejer sig om en Viola- og en Fløjte Stemme, som har tilhørt Tivoli's Koncertsal (men vel oprindeligt stammer fra et af de gamle musikalske Selskaber) og efter Branden fornylig er havnede paa det kgl. Bibliotek, hvor Magister Lunn var saa venlig at gøre mig opmærksom paa dem.

(5) Ogsaa paa Biblioteket i Schwerin findes der ifølge Kade's Katalog en Udgave af G. A. Nr. 91 fra Hummel betegnet som Op. 34, Nr. 1.

(6) Nr. 2 findes blandt Tivoli-Stemmerne med Pl.-Nr. 934.

(Sluttes).