Koncertlivet

Koncerflivet

A arhus.'(Øktøber - December).

Forsæsonen har været meget stilfærdig og Antallet af Koncerter yderst ringe. Aarkiis Pkilharmoniske Selskab havde i Oktober sin første Koncert, hvor Tbomas Jensen gav Tschaikowskys femte en straalende Gengivelse, og Ole Ir,""lllumsen Klaverkoncerten en noget mindre straalende. Programmet gentoges ved en af Byorkestrets Afcener, sa Stadens Tschaikowsky-Behov maa, vel formodes at være dækket indtil videre. Philharmonisk Selskabs anden Koncert bragte Værker af Beet-hoven og Brahms. Georg Vasarkelp spillede storartet i Beethovens C-Dur-Koncert og Thomas Jensen ikke mindre storartet i Leonora Nr. 3, hvorimod han ikke rigtig fandt sig tilrette med Brahms' fjerde Symfoni. Tempoet i de ro første Satser og delvis ogsaa i sidste føltesl for hastigt, og Varmen manglede.

I December afholdtes den 26. julekoncert til

Fordel for de tavse Fattige i Domkirken med

Else leiza, Septimens Damekor (Dir. Rick. Gan-

drup) og Domorganist forgen Nielsen. Program-

met var ikke daarligt, men mere rodet end rart

er. Og er det dog ikke lidt for besværligt, at den

indforskrevne Sanger Aar efter Aar skal tv ' angs-

indlægges til et Produkt af en lokal Amatør-

komponist, en superbarial, Melodi til en savlet

Tekst? Men større er. vor lille By altsaa stadig

ikke -

Byorkesli-els populære Syn2foni- og Folkekoncerter stod i Starten i Violinens Tegn: Wandy Tivorek (Brahms), Ninna Bentzen (Tschaikowsky), Einar Sigfusson (Lalo), senere Bodil Glodt,ad i begge sine Rollefag (Svendsens Romance og Chopins e-Moll-Koncert) og Pianisten Kirslen Tbrane (Schuniann [fin!] og Tarp). Pro-

grammet har ved Siden af klassisk og romantisk

Kunst bude paa en enkelt Barokmeste "" r og ogsaa

er Par yngre, danske Arbej der: Svend Erik Tarps

friske Concerto i C-Dur, Franz Sybergs temmelig

dødfødte Forspil til »Et Drømmespil« og Satser

af »Tolv med Posten«, elskværdig, letløbende

Musik, krydret med de kendte Riisagerske Pa-

tentmorsomheder.

Noget af en Sensation var Niels Lockers Optræden som Gæstedirigent. Det skal ikke nægtes, at vi var nogle Stykker, der troppede op med en vis Skepsis, men vi maatte gi I os! Niels Locher havde sandelig noget paa Hjerte og dertil en god omend noget uelegant Teknik. By-Orkestrei støttede ham paa det bedste og spillede ualmindelig smukt og smidigt. Men til en endelig Dom over Lochers Talent, gav Programmet ikke Grundlag. Gengivelsesformen var god, man mærkede, at han havde brugt sine Øren, inen om hans Evners fulde Rækkevidde kan der først skønnes den Dag, han staar overfor et Værk, han skal genskabe fra Grunden.

Endelig havde Koret fra Fjordsgades Skole (Dir. Gunnar Engberg Hansen) i Efteraaret en munter lille Koncert med et Program, der ogsaa . Udførelsen laa. i et helt fint Plan.

Georg Fjetrad.

Randers

Det var Aksel Schiøtz, som indledte Randers Musiksæson. Hans store Publikum svigtede ham ikke, saa det blev en festlig Aften med et stort Program, der strakte sig fra HNndel, Massenet, Cesar Franck, Debussy og Fauré til skandinaviske Komponister, for at ende med en Afdeling Carl Nielsen. I November havde Musikforeningens Publikum den Glæde at høre Galina. Werschenska, og i December, hvor den traditionelle Odd Fellow Koncert fandt Sted i St. Mortenskirke, sang Karin Munk, og Organist Niels Andersen spillede en, Soloafdeling.

I Februar fik Randers den store MUsikoplevelse at høre Aarhus »Konservatorie Kvartem. Selve Emil Telmåny, er Primarius, Thomas Jensen spiller Cello og to udmærkede Kunstnere fra Aarhus By-Orkester spiller 2den Violin og Bratsch. Dette enestaaende Ensemble musicerer med en Hengivelse og et nuanceret Sammenspil, der allerede nii, efter kun et Aars Forløb, gør denne Kvartet uforglemmelig. Udover en enkelt Aften i Vejle, har Kvartetten kun spillet i Aarhus indtil den nu gjorde Randers den Ære at komme her.

De spillede en af Haydns dejligste Kvartetter, den legende, muntre G-Dur, Nr. 18, hvor Stemmerne svarer hinanden med overgivent Lune og

Livsglæde, derefter Brahms' a-moll med den skønne Andante og til Slut Beethovens C-Dur op. 59 med den storartede Fuga.

Glædeligt var det at se den voksende Musikinteresse hos Randers Publikum. Salen var fyldt til sidste Plads, medens endnu for faa Aar siden, Kammermusik skræmte de fleste bort, og der lyttedes. med en intens Stilhed, der sammen med jubelen efter hver Kvartet gav Kunstnerne den bedste Tak. - Den gamle Saiidhed, at det helt udmærkede forstaas af alle - og gør Musiken forstaaelig for alle - bekræftedes lier igen.

Den fjerde og sidste Brage-Koncert 27. Februar havde mange Vanskeligheder at kæmpe med. Teatret, hvor Koncertene plejer ar finde Sted, laa i Ruiner, og Foreningens Flygel var ødelage. Koncerten maatte holdes i »Jylland«s Bygning, og da det var umuligt at fremskaffe et Flygel, maaete Bodil Gpødvad tage til takke med Restaurationens slidte P. H. Instrument. Salen var tæt besat af et interesseret Publikum, som med Begejstring applauderede den dygtige purunge Kunstnerinde, der kunde optræde baade i-ned Klaver og Violin. Paa den sidste spillede hun med stor, smuk Tone Sonate i D-Dur af H~ndel, akkompegneret af Johanne Madsen Mygdal, senere Mozarts Violinkoncert i A-Dur, som dog i nogen Grad manglede Glans og Ynde. Ind imellem spilledes Waldstein Sonaten med stor teknisk Færdighed. Det var baade modigt og meget dygtigt af Bodil Gjødvad at gennemføre den paa det klangløse og knapt nok rene Instrument, hvor hun trods alt formaade at faa en rund og fyldig Tone.

Den Aften havde Musikforeningen for sidste Gang sin mangeaarige Formand, Organist Andersen, iblandt sig. Faa Timer efter Koncerten blev han syg og døde i Nattens Løb. Med ham mister

~D

Randers den mest fremtrædende Personlighed i Musiklivet. I en Menneskealder har Organist Andersen gjort et stort og uegennyttigt Arbejde for Musikken, dels som Stifter og Leder af Motetkoret, dels som Musikforeningens Formand og Stifter af Folkekoncerterne.

Mi SSe W'orin'lorgensen.