Johan Lorentz - Christian den fjerdes orgelbygger

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 06 - side 104-108

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

JOHAN LORENTZ, CHRISTIAN DEN FJERDES ORGELBYGGER

Af Niels Friis

Naar den danske Musik-Instrumentbygnings Historie engang er udforsket til Bunds og skal skrives, vil det vise sig, at Orgelbyggeren Johan Lorentz er en af dens mest fremtrædende Skikkelser. Lorentz-Navnet tilhører Christian den Fjerdes Tidsalder, i dobbelt Forstand iøvrigt, eftersom Orgelbyggeren havde en Søn, der ogsaa hed Johan Lorentz, og som paa sit Felt, Orgelspillet, blev lige saa fremragende som Faderen var paa sit. Da Johan Lorentz d. Æ. var kyndig ogsaa paa forskellig anden Instrumentbygning, og han ganske øjensynlig var en Mand, der havde set sig om i Verden, kom han til at indtage en betroet Stilling ved den musikglade Kong Christian den Fjerdes Hof. En samlet Fremstilling af hans Levnedsløb har ikke hidtil eksisteret; en saadan skal søges tegnet her, i Forbindelse med en Oversigt over hans vigtigste Arbejder i vort Land.

Den ydre Anledning til, at Johan Lorentz kom til Danmark - thi født indenfor det egentlige Kongeriges Grænser var han ikke - blev den, at Christian den Fjerdes betroede Orgelbygger Nic. Maas i 1615 var afgaaet ved Døden, midt i Forberedelserne til et Orgel i Frederiksborg Slotskirke, som Kongen ønskede fuldført hurtigt. Til dette Hverv valgtes, da Maas faldt fra, Johan Lorentz. Han havde i nogle Aar virket i Flensborg, hvortil han var indvandret fra den lille By Grimma i Sachsen, sydøst for Leipzig; her havde hans Fader og hans Bedstefader, der hed det samme som han, været Orgelbyggere. Man har villet identificere Johan Lorentz i Flensborg med Orgelbyggeren Johan Heide, der paa samme Tid som han eller lidt senere virkede der i Byen, og som forøvrigt ogsaa havde enkelte Leverancer til det danske Hof, men for denne Identifikation er der intet Grundlag, hvilket vil fremgaa bl. a. af den Omstændighed, at Heide træffes i Flensborg længe efter at Lorentz var draget derfra, og endnu saa sent som i 1630 forbedrede Orglet i Tønder Kirke.

Om Johan Lorentz' Orgel i Frederiksborg Slotskirke ved vi intet; hverken om Pris, Størrelse eller Leveringstid, endsige om musikalske Egenskaber er Oplysninger bevaret. Men indirekte kender vi ikke saa lidt til det, eftersom det Orgel, Kongen i 1619 bestilte hos Johan Lorentz til den nye Hellig Trefoldigheds Kirke i Kristianstad i Skaane, efter Kontrakten skulde være nøjagtig som Frederiksborg-Orglet. Der vil da være dobbelt Anledning til for en Stund at standse op ved Kristianstad-Orglet og kaste et Blik paa de Detailler, der er bevaret indtil vor Tid.

Kontrakten om Kristianstad-Orglet, der desværre ikke er specificeret, men holdt i almindelige Vendinger, sluttede Kongen den 30. Marts 1619. Det var oprindelig Meningen, at Lorentz kun skulde levere selve Orgelværket, men 2. April 1620 udfærdigedes en ny Kontrakt, hvorefter han overtog Leverancen ogsaa af Orgelpulpituret og Orgelhuset, »Strukturen«, som det hed dengang. Orglet, hvis Ydre den Dag i Dag er Trefoldighedskirkens fornemste Pryd, blev altsaa helt og fuldt et Værk af J. Lorentz, selv om Kirkens svenske Historieskriver, Provst, Dr. Matheus Lundborg, mener at kunne fastslaa, at Lorentz har ladet det rige Snitværk udføre i Hamborg. For selve Værket skulde han have 1800 Rigsdaler, og for Orgelhuset m. m. 1500 Kurant-Daler. Der var ikke sat nogen bestemt Frist for Arbejdets Aflevering, men denne trak ud, bl. a. fordi selve Kirkens Opførelse sinkedes af Krig og Krise, og først o. 1630 stod Instrumentet færdigt.

Kristianstad-Orglets Disposition kendes ikke fra samtidige Dokumenter, og først et halvt hundrede Aar senere, da den til Sverige indkaldte Orgelbygger Hans Heinrich Cahman holdt en Besigtigeslesforretning over Instrumentet, blev deri skrevet ned. Det hedder i Cahmans Erklæring, at Orglet fta Begyndelsen har haft de anførte Stemmer; der vilde, selv uden dette Vidnesbyrd, ikke være Grund til at antage, at der i de forløbne 50 Aar skulde være sket Ændringer, og det tør regnes for temmelig sikkert, at man her staar overfor Johan Lorentz' orginale Disposition. Den ser saaledes ud:

Manualværk: 1. Principal 16' - 2. Spielepfeife 8' - 3. Octava 8' - 4. Gedakt 8' - 5. Roerpfeife 4' - 6. Spitzpfeife 4' - 7. Octava 4' - 8. Super Octava 2' - 9. Spitze Qvinta 1½' (1 1/3). 10. Mixtur 6 f. - 11. Scharff 3 f. - 12. Basspfeif 8'.

Rygpositiv: 1. Principal 8' - 2. Gedakt 8' - 3. Octava 4' - 4. Qvintadena 4' - 5. Super Octava 2' - 6. Mixtur 3 f. - 7. Trumpet 8' - 8. Regal 4'.

Pedal: 1. Untersatz 16' - 2. Octava 8' - 3. Gedakt 8' - 4. Quintadena 8' - 5. Octava 4' - 6. Posaun 16' - 7. Trumpet 8' - 8. Cornet eller Schalmey 4'.

I det Tidsrum, der gik fra Kristianstad-Orglets Paabegyndelse til dets Fuldendelse havde Lorentz udført mange andre Arbejder. At han var en uundværlig Person i Kongens Omgivelser fremgaar bl. a. af, at han i 1619 fik udbetalt er Beløb, som var bevilget ham til »Fortæring paa tuende Maaneders Tid, hand udi den næst forgangne Vinter efterfulgte Hans Majestæt med trende Positiver (smaa Orgler) her fra Kjøbenhaffn til det Møde, som holdtes med Kongen af Sverige i Halmstad.« Gentagne Gange udbetales der ham Beløb for Reparationer af Positiver, og i 1621 afgiver han et Responsum i en Sag vedrørende et Klokkespil, som Kongen havde paatænkt at anskaffe til Frue Kirke. Ogsaa af dette fremgaar, at han var nøje kendt med Forholdene i Udlandet. Til Frue Kirke var han knyttet som Orgelbygger formentlig fra sin Ankomst til Landet, og den Forbedring eller maaske Fornyelse af Kirkens Orgel, der nævnes forskellige Steder som værende udført 1621 og 1624, maa derfor sikkert være besørget af ham. Til Hoffet leverer han ogsaa andet end Orgler, saaledes i 1624 et lille Clavicordium, der skal bruges af Hertugerne Frederik og Ulrik.

Johan Lorentz indskrænkede ikke sin Virksomhed til Hovedstaden alene; hans Privilegium, som for øvrigt formelt først udstedtes i 1639, efter at han havde været her i mange Aar, gjaldt hele Landet samt Norge. Hans Indsats det sidstnævnte
Sted er ikke nærmere belyst, men i Danmark havde han i Tidens Løb mange Arbejder ogsaa udenfor København. 1624-25 fornyede han Orglet i Olai Kirke i Helsingør, og ved samme Tid »renoverede, opsatte og forbedrede« han med adskillige Stemmer Orglet i Sct. Knuds Kirke i Odense. Formelt var det en Reparation, det drejede sig om, men i Virkeligheden leverede han sikkert et helt nyt Instrument, til hvilket han lagde Navn. Kirkeregnskabet udtrykker sig saa akkavet, at det ser ud, som om Orglet blev købt i København, transporteret til Kerteminde ad Søvejen og derfra kørt til Odense, hvor Lorentz saa paa Stedet udvidede og forbedrede det. Hvordan det nu var eller ikke var, tør vi imidlertid sikkert regne
med, at det, da det stod færdigt, var saaledes som Lorentz mente, det burde være. Det repareredes flere Gange senere, saaledes i 1641 af Peter Carstensen, i 1677 af Johan Petersen Botzen og i 1702 af Abraham Nielsen Svane, og det er derfor - selv om større Ændringer næppe er sket - med et vist Forbehold, man kan gengive Dispositionen, der først optegnedes af Amdi Worm i 1752. Værket saa da saaledes ud:

Manualværk: 1. Subbas 16' - 2. Principal 8' - 3. Quintadena 8' - 4. Fliøtt 4' - 5. Octav 4' - 6. Octav 2' - 7. Sieflöt 1½' (1 2/3) - 8. Sexquialter (½ Stemme) - 9. Scharff 4 f. - 10. Tromet 8'.

Brystværk: 1. Gedact 8' - 2. Oktav 4' - 3. Fliøtt 4' - 4. Octav 2' - 5. Sedecima 1' - 6. Kromhorn 8'.

Pedalværk: 1. Untersatz 16' - 2. Gedakt 8' - 3. Octav 4' - 5. Dulcian 16' - 7. Trompet 8' - 8. Schalmei 4'.

Johan Lorentz har været en Mand, der ikke var uden Indflydelse. I 1629 var Vor Frue Kirkes Organist-Embede blevet ledigt ved Johannes Meinckes Forflyttelse til Frederiksborg, hvor han skulde være baade Organist ved Slotskirken og Lærer for de kongelige Børn, og Johan Lorentz, hvis Søn Johan Lorentz trods sine kun 19 Aar allerede var en blændende Orgelspiller, gjorde da, hvad han kunde for at faa denne anbragt ved Frue Kirke. Kongen imødekom hans Ansøgning, saafremt Professorerne, der havde Patronatsretten, intet havde at indvende. Den unge Lorentz beskikkedes af Konsistorium, som loyalt bøjede sig for det kongelige Ønske; at han efter kun to Aars Forløb fik Udlængsel og med kongelig Tilladelse drog til fremmede Lande for at lære og derefter ikke vendte tilbage til Kirken, er en anden Sag.

I Aarene 1627-28 leverede Johan Lorentz et nyt Orgel til Sorø Kirke; om dette Instruments Størrelse og rent musikalske Egenskaber vides desværre intet. 1631-32 fik han Betaling for et »sinfonie«, han havde renoveret til Frøkenernes Behov paa Frederiksborg, og som havde tilhørt Hendes Naade Fru Kirsten Munck, og Aaret efter arbejdede han paa forskellige Orgelværker paa Frederiksborg og forfærdigede en Del Instrumenter til Rosenborg. I 1633 dukkede han op i et betroet Hverv, der viser, at han maa have haft god Forstand paa Musik: han beskikkedes til sammen med den kongelige Taarnblæser Evert Schipman, der ogsaa var knyttet som Taarnblæser til Frue Kirke, at afgive Betænkning om Kvalifikationerne hos to Ansøgere, der havde konkurreret Om Organist-Embedet, da det viste sig, at Johan Lorentz den yngre ikke ønskede at vende tilbage til dette Embede.

Formentlig fra Begyndelsen af 1630erne maa det meget betydelige Orgel stamme, som Johan Lorentz vides at have leveret til Nikolai Kirke i København. Om dette findes ingen direkte Overleveringer, udover Dispositionen for det som den saa ud kort før Kirken ødelagdes ved Københavns Ildebrand i 1795, altsaa over 150 Aar efter at det var blevet til. Indirekte har vi et vist Kendskab til det, idet en Passus i den Aftale, som Konsistorium i 1655 traf med Hamborg-Orgelbyggeren Hans Christoff Frietzsch kan tydes derhen, at den heri opgivne Disposition for Trinitatis-Orglet dækker Dispositionen for Johan Lorentz' Nikolai-Orgel. Er dette Tilfældet, hvilket betydelige Ligheder med den fra 1790erne bevarede Disposition for det i Mellemtiden utvivlsomt ombyggede og udvidede Instrument tyder paa, har dette været disponeret saaledes:

Overværk: 1. Principal 8' - 2. Bordun 16' - 3. Spielfløit 8' - 4. Gedact 8' - 5. Octava 4' - 6. Querpfeiff 4' - 7. Spielfløt 4' - 8. Superactava 2' - 9. Gemshorn 2' - 10. Mixtur 5 f. - 11. Zimbel 3 f. - 12. Trompet 8'.

Rygpositiv: 1. Gedact 8' - 2. Qvintaden 8' - 3. Principal 4 '- 4. Quintaden 4' - 5. Rohrfløit 4' - 6. Nassat 3' (2 2/3') - 7. Supoctava 2' - 8. Feldpfeiff 2' - 9. Blockfløit 2' - 10. Scharff 4 f. - 11. Krumbhorn 8' - 12. Regal 8'.

Brystværk: 1. Gedact 8' - 2. Octava 4' - 3. Holfløit 4' - 4. Supoctava 2' - 5. Sedetz 1' - 6. Siefløit 1½' - 7. Regal 8' -
Regal 4'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Octava 8' - 3. Qvintadena 8' - 4. Gedact 8' - 5. Octava 4'- 6. Posaun 16' - 7. Tromber 8'
- 8. Schalmey 4'.

I 1634 kontraherede den udvalgte Prins Christian med Johan Lorentz om et Orgel til sin Residens, Nykøbing Slot, men om dette vides intet. Det samme er desværre Tilfældet med det Orgel, han, ligeledes i 1634, paatog sig at levere til Sct. Marie Kirke i Helsingør. Det er det af Lorentz' Orgler, vi helst vilde kende i alle dets Detailler, thi det spilledes i otte Aar, fra 1660 til 1668 af den store Didrik Buxtehude. Men intet er bevaret om dets musikalske Egenskaber; vi ved blot, at Lorentz skulde have 1200 Rdl. for det samt at han skulde overtage det gamle Positiv, der hidtil havde været benyttet i Kirken, for 240 Rdl. Af Marie-Orglet i Helsingør er en god Del af det ydre blevet staaende til vor Tid, mest uforandret det nu stumme Rygpositiv. Apropos Buxtehude turde der iøvrigt være en ret stor Sandsynlighed for, at Johan Lorentz ogsaa har bygget det Orgel i Marie Kirken i Helsingborg (nu i Torrlösa), som baade den store Kompopist og hans Fader spillede en Tid, før de kom til Helsingør. Allerede Instrumentets Ydre kunde tyde derpaa, men noget sikkert herom vil aldrig kunne oplyses, da Helsingborgs Arkivsager fra den Periode, hvorom Talen her er, ikke eksisterer.

1635-36 fik Johan Lorentz 300 Dl. for et lille Orgel med Tilbehør til Slotskirken i København, og i Sommeren 1636 sluttedes der Kontrakt med ham om et helt nyt Orgel til Kronborg slotskirke, hvis tidligere Orgel derefter paa kongelig
Befaling overflyttedes til Sct. Petri Kirke i København, hvor det en kort Tid gjorde Tjeneste. Detailler vedrørende Kronborg-Orglet kendes ikke, men det har ikke været noget ubetydeligt Instrumenter, eftersom den rent musikalske Del af det skulde koste 1700 Speciedl.

Johan Lorentz, som fra den Dag, han traadte i Christian den Fjerdes Tjeneste, betragtede sig som dennes tro og lydige Tjener, maatte i 1639, efter over tyve Aars Ophold i Danmark, gøre det mærkeligt Sktidt at ansøge om den Eneret paa Orgelbygning i Danmark og Norge, som han i den forløbne Tid faktisk havde haft. Grunden hertil var, at Fuskere i Faget paa foruroligende Vis begyndte at gøre ham Indpas. Han udmaler i sin Ansøgning, hvorledes disse Folk, der aldrig havde lært noget, ikke blot gik ham i Næringen, men paa det skammeligste havde bedraget og i Fremtiden ogsaa vilde bedrage baade Kirker og Myndigheder. Han oversaa, at det i det lange Løb var umuligt i to Lande af Udstrækning som Danmark og Norge, effektivt at hævde et saadant Privilegium, ja blot at føre Kontrol med eventuelle Overtrædelser. De ikke-privilgerede Orgelbyggeres Tal steg da ogsaa lidt efter lidt. At Lorentz fik sit Privilegium, skal blot anføres for Fuldstændigheds Skyld. Det udstedtes den 30. Maj 1639.

Ved samme Tid fik Johan Lorentz Bestilling paa et Orgel til Sct. Petri Kirke i København, der hidtil havde klaret sig med Positiver. Størrelsen kendes ikke, kun Prisen. Det kostede i første Omgang 1500 Rdl., men senere tilføjedes for 300 Rdl. to »Bastaarne«; helt ubetydeligt har Instrumentet saaledes ikke været. 1639-40 leverede Lorentz for 250 Rdl. et Positiv til Slotskirken i København, og ved samme Tid modtog han Bestilling paa et Orgel til Slotskirken i Haderslev, som blev færdigt i Efteraaret 1641.

Selv om Lorentz var en Mand, der nød stor Tillid ved Hove, iagttoges dog ogsaa ved denne Lejlighed den hævdvundne Fremgangsmaade med et sagkyndigt Eftersyn af Instrumentet, før det afleveredes; det var Hof-Organisten, Mich. Cracowitz, der maatte afsted for at foretage Eftersynet, og han foretog den lange Rejse med Vogn. Haderslev-Orglet kostede 1700- Rdl., og det har da vel været paa Størrelse omtrent med Kristianstad-Orglet.

I alle de Aar, Johan Lorentz virkede i Danmark, havde han sit Domicil i København; man ved, at han i sine sidste Aar boede i Studiestræde. Men Orgelbygger-Professionen kræver mere end mange andre et anstrengende Rejseliv, og en betydelig Del af sin Tid maa Lorentz have tilbragt netop med at rejse. Hans sidste kendte betydeligere Arbejde i Danmark var det Orgel, han i 1648 leverede til Nakskov Kirke. Dette Instrument havde 2 Manualer (Hovedværk og Rygpositiv) samt Pedal. Den originale Disposition for Værket findes ikke, men udfra den Oplysning, som fremkom ved Forslaget til en Reparation i 1689, at Pedalet havde 8 Stemmer (formentlig Untersatz 16', Principal 8', Grob Gedact 8', Octav 4', Scharff, Basun 16', Trompet 8' og Schalmey 4') tør man antage, at Instrumentet havde ca. 28 Stemmer ligesom Kristianstad-Orglet, en Type, Lorentz aabenbart med Forkærlighed anvendte. Nakskov-Orglets Facade er smukt bevaret den Dag i Dag; den udførtes - efter Lorentz' »Afridsninger« - af Billedskæreren Søren Ibsen paa Bremerholm.

1 1649 kaldtes Johan Lorentz til Helsingør for at foretage en Ombygning af Orgelet i Sct. Olai Kirke, paa hvis Orgelbænk. Didrik Buxtehudes Fader, Hans Jensen Buxtehude sad - ofte maaske med Sønnen ved sin Side, om denne ellers i 12-Aars Alderen har været saa vidt i Musiken, at han kunde kaste sig over Orgelspillet. Olai-Orglets Ombygning blev Johan Lorentz' sidste Arbejde; thi netop som han var i Færd med at fuldende det, afgik han, tilsyneladende ret pludseligt, ved Døden i Helsingør. Han begravedes i Olai Kirke den 18. juni 1650, medens alle Sundstadens Kirkeklokker ringede. Begravelsen og Skiftet ordnedes bl. a. af Hans Jensen Buxtehude, der ganske øjensynligt var knyttet med Venskabets Baand til Familien Lorentz; ved Skiftet var naturligvis ogsaa den afdødes Søn, Organisten fra Nikolai Kirke i København, til Stede. Olai-Orglets Fuldførelse overdroges til Johan Lorentz' Mestersvend, Gregor Mülisch, en Mand, man iøvrigt ikke hører meget til senere.

Der er praktisk talt intet bevaret til Belysning af Johan Lorentz' Personlighed, hans sociale Stade eller hans Kaar og Familieforhold; han var gift, hans Hustru hed Margrethe, og hun levede i hvert Fald i 1633, da hun kvitterer for et Beløb, Manden havde tilgode. Af Børn kendes kun Sønnen, Organist Johan Lorentz. Den gamle Orgelbygger var nok en betroet Mand med en smuk Position, men man maa ikke forestille sig ham som en forfinet Personlighed, for det har han ikke været - saalidt som Hoffets øvrige Stab var det dengang. Han har, selv om hans Haandværk var af højst eksklusiv Karakter, sikkert været Haandværkeren par excellence. Er man i Tvivl, kan man blot tage Kirkeregnskabet fra det Aar, St. Olai Kirkes Orgel i 1624 første Gang ombyggedes af Johan Lorentz. Han tog til Helsingør i Vogn, og den 12. November foregik »Fortingningen« med Sognepræsten Hr. Peder Rasmussen Lange; under den blev der drukket ialt 12 Potter Rhinskvin. I 4 Dage opholdt Lorentz sig i Helsingør for at føre forberedende Konferencer med Haandværkere; i dette Tidsrum blev der hentet Øl til ham for ialt 1 Daler og 1 Mark, altsaa et meget anseligt Kvantum.

Intet af Johan Lorentz' Instrumenter klinger i vor Tid, og om deres musikalske Egenskaber kan vi kun danne os et Skøn ved at studere de overleverede Dispositioner. Hans Orgler har imidlertid sikkert været typiske Repræsentanter for de Instrumenter, som byggedes overalt i Midt-Europa i den tidlige Barok-Periode. Han anvendte med Forkærlighed Barokkens særprægede Blæseinstrument-Klange: Regal, Dulcian, Skalmeje o. s. v., sammen med de lysende, mangekorede Mixtur-Stemmer, og han brugte, som karakteristisk var for den Tidsperiode, i hvilken han virkede, snævre Mensurer paa Orgelpiberne, hvilket gjorde Klangen overvejende kraftig. Det første kan læses direkte ud af hans Dispositioner, det sidste findes der et sikkert Vidnesbyrd om, en Bemærkning, Hans Christoff Frietzsch fremsætter om Lorentz' Nikolai-orgel i et af sine Forslag til Trinitatis-Orglet. De snævre Mensurer kan iøvrigt ogsaa ligefrem konstateres ved Undersøgelse af det meget spredte Lorentz'ske Pibemateriale, der er bevaret, f. Eks. i Rygpositivet til Sct. Mariæ Kirkes Orgel i Helsingør. At baade den musikalske og den rent haandværksmæssige Del af hans Arbejde har været fuldt i Orden, er hævet over enhver Tvivl.

Johan Lorentz har, efter alt, hvad vi i vor Tid, tre Aarhundreder efter hans Død, kan skønne, været en Kunsthaandværker af høj Kvalitet, en fremragende Mand indenfor sit meget specielle Fag. Hans Navn træder, som de Instrumenter han skabte, stærkt frem i Billedet af dansk Musikliv som det formede sig i den Del af Kong Christian den Fjerdes Regeringsperiode, der faldt i det syttende Aarhundredes første Halvdel; det har ikke mindst været Toner fra hans Instrumenter, der kastede Glans over de kongelige Fester og Højtideligheder. Men hans Virke faldt jo ikke blot ved Hoffet, men i høj Grad ogsaa ude i Landet, og der er da Grund til tillige at mindes ham som en af de Mænd, der gennem Tiderne paa fremtrædende Vis var med til at udsmykke vore Kirker med Orgler, der gennem lange Perioder tjente Menighederne vel, og som saa længe de klang, var stærke og levende Vidnedsbyrd om hans fornemme Kunst.

Årgang 20/1945, nr. 06