Kaukasiske melodier. Georgisk folkesang - georgisk dans

KAUKASISKE MELODIER:

Georgisk folkesang - georgisk Dans

Af Irene Osiander

Kaukasien ligger mellem Menytsch-Floden i Nord og den persisk-armeniske Bjergkæde i Syd og er flankeret af Sortehavet og det kaspiske Hav. Den største af Staterne i dette Omraade er Georgien (Grusien) ved Sortehavet.
Indbyggerne er hovedsageligt Georgier, men endvidere findes en hel Del Armeniere, Tjurker, Osseter og Russere.
Georgierne er det Folk, der oprindeligt beboede Landet, hvorimod de andre Folkeslag er tilvandrede.

Kulturelt adskiller Georgierne sig væsentligt fra Russerne. Baade Skrift og Sprog er helt selvstændigt og for Musikkens Vedkommende fjerner det orientalske Islæt enhver Forbindelse med den russiske Musik.

Kaukasus' musikalske Ansigt udadtil er altid nøje knyttet til Ippolitov Ivanovs kaukasiske Suite. Armenske Melodier danner Grundlaget for dette Værk. - Endvidere har Komponisten europæiseret de armenske Sange ved at udsætte dem for Orkester, hvilket fjerner dem meget fra de primitive georgiske Sange, der netop er mest dominerende i Kaukasus.

Stort set er den europæiske Musikkultur gaaet hen over Hovedet paa disse Folkemelodier, og de har formaaet at bevare deres oprindelige Træk gennem de skiftende Tider.

Det georgiske Folk

Georgien har indtil det 19. Aarh., da dette Land blev bekæmpet af Rusland og indlemmet i det russiske Rige, været totalt isoleret paa Grund af Landets specifike geografiske Forhold. Der findes en umaadelig Mængde forskellige Stammer: Ningrelisk, Pschaver, Chevsurer, Kachetiner, Svaner og adskillige andre spredt rundt i Bjergene. - Fra mit Ophold der har jeg noteret en hel del af disse Folkestammers Sange ned og har sammenlignet nogle af dem med nogle Optegnelser, der stammer fra Professor Ara Nischvili. - Det viste sig, at Nr. 2 og 3 af de efterfølgende Eksempler stemte overens.

De georgiske Sange kan være een-, to- eller tre-stemmige, af lyrisk eller heroisk Karakter. - Almindeligvis er de eenstemmige ofte akkompagneret af en Tschungun.

De Instrumenter, som man træffer hyppigst, er: 1) Zurna, en Mellemting mellem en Fløjte og en Obo; den har Fløjtens Form, men Oboens dobbelte Rørblad. 2) Thara - en flad Kasse med Strenge paa (Thara er en Streng). 3) Tschungun - en Mellemting mellem en Guitar og en Mandolin i Form.

(Nodeeks.)

Nr. 1 - Mse (Solosang af Mingrelinder fra Provinsen Mingrelien midt i Kaukasus). Efter Overleveringerne skulde Afsyngelsen af denne Sang have en beskyttende Virkning mod smitsomme Sygdomme.

Melodien bliver spillet paa den orientalske Fløjte Zurna, akkompagneret af en Tschungun.

Europæiske islæt kan næppe spores, hvad der fremgaar af Melodiens primitive Form og Struktur. Melodiens andante bestaar af 6 Takter: 2+2 Takter og 2 Sluttakter, som kun bestaar af 1 Tone. De næste 6 Takter er livligere i Rytmen end de 6 første. - Iøvrigt har jeg selv oplevet at høre en Mingrelinde, som sang denne Sang for at beskytte sit Barn.

(Nodeeks.)

Nr. 2. - Bordsang - Mravakschamper.
Denne Sang bliver sunget, naar flere Georgier er samlet ved Bordet. Her drikker de kaukasisk Vin og kommer i god. Stemning. - Sangen er rytmisk fri og meget vanskelig at notere. Heller ikke denne har været under europæisk Indflydelse.

(Nodeeks.)

Nr. 3 er en kartalinisk Bordsang (Bravalschami), som har været under europæisk Indflydelse. Den er strengt periodisk opbygget. Motivet i Takt 1 gentages et Trin dybere i Takt 2. Takt 3 stræber ligesom henimod Takt 4, der slutter med en Halvnode.

(Nodeeks.)

Nr. 4 - Tscharizama - en gurisk Sang, synges af et tre-stemmigt Kor. Sangen er periodisk opbygget (4 Takter), der gentages et Trin højere og den afsluttes med 8 eller 7 Takter.

(Nodeeks.)

Nr. 5 - Tschezime - en kartalinisk Vuggesang, har jeg selv hørt under en Rejse til Telav. Den er periodisk opbygget (4 Takter), med en lille Coda paa 2 Takter.

(Nodeeks.)

Nr. 6. Deda (Mor). Denne Sang er fri for den europæiske Indflydelse. Den er tredelt, idet de fire første Takter gentages tilsidst.

(Nodeeks.)

Nr. 7. Til Slut maa nævnes den orientalske Dans Schamil, som giver et Indtryk af det georgiske Folks Psyke. - Schamil var en tapper Georgier, der kæmpede i Bjergene mod Russerne og nægtede at overgive sig. Schamil, der er Muhammedaner, beder til Allah (adagioen), om han vil hjælpe ham, og Bønnen slutter med en vild dans. - Denne Musik spilles endnu og Schamil vil aldrig blive glemt.