Forsvar for Povl Hamburger

Forsvar for Poul Hamburger Af Carl Chr, Maegaard

En ung Musikstuderende melder sig som Deltager i Diskussionen om Bacb og jazzmusik.

I Maj-Nummeret af DMT. kunde man læse en Artikel af Povl Hamburger, »Joh. Seb. Bach og vor Tid«, og i Juni- Nummerer finder vi dens diametrale Modsætning; jeg tænker paa Carl Willum Hansens Svar. De to Artikler er Modsætninger, for det første fordi deres respektive Forfattere er uenige, men ikke nok med det: Povl Hamburgers Artikel er uhyre velgennemtænkt og velskrevet, hvorimod man under Læsningen af Willum Hansens Indlæg kommer til at tvivle meget stærkt paa, om han har læst Hamburgers Artikel med tilstrækkelig Eftertanke.

Hr. Hansen indleder med at drage i Tvivl, at Ungdom.mens Interesse for Bach's og hans Samtids Musik skyldes »Tidens overhaandtagende, golde Rationalisme, Intellektualisme og Materialisme.« Hvis Professor Abrah~msens Undersøgelser (omtalt S. 88, Sp. 2, Lin. 8 fra n.) overhovedet har Krav paa Gyldighed, hvilket man vel ikke kan frakende dem, er den Sag ude af Verden. Det er nemlig ganske usandsynligt, at »den almindelige Tilhørem skulde lade sig henrive af Mystiken og (maaske i mindre Grad) Lyriken i Bach's Værker; han vil næppe kunne. opfatte disse Værdier, da Barokens Tankegang er himmelvidt forskellig fra vor.

Hermed er vi inde paa Hr. Hansens næste Paastand: »at det »matematiske« og strukturelle er det centrale i den ældre Polyfoni«*). Udtrykket er taaget; jeg antager, at Hr. Hansen med

Det rtaar for Resten nævnt, som om det var en Selvfølge, kævet over- al Tvivl.

»den ældre Polyfoni« mener Barok-Tidens Musik, da det er den, der er Tale om. Som Pædagog burde Hr. Hansen imidlertid vide, at Barokken er den mest irrationelle Periode siden Aar 1500, saa irrationel, at dens Tanker og Følelser kun kunde finde Udtryk i de logiske »Formler« eller rettere: Symboler. (Jfr. den Tids Filosofi [Descartes, Spinozal.).

Dernæst finder ""r. Hansen det ganske urimeligt, at Povl Hamburger tager sit Udgangspunkt fra en 17-aarig Gymnasiasts Udtalelser.

jeg tillader mig som sagt at antage, at Hr. Hansen har læst Artiklen lidt overfladisk-, ellers vilde han have lagt Mærke til, at den unge Mand tilføjede, »at de fleste af hans musikinteresserede Kammerater var af samme Mening« (nemlig ae anden Musik end jazz og Bach ikke var til at høre paa). Dermed er det altsaa, sagt, at der er adskillige 17~aarige Gymnasiaster, der er af den Mening; og dertil kan jeg for egen Regning tilføje, at samme Anskuelse ogsaa verserer uden for 17-Aars Alderen. Hvis Hr. Hansen havde overværet de Fremførelser af Bach's Brandenburger-Koncerter, der fandt Sted i Odd-Fellow Palæet i Vinter, vilde han ikke have taget saadan paa Veje; Publikum bestod for en meget stor Del af ganske unge Mennesker (i Alderen 16

25), og en overvejende Del af dem delte den meget omtalte 17-aariges Anskuelser, som altsaa stikker dybere, end Hr. Hansen tror.

1 næste Afsnit mærker man til sin Beklagelse, at Hr. -Hansen har faaet Lillebæltsbroen galt i Halsen. Lykkelig er den, der kan betragte Lillebæltsbroen som et Kunstværk (saa lykkelig er Hr. Hansen dog ikke), men arm er den, der vil forsøge at sideordne bemeldte Bro med en gotisk Katedral. jeg skal afholde mig fra at udtale mig om, hvorvidt et Loppestik kan være Genstand for kunstnerisk Nydelse, men jeg kan ikke afholde mig fra at udtrykke min dybeste Foragt for den kunstneriske Ligeværds-Betragtning (~:= Mangel paa Vurdering), som Hr. Hansen antyder, men ikke gaar helt ind for. Den viser nemlig hen til en fuldstændig Mangel paa Forstaaelse af, hvad Kunst er; naar man mangler den, kan man slet ikke se andet end Konstruktionen; hvor der er andet, ser man det ikke; hvor der ikke er andet, savner man det ikke, og staar derfor ganske uforstaaende, naar en Mand med dybere Forstaaelse tillader sig at paastaa, at der er Forskel. For hvem der har lidt af den Evne er det hele ganske indlysende. Lad os for at tage det simpleste og mest haandgribelige se paa de to Bygningers Formaal. Lillebæltsbroen er bygget, for at Folk saa hurtigt og bekvemt som muligt kan komme f ra Fyn til Jylland (og omvdt.). - Den gotiske Katedral er bygget til Ære f or Gud, - mon det ikke kunde give ce Fingerpeg i Retning af Forstaaelsen af, hvor absurd Ligestillingen er? Folk, der benægter, at der her er Tale om en Væsensforskel, maa være forbenede i den argeste Materialisme. At Teknikens Vidundere som Udtryk for denne Materialisme engang skulde blive betragtet som Kunst (som Hr. Hansen antyder), kan vi vist heldigvis betragte som højst usandsynligt. Det eneste Livssyn, der skulde kunne tillade en saadan Betragtningsmaade, er: Gud =-- Mennesker. Mange er p.-T. det Livssyn forbløffende nær, men man synes at spore en stigende Afstandtagen fra det. Heldigvis.