Musikalsk udrensning i praksis

Af
| Årgang 20 (1945) nr. 07 - side 127-128

Musikalsk Udrensning i Praksis

Af Bjørn Gamborg

Formanden for Akademisk Kor og Orkester, Kontorchef Bjørn Gamborg, redegør for de Vanskeligheder, som de høje Priser for Køb og Leje af andet end tysk Musik, lægger i Vejen for et Repertoire af mere afvekslende Karakter.


Uden den rette Adkomst til at skrive i dette Blad, hvor jo ellers Musikens Fagfolk skriver for hinanden, maa det maaske være mig tilladt paa Grundlag af mit rent praktiske Forhold til Musiken at fremsætte nogle Bemærkninger i Anledning af Komponisten Knudåge Riisagers Betragtning i DM.s Juni-Nummer.

Lad det staa hen, om ikke Bach, Händel, Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, Mendelssohn, Brahms og endog Wagner bør bekæmpes med deres egne Vaaben, om vi fremtidig i russisk, fransk, engelsk, amerikansk og italiensk (?) Musik kan finde den tilstrækkelige musikalske Næring, og om de nye Værker »for Alvor« skal rykke ind i vore Koncertsale - men hvordan er Betingelserne for Opfyldelsen af Hr. Riisagers Ønsker?

Mine Erfaringer stammer fra min Virksomhed i »Akademisk Orkester og Kor«, og er vel i disse Spalter kun af Interesse for saa vidt de kan overføres paa professionelle Forhold. Men bortset fra Statsradiofonien og Tivoli, der raader over de nødvendige økonomiske Midler, vil enhver Koncertgiver m. H. t. Nodespørgsmaalet være paa samme Linie som A. O. og K., og vor Forenings Muligheder for Nodeaaskaffelser har da ogsaa en direkte Betydning for de professionelle Koncertgivere, der laaner Noder i vort omfangsrige Arkiv.

Dea tyske Nodeindustri har først og fremmest paa Basis af selve det tyske Marked kunnet fremstille Noder til overkommelige Priser, hvorimod Udlandets Noder iøvrigt altid har været saa kostbare, at Anskaffelser for vort Vedkommende har maattet opgives. Værker af César Franck, Honegger o. fl. har vi maattet lade ligge paa Grund af den kolossale Pris eller Lejeafgift, der forlangtes for dem.

Muligheden for Levering af tyske Noder er jo nu stærkt begrænset, og om de Priser, der kommer til at gælde, kan man vel ingen Formodning have, men bliver det umuligt at anskaffe tyske Noder, vil Anskaffelsesmulighederne i det Hele taget blive stærkt indskrænket, saaledes at man indtil videre maa forsøge at klare sig med de her i Landet tilgængelige Noder. Paa Grund af den Uvilje mod Udlaan, som hersker i de forskellige Arkiver, kan dette blive vanskeligt nok.

Men hvordan stiller det sig da med Noderne til danske Værker?

For det første er det uhyre begrænset, hvad der foreligger tilgængeligt af ældre danske Værker. Det trykte Nodemateriale er hurtigt overset og de foreliggende Manuskriptnoder er for en stor Del uanvendelige og for et større Orkester oftest utilstrækkelige, saaledes at Udgifter til Udskrivning af supplerende Stemmer altid maa paaregnes. At finde de til Udgivelse værdige Orkester- og Korværker af ældre danske Komponister og sørge for, at Udgivelse finder Sted, er en Opgave af saa stor national Betydning, at man ikke forstaar, at den ikke forlængst er taget op.

Men det er ogsaa begrænset, hvad der er trykt af nyere dansk Musik, og saa vel Priserne paa Nodematerialet som Opførelsesafgifterne gør det yderst betænkeligt for private Koncertgivere at sætte disse Værker paa. Programmet. Eksempelvis kan anføres, at A. O. og K. har anskaffet Knudåge Riisagers »Dansk Salme«, et yderst kortfattet Værk, hvortil Orkestermaterialet, bestaaende af 2-sidede Stemmer, kostede ikke minde end 100 Kr. eller lige saa meget som en Beethovensymfoni i Br. & H.s Udgave. Til Finn Høffdings ret korte Værk »De fem Svaner« vilde Nodematerialet til Brug for A.O. og K. koste 260 Kr. (delvis i Lejeafgift, saaledes at man ikke engang erhverver Materialet som Ejendom), medens f. Eks. Haydns »Skabelsen«, som optager et helt Koncertprogram, kostede os ca. 300 Kr. For Fuldstændigheds Skyld bemærkes, at for A.O. og K. giver de store Værker Arbejde til et helt Semester, medens de korte Værker hurtigt kræver nye Nodeanskaffelser. Der kunde anføres mange flere Eksempler, men kun disse to er mig præsente, og er jo - som typiske - tilstrækkeligt oplysende.

Der er gjort et stort Arbejde for at forbedre Komponisternes Kaar, og jeg skal være den sidste til at beklage de positive Resultater, som dette Arbejde maatte have givet. Men er de store Priser paa de unge Komponisters Værker for en Del et Udtryk for en opnaaet Forbedring af disse Kaar, er de sikkert for en endnu større Del Udtryk for den beklageligvis meget begrænsede Efterspørgsel, og det er min Overbevisning, at en eftergivende Prispolitik er den første Betingelse for Opnaaelsen af forøget Efterspørgsel.

Uanset om man bør gaa ind for en musikalsknational Renselse, er Øjeblikket nu som aldrig før egnet for at gøre det mest mulige for dansk Musik, saavel ældre som nyere. Al dansk Musik af nogen Betydning bør foreligge trykt og bør kunne købes til overkommelige Priser, men desuden burde der oprettes et Udlaansbibliotek for Orkester- og Kormaterialer, som var tilgængeligt for alle og som kunde tilfredsstille enhver Efterspørgsel efter al dansk og fremmed Musik. Utvivlsomt vilde man af mange eksisterende Nodearkiver kunde faa tilvejebragt et Grundlag for et saadant Bibliotek, og formodentlig vilde det kunde lykkes at opnaa Udlaansret for en Institution af en saadan Betydning, naar Udlaansgebyret.indbefattede passende Afgifter til Komponist og Forlag.

Jeg nærer ingen Tvivl om, at en saadan Plan vilde finde baade Interesse og Støtte hos Musikens Amatører, men dens Realisation synes i første Række at paahvile Musikens professionelle Forkæmpere.