Nodemanuskripterne på Statsbiblioteket i Aarhus Del 2

NODEMANUSKRIPTERNE PAA STATSBIBLIOTEKET I AARHUS , I
(Sluttet).

Af Erling Winkel

I en Liste over Bøger, trykt i Haderslev i Aarene 1759-1800, finder vi blandt andet følgende.(1) :

Johann Christoph Niemeyer, Zwei Arien (1765).
Johann Christoph Niemeyer. Text zu der Musik am ersten heiligen Weynachtstag (1765).
Johann Christoph Niemeyer, Arie zurn Gedächtnis Friedrichs V. am. 31. März 1766.
Johann Christoph Niemeyer, Arie 22. November 1767.
(Johann Christoph Niemeyer) Text zur Musik 16. März 1769.

Han figurerer flere Gange i den københavnske Adresseavis(2). Vi erfarer saaledes 1764 23. Marts i Nr. 33: »Hans Høyærværdighed Hr. Joachim Cretschmer blev den 19. Februar i Hadersleben indsadt til Provst over Haderslebs Amt, og øverst Pastor til St. Maria Kirke, ved hvilken Leylighed blev opført en smuk Musiqve af Skolens Tredie Lectie-Hører og Cantor Hr. J. C. Nierneyer, hvortil Texten var tagen af jer. 1, 7. Du solt gehen, wohin ich dich sende, und predigen was ich dich heisse. Rummet tillader os alene her at anføre den sidste Arie

Stärke Herr! die müden Knie,
Wenn dein' Knecht mit Ernst und Mühe
Theure Seelen dir erhält;
Stütze ihn mit neuen Kräften
Wenn bey sauren Amtsgeschäften
Ihm die nöthge Muth entfält.
Gib Gedein zu Seinen Lehren,
Segen alle, die ihn hören.

I Anledning af Frederik d. V's Død noteres 1766 i Nr. 52 for 8. April: »I Hadersleben haver et Sælskab den 31. Martii ladet følgende Illumination forfærdige og indrette: Hans Majest. var afmalet i Livs Størrelse og iført Sørge-Dragt. Samme Skilderie var behængt med hvide Gardiner, som var zirede med sorte Blomster og omgivet med et stort Antal Lamper. Derhos blev opført en smuk Sørge-Musique, componeret af Cantor J. C. Niemeyer«. Den trykte Text, hvoraf et Exemplar er bevaret paa Det kgl. Bibliotek, bruger Vendingen: »aufgeführet durch Johann Christoph Niemeyer der Königl. Schule daselbst dritter Coll. und Director der Music.«

I Nr. 187 for 14. December 1767 læser vi følgende Nyhed: »22. November blev Diaconus til St. Maria Kirke indsat. Før og efter Prædiken blev opført en meget smuk Musik, componeret af Cantor Niemeyer«.

23. November 1768 meddeles følgende Begivenhed i Nr. 152: »18 November, ved Indsættelse af Borgmester Neuhöffel ved Amtsforvalter Fugelsang om Formiddagen Kl. 10. Ved denne Leylighed blev af Cantor Niemeyer opført en af Organist Niemeyer(3) ganske nye componeret Musik«.

Endelig meddeles 9. Maj 1769 i Nr. 70: »23 April blev Diaconus og Hospitalspræst Fabricius indsat i Frue Kirke af Provst Cretschmer, ved hvilken Forretning Stadens Cantor Hr. Niemeyer opførte en net componeret Musik«.

Grosmann har altsaa i sin Ungdom haft Lejlighed til at følge J. C. Niemeyers Virksomhed i Haderslev, han har maaske været hans Elev. I Grosmanns Repertoire er altsaa optaget en julekantate fra 1762 og Dele af en Bryllupskantate fra 1763. At disse Sager skulde være komponeret af Niemeyers Broder Organisten Johan Gottlieb er lidet sandsynligt, da denne først kom til Haderslev 1766. Vi maa være klar over, at Omplantningen af de nævnte Værker til Aarhus meget vel kan have afstedkommet Ændringer i Kompositionen. Men lad os imidlertid se lidt paa Julekantaten i den Skikkelse, hvori vi finder den hos Grosmann.

Den bestaar af et Indledningskor i 2 Dele, en homofon og en fugeret Del; derpaa følger 3 Arier for henholdsvis Bas, Alt og Sopran med mellemliggende Recitativer for Tenor. Til sidst synger Koret en Koral med Texten: »Sielen den er dog din egen«; Melodien er en Variant af »Nu velan vær frisk til Mode«. Arierne er alle i Da Capo-Form med temmelig korte »B-Dele«. Aabenbart har den fugerede Del af Indledningskoret været lovlig svær, i hvert Fald fremgaar det tydeligt af Nodematerialet, at det ved senere Lejligheder er blevet erstattet af et lettere Kor i 2/4 Takt. I denne Skikkelse har Indledningskoret til Tider været forstærket med 2 Clarinetter og 2 Valdhorn udover de oprindelige Strygere med Basso contimio (Orgel). Som en Prøve paa Niemeyers kompositoriske Færdigheder ser De Begyndelsen af den fugerede Del af Indledningskoret samt Uddrag fra 2 af Arierne i Ex. 3.

[nodeeksemepel eks. 3]

Vi ser, at vi staar over for en Komponist med kontrapunktiske Ambitioner; et solidt Arbejde omend ikke af de mest elegante Saa er der mere Frihed og Udtryk i de 2 Arier, Ex. 4-5, en majestætisk Værdighed i Sopranariens Hyldest og Pris, en indsmigrende og sangbar Tone i Basarien, der typisk bærer Karakterbetegnelsen »venlig«. Baade Julekantaten og Arierne fra Bryllupskantaten viser tydeligt, at vi staar over for en af Senbarokens »Embedsmænd«, der er vant til og har et ganske godt Haandelag paa at komponere Musik, som man nok kan holde ud at høre paa og som nok kan gøre sig ved de forskellige forekommende Højtideligheder.

[nodeeksemepel eks. 4]

Den største kontrapunktiske Elegance viser derimod Scheibe i sin Bearbejdelse af Koralen: »I Jesu Navn«. Den er komponeret i 2 Dele, een i 4/4-, een i 3/4-Takt. Det er Musik af særdeles høj kunstnerisk Standard. Koralen angives at være sunget ved Chr. VII's Bryllup 1766; det er formodentlig nogenlunde det samme Værk, der 2 Aar tidligere blev opført paa Christiansborg ved Arveprins Vilhelm af Hessens Bryllup med Arveprinsesse Vilhelmine Caroline(4). Ud fra den Betragtning finder vi en mindre prangende Besætning ved Udførelsen i Aarhus end i København, hvor vi møder et Opbud paa 2 Clarini, Principale, Tympani (antagelig 2 høje Trompeter, een alm. Trompet og Pauker), Cornettino, 3 Tromboni, 2 Flauti trav., 2 Oboi, 2 Violini, Viola, Fondamento (Basso continuo).

Grundstammen i Statsbibliotekets Nodetryksamling hidrørte hovedsagelig fra Samlingen efter Organist R. C. Rasmussen og den store Gave fra Wilhelm Hansens Musikforlag. Med disse Samlinger fulgte ogsaa en Del Manuskripter. Rasmussens Samling udmærker sig blandt andet ved at indeholde en hel Del Afskrifter af større Værker, velegnede til Studiebrug, og af hvilke en Del ellers er vanskeligt tilgængelige, f. Eks. Kuhlaus Ouverture til Lulu og flere Operaer og Korværker. Der findes tillige enkelte unica, saaledes Stemmerne til Claus N. Schall's »Trois duos concertants« for Violin og Violoncel, der saavidt vides ikke har været trykt og ikke findes andetsteds. Desværre har det ikke hidtil lykkedes at opklare, hvem der har kopieret dem. De bærer Paaskriften: C. Dems. Hr. Derns' Identitet svæver indtil videre i det uvisse. Til Gengæld findes der, ligeledes fra Rasmussens Samling, paategnet af C. Derns og kopieret af samme Haand, en Afskrift af 3 Violinduoer, om hvilke vi med Sikkerhed ved, at de blev udgivet 1799. Bemeldte Duoer for Violin og Violoncel er ikke synderlig dybsindige; de er som anden Kammermusik fra Schalls Haand indsmigrende, ganske underholdende og virtuose, skrevet i den tidlige »brillante« Stil og præget af deres Autors medfødte musikantiske Egenskaber. Fra Rasmussens Samling kan desuden nævnes Værker af Peder Schall og E. Friling.

I Wilhelm Hansens Samling er utvivlsomt det interessanteste Bidrag Harpenisten J. H. Lorentz' Kompositioner. Vel hørte Lorentz som Komponist ikke til de særlig udvalgte. Han var efter alt at dømme en overordentlig fin Harpespiller og optraadte med stor Succes som Solist ved Koncerterne i Datidens København. Det ma anses for temmelig sikkert, at hans Værker alle foreligger i Autograf. I en stor Del af dem er der indføjet Rettelser, flere af dem er dateret, Skriften ligner paa ingen Maade de professionelle Kopisters Haandskrift og er desuden lidt mere eller mindre sjusket eftersom det drejede sig om en »Renskrift« eller om en Komposition paa et tidligere Stade. Ikke alle Værkerne er forsynet med Komponistangivelse; til Gengæld tyder andre Ting i disse Manuskripter paa, at de hidrører fra Komponistens Haand, eller man har dem i anden Afskrift eller trykt Udgave. Det maa dog indskydes, at der ogsaa fra Lorentz Haand foreligger en Del Afskrifter af andre Komponisters Arbejder. I det hele taget er disse Noder sikkert skrevet i Forretningsøjemed; Salget af haandskrevne Noder var jo endnu ikke et helt overstaaet Stadium i Tidens Musikhandel. Ogsaa paa Det kgl. Bibliotek findes nogle enkelte Værker af Lorentz i hans egen Nedskrift, heraf Gengangere af Sager fra Statsbibliotekets Samling. Det er i den Forbindelse værd at bemærke, at den Largo for Fløjte, Violin, Bratsch, Violoncel og Harpe, der for nogle Aar siden blev opført ved en af Det unge Tonekunstnerselskabs Koncerter i Thorvaldsens Museum, og som i Følge et Blyantsnotat paa en af Stemmerne (bevaret paa Det kgl. Bibliotek) skulde være komponeret af F. L. Æ. Kunzen, er skrevet af Lorentz' Haand og altsaa med saa at sige samme Ret kan siges at være komponeret af Lorentz.

Som Komponist betragtet hører Lorentz ikke til de allermest indholdsrige; men den Slags Skikkelser hører, med til det fuldstændige Tidsbillede af Overgangen fra Wienerklassisisme til den virtuose Tid i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Hans Produktion omfatter i det hele 2 Concerter for Harpe og Orkester, Sonater for Harpe og for Klaver, med eller uden ledsagende Instrumenter, Variationsværker over yndede Melodier, Fantasier for Harpe; specielt kunde nævnes et Divertissement for Harpe og Klaver. Hans Værker er ganske underholdende, men stereotype. Hverken i Henseende til Harmonier eller Virtuoserier findes nogen Ekstravagance; han gaar aldrig ud over det Omraade, som han behersker, og inden for hvilket han ogsaa former med stor Sikkerhed.

Den Samling, der 1927 blev skænket Statsbiblioteket af Bibliotekar Erling Stensgård, og som havde tilhørt dennes Far, Komponisten N. K. Madsen Stensgaard, er sikkert i Henseende til Antal det største Bidrag til Nodemanuskriptsamlingen. Til Gengæld drejer det sig mest om Smaating. Madsen Stensgaards egne Værker udgør ikke den altovervejende Del af Samlingen; det drejer ' sig om hans Sange og flere Lejlighedsarbejder af forskellig Art. Man faar gennem Samlingen et levende Indtryk af hans Virksomhed som Pædagog og Udgiver. Der foreligger en Række Bidrag - deraf et betydeligt Antal Autografer - til de Sangbøger, han i Tidens Løb udgav. Specielt kan nævnes, Jørgen Malling, hans Fælle i Arbejdet for Brugen af Chevé's Metoder. Desuden kan nævnes Folk som Ferd. Th. M. Aagaard, M. T. Bredsdorff, N. P. Hillebrandt, L. Nielsen, S. A. E. Hagen, H. Nutzhorn, Waage Matthison-Hansen, Chr. Barnekow, H. Tofte og andre. Vi finder repræsenteret en Kreds af Musikere, der kan deres Haandværk, ikke tragter efter Spidsfindigheder eller vover sig længere ud, end de kan bunde. Den Del af deres Produktion, der her foreligger, stiler mod det jævne, folkelige og letfattelige; er konservativ i sine Midler og vidner om, at der i høj Grad rundt omkring har været et Behov for »ganske almindelige Sange«, et Behov, som ogsaa Laub og Carl Nielsen blandt andet arbejdede paa at tilfredsstille, omend ikke paa nøjagtig samme Maade.

En særdeles interessant Del af Madsen Stensgaards Samling omfatter de efterladte Noder fra Guitar-Virtuosen Søffren Degen. Degen berømmes af mange som en af de sidste virkelig fremragende Concert-Guitarister. Hans Kompositioner viser megen melodisk Sans, er præget af Lethed og Umiddelbarhed i Udtryksmaaden, Finhed og Følsomhed i Udtrykket. Vi har maaske nok Lov til som Helhed at betegne hans Værker som Salonmusik, omend af bedre Art; den er i hvert Fald ganske ubesværet af Romantikkens Eksperimenter og Spekulationer. De bevarede Værker omfatter en Række Sange samt Stykker for Guitar og for Orkester: Danse, Marcher og andre Sager.

En anden stor Samling hidrører fra Komponisten J. D. Bondesen, der jo ogsaa var skattet som Theorilærer. Samlingen omfatter en Del Kammermusik, en Mængde Romancer og Sange, en hel Del Korværker samt hans teoretiske Lærebøger. Alt er med Omhu ordnet og dateret, renskrevet med zirlig og pertentlig Haand. Til Samlingeri hører desuden Bondesens egen Fortegnelse over hans Produktion. Ved et løst Overblik faar man Indtrykket af en solidt arbejdende Musiker, der fuldtud har behersket de gængse Udtryksformer.
Fra Komponisten og Højskolemanden H. Nutzhorn stammer nogle enkelte interessante Sager, bl. a. 2 haandskrevne Nodebøger fra det 18de Aarhundrede. Den ene bærer Paaskriften Dansk Choral Bog samt Aarstallet 1773. Den anden er med Blyant (antagelig af Nutzhorn) betegnet som: Formodet Opskrift for Degnen i St. Knuds Kirke ved Brugen af Guldbergs Psalmebog 1778. Den er sikkert uhyre interessant med Hensyn til Belysningen af Liturgien ved de Tider. Bortset fra enkelte Sager fra Madsen Stensgaards Samling har Biblioteket derimod ikke modtaget nogle af Nutzhorns egne Kompositioner.

Af mere lokalhistorisk Interesse kan nævnes en Del Værker, der i Tidens Løb er blevet opført i Aarhus, f. Eks. et saa sjældent Værk som Heises »Fjeldsøen«, der er skænket af Vinhandler Christiansen. Desuden kan nævnes Kompositioner af lokale Komponister som J. Kabell, Marc Twain de Bretteville-Baess, L. J. Hansen og flere. Specielt bør vel nævnes Arthur Allins Kantater til Statsbibliotekets Aabning, til Udstillingen i 1909 samt et Klaverudtog af Davids Psalmer. Desuden kan nævnes Stemmernaterialet til Carl Nielsens, E. Bangerts og Carl Busch's Kantate Bidrag ved Landsudstillingen i Aarhus 1909.

Et særligt venskabeligt Forhold havde Biblioteket til den kvindelige Komponist Tekla Griebel-Wandall, af hvem der findes en smuk Repræsentation; man kan specielt nævne Musikken til Balletten »I Rosentiden«.

Af de mere spredte og enkelte Forekomster er der Grund til at bernærke P. Heises Præludier til 30 Psalmer af Berggreens Psalmeværk. Foruden 3 større Koralforspil (Heises Samling, Det kgl. Bibliotek) er dette Manuskript et af de faa Stykker Arvegods fra Heises Virksomhed som Orgelimprovisator i Embedet ved Sorø Akademi og den dertil hørende Kirke. Bemærkelsesværdig er ogsaa en lille Nodebog med Titlen: Melodierne til de mest brugelige Kirke Psalmer. Den har været benyttet i Strømsø og er dateret 1780.

Der kunde nævnes flere Sager af Interesse, Værker af Weyse, Kunzen og andre danske Komponister. Men denne Gennemgang tilsigter ikke at give en komplet Fortegnelse over Beholdningen. Det maa indrømmes, at Antallet af virkelige Klenodier hurtigt er overset. Til daglig frister Samlingen just heller ikke noget større Publikum. Men hvis Faget Musik skal indføres ved Aarhus Universitet, er det værd at paapege, at der dog foreligger en Del Materiale til Studiebrug, saaledes at Udlaans-Statistikken meget nemt kan risikere at gaa i Vejret.

Fodnoter:
(1) T. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage S. 352-58.
(2) De følgende Aviscitater er fundet efter anvisning fra S. A. E. Hagens Seddelsamling paa Det kgl. Bibliothek.
(3) Cantor Niemeyers Broder Johan Gottlieb var Organist i Haderslev i Aarene 1766-8. T. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage S. 442.
(4) V. C. Ravn: Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid. S. 83.