Nordiske konservatorieelever begynder samarbejde

NORDISKE KONSERVATORIEELEVER BEGYNDER SAMARBEJDE

Af Frede Schandorf Petersen

Den 8. Oktober 1945 mødtes Repræsentanter fra Konservatorieelevforeningerne i de 4 nordiske Lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark, til Konference paa »Musikhögskolan« i Stockholm. Meningen med denne Konference var en Drøftelse af Samarbejdsmuligheder mellem de respektive Elevforeninger. Initiativet til Samarbejdet kom fra dansk Side, hvorfra man ca. en Maaned efter Befrielsen sendte en Skrivelse med forskellige Forslag om Samarbejde ud til de nordiske Lande. Grunden til, at man fra dansk Side ønskede denne Kontakt med Nabolandene, maa søges dels i en vis Ekspansionstrang efter de mange Aars Isolation og dels i en Trang til at faa Kendskab til Konvervatorieforhold i andre Lande, specielt med Henblik paa Elevforeningernes Organisation og Arbejde. Paa et indledende Møde i Stockholm i September 1945 mellem en dansk og svensk Repræsentant tilbød »Elevkåren« ved Musikhögskolan at invitere 2 Repræsentanter fra hvert Land til Stockholm paa deres Regning og saaledes gik det til, at Konferencen blev gennemført. Den varede i 4 Dage i hvilke der bl. a. blev givet Deltagerne Lejlighed til at orientere sig om »Musikhögskolan«s Arbejde. Orkesterprøve, Korprøve, Gruppelektioner og Enkeltlektioner i forskellige Fag blev overværet og man fik indgaaende Oplysninger om Musikhögskolans Administration.

Konferencen sluttede med Udformning af en Resolution i 5 Punkter, der former sig som en Henstilling til hvert Lands Elevforening, underskrevet af samtlige Deltagere. Punkt 1, 3, 4 og 5 skal citeres her:

1.
Vi föreslå bildandet av en nordisk samarbetskommité bestående av två representanter från varje land, vilka väljes för två år, på så sått at en representant våljes varje år. - - -

2.
Vi foeslå att en musikfest årligen avhålles i tur och ordning i de nordiska länderna; vid vilken ny nordisk musik skall utföras, eventuellt kan äen säskilt värdefulla, mindre kända äldre verk förekomma. Musikfesten bör omfatta kammer musik, orkestermusik och kyrkomusik. De medverkande vid dessa musikfester skola vare elever, yngre f. d. elever eller i undantagsfall andra unga kvalificerade musiker. Den elevkår som arangerar musikfest, sörger för alla solisters, dirigenters och mindre kammarensemblers uppehålla övriga utgifter. Beträffande gästande kör och orkester träffas närmare avtal i varje särskilt fall. Den arangerande elevkåren har inga förpliktelser beträffande sina gästers reseomkostnader.

4.
Vår mening är, att ett av samarbetets huvudsyften bör vara att sprida kännedom om ny värdefull nordisk musik. Detta sker lämpligast genom utväxling av musikalier, musikliteratur, grammofonskivor, och dylikt, genom upprättande av elevkårs bibliotek för ny nordisk musik, genom att medverka till att denna musik i största möjliga utsträckning blir uppförd, genom att anordna föredrag, kåserier - etc. om nordisk musik med grammofonillustrationer.

5.
För att bereda eleverna vid respektive högskolor möjligheter till studier i grannländerna föreslå vi tillsättandet av kuratorer eller studiekonsulenter, en i varje land. Dessa skola stå i nära kontakt med varandra och med direktören för respektive högskola. Genom studiekonsulenternas förrsorg ordnas brevutväxling, ferieresor och dylikt.

Betydningen af en Gennemførelse af disse Forslag er selvsagt stor. Musikfesterne, der foreslaas afholdt efter Tur i de forskellige Lande, vil give unge Musikere Lejlighed til at blive konfronteret med Musiklivet, og til at komme i Kontakt med Musikstuderende i disse Lande, hvad der absolut ikke vil være uden Betydning for Fremtiden. (Disse Musikfester vil blive afholdt som Konservatoriekoncerter og maa ikke stilles i Relation til de før Krigen paabegyndte officielle »Nordiske Musikfester«).

Den Omstændighed at der ved disse Koncerter skal spilles ny nordisk Musik, vil utvivlsomt medføre en stigende Interesse for den nye danske Musik hos de unge Musikstuderende, der har taget »store Eksarnen« eller »Solistklasse« paa Konservatoriet. Ligeledes vil det sikkert stimulere Lysten hos de unge Komponister til at skrive Værker, som paa denne Maade vil faa en Chance for at blive opført udenlands sammen med ny Musik fra de andre Lande. Udvekslingen af Musikalier o. l. vil skabe Mulighed for Oprettelsen af Elevforeningsbiblioteker i de forskellige Lande, hvor til enhver Tid ny Musik fra alle de nordiske Lande vil være at finde, ikke alene til Gavn for Konservatorieelever, men ogsaa for Lærere og Komponister, der herigennem vil kunne søge Orientering om de musikalske Strømnin.ger, der rører sig i vore Nabolande. Det kan i denne Forbindelse nævnes, at Elevforeningerne allerede har modtaget ca. 125 Værker fra Norge - ca. 60 f ra Danmark hvorfra flere ventes, og fra. Sverige og Finland er der Værker paa Vej af den nyeste Musik, der er udkommet paa Forlagene. »Musikkonservatoriets Elevsamfund« i Oslo har taget Initiativet til Afholdelse af Foredrag om ny Musik fra de andre Lande, et dansk Foredrag har allerede fundet Sted, og det viste sig ved den Lejlighed, hvor utrolig stor Interessen var for dansk Musik, og hvor uendelig lille Kendskabet var til unge danske Komponisters Værker, men det gør sig vist gældende ogsaa i andre Lande. Hvad ved vi om den unge norske, svenske eller finske Musik, og de Retninger, der rører sig i disse Lande?

En underlig reaktionær »national Egoisme« er desværre fremherskende mange Steder med Hensyn til den nye Musik, og hører man endelig paa nye Værker fra de andre nordiske Lande, er det i flere Tilfælde kun for at faa, bekæftet, at »vi kan nu meget bedre«, en Dom, som bliver udslynget ofte uden at nogen har gjort sig den Ulejlighed objektivt at gaa ind paa »de andres Musik«. Det er den Indstilling, der vil kunne bedres ved et frugtbart Samarbejde allerede i de unge Aar. Landegrænserne har længe nok været spærret, saa nu maa vi ikke lade os standse af en reaktionær aandelig Indstilling.

Baade ved Mødet i Stockholm og senere ved et Besøg i Oslo viste det sig, at der var flere som ønskede at komme til København og studere og især teoretiske Fag, ligeledes har en Del Danskere ønsket at komme til Nabolandene, men mange praktiske Vanskeligheder hindrer Rejse. Ved »Studiekonsulenten«s Hjælp vil det nu væremuligt at sætte disse Studerende i Forbindelse med hinanden, saa en Udveksling vil kunne komme i'Stand, saavelsom den paabegyndte Brevveksling vil skabe Mulighed for Kontakt og Udveksling mellem de Musikstuaerende.

Men at realisere disse Planer til Bunds er for vort Vedkommende ikke saa ligetil endda, det kræver en velorganiseret Forening saavelsom en velfunderet Økonomi, og i den Retning er vi endnu langt tilbage.

Dette skyldes bl. a., at det danske Konservatorium endnu er en Privatinstitution, hvor Størsteparten maa betale for deres Uddannelse, og som Følge deraf afholder mange Elever sig fra alt, hvad der paadrager dem videre Udgifter uanset hvad der bydes dem.

Men Elevforeningen er ikke bare en Forretning, der skal »løbe rundt«, det er en praktisk Organisation, hvis betydningsfulde Arbejde kun kan gennemføres, naar alle slutter op om den.

Det vil ikke være uden Interesse at se, hvordan »elevkårens« Stilling er ved Musikhögskolan i Stockholm. I en kongelig Bekendtgørelse hedder det bl. a.: Kungl. Maj :t fastställer fölgande bestämmelser rörande musikhögskolans elevkår, att gälla från och med studieåret 1941/42:

1. Elev vid musikhögskolan är skyldig att tillhöra högskolans elevkår, som har til uppgift att alstra och vidmakthålla gott kamratskap samt bidrage till främjandet av studierne vid högskolan, - og under punkt 4 står der: Elev, som icke inom behörigt tid erlagt stadgad avgift till elevkårens kassa, må efter anmälan från kåren, av direktören avstängas från undervisning, indtill dess avgiften erlagts. - - Ved et Møde mellem Direktøren for Musikhögskolan og de nordiske Gæster stillede en af Deltagerne følgende Spørgsmaal: Hvordan er musikhögskolans Indstilling til elevkåren? - Svaret blev: Absolut det bedste, musikhögskolan anser det for en ubetinget Nødvendighed, at der er en »elevkår«, som til enhver Tid kan varetage Elevernes Interesser saavel overfor musikhögskolans Bestyrelse som overfor Offentligheden. Og ligeledes er det nødvendigt, at der er en »elevkår«, som kan bevare et godt Kammeratskab, uden hvilket man ikke vil faa det fulde Udbytte af sine Studier ved högskolan.

»Elevkåren« er ideelt indrettet, den har eget Kontor, Telefon, Postgirokonto, fuldstændig kontormæssigt Udstyr, fastansat Kurator o. s. v., o. s. v., alt Goder, der er til Fordel for Eleverne, og som Eleverne betaler ved det Kontingent, de selv har fastsat til 15 Kr. halvaarlig. Elevkåren har udgivet en Studiehaandbog paa 200 Sider med fuldstændig Oplysning om Studier ved musikhögskolan, som gives gratis til alle Elever har oprettet et Fond, som paa 21/2 Aar har naaet den Sum af ca. 25.000 kr. til Opførelse af et Kollegium og hvortil de, foruden alt hvad der kommer ind i Form af Gaver o. l, hvert Aar lægger 2000 Kr. af »kåren«s Kasse. - Maaske er det ikke muligt straks at opnaa samme ideelle Forhold herhjemme; musikhógskolan er helt »förstatligad«, d. v. s. afgiftsfri, og bl. a. derfor er det lettere at stille saa afgjorte Betingelser. Undervisningen og Eksaminerne er paa en Del Steder ogsaa afvigende fra danske Forhold, f. Eks. uddannes »Musiklærere« til Skolerne paa musikhögskolan, en Uddannelse der tager mindst 4 Aar. Hvilken musikalsk Uddannelse faar vore egne »Sanglærere« i hvis Hænder Folkeskolens Musikopdragelse er lagt? Ogsaa paa dette Felt kunde en gensidig Orientering være af Værdi, men at komme nærmere ind paa det, vil falde udenfor denne Artikels Rammer. (I Parentes skal lige bemærkes, at Nabolandene paa mange Omraader ogsaa vilde kunne lære af danske Forhold, det giver lidt Balance i Kritiken).

I Princippet skulde det være muligt ogsaa herhjemme at gennemføre lignende ideelle Forhold for Kpnservatoristerne, men det kræver, at Afgørelsen ikke ene og alene lægges i Elevernes egne Hænder, men at baade Lærere og Bestyrelse gaar ind for Sagen i Forstaaelse af den Betydning det vil have for alle Elever ikke alene i Princippet, men i allerhøjeste Grad i Realiteten. Altsaa Nytaarsønsket fra en gammel Konservatorist for Konservatoriet er en Elevforening, hvor alle Elever er med i Arbejdet paa at videreføre de Ideer, som nogle faa. uforbederlige Idealister paabegyndte i 1942.