Ny klaverskole

Af
| DMT Årgang 21 (1946) nr. 01 - side 9-11

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

NY KLAVERSKOLE

Pianisten Bengt johnsson aninelder Else Printz og Knud Leopold Nielsens nye Klaverskole.

I sin Bog om Klaverpædagogik, der udkom 19-34,. opstiller Olaf Jacobsen en Rækk~ Principper for, 'hvorledes den moderne Klaverundervisning bør forme sig, og riæsten alle de Klaverskoler, der indenfor de sidste Aartier har set .Dagens Lys, herhjemme, viser tydeligt samme Tendens: hellere ~n -god Musiklytter end en daar

I

lig Spiller. Udgaaende fra Tonica-do-Metoden med Hovedvægten lagt paa det rent høremæssige, udformer da ogsaa Else Printz og Knud Leopold Nielsen deres nye Klaverskole, som for ganske nylig udkom hos Engstrøm & Sødring. Denne Skole frem Staar da ogsaa som et koncentreret Resumé af sine Forgærigere, men den nøjes ikke med overflødige Gentagelser; men bringer paa en

vis Maade en Del nyt Stof, der viser, hvor grun~

digt og gennemtænkt det hele er. Det.er ligesom

man med denne Skole er kommet paa Afstand

af den lidt for konsekvente og mekaniske Frem-

gangsmaade, som man kender fra f. Eks. Jacob-

sen og Mortensens Klaverskole. Else Printz og

Knud Leopold Nielsen henvender sig væsentlig

til Børnebegyndere, men gør i Forordet opmærk-

som paa, at den egentlig er beregnet baade til

Børn og ældre Begyndere. Derfor har Klaver-

skolen 2 Begyndelseskapitler. Kapitel A er skre-

vet meget underholdende med smaa enkle Børne-

rim og Udstyret med Legetøjstegninger, der her

optræder i Stedet for Nodetegn, hvilket gør, at

dette Afsnit i særlig Grad kan bruges til ganske

sinaa Børn,, der endnu ikke gaar i Skole. Natur-

ligvis bygger dette morsomme Afsnit tillige paa

det relative Tonica-do-System, hvorved Barnet ret

hurtigt bliver i Stand til at spille smaa Melodier

i de fleste Tonearter. De følgende Kapitler træder

-i det -~æ-sentlige de samme Stier, som man ken-

der det fra tidligere Skoler med Tonica-do, men

Stoffet bliver: her levendeg jort paa en ligefrem

og fængslende Maade. Der skal her fremhæves

en Række smaa nydelige Musikstykker af den

unge Musikpædagog Jytte Albrechtsen, der sam-

men med Smaastykker af Høffding og Udgi-

verne er traadt i Stedet for de velkendte og

udvandede Traditionaliteter. Kun kan man ikke

tilbageholde et Hjertesuk: hvorfor er Skrid-

tet ikke gjort helt i Retffing af en Opdra-

gelse i den moderne Musik dels med atonale

Smaastykker og dels med en Gennemgang af

Kirketonarterne, saaledes som Jacobsen &,,Mor-

tensens Klaverskole har det. Der skal i denne

Forbindelse henvises til Bartóks' store pædago-

giske Værk: Mikrokosmos. Her var Eksemplet til

Efterfølgelse for en ny dansk Klaverskole. -

Med Hensyn til den rent tekniske Side, findes i

den nye Skole en Del nyttige Smaaøvelser, der

ligeligt tager Sigte 'aa,Udvikling af be e Hæn-

p -99

der. Kun maa dette Stof suppleres med andre Øvelser. Desuden mangler Skolen en fuldstændig Fortegnelse over samtlige Dur-moll Skalaer med deres Fingersætninger. Det er ikke nok at antyde Kvintcirklen, Begyndere maa have det hele ind

med Skeer, de maa se det paa Tryk. Endvidere vil jeg fremhæve Øvelsen S. 58, der er formet~ som en'Modulation mellem Skalaerne. Det synes mig at være en temmelig forkludret Fingersætning, der anbefales til denne Øvelse, og det vil sikkert falde Eleverne usigeligt svært at opnaa et Resultat, især da Øvelsen i sig selv faktisk intet Formaal tjener til.

Med Kap. 9 naar man frem til de frie Kompo~ sitioner, hvortil der skal bemærkes, at det er uhyre velgørende at blive fri for de velkendte Barokdanse, der i Overmaal figurerer i andre Klaverskoler. Elever, der er naaet til dette Standpunkt, sætter langt større Pris paa at spille Ting, der »klinger«. Dog kan indvendes,' at man savner den moderne Musik, der passende kunde være traadt i Stedet for de udgaaede Barokdanse. Rent principielt kan kritiseres, at Springet fra de foregaaende Kapitler til dette Afsnit er lovligt stort, et Stykke som Nr. 81, Les Tambourins af Kirnberger kræver en ret stor og trænet Haand; men Læreren kan jo altid gøre et Udvalg. Kapitlet egner sig derimod udmærket til at prøve de enkelte Elevers Indstilling, idet der findes lettere Musik Side om Side med den klassiske.. Foruden de rent klavermæssige Kapitler har Else Printz skrevet et Afsnit om Hørelære, Intervalhere og Harmonilære, der hele Tiden appellerer til Elevens Aktivitet og Medskaben.

Lidt forvirrede er de smaa Bemærkninger, der nu og da forklarer Stykkernes Form. Nr. 16 viser en Melodi i tredelt a-b-a-Form, mens vi først i Nr. 19 faar præsenteret en todelt Melodi. Endvidere burde den melodiske Opbygning i Spørgsmaal og Svar have staaet allerede i Kap. A, da dette er ganske fundamentalt for at vække Barnets Sans for musikalsk -Tegnsætning. Rent principielt skal jeg gøre opmærksom paa, at den todelte Form plejer at følge efter den rent logiske Opbygning af en For- og Eftersætning, og først i næste Stadie kan man gaa over til at lære Eleven den tredelte. Endelig burde Udgiverne vide, at man i de Smaa Former betegner ~eddelingen med smaa Bogstaver, saaledes som Analy~ sen af Kuhlaus Sonatine og. Beethovens Rondo rigtigt viser det. I sidstnævnte Analyse forekommer iøvrigt en Trykfejl: i selve Analysen staar efter Overledningen i Takt 75 A, mens Skemaet efter Stykket fejlagtig har C. Som Tillæg følger en Fortegnelse over Musikudtryk samt over de vigtigste Komponister og deres Værker tillige med en Tavle over Orkesterinstrumenterne.

De faa Indvendinger til trods, skal til sidst understreges, hvad jeg begyndte med at sige: den sunde og erfarne Behandling af Stoffet, der ikke alene former sig som en Videreførelse af Forgængernes Principper, -men samtidig skiller det overflødige ud og humørfyldt og klart gør Rede for det væsentlige. Ganske vist kræver denne, Skole et baade pædagogisk og fagligt Overblik fra Lacrerens Side, men man maa jo forvente, at moderne dansk Klaverpædagogik allerede har foretaget en Kovending, bort fra den Middelmaadighedens og Dilettantismens Trædemølle, som tidligere bidrog til at skade Musikpædagogens Anseelse.

Årgang 21/1946, nr. 01