Nye grammofonplader

Nye Grammofonplader

Ved Erling Winkel

Hermed bringe,- i de forste Anmedelser effer Krigen af engelske Plader. Endnu er Tilførslen knap, og Læserne maa derfor endnu smøre sig med Taalmodighed med Hensyn til Anmelderens Muligheder for at komme til at høre Pladerne og Forkandlernes Evne til at faa dem paa Lager. Til Genga-ld er man ikke mere -nødt til at tage »loyalt« Hensyn til mindre gode Materialer.

R. vangha?-1, willialns: 8yinf01,11 Nr. 5.

Vaughan Williams hører uden Tvivl til, de mest betydelige af Nutidens Komponister. Hans 5te Symfoni viser først og fremmest stor Beherskelse af Stoffet og Maadehold i Virkemidlerne. Det tematiske Materiale vil maaske forekomm,~ karakterløst og for enkelt. A~ligevel er der Særpræg over V ærket. Man mærker Williams' Arbejde med den ,engelske Folkemusik; Melodik og Tonalitetsfornemmelse er gennemsyret' af folkloristiske Elementer, uden at der er Tale om direkte Benyttelse af folkelige Melodier. Der er overordentlig Finhed og Frihed i det tematiske og kontrapunktiske Arbejde. Hovedvægten synes afgjort at ligge i Kompositionens Eenhed og Sammenhæng, som ogsaa de rent orkestermæssige klanglige og dynamiske Afskygninger indordner sig under. Værket begynder stilfærdigt med en Indledning, der over et mere intensiveret Mellemstykke (Gennem.fø

ringsdel) og en Art Reprise leder lige over i en ganske løst henkastet Scherzo. Derpaa følger en pathetisk og vidt udspunden Romance; som Finale benyttes en Passacaglia, der begynder ret livlig og bevæget, og som efterhaanden fortaber sig og dør hen., Satserne fører lige over i hinanden, og Helheden er præget af Ro og Klarhed, Velklang og Skønhed. Udførelsen skyldes John Barbirolli og Hallé Orkesteret, den synes lige som Optagelsen i det hele at -være aldeles mesterlig.

Brahins Klaverkoncert N-t-. _*».

If MV DR 8884-89;

Beethove~ Fiolinkoncert -MYII'DB 8821-26;

Tschaikowsky: Klaverkoncert Nr. 1.

,1121V DB 8922-25

Toscanini og N.B.C.'s Orkester optræder som Akkompagnatør i en Række interessante Optagelser. For at begynde med Mesterstykket: Brahms med Horowitz som Solist. Det kan næppe gøres bedre. Karakteren er helt igennem mandhaftig, og Værket faar den rette monumentale Rejsning; lad saa være, at man enkelte Steder savner lidt Lyrik. Knap saa enestaaende er Tschaikowsky falder ud. Lidt rigeligt med Rumklang, Finalen lidt haard i Betoni~ngerne, Mellemsatsen aldeles mesterligt spillet, Helheden naturligvis Kvalitetsarbejde. Beethovens Violinkoncert med Heifetz er igen aldeles pragtfuld og blændende virtuost spillet. I Optagelsen er dog Solisten. blevet den dominerende og fremtræder mere klart end Orkesteret.

Sch-ubert: Syji~foni Nr. 6, C-Dur.

MMYDR 897:Y-80

En aldeles straalende Orkesteroptagelse. Der er mange af Schuberts Arbejder, hvis Skønhed og Ynde man glæder sig over samtidig med at man undrer sig over, at, de ' ikke opføres hyppigere. Sir Thomas Beecham lader hver eneste Tone komme til sin Ret og faar London-Philharmonikerne til at musicere rent ud henrivende. Man kan diskutere det noget langsomme Tempo i Finalen, specielt det marchagtige Sidetema bliver ikke helt saa morsomt, som det sikkert er tænkt. Men ellers er alt frydeligt.

n'. A.mozart: fførnkvintet (mørn, violin,

2 Bratcher og Cello) K. V. 407.

Decca KD 1138-39

Et sjældent spillet Kamme ' rmusikarbej de, af -

vekslende og fintkomponeret, med Udnyttelse af

alle Hornets Muligheder. Udførelsen er i de bed-

ste Hænder hos Dennis Brain, Sidney Griller,

Philip Burton, Max Gilbert og Colin Hampton;

specielt Finalen har faaet det rette Humør over

sig. Ejendommeligt nok dominerer den »aabne«

Klang for Hornets Vedkommende. Optagelsen er upaaklaggelig.

W. A.Moz-art: Klaverkoncert B-Dur. -K. V. 450.

Decca -KD 1121-23

Kathleen Long har et udmærket Greb paa Mozart. Vel ejer hun ikke Fischers Sans for de pathetiske og vemodige Parder eller Casadesus' Elegance; men i det hele er det en frisk og fyldestgørende,Indspilning af dette Værk, dér lige som saa mange andre -af Mozarts sjældnere hørte Klaverkoncerter er god og værdifuld Musik. Orkestret dirigeres af Boyd Neel, der,,især understreger de dynamiske Stigninger virkningsfuldt, medens Pianostederne i det hele er knapt saa indsmigrende. Optagelsen er udmærket.