De sjældne instrumenter og fremtiden

De »sjældne« Instrumenter og Fremtiden

Af Sv. Chr. Felumb

Johan Bentzons Artikel i D.M. No. 1. foranlediger mig til at oplyse om Konservatoriets Stilling til dette Spørgsmaal. I min Egenskab af Blæser-Lærernes Repræsentant i Lærerudvalget har jeg gentagne Gange i Løbet af de sidste 10 Aar raabt Vagt i Gevær og søgt at klargøre, at den Situation vilde indtræffe, som altsaa virkelig nu er der. Med Aars Mellemrum har jeg samlet Eleverne og i et Foredrag »Hvorfor vil I alle være Pianister?« fortalt om Fremtidsmulighederne erhvervsmæssigt set. Og i mange Tilfælde har det baaret Flugt. Men for to Aar siden har Konservatoriets Bestyrelse taget Sagen praktisk op paa følgende Maade. Konservatoriet har købt Obo, Fagot og Horn og stillet et Aars Bifagsundervisning gratis til Raadighed for de Pianister -eller Violinister, der maatte have Lyst til at prøve deres Evner paa et Blæseinstrument. Resultaterne har været baade positive og negative, men Vejen er nu aabnet. Naar det viser sig, at en saadan Elev har Evner for det paagældende Instrument, kan han overgaa til dette som Hovedfag.

Det mærkelige er, at de Unge staar forbavsende uforstaaende overfor denne Chance, og at det i Virkeligheden kun er ganske faa, der har reflekteret paa Konservatoriets Tilbud. Her .mener jeg maa etableres, en Forstaaelse med de Klaverpædagoger, der underviser snesevis af unge Musikere. Jeg ved fra min Virksomhed som Kapelmester i Tivoli, hvilken Overproduktion, der er af Pianister. Hvad skal de opnaa. allesammen i den urimelig store Konkurrence? Er det ikke en Del af Klaverpædagogens Ansvar, naar han har en musikalsk veludrustet Elev, der maaske ikke har de helt store Evner for Klaveret, at raade ham til at søge Undervisning i et af de Instrumenter, der i de kommende Aar vil blive saa stærkt Brug for? Et Par ganske enkelte Eksempler fra de nylig stedfundne Besættelser af Pladser i Kapellet og Statsradiofonien: Oboisten Tofte Hansen og Fagotisten Breda:hl. jeg kan roligt tage mig selv med, der havde en saa klog Fader, der straks ved Beundelsen af min Musikuddannelse krævede Jmig, at jeg fandt et Orkesterinstrument.

Det skal ikke være min Opgave at gøre Propaganda for Konservatoriet, men blot i Tilslutning til Johan Bentzons bekymrede Udtalelser gøre klart, at vi har Lærere paa alle Blæseinstrumenter, der er nu ogsaa. Undervisning i Pauke og Janitscharinstrumenter. Der er Kammermusiktimer for de unge Blæsere, Orkesterskolens Arbejdsfelt vil blive udvidet, saa de unge Musikere ogsaa kan faa den fornødne Rutine. Kort sagt, man er klar til at modtage de, der har Lyst. Men hvor er de? Og hvem hjælper os med at gøre dem klart, hvilke Fremtidsmuligheder der er?