Radioraadet

Af
| Årgang 21 (1946) nr. 04 - side 57-57

RADIORAADET

Saa er det forbi med, at Kunsten er repræsenteret i Radioraadet!

Den 39. Marts 1946 udnævnte Undervisningsministeren i Henhold til Loven om Radiospredning 16 Medlemmer af Radioraadet for et Tidsrum af 4 Aar og blandt dem Redaktør Knud Ree, Esbjerg, i afdøde Otto Rungs Sted som Ministeriets Repræsentant paa den Plads, hvis Besættelse fra Radiolovgivninggens første Tid har været overladt netop Undervisningsministeren med den Begrundelse, at der var særlige kultuerelle og kunstneriske Opgaver at varetage indenfor Radioraadet, som ifølge Loven fastsætter de almindelige Principper for Statsradiofoniens Virksomhed og er ansvarligt for, at Udsendelserne er af alsidig, kulturel og oplysende Art.

Det skal ikke være nogen Hemmelighed, at dette Resultat er nedslaaende især for Musiklivet, der gennem Aarene har staaet fast paa det Standpunkt, at den ene Plads, som var levnet Kunsten indenfor Radioraadet, burde besættes med en Repræsentant for Musiklivet af den nærliggende Grund, at Musikken udgjorde den overvejende Del af Radioens Udsendelser, er Standpunkt som Undervisningsministeriet gentagne Gange har billiget, første Gang i 1930, da Ministeriet ligefrem, tilbød at udnævne en Musikkunstner som sin Repræsentant, hvilket af Grunde, som det ikke nu har noget Form aal at redegøre for, løb ud i Sandet, og senere i Form af Underhaandstilsaga som Svar paa gentagne kraftige Henvendelser fra Musikraadets Side.

Nu er det altsaa igen ikke sket, og det er ingen Trøst, at ogsaa Ordets Kunst, der hidtil har haft sin Talsmand, er forbigaaet, endsige at visse Overvejelser peger hen mod en stærkere Repræsentation af Kunsten indenfor Radioens Programudvalg.

Og saa kan man sætte sig til at tænke over Grundene og over, hvorledes man skal kunne genoprette den skete Skade, og efter at man har slaaet en passende Mængde koldt Vand i Blodet paa sig selv, siger man, at Radioraadet aabenbart fremdeles betragtes s om et politisk Forum, og at Tidspunktet bestemt maa være kommet til, at denne Tilstand hører op.

Et Blik paa Raadets Sammensætning viser, i hvor høj Grad, Tiden er løbet fra Radiolovens herhen hørende Bestemmelser. Hvad skal Pressen med 2 Repræsentanter i Radioraadet, og med hvilken jordisk Begrundelse vælger Lytterorganisationerne 6 - seks - Raadsmedlemmer? Som om ikke hele Befolkningen i Dag er Lyttere og i denne Egenskab er fyldigt og korrekt repræsenteret gennem 5 Medlemmer, valgt af Rigsdagen. Men det er maaske den gamle Snak om »Lytternes Penge«, der endnu spøger som Baggrund for denne Repræsentation.

En Radiofoniinstitution er Samfundseje, og dens fornemste Opgave er at afspejle Nationens Aandsliv med Oplysning og etisk og æstetisk Berigelse som Maal. I et demokratisk styret Samfund, er der intet at sige til, at den folkevalgte Rigsdag deltager i dens Styrelse, men saa maa det ogsaa være nok. Det maa være det Aandsliv, uden hvilket en Radiofoni intet er og intet bliver, der iøvrigt skal styre og bære Ansvaret med de højeste Resultater for Øje.

Det danske Musikliv bør i den kommende Tid samle sine Kræ-fter om at kæmpe for dette Maal i nær Tilslutning til andre ligesindede - og skuffede.'