Anmeldelser

Anmeldelser ved Bengt johnsson.

Praktisk Harmonilære - Generalbasspi!.

Det er en sand Fornøjelse at studere de 100 Generalbaskoraler, s-om. af de tvende Magistre Henrik Glahn og Søren Sørensen er udgivet hos Engstrbm og Sådring.

Denne Disciplin indenfor Musikteorien har til en vis Grad ikke været vurderet efter Fortjeneste. Saaledes som Teoriundervisningen oftest - i alt Fald herhjemme - dyrkes med en ensidig Læggen Vægt paa en skriftlig Løsning af Opgaver, naar man kun frem til et temmelig mangelfuldt og »stivbenet« Forhold til den harmoni Ske Sats inderste Væsen. Ved Generalbas' spil drejer det sig jo netop om at udfra en eller to givne Stemmer (el. Melodier) at forme en logisk og musikalsk uangribelig Sats paa staaende Fod. Sansen til at 'Overskue et harmonisk Forløb skærpes, Evnen til at lytte sig til, hvordan et saadant Forløb former sig udvikles. Det er lidt af en Gaade, hvorledes vi herhjemme er gaaet uden om dette frugtbringende Emne. Bortset fra et lille Tillægskapitel i Høffding's Harmonilære, har vi indtil Dato ikke besiddet noget saadant Materiale. Selve Generalbasskriften er jo til dels'velkendt fra en Række Harmonilærebøger ogsaa fra nyeste Tid, f. Eks. Hamburger og Godske Nielsen, der netop bygger paa Trinbetegnelser (I, II, 11I o. s. v.), mens H,5ffding benytter sig af de saakaldte Funktionsbetegnelser (T, 0, S o. s. v.). Hvilke af de 2 Systemer, der er bedst, kan diskuteres, i mange Tilfælde maa Funktionsbetegnelsen siges at være 'den mest udtømmende, men Trinbetegnelsen er for mange den lettest fattelige og i et specielt Tilfælde, den eneste brugbare, f. Eks. ved Analysen af en Sekvens: I-IV, II-V, III-VI. Hertil kommer et rent stilistisk Spørgsmaal: Indlevelsen i Barokkens Stil naas kun fuldtud, hvis man behersker og nøje ved, hvad der forlanges ved Akkordudfyldning af den givne Bas.

Riemann, der som en af de første, der i nyere Tid systematisk gik'ind for Træningen' i Generalbasspil, siger i Forordet til sin »Handbuch des Generalbass-Spiel« 1889: Das Generalbassspielen war etwa -bis zu Anfang des 18. Jahrhunderts eine Kunst, welche jeder wohlerzogene Musiker mit erheblicher Fertigkeit beherrschen musste«.

Riemann kommer derefter ind paa de rent praktiske Forhold i 18. Aarh.'s Musikfremførelse, der gjorde en saadan »Fertigkeit« nødvendig; Kapelmesteren, som tidligere dirigerede ud fra Cembaloudtog var i Stand til at »slaa General-bassen«, er nu rykket op paa Podiet, Akkompagnatøren bliver præsenteret for det »fulde« Akkompagnement; ja, han har det betydeligt lettere i Dag end i Fordums Tider. Men er denne »gaaen udenom« ikke en Fare, bliver man ikke let sløvet i sin musikalske Fornemmelse? Riemann siger senere: »Man hat dabei ilbersehen, welchen hohen Wert dieselbe, ganz abgesehen von ihrem nächsten praktischen Zwecke, als Erziehunginittel hatte.« Netop dette opdragende, der ligger i Generalbasspillet, er det, vi maa benytte os af i Musikeruddannelsen; ligesom vi med Kontrapunktteorien søger vort Forbillede enten i Palestrina- eller Bach-Kontrapunkt, maa vi suge N~ring ' fr a Barokmusikkens mest fundamentale Side: Generalbasien.

Udgiverne af nærværende Samling af Generalbaskoraler siger meget beskedent i Forordet, at de med det foreliggende Udvalg kun har haft til Hensigt at dække de Krav, der stilles til de musikstuderende ved Universitetet. Det tør siges, at en Samling som denne har Bud til en langt større Kreds, ja, kort sagt, til alle, der virkelig vil gøre sig den Ulejlighed at fordybe sig i Musikens inderste Sammenhæng. Det var f. Eks. ønskeligt, at Generalbasspil blev indført som obligatorisk Fag ved Landets samtlige Konservatorier og fr Cmfor alt, at Generalbasspil blev indført som Eksamensfag ved Organisteksamen (foruden de Fag, som man daglig undrer sig over, at denne Eksamen er gaaet uden om: Kirkemusikhistorie og Liturgi). ja, for en Musiker, der naturligvis kan harmonisere »paa Papirem, maa det være lige saa, afgørende at han kan sin »Generalbas« og dyrker dette Fag ved Klaveret .

Den nærværende Samling er ~ent pædagogisk inddelt i 6 Kapitler, der hver for sig danner en stilistisk Gru pe, repræsenteret m~d en Række p

Koralbøger, som f. Eks. Zinck, Breitendich, Freylinghausen o. s v.

Der gøres endvidere opmærksom paa, at Ka-

pitlerne ikke er ordnet historisk, men . progres-

sivt efter Sværhedsgrad. Men foruden dette rent

pædagogiske Formaal synes. Bogen mig samtidig

at være en udmærket Eksempelsamling, til Illu-

strering af 18. Aarhr.s evangelis ' ke Menigheds-

sang. Det er højst værdifuldt at blive konfron-

teret med de udvalgte Koraler, især fra de dan-

ske Koralbøger som Breitendich (1764), Schiør-

ring (1783) og Zinck's (1801), som er uhyre

sjældne. Bogklenodier; bortset fra de enkelte

spredte Eksempler fra disse Værker i Lau-bs: Om

Kirkesangen (1887) og Musik og Kirke (1914),

ejer vi ikke Nytryk af de nævnte Koralbøger.

(Hvornaar er mon Tiden moden til, at vi her-hjemme kan faa Nyudgaver, evt. Facsimiletrykheraf? Naar man tænker paa, hvad vore Nabolande rent udgivermæjssigt »gør ud af« sine Musikmindesværker, maa vi skamme os over vor ustandselig Negligeren af dansk Musik.) De 100 Generalbaskoraler har for saa vidt en dobbelt mission.

Den klare og smagfulde Gennemarbejdning af det foreliggende Stof kan ikke andet end sætte een i godt Humr. Uden at'være pedantisk skal .blot gøres opmærksom paa, om det ikke havde været nemmere og mere enkelt, om de afsluttende Bemærkninger bag i Bogen havde været sat foran eller efter hvert Kapitel; endvidere ~ynes mig Fremgangsmaaden ved Anvisninge~ paa speciellere beliggende Akkorder at være for omstændelig; Udgiverne inddeler Satserne efter Verslinier (som til Gengæld ingen Tekst har) og nummererer de enkelte,Akkorder efter de paagældende Linier. Havde det ikke været bedre at tælle efter Takter? I alt Fald synes jeg, at disse Anvisninger paa uregelmæssigere Stemmeføring burde have været anbragt som Fodnote paa den Side, hvor de hører hjemme. Man spares paa den Maade for at blade frem og tilbage og slide den ogsaa. fra Forlagets Side saa- smukt udstyrede Bog itu.

. Som det fremgaar af det ovenfor sagte, tør denne Bog siges at dække et haardt tiltrængt Behov i vor Musikundervisning, og man maa, haabe, at Generalbasspillet som praktisk Harmonilære maa. naa ud til en.langt større Kr~ds og der~ med afhjælpe- . de følelige, musikalske Mangler og Hemninger, som man Gang paa Gang møder hos Elever i Fru Musica's Kunst.