Grammofon / Dansk Musikeksport

Grammofon

DM bringer i sit næste nummer en oversigt over de grammofonplader av både dansk og udenlandsk oprindelse, som er indspillede, og som tildels allerede er sendt i handelen i udlandet, men som på grund av regeringens kulturfjendtlige valutapolitik for det overvældende flertals vedkommende ikke kan fås herhjemme. GH-SS.

Dansk musikeksport

Folketingsmand, Professor Flemining Hvidberg fremkom under Finanslovdebatten d. 15. November 1946 med følgende Udtalelser angaaende den danske Musiks Vilkaar:

»Jeg vilde saa efter saaledes at have talt om Videnskaben og dens Stilling paa disse Omraader gerne have Lov til ganske kort at omtale et andet Forhold fra en anden Del af det danske Kulturliv. Mange vil endnu erindre, at i Begyndelsen af dette Aar var der megen Tale om, at Danmark stod blegt i Udlandets Omdømme, og at vi - det tales der altsaa om fra mange Sider - burde gøre noget mere for at placere os tydeligere i det store Udland. Der er et Omraade af dansk Kulturliv, man i den Henseende maaske kunde pege paa, og det er Musiklivet. Jeg vil gerne spørge den højtærede Undervisningsminister, om det ikke er muligt at lade Statsradiofonien, som det er Tilfældet med andre Lande, optage Grammofonplader med dansk Musik med det Formaal at anbringe disse i de fremmede Landes Radioer, som Udveksling med de Plader, Statsradiofonien modtager fra disse Lande. Dette er den letteste Form for kulturel Propaganda. Bøger skal oversættes1 Malerier skal transporteres, men Musik kan gaa direkte i Radioen ud over hele Verden. Det er Komponisten Knudåge Riisager, som i nogle Artikler, sidst i »Tidsskrift for Radio«, Oktober 1945, har gjort opmærksom paa denne Sag. Der kan henvises til, at f. Eks. Sverige er langt fremme med denne kulturelle Propagandaform, og at den forlængst er praktiseret i U.S.A. og England, men at Danmark i denne Henseende er langt tilbage. Man kunde maaske henstille til den højtærede Undervisningsminister, om der ikke her var en Opgave, som ikke er Iøst paa en saadan Maade, som den burde løses.

Jeg vil endvidere sige, at hele Spørgsmaalet om dansk Musik paa Grammofonplader ligger overmaade vanskeligt for dansk Musik og for danske Komponister. Forholdet er jo det, at de danske Grammofonselskaber optager Musikken paa Voksplader her og sender denne Optagelse til Fabrikker i London, hvor Matricen frenistilles i Staal, og derefter støbes den Plade, der sælgestil Publikum. Men paa Grund af at Indførelse af Grammofonplader er undergivet Valutarestriktioner, er det ikke muligt at indføre disse danske Plader til Danmark, fordi man først og fremmest bruger sin Valutatildeling til Indførelse af klassisk Musik, hvoraf der ikke svares Afgift til Komponisten. Dette medfører, at danske Komponister og dan.ske Kunstnere, der faar Licens ,af Pladesalget, ganske mister deres Erhvervsmulighed ad denne Vej. Naar der ingen Plader kommer hertil, sælges der heller ingen Plader, og Licens opstaar ikke. At starte en Produktion af danske Matricer, det vil sige Matricer nied danske Komponisters Værker eller Værker, indspillet af danske Kunstnere i England uden at kunne reggne med Salg af disse Plader i Danin,,ark, er utænkeligt, da disse Pladcinaturligt nok endnu ikke har et Marked i England, der vil kunne bære Produktionen. Hvis man derimod kunde indføre disse Plader hertil, vilde der tillige kunne sælges noget i England, hvilket betyder Propaganda for dansk Musikkultur i England.

Jeg kan desværre ikke fortsætte, da rnin Tid, er udløbet, men jeg henstiller altsaa til den højtærede Undervisningsminister, at han tager hele det Spørgsmaal, jeg her sidst har nævnt, op til Overvejelse.