Musiklivet

Af
| DMT Årgang 22 (1947) nr. 01 - side 18-23

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Musiklivet

Sagadrøm

av Gunnar Hecrup

Der var engang, da man kun kunde gøre sin musik kendt ved selv at spille eller synge den. Så fandt inan på at skrive musikken op og av, og endelig lærte man at trykke musik. Indtil den allernyeste tid kunde man kun lære musik at kende ved at være i stue med mennesker, der spillede den, eller ved selv at spille, og det var kun de mennesker, der spillede, der købte den trykte musik.

De tider er forbi. Musikken er ikke indesluttet bag koncertsalens vægge eller avhængig av et instrument; musikken kender ingen grænser, den når ud til den musikinteresserede, hvor han end findes. Og har et sådant menneske fattet en virkelig interesse for musik, føler han det soni en nødvendighed at eje en trykt udgave av de værker, han holder av, selv om han hverken kan spille stry-gekvartet eller orkester. Og i endnu højere grad end amatøren er den professionelle utilfreds med blot at høre, han vil se den musik, han skal fatte interesse for.

Ønsker man derfor i vor tid et stykke musik kendt, går ingen vej udenom den let tilgængelige, let håndterlige, økonomisk overkommelige trykte udgave, kort sagt det lille partitur. Vel er radio og grammofon vigtige agitationsmidler, men den fulde fordybelse nås kun, nar man fortiden musikken i højttaleren har værket i hånden.

Dansk musikliv har her en av sin mest skæbnesvangre mangler. En udlænding må det forekomme ufatteligl, at av vor store komponist Carl Nielsen findes av større værker udkomet på danske forlag kun 4. og 5. symfoni samt blaeserkvintetten udgivet i lille partitur. Carl Nielsens andre partiturer kan enten slet ikke fås, eller også kun i fantastisk dyre og fantastisk upraktiske udgaver, som kun offentlige institutioner har råd til og eventuelt kan få lov at købe. Av disse værker findes endda en stor del på plade, andre er ved at blive indspillede, det gælder således strygesuiten, 3. strygekvartet 2. symfoni, Heliosouverturen, Sagadrøm m.m.

Det nytter ikke at gå udenom den direkte anklage, hovedansvaret i denne sag har Wilhelm Hansens musikforlag, der forvalter størsteparten av vor musikalske kulturarv. Det er muligt, at der ikke her ligger nogen stor forretning, men hvis ikke engang det forlag, der ejer Carl Nielsens musik, tror så meget på den, at det vil udsende den i tidssvarende udgaver, hvordan vil det så bære sig ad med at overbevise en verden om Carl Nielsens geni. Hvis det så endda var bekosteligt at udsende disse udgaver, men alle de nævnte værker og en lang række andre foreligger allerede trykt, oftest i forbilledligt stik, og kan uden stor kapital fotograferes ned i det rigtige format.

Jeg hørte ordet papirmangel. Ja, men når et forlag har papir nok til, i et forsøg på at udnytte en øjeblikkelig situation, at udsende nye udgaver i tonsvis tv klassisk musik, så måtte også én ton kunne avses til at røgte en kulturopgave, hvor forlaget har absolut monopol. Ved De, at av ét eksemplar av Beethovens klaversonater kunde der blive langt over hundrede lommepartiturer av Carl Nielsens Ssagadrøm?

Der var engang, da Wilhelm Hansen var et kulturelt fremsynet forlag, det var dengang det bl. a. udgav rub og stub av det unge forkætrede brushovede Carl Nielsens musik, dengang var der kulturel linie og fremdrift i forlagets arbejde. Men den tid ligger nu snart 50 år tilbage. Wilhelin Hansen er et privat foretagende, det er rigtigt, men det er også en institution, der har tjent dansk musikliv, og som har vokset sig stor og økonomisk stærk gennem den næring, dansk musikliv har tilført den.

Derfor har Wilhelin Hansen forpligtelse, ikke blot overfor Carl Nielsen, men også overfor den unge danske musik. De unge komponisters skaberkraft skal følges op med udgivelser, de skal ikke have en tilfældig almisse i ny og næ i form av trykning av et eller andet isoleret værk, de skal have alle deres hovedværker udgivet. Begynd med en eller to av vore fremragende begavede, unge komponister, send deres musik jorden over. Det er den eneste måde, hvorpå et marked kan oparbejdes. Andre mennesker og andre forlag vil da få mod til at følge efter med andre komponister.

Et så stabiliseret, et så stærkt firma kan altid med en smule kløgtighed tage et par procent hjem på sine penge; men uden selvstændighed og kritisk musikalsk evne, uden overevisning og tro til dansk musik øves ikke den indsats for dansk kultur, som vi til ære for forlaget venter av det.

Danmark

Denne rubrik vil i de kommende numre blive udvidet med avsnit for provinsen, norden og udlandet.

// Københavns kommune har bevilget 40.000 kr. til lødig underholdning i sommeren 1947 i byens parker. Programmet skal bestå av vise- og musikaftener ved yngre kunstnere.

// Under navn av »Arte« er der åbnet en landsomfattende koncertdirektion og solistbureau under ledelse av forretningsfører Eriksen. »Arte« har taget sit udgangspunkt i arbejderbevægelsen og har som ideelt formål at tilfredsstille det la I tente kulturbehov i hele den del av den brede danske befolkning, der ikke umiddelbart kommer i forbindelse med musik og kunst i det hele taget. »Arte« søger derfor at samle så store krese av befolkningen som muligt i et vidt forgrenet foreningssystem tilknyttet »Arte«,

// Universitetskaféen i København har genoptaget sine kammermusikopførelser i restaurantlokalerne.

Musikfester o.l.

// Llangollen international musical Musikkonservatoriet eisteddfod 'Wales, 11.-15. juni 1947. Til denne amatørkorkonkurrence indbydes alle verdens, kor. Korene er delt i- 3 grupper: l. blandet kor (50-,60 st.), b.undne L, opgaver: Byrd: Ave verum corpus, Dydd: Close of day. 2. kvindekor (5-30 st.), Bach: Et misericordia~ Britten: This little babe. 3. mandskor (25-30 st.), Viådana: 0 sacrum convivium, Treharne: , Hey, nonny no. - Endvidere skal korene synge en sang på deres eget sprog. Tilmeldelsesfristen slutter d. 28/2. Alle yderligere oplysninger i British Council.,

// »Det internationale selskab for ny musik« avholder i 1947 sin årlige musikfest i KØbenhavn i dagene fra d. 29. maj til d. 5. juni. Programmet vil omfatte to orkesterkoncerter og tre kammermusikkoncerter, hvorav dog den ene vil finde sted i Lund.

// »Archives internationales'de la danse« (AID), hvis grundlægger og ledende kraft er Rolf de Maré, har indbudt til den 3. internationale balletkonkurrence, der skal finde sted i Stærekassen i begyndelsen av juni 1947. 1. konkurrence fandt sted i Paris 1932, den 2. i Stockholm under krigen.

Det kgl. teater

// Operasangere ved Det kgl. teater Else Brems, Edith Oldrup, Marius Jacobsen og Thyge Thygesen er udnæVnt til kongelige kammersangerinder og -sangere.

// Det kgl. teater har i december opfØrt
fØlgende 11 balletter for Covent Gardens
direktØr David L. Webster: Festpolonaise,
La valse, Fugl FØnix, Svanesen, Petrdsjka,
Qarrtsiluni, Våren, Amors og balletm * esterens luner, Giselle, Konservatoriet (1. akt)
og Napoli. Der er tale om et balletgæste,-
spil i London efteråret 1947.

// Komponisten, professor dr. phil. Knud Jeppesen har fået sin opera »Rosaura eller kærlighed besejrer alt«, libretto efter et sujet fra Goldoni, antaget til opførelse på Det kgl. teater.

// Kgl. kammersanger Thyge Thygesen har taget et halvt års orlov fra Det kgl. teater for at kunne optræde i udlandet.

Radio

// Radioens overskud var i 1945 gået tilbage til 818.000 kr. Der er mulighed for, at overskuddet.helt forsvinder i 1946.

Universiteterne

// Dr. phil., organist Knud Jeppesen er udnævnt til professor i musikvidenskab ved Aarhus universitet.

Musikkonservatoriet

Følgende elever har bestået Musikkonservatoriets store eksamen: Jørgen Larsen, Poul Rovsing Olsen (begge med udmærkelse)'; fru Jolanda Rodio og Alla Schou.

Personalia

Fhv. forlagsboghandler, pianist Bjørn Erichsen har av den danske forlæggerforening fået tilkendegivelse om, at han vilde være blevet ekskluderet av foreningen på grund av grove landsforræderiske forhold, såfremt han ikke i forvejen havde udmeldt sig av foreningen.

Forlagsboghandler, pianistinde fru Karen Hartmann-Bornebusch er blevet ekskluderet av foreningen på grund av sit medlemsskab av DNSAP m. in.

// Skoleinspektør, cand. theol. Kaj Oluf Buch har trukket sig tilbage fra sti.llingen som Studentersangforeningens vicedirigent; posten er blevet overtaget av kommunelærer Svend Saaby.

// Kapelmester S-v. Chr. Felumb har overtaget formandsskabet i »Studentersamfundets arbejderkoncerter« efter redaktør Carl Behrens' død.

// Arbejdernes oplysningsudvalg i København har ansat adjunkt Frits Haase som leder av det musikalske arbejde.

// Den blinde musiker Niels Børge Mø1ler Nielsen har som den første blinde bestået Musikpædagogisk eksamen og er dermed statsprøvet musikpædagog.

// Operasanger Aksel Schiøtz blev d. 6. december 1946 opereret for en svulst på hørenerven. Professor Olivecrona i Stockholm foretog operationen, der var meget langvarig, men forløb godt. Sangeren er hjemkommen, og hans helbredelse går hurtigt frem, men vil dog endnu strække sig over måneder.

Dødsfald

// Pianisten Henrik Knudsen, i mange år en nær ven av Carl Nielsen og en søgt og fremragende klaverlærer såvel ved Musikkonservatoriet som privat, døde den 16. december, 73 år gammel.

Fødselsdag

Sanginspektør, organist og komponist J. L. Emborg fyldte den 22. december 70 år. Sanginspektør Einborcs, ta«er efter z:, t,

mange års 'utrætteligt virke for den danske skolesang sin avsked fra sanginspektørembedet den 31. juli 1947.

Jubilæ-er

// Komponisten, kgl. kapelmusikus Siegfried Salomon fejrede den 1. januar 40 års jubilæ,,um. i Det kgl. kapel.

// Lederen av Wilhelm Hansens kon-

certbureau, fru Foberg Petersen, har fejret 40 års jubilæuni i firmaet.

// Kgl. koncertmester Peder Lynged havde d. I. januar været koncertmester i 25 år i Det kgl. kapel.

I

Legater

// Koncertsangerinde Gudrun Tuxen har fået Rundskuedagens studielegat.

// Dansk komponistforenings jubilæumslegat er for 1946 tildelt komponisten Erling Brene med 1000 kr.

// Komponisten, professor dr. phil. Knud Jeppesen har fået det anckerske legat på 2200 kr.

// Bestyrelsen for Det kgl. dahske mu-

sikkonservatorium har uddelt legater til

nedennævnte 22 unge kunstnere: Violinist

Sigvald Michelsen (1600), sanererinde Gud-

run Tuxen (1400), pianist Eyvind Møller

(800), Jørgen Larsen, Lisbeth Knudsen,

Karen M. Sterup-Hansen, Estrid Bruun

Jørgensen, Jørgen Hammergaard, Stanlev

Carlsen, Erling Knudsen, Grete Skød, Bel-

n

lis Christiansen, Bodil Petersen, Karen Weeke Lersey, Synnøve Lønqvist, Vibeke Warlev, Gerda Harbom Reeh, Arne Licht, Holger Jacobsen, Lis Hovg-aard, Astrid Skar, Johanda Rodio.

Opførelser av moderne musik i København, efter-

året 1946, 1

En oversigt ved Søren Sørensen

Den følgende oversigt over moderne musik, udenlandsk såvel som hjemlig, omfatter værker, der er opført ved offentlige koncerter i København og i den danske radio i tidsrummet fra 1. aug. 1946 til nytår 1947. Hvor meget, der bør tages med i en sådan oversigt, må bero på et skøn, komponister som Debussy, Carl Nielsen, Sibelius og deres jævnaldrende er således ikke medtaget. Jeg har endvidere forsøgt at sætte grænsen for optagelse ved den rent underholdende, »lettere« musik og ved de dermed beslægtede, inere specielle genrer (honnørmarcher for blæseorkester o. I.). Kor- og solosange er samlet i et særligt avsnit til sidst, og kun komponisterne er nævnt for ikke at give listen en for hård belastning ved de mange sanges overskrifter. Solosangene er delt i to grupper, eftersom komponisten har fået opført én eller flere sange.

Da stoffet er stort og kilderne spredte og stofvalget tilmed skønsmæssigt, giver listen sig ikke ud for at være fuldstændig. Det må også bemærkes, at en del av de nævnte værker er opført flere gange, idet de foruden ved offentlige koncerter er fremført ved foreningskoncerter (kammermusikforeningen, gymnamusa o.l.).

De anvendte forkortelser turde være almenkendte. Der kan dog være grund til at nævne, at kl. betyder klaver, mens el. betyder klarinet, og at str.kv. betyder strygekvartet, mens bl.kv. betyder blæserkvintet, samt at blandet kor er forkortet til bl.-k. og mandskor til m.-k.

I. Udenlandsk:

Samuel Barber: Exeursions, kl.

Béla Bartók: Tånedalok (4 danseviser,

1929), 1. gang.

Arnold Bax: Ouv. til en -Picaresk komedie. Jean Binet: Kaval, fl. og ~-l.

- .- 2 stykker, obo og kl., op. 41 (1946), Karl-Birger Blomdahl: Trio, obo, el. og

b

f ag.

A. Caplet: Improvisation, vle.

Aaron Copland: The cat and the mouse,

kl.

To stykker av ball. »Billy the Kid«,

1. gang.

Fr. Delius: Concerto, vle.

M. Durufle: Trio, fl., vl. og kl.

H. Dutilleux: Sonatine, fl. og kl.

Arne Eggen: Fragment av op. »Olav Lilje-

krans«.

Gunnar Ek: Scherzo, ork.

Jean Francais: Cinq Portraits de jeunes

Filles, kl.

Gunnar de Frumerie: Pastoralsuite, fl. og str.ork.

-- - - Chaconne, kl.

Hans Gal: Lilliburlero, ork.

Ph. Gaubert: Nocturne og allegro scherzando, fl. og kl.

Albert Henneberg: Lille kvartet, fl., obo, cor. og fag.

11

Paul Hindemith: Str.kv. Es (1943).

chevrel fl.solo.

- . Sonate nr. 1, vl. og kl.

- -- * Symfoni, str.ork. (1941), 1. gang,

Jacques. Ibert: Trois -Wces, bréves, bl.kv.

Mieczyslaw Karlowics: Episode på karnevallet, symf. digt, 1. gang.

Tadeusz Kassern: Koncert, sopr. og ork., 1. gang.

Aram Katsjaturian: Toccata, kl.

Uuno Klami: Karelsk rapsodi, ork.

Lars-Erik Larsson: Lille serenade, str.ork.

Bohuslav Martinu: Concerto, fl., vl. og ork., 1. gang. 4 Etudes rytmiques, for vl. og kl. Trio sonate, fl., vla. og, kl.

Olivier Messiaen: Quatour pour la Fin du Temps, vl., vle., el. og kl.

L. Moyse: Burlesque, fl. og kl.

Darius Milhaud: »Le b2euf sur le toit«, Cinema fantasi, vl. og ork. Scaramouche (1935), 2 kl.

Gbsta Nystroem: Rondo capriccioso, vl. o er kl.

~2,

Marcel'Orban: Sonatine, 2 fl.

Sergej Prokofjef: Gavotte og valse lente, op. 95, kl.

Sonate nr. 3, op. 28, »d'apres des vieux. cahiers«, kl.

Sonate nr. 6., kl. Sonate nr. 7, kl. Prélude op. 12, suggestion diabolique, marche op. 33, gavotte, kl.

Str.kv. nr. 2, op. 92, 1. gang.

Udtog av den symf. suite »Løjtnant Kijé«, ork.

Allan Rawsthorne: Kone., kl. og ork., 1. gang.

B. Reichel: Trio, 2 fl. og vla.

Hilding Rosenberg: Symph. conc., obo, fag., vl., vla., ork., op. 65.

Edmund Rubbra: Sonate nr. 2, vl. og kl.

Pierre Segond: Introduktion og rondo, fl. og kl.

Dmitr! Sjostakovitsj: Andantino av »Danses fantastiques«, op. 1, ork.

Polka av ball. »Guldalderen«, ork. Sonate op. 40, vle. og kl.

Str.kv. nr. 2 op. 69.

Symfoni nr. 1, f-moll, op. 10.

Symf. nr. 9, es-dur, op. 70, 1. gang.

Igor Stravinsky: Ildfuglen, suite, ork.

- : Orkestersuite nr. 2.

- : Petrusjka-suite, ork.

Danse Russe, vl. og kl.

Trois piéces, el.

Sonate, kl. (1945), 1, gang.

André Thiriet: Musique en'trio, fl., vla. og kl., pour le songe d'une nuit d'été (Shakespeare).

Ernst Toch: Divertimento op. 37, nr. 2, VI. og Vla.

Alex. Tsjerepnin: Autour des montagnes

russes, kl.

H. Villa-Lobos: The three marias (tre stjerner), kl., 1. gang.

John Ward: Five short, inventions, kl.

Dag Wirén: Serenade, str.ork.

-- : Tema ni. var., op. 5, kl.

Vaughan Williams: Fantasi over et tenia av Tallis, str.ork.

Fra aviser og tidsskriftexr

, ved ~.17agn Jensen

Denne rubrik vil i de kommende numre

blive udvidet med stof fra nordiske og

udenlandske tidsskrifter.

// Den norske nmsikuge 290.-26. maj

1W. Sv. Westergaard gir en interessant oversigt over den norske musikuges fol-]øb. Begyndelsen ,,ar ikke smigrende for os danske. Ved modtagelsen på kajen al . iede ingen, hvem der kom, og endnu få tinier før bådens ankonist var indkvarte.ringen ikke fastlagt. Nogle dage senere av

;n,

e

h O""Idt Det kon,,feli-e Teater li forestillin"" for de norske gæster, nien glemte at reser

,I,

vere plads til deni. ""Aled nød og næppe lykkedes det at få -,,ille nordmændene ind, men flertallet måtte stå ol). Pressen v.,ar overhovedet ikke indbudt.

som musikugens arrangører nævnes en

1,ang række institu~ioner og foreninger,

nien det oplyses ikke, hvordan ansvaret

fordeler si-. Det skulde nødic~t spille no-

«en rolle ""for fastlæggelsen av prograni-

merne, at et bestenit musikforla funge-

9

i-ede som musikuc~cns sekretariat, og at det havde en repræsentant i dens øverste ledel Se. finidlertid er av- de freniførte vanker omkring 35 trykt hos NN-Vilhelin Hansen eller dets filial, Norsk Musikforlag, mens mindre end 10 er udkomniet hos konkurrenten, Musikk-Huset, o«y 6 endnu

~~1

ikke trykt. Wilhelin Hansen bem-ttede end-

videre sin stilling som musiku ens sekre-

9

tariat til at ledsage det udsendte prograin

I -

med et katalog: »N-vere norsk iiiusik« (nicd kronprinsp-arret på forsiden!) For det første steninier denne reklanie ikke,, helt med det skær av idealisme, som fra arrangørernes side var lagt over musikulgen. Fol- det andet burde e t sådan betitlet katalog freintræde som et fyldigt udvalg av nyere norsk musik og ikke blot optage de kompositioner, der tilfteldigt. er trykt hos Wilh. Hansen, hvorav endda manige for,-ældede og koniplet w-erdiløse ting

Hidtil har det v,,an-et kutynic, at de frerninede musikorganisationer sendte en række v,,,-erker hertil, blandt hvilke de danske arr~ingører så foretog et skønson,,t

Zn

tidvalg. Dette har ikke givet nogen garanti

z,

for, at prograniudvalget virkelig har gen-

nemgået det tilsendte inateriale med fol,-

nøden onihu. Publikuni har krav på ,d

vide, hvein der h,,ir ansvaret for udvalget.

(Land og folk 13/f,, og 1946).

I

Kimdåfle Riisarler, der var medlein -av prograniudvalget, fortæller, at nordniændene havde tilsendt et meget onifattende materiale. Prograniud,..,alget snakkede så med de respektive kapellilestre om tingene. Fx. rådede kuli Statsradiofonien over et kor, hvorved korkompositioner strax var placeret. Såvidt Knudåge Riisa ger.

Bjøriz Hjelmborg var av det norske »Aftenposten« blevet opfordret til at skrive en

kronik om musikugens norske kompositioner. Orn disse vaerker er en fuldgyldig repræsentation både for norsk rnusik som helhed og for de enkelte komponisters produktion er vel tvivlsomt. Dertil var udval-""et hverken tilstrækkeli~s talri-t eller tilstr,--ekkelig alsidigt, og vægtforholdet inelleni komponisterne, som det tegnede si,, her, kali næppe heller øre krav 1)å alnien -v Idighed. Trods en for orkesterværkerne -uheldig udførelse - ikke smigrende for værtsfolkene - fik nian et stærkt indtrvk av den norske musiks gode kvalitet. Kunde nian ofte sukke lidt over, hvor alvorl Lgt nordniændene tar sig selv, respekt

:I

a-dvang de én. I modsætning til danske komponister øser nordniændene (stadig) av en rig folkloristisk kilde, i)å linie med, hvad der er foregået i andre egne av Europ,,i. ,Men det kali også «-~øre musiken lidt

~21 b

vel national, lilesoni komponisterne i fol,

høj grad bindes -tv den norske folketones

tonalitet. Herefter følefer en kort genneni-

b

'gang av de enkelte værker, noget nær ide-

l, Z"", -:I

.alet av musikanmeldelse. Artiklen slutter ine( at udtrykke habet om en gensidig befru-rtning av norsk og dansk musikliv. (Aftenposten ' ' 1946).

Også blandt de norske gærster skulde der v,ære utilfredshed med musikm~ens forløb --- man v--,,ir niod programmet, fandt ikke, det gav virkelig indtryk av ny norsk ni Lisik. -Med disse erfaringer in niente vilde det v,,.cre naturligt fremtidig at lade de respektive I.,,indc,,s egne organisationer vælge de værker, der skal ,rive nationalt udtrvk for den moderne musik.

// Hovedeninet fol- efterårets i-nusik-

artikler har været, nødvendigheden av en

aktiv kulturpolitik på nitisikens omritde.

Det csælder s.,,erli~,~ udlandets katastrofale

ukendskab til Danniarks musikktilttir ---

en uvidenhed, vi selv er skyld i. De nylig

oprettede inforimtitionsburea Lier el, ikke i

stand til ,-d tilfredsstille forespørgslerne av

mangel på materiale. Der findes liverken

noder, gra1111110fo'n-plader eller bøger, der

,gir et o N'erl)lik over (kansk

musik.

Til Iøsnin« av disse problenier foreslås det, at staten overtar reproduktionen, at radiofonien avliolder koncerter med dansk musik, særlig nutidig, og at radioens tekniske apparat tages i brug til fremstilling av graminofonpladeserier (f. x. av wæ-viite

koncerter).

De vi,-Aiaste artikler ir:

Radioen som reklanzefoi- Dunmark.

komponisten Sv. E. Tar ,år ind for

p.

»Ekstrabla,dets« forslag oni en række Iø-

I

(lige storkoncerter i radioen. Forslag om en ny orkesterordning, jvnf. DM januar

1940, »Politiken»s kronik 1946 og

Ekstrbl. 13/s 46.

Forømmer radiofonien totalt støtte til den nye danske musik? Enquéte Då grundlag av en anmeldelse av Karl Bjarnhof. (Soe. Dem. 14/9).

Dansk musik som kulturgesandt. Professor E. Abrahamsen efterlyser initiativet til organiseringen av ung dansk musik som kulturgesandt. (Berl. Aft. ""»/lo).

Radioen som kulturgesandt. Komponisten Knudåge Riisager svarer prof. Abrahamsen og retter skytset mod radiorådet. (Berl. Aft. ""/lo).

Dansk musik ud i verden. Redaktionel artikel foranlediget av en tale i folketinget av prof. Hvidberg. Se grammofonsiden. (Nat. 18/11).

Valutamangel og kulturpropaganda. Mag. art. JUrgen Ba Izer sætter grammofonpladeproblemet i forbindelse med den kommende internationale musikfest i Kbhn. (Ekstrbl. 21/12).

Pengene eller livet. Knudåge Riisager gentar kravet om en systematisk kultureksport som et nødvendiget led i nationens selvhævdelse. (Nat. 29/12).

En vig ig begivenhed var folketings-mand Alsing Andersens indlæg i den fortsatte finanslovdebat 4. november, hvor han fandt tiden inde for en statsovertagelse av den private læreanstalt »Det kgl. danske Musik-Conservatorium«. Det må i denne forbindelse nævnes, at konservatoriets bestyrelse har indsendt et andragende heroin til undervisningsministeriet; baseret på et udkast fra lærerforeningen. Samtidig har konservatoriets elevråd indsendt en resolution til ministeriet. For tiden foregår forhandlinger i et udvalg, bestående av konservatoriets bestyrelse, to repræsentanter for lærerforeningen og repræsentanter for ministeriet. Enquéte i »Soc. Dem.« 6. november og »Land og Folk« 18. nov. 1946.

Meget å propos bringer sidstnævnte blad den 11. november en kronik av komponisten Finn Høffding om musiklivets organisering i Sovjetunionen. »I alt, hvad Sovjetunionen gør for musikens trivsel, mærker man en indstilling, der betragter musiken ikke som i visse andre lande som en luxus, man for skams skyld må avfinde sig med, men som et kulturgode av højeste rang«, skriver Høffding. »Med et vist vemod tænker man på vort hjemlige snart 80 år gamle konservatrium og de beskæmmende forhold, det må kæmpe med.«

fi Det si ngende- Wales. Knudåge Riis-

y

ager skriver om den walisiske befolknings

store musikalske begavelse i forbindelse

med de store nationale fester for nylig.

(Nat. 25. august). Samme sted avtrykkes.

Riisagers indledningstale i radioen til

»Propagandaugen for den levende. musik«.

(Nat. 2/9)

fi Den straffede vellystning. I anledning av Det kgl. Teaters genopf ørelse av Mozarts »Don Juan« gir musikhistorikeren Sigurd Berg en karakteristik av titelpartiets 1G fremstillere siden førsteopførelsen 1807. (Ekstrb I . 4/10).

fi Digteren og musiken. Jørgen. Bentzoiz skriver om sin morbror, Holger Drachmann's forhold til musiken og komponisterne. (Århus stift. 10/lo).

fi Danske symfoniorkestre er en historisk oversigt av red. Niels Friis. (Fyn.,~ stift. 22/10).

fi Nye toner? Jørgen Bent-zon søger at belyse de vilkår, hvorunder den nye efterkrigsmusik kommer til at virke. Konklusionen er, at netop på grund av tidens latente trusel mod hele vort kulturliv er bevarelsen og videreførelsen av de store kulturværdier nu niere end nogensinde en hjertesag. Artiklen skitserer et sociologisk tværsnit. (pol. 29/11).

// I serien »Nulevende danske kompo~ nister« bringer organist Kjeld Boesen en artikel om Knudåge Riisager (Haslev 21/6).

// Næstvedorganisten Johan Adam Kry-

zn

gell (1835-1915) vies en kronik av Kjeld Boesen (Holbæk Arnts avis ""s/g).

Årgang 22/1947, nr. 01