Radio

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 02 - side 40-42

Radio

af Vagn Andersen

Tænk paa Provins111tteren!

Lad os spørge med det samme: Er den danske Radios Musikudsendelser beregnet for København eller for hele Landet? Hvis de kun er for Hovedstaden, kan man tilgive det manglende Initiativ, for der kan man tilfredsstille sin Musikhunger gennem Koncertbesøg. Men skal Musikudsendelserne dække en Provinslytters Musikbehov, - og det skal de selvfølgelig! - maa det sieres straks og ubønhørligt, at han bliver en aandelig Muselmand, saaledes som Tilstanden er i øjeblikket. En saa ufattelig Mangel paa Foretagsomhed og Idé skriger mod Himlen. Største Delen af Landets Musikpublikum faar sine musikalske Oplevelser gennem Radioen og skal gennem den have sin musikalske Horisont udvidet.

Hvorledes røgter Radioen denne Opgave? Slettest inuligt! - simpelthen! De musikalske Oplevelser er faa og omfatter ofte almindelig kendte Værker (Beethovens Violinkoncert i frisk Erindring). Musikudsendelser af Interesse ligger ofte paa umulige Tidspunkter. Kammermusik sendes f. Eks. Lørdag Eftermiddag lige ved Middagstid (o. Kl. 18) eller sent paa Aftenen (Kl. 2215). Hvorfor maa den gode Musik ikke faa, en idetinindste omtrent

10) Louise Sahlgreen (1818-91), mest berømmet for sine komiske roller.

11) Komponisten og kritikeren P. Scudo (1806-64) var musikalsk medarbejder ved tidsskriftet »Revue des Deux ~,klondes«, hvor han skrev musikalske. kronikker fra ind- og udland.

1*2) Casino-teatret i Amaliegade, Folketeatret i Nørregade, Alhambrateatret på Frederiksberg og Vesterbros teater havde alle fast orkester.

ligeberettiget Stilling med Underholdningsmusik og andet Pjank og af og til komme frem mellem Kl. 1930 og 22? Er det Meningen, at man skal straffes, fordi man er kommet lidt længere end til »Fyrtøjet« og »Grossmiitterchen«? De Herrer i Musikafdelingen skulde engang stifte Bekendtskab med det Publikum, der samles i Provinsens Koncertsale, og se, hvor Folk af alle Aldersklasser og alle Samfundslag kommer for at høre god Musik.

Chancerne for at faa udvidet sin musikalske Horisont gennem Radioen er nærinest lig Nul. Maeister H elmborg har holdt 3 c-rode Foredrag for den almindeligt musikinteresserede Lvtter om musikalske Problemer. Der har været 2 gode Foredracr i Serien »Musikerprofiler«, men de har ligget paa et daarligt Tidspunkt Søndag Eftermiddag, hvor Folk enten er ude paa Ugens rekreerende Spadseretur eller er forsamlet om det livgivende Kaffebord. Hvorfor lader man iøvrigt ikke disse Foredrag korrespondere med en Koncert Søndag Aften eller (hvilken Utopi:) flere Koncerter i Ugens Løb. Det er jo et stærkt begrænset Indtryk, man faar af en Komponist. gennem de faa Grammofonplader, der bliver Tid til under Foredra,~'et.

Hermed rører vi ved en anden væsentlig Fejl ved Musikprogrammerne: der er ingen Linie i Udsendelserne, men det maa vi behandle indgaaende i en senere Kronik. Man har Indtryk af, at et hæderligt Musikprogram og ei ganske enkelt Musikforedrag bliver smidt ind paa inaa og faa i et Program, hvor det ikke skader for meget og endelig ikke tager Tiden fra Underholdningen, som er Alfa og Omega i den danske Statsradiofoni. De Herrer i Musikafdelineren skelner dog vel selv mellem god og daarlig Musik? Man forestille sig, at de Herrer var henvist til at nære deres Musikhunger gennem Radioen! Hvorfor ustandseligt pumpe daarli«IF Musik ind i Lytterne? Hvorfor ikke anvende lidt fikse Anretninger og (forsigtige) pædagogiske Metoder? Og hvorfor sjofle de lidt viderekomne paa det groveste?

9/1. Aarets første Torsdagskoncert blev dirigeret af Odd Grdner-Hegge, der indledte med Brandenburgerkoncert Nr. 3.

,I",

Derefter kom Ingebj,5rg Gresvik som Solist i Beethovens Klaverkoncert Nr. 3. En fin og musikalsk Fortolkning, omend paa Steder lidt forsigtig; navnlig i Sidstesatsen fik hun ikke helt den rytmiske Spændstighed frem, som Rondorefrainet rummer. Vi fornyede Bekendtskabet med Irgens Jensens Passacaglia,, et dejlicft Stykke Musik, fast opbygget og vidnende om, at Irgens Jensen kan give Udtryk for det, han har paa. Hjerte, og balancere lykkeligt mellem Følelserne og den koldt beregnede Virkning. For første Gang spilledes Anierikaneren Sarnuel Barbers I. Symfoni i een Sats. Her i-nødte vi en Komponist, som er inere beregnende end Irgens Jensen. Han kan sin Instrumentationslære paa Fingrene og ved, hvordan man sætter et Stykke ol), saa det klinger. Om Indholdet svarer til Klangen, er straks et andet Spørgsniaal, der i temmelig høj Grad foruroliger en.

13/1. En Godte i Januar var 1. Opførel-

sen af den georgiske Komponist Katsjatu-

rians Klaverkoncert, spillet fortræffeligt af

Ole Børge Jacobsen. Det var et overmaade

interessant Vuerk at stifte Bekendtskab

med, selv om Radioen inc-renlunde lettede

Præ. sentationen. Indledende Bemærkninger

var der ingen af, vi fik ikke en Gang at

vide, at der var 3 Satser. Det er haabløst

at faa. et større Publikum til at forstaa et

saadant Værk, naar det ikke ledsages af

nogen Vejledning. Jeg h-ar en musikalsk

Bekendt, Hr. Lyttesen. Han spiller ikke

selv noget Instrunient, men kender allige-

vel en hel Del Musik. Han vil gerne lære

z":,

noget om Musik o« vejledes til Forsta,,,ielse af Værker, han ikke har hørt før. Han synes, at Radioen lader ham i Stikken Gang paa Gang. Han forsøgte uden Hjælp at lytte til Katsjaturians Klaverkoncert, men erklærede, at det lød som en ren »Slibesten«. Det var Synd, for V,,,gerket runinier .store musikalske Værdier. Det er skabt i intim Forbindelse med Folkenlusikken. Gang paa Gang lyder folkemusikalske Vendinger i de Melodier, som Koncerten er saa rig paa. Ogsaa den store rytniiske Opfindsomhe,d viser den nære Kontakt med den georgiske Musik. En frisk og ineite-

rende Komposition, som man glæder sig over at have lært at kende. Launy Grøndahl, var Aftenens ikke alt for smidige Akkompagnatør. Nogle prægtige Blæservirkninger og -soloer forsvandt i Baggrunden, men det var vel Teknikerens Skyld?

16/1. Det er en god Prøve paa en Kompositions Værdi, om den taaler at komme i Selskab med anden »stor« Musik. Georg Høebergs 3 Orkesterstykker: Intrada, Vision og Valse capriccio kunde ikke staa. for den Prøve. De er følsomme og nette, men taler et traditionelt Tonesprog og savner ganske det Format, som kræves af den »store« Musik. Gunna Breuning Storm spillede Hakon Børresens Violinkoncert overlegent og musikalsk; men ofsaa. dette Værk virker noget blegt i Dag i hvert Fald samnienstillet med et frodic~t Værk som Carl Nielsens 4. Symfoni. Det er, som om der ikke er rigtigt »Bid« i denne nordisk-romantiske Tone, naar den ikke udøves af de »ganile K-æmper« fra 1800-T,-,,illet. Aftenens store Oplevelse var »Det uudslukkelige«. Hvor det levede, dette Værk! Det var det rene, røde, 1)ulserende Liv! Det er dejligt at høre en Svinfoni som denne. For hver Gang nian lytter til den, aabner den sig niere og niere; nye,, Linier træder frem, og nyt Lys falder over Motiverne.

2,,"/1. 1 Gbsta Nystroenis Ouverture sinfonique 1945 fornemmede man, hvordan Krigens Ondskab o" Menneskehedens Lidelser var trængt dybt ind i et Kunstnersind; nien det var, som oin Uhyggen endnu knugede Sindet og dominerede Tonesproget. Befrielsens ufattelige Oplevelse udeblev. Den Jubel, man ventede skulde afslutte Ouverturen, fik ikke det ventede store Forinat. Aftenens store Begivenhed var Ginette Neve-Lis Spil i Beethovens Violinkoncert. Her forenedes overlegen Teknik, skøn Tone og ædel Musikalitet. Plaudite amici! Tor Mann var Aftenens fremragende Dirigent, som lod de opførte Værker frenitr,-_~ede i al deres Skønhed. Dette gjaldt ikke inindst hans congeni,,ale Tolkning af Sibelius's dejlige 5. Synifoni.

'2"11. Den sidste Uge i Januar bragte en feature om Klaverets Historie med Demonstra,tioner af en R.,ække dejlige gamle Instrunienter (bl. a. fra Musikhistorisk Mti~ sæ-urn). Desværre -Nidnede den ledsagende Tekst i høj Grad oni, at (let var en ikkemusikkyndig, der havde u(Larbejdet Manuskripte~. Det var fuldt af Fejl og uvederhæftige lidtalelser. Ved Musikafdelingen ikke, livad de andre Afdelinger planlæs-ger til Udsendelse? Desuden mærkedes den ,,,elkendte ffi-ædsel for at byde paa Musik, som ikke kendes af mindst 75 % af Lytterne. Det var næsten kun gamle Travere, der blev kørt: C-durpræludiet af »Wohltemp. Klav«, Mozart: Tema fra A~dursonaten, 1. Sats af Maaneskinssonaten, Regndraabepræludiet, Liebestraum og Tschaikowsky: Af bmolkoncertens 1. Sats.

30/1. Schubertjubilæet viste naturligvis atter Musikafdelingens himmelraabende Mangel paa Initiativ. For det første havde man sørget for, at der ikke var Torsdagskoncert i Jubilæurnsugen, for det andet havde Aftenfolkekoncerten et ualmindelig li egyldigt Program, skønt Rosamunde9 1

ouverturen og »Den ufuldendte« er oplagte Træffere til en saadan Koncert. Nu fik vi bare en tam Studieudsendelse, der syntes stablet paa Benene i største Hast. Éadioorkestret spillede, hvad det kan spille til hver en Tid med lukkede øjne: de to ovennævnte Kom Dositioner. Folmer Jensen gav en bleg Gengivelse af Wandererfantasien. Kun Ægteparret Sigurdsson var paa Højde med Situationen og lod os høre kendte og mindre kendte (!) Lieder i sikker musikalsk Generivelse. Det var ogsaa, Svnd for Professor Abrahamsen, at han var bestilt til et kort Foredrag i Stedet for, at han skulde have haft Lov til at kæde Foredrag og Musik sammen, som han har saa godt Tag paa. Nu spørger Hr. Lyttesen: Hvorfor hed det Klaverstykke Wandererfantasien? Og hvad ufuldendt var der ved Symfonien? Summa:

Musikafdelingen travede atter den kendte, kedelige Vej; man tar, hvad man har - trods de 150 Aar! (Sverige havde 4 Aften koncerter med Schubertprogram, bl. a. Gdurmessen, Cdurkvintetten, Winterreise og Symfoni Nr. 5).