Radiofonisk og journalistisk saglighed

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 02 - side 42-42

Radiofonisk og journalistisk Saglighed ~" 1" af Svend Erik Tarp

Statsradiofonien bragte den 29. Januar en stort opsat, saakaldt »Feature«-Udsendelse: »Mesterværk og Mesterhænder« med Undertitlen: Klaverets Historie - fra Bach til Ellinggton.

For den, der er fortrolig med Radioens Udsendelser, vil der næppe være noget forbavsende i, at den Dretentiøse Etikette og Form dækkede over en i for sig ikke daarlig Idé, som blot var overfladisk og dilettantisk realiseret. (Har Musikafdelingen slet ikke Mulighed for at øve Indflydelse paa det musikalske og musikhistoriske Stof i saadanne Udsendelser?). Men det er direkte deprimerende og for Offentligheden og den læge Lytter aldeles vild

I -

ledende og begrebs-forplumrende, at »Politiken«s paa andre Omraader saa kritiske og paapasselige Radioanmelder J. R. den følgende Dag kan anvende Gloser som »saglig« og »dygtie.4 lavet« og iøvrigt kun har Lovord tilovers over for en Udsendelse, der er behæftet med saa mange elementære Fejl og Unøjagtigheder. Et Par enkelte Eksempler vil være tilstrækkelige til at give et Indtryk af den paagældende Udsendelses Standard. Det blev nævnt, at Mozart, der, som det vil være dette Blads Læsere præsent, fødtes 1756, i Aaret 1711 i en Alder af 21 Aar trakterede Hammerklaveret. Impressionismen karakteriseredes som Forsøg paa musikalsk at gengive det umiddelbare Indtryk og at vælge Emner fra Hverdagen til musikalsk Behandling (det er just ikke Hverdagsemner, Debussy beskæftiger sig med i sine Klaverværker!)

og i umiddelbar Sammenhæng med denne Udredning hørtes Bartóks Allegro barbaro, der saa -vist ikke har meget med musikalsk Impressionisme at gøre. Tschaikowskys Klaverkoncert betegnedes som det »maaske mest gedigne Stykke Orkester-Klavermusik, der nogensinde er skrevet«. Udtrykket giver i den foreliggende Sammenhæng baade for meget og for lidt og føles i det mindste ikke som noget helt lykkeligt Glosevalg.

Det er beskæmmende, men desværre kun altfor betegnende, at en Udsendelse, der rummer en*Række alvorlige musikalske og musikhistoriske Uvederhæftigheder, kan applauderes uden Forbehold i et stort Dagblad, naar blot Udsendelsen forløber tilstrækkeligt underholdende. En tilsvarende Indstilling vilde ikke blive tolereret overfor Stof af en hvilkensomhelst anden Art.