yahoossa

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 02 - side 52-53

yahoossa

* husker de slagordet: et folk, et rige, en

fører? yahootierne har fundet et meget bedre: en radio, en rigsdag, en homboldt! * iøvrigert tiltrækker en firehovedet yahoo, johan jørgen niels vigero, sig i øjeblikket stor opmærksomhed i yahooti / joffian er travlt beskæftiget med at blæse sit skæg ned i små huller på en pind, desv,- ,,erre suger han skægget ud igen hver gang han trækker vejret, hvilket gør ham så rasende at han i den senere tid er begyndt at slå efter sine kolleger med pinden / jørlæn z' udmærker sig ved sin meget fine hørelse, morsomt er det at kæggre mærke til hans helt forskellige reaktion når inan hvisker kajåge eller knudåge til hani / siger man kajåge får han samine udtryk som en vovse der har vældicr lyst til at bide tante i læggen, men som holder sig i skindet, fordi tante virkelig sommetider har et kødben til hani / sicrer man derimod knudåcfc snerrer han 'rasende som en lænkehund der ser en skade hoppe væk i-ned det dejlierste balletben / niels viggo endelig spiller firehændigt med sig selv, og mærkværdigt nok, ligegyldigt hvad viggo spiller lyder det som niels havde lavet det - apropos knudåge / først efter krigen er det for alvor gået op for vahootierne hvormeget de skylder knudåge og hans frihedssang / der var fx dengang da frihedssangen virkelig reddede yahootis kongeborg fra besættelse / yahootis tronfølger øvede sig nemlig med sit orkester på sangen og da det jahitschlerske arinekorps der skulde foretage besættelsen hørte den kække, og stramme melodi troede de at borgen allerede var besat og at det var deres eget musikkorps der spillede en nationalhymne, hvorfor de vendte om / også fra japhooti er der kommet en ineddelelse om at 7434 japhootiske musikere,, og komponister har begået harikiri fordi de ikke havde fundet på frihedssangens melodi / de anså den nenilig for at være så stærk at den kunde have inodstået atombomben / av taknemmelighed er der derfor mange i yahooti der ønsker at hvis knudåge, ligesom hans gode ven ouikoniponisten ravel skulde gå hen og blive sindssyg at det så i hvert fald måtte være hans egen frihedssang han ikke kunde få ud av hovedet /

* der er en i yahooti der er lykkelig over at v,-ere, født i flyenes tid og det er kammersanger thenor thenorsen uden disse moderne befordringsmidler vilde det nem

I

lig være hani uinuligt i de altfor korte

pauser mellein hans udenlandske gæste-

spil at nå hjem og redde alle operaens

forestillinger samt diverse koncerter /

z,

teaterchefen har derfor også måttet indrette landingsplads på taget så flyet kan være startklar mod ny triumf'er straks når forestillingen er sluttet

musikbladet dnilm (udtales dinnnelim)

har interviewet o )erasan,-fer bøhland om

forskellige passus i hr turnips sidste ar-

tikler vi træffer hr bøhland så begra-

vet i arbejde for at operette operaer rundt

om i landet at kun albuerne er fri /

har de la«t inærke, til, siger hr bøh-

land, at turnips tror han hedder turne-

ring / sådan en kålrabi / næ, så skulde

han se inig fægte

hvad mener de om turnips udta-

lelse: vrede og temperainentseruptioner

tilskynder til faste hårde øjeblikkeligt ind-

satte akcenter, og forbavselse og betaørelse

til langt dynanlisk stigende indsving?

-- det forekonliner mig ikke helt velovervejet at anvise sangere der skal udtrykke alvor: brede dumpe akcenter og sorg: toneansats med udflydende akeenter / efter min ringe mening kan oprigtig ægte sorg tonemæssig4 kun frembringes gennem en kontraktion av flere muskelfibre i musculus thyreoarytaenoideus, og en dermed følgende forøget spænding av antagonisten m. ericothyr. og følgelig kan en udflydende akcent ikke godt praktiseres med mindre sorgen får et forstenet præg av håbløs fortvivlelse erennem en spænding av in. levator veli palatini!

turnips sig'er også: en beta«-felse kræver langt indsving undertiden til nodeværdiens avslutning, se fx heises igennem bøgeskoven, især linien: det er som hele verden . . .

- ja ja, der er jo det med heise at han ofte bevæger sig i et romantisk espressivo så ninn ikke umiddelbart kan overføre på hans roinancer den foredragskunst man hyppigst træffer hos -vore fortræffelige romancesangere: det korte indsving efterfulgt av en let fordrivnine, hvor tonens klimaks ta,:ser den rytiniske ak.cents plads! det vilde derfor være naturligt om man netop i nævnte roinance der giver udtryk for en mæsten overjordisk betagelse især i den citerede linie vilde bruge et langt indsving på ottendedelsoptakten og derefter læagge en rytinisk akcent, frembragt ved en energisk anvendelse av inusculi aryta-enoidei obliqui, på hver av de føl-gende punkterede fjerdedele / derved op

ZD

når man at hele den unge 1-,Ise bøgeskovs

fortrvllende sceneri »med blonister og

med grene« står lyslevende for tilhørerne

ja ved et par korte kontraktioner av

m. aryt. transv. vil iii.-,.tn endog kunne høre

grenene knække under de elskendes fød-

der der træder v-arsonit i skovbunden /

vi takker operasanger bøhland for hans penetrente svar og forlader hani mens han

I

er ifærd med at operette en opera, på endegøre / -vort hjerte er fuldt av bekyniringer som vi dog ikke vover at røbe for h- ani: for selv om bøhland har hen- og operettet utallige operaer i yaliooti, mon han så er sikker på at endegøre k,-,,in holde sig flydende når hans kendte operastab betræder øen?

hnuy illa nyha inajah

yahoo,

gnnagh.