De danske folkemusikskolers sommerstævne 10.-17. august

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 06 - side 139-141

De danske Folkemusikskolers Sommerstævne paa Ry Højskole 10.-17. August

Af Irene Skovgaard

Leder af Lyngby Folkemusikskole.

De danske Folkemusikskoler har ikke afholdt Fællesstævner siden før Krigen. Da jeg selv flere Gange har slaaet til Lyd for et fælles Sommerstævne ved Fællesraadsmøderne, var det mig en Glæde, da det blev bestemt, at det skulde gennernføres i Aar og en dobbelt Glæde at blive opfordret til at skrive lidt om Stævnet.

Vi kom til By i straalende Vejr; Gudenaaen tog sig dejlig ud mellem grønne Enge, mørke Lyngbakker og Marker med gule Kornstakke. Stævnets Leder, Professor Dr. phil. Erik Abrahamsen, samlede os den første Aften til en fornøjelig og interessant »Kaminpassiar« -- og allerede den næste Morgen Kl. 7 tog man fat for Alvor.

Ugens Dagplan laa saaledes, at Eftermiddagstimerne var helt fri til Hvile, Badning og Ture, men til Gengæld var hele Formiddagen travlt optaget. For at faa Legemet i Sving indledtes Dagen med en Times Rytmik ved Else Hamburger, og derpaa - efter Morgenmaden - en halv Times Fællessang. Det var Organist Arne Bertelsens Fortjeneste at »Fællessang« kom med paa Programmet, og han ledede den med Liv og saa megen Indlevelse i, hvad vi danske ejer af herlige Sange ikke mindst fra Tekstens Side, at alle deltog med stor Begejstring.

Efter Fællessangen fulgte halvanden Times Korsang. Der blev indøvet et stort Program med meget forskelligartede Sange lige fra Bach og gamle engelske Madrigaler til Kor af Jørgen Bentzon. Korsangen blev ledet af Arne Bertelsen, Hans Erik Knudsen og Gerhard Schepelern. Fra Kl. 11 til 12 fulgte saa en hel Række Specialfag, hvor Deltagerne maatte dele sig mellem Hørelære hos Jette Tikøb og Dr. Herbert Rosenberg, Sangdemonstration hos Kristian Riis, Kammermusik hos Edm. Fabild m. m. Det var vanskeligt at vælge mellem de mange Fag og de ligesaa fortræffelige som morsomme Lærere, og det var Synd, at derved ikke alle Deltagerne kunde faa Tid til Hørelære; - men alt kan jo ikke naas paa 8 Dage. For mit eget Vedkommende fulgte jeg Kristian Riis'es Timer. Paa Grund af de mange Deltagere valgte han at demonstrere Sangteknik ved Hjælp af Grammofonplader af de store Sangere. Han kom derved med dygtig og inciterende Klarhed ind paa alle Sangteknikkens Hovedproblemer og fængslede baade dem, der kom helt nye til Faget og alle os tilstedeværende Sangpædagoger.

Da det saa endelig var Middag, trængte man ogsaa til Hvil og Luft og til at se Egnen med al dens Skønhed og alle dens Minder.

Kl. 5 maatte man være udlivilet, for da havde Dr. Rosenberg Musikgennemgang. Hans Timer var mest lagt til Bette for (le Mennesker, der har svært ved at høre efter Musik eller synes, at Musik er en Række Klange, der maaske lyder stemningsfuld, men som de ikke kan følge med Tanken. Dr. Bosenberg viste meget livfuldt og fængslende, hvorledes man kan »lokke« saadanne Mennesker til at koncentrere sig om, hvad der »sker« i Musikken, idet han gik ud fra smaa klartformede Themaer og - mest gennem Spørgeform - efterhaanden fik alle til at forstaa og fornemme disse Themaers Karakter og Opbygning. Med dette faste Udgangspunkt gik Dr. Rosenberg saa efterhaanden over til ogsaa at vise de større Musikformer.

Efter Aftensmaden fik man som oftest et Foredrag. Meget fængslende var Højskolens Forstander Johs. Terkelsens Foredrag: »Om Højskolen«. De mange Københavnere, Aarhusianere, Odensefolk og hvor de ellers var fra, mødte maaske lidt skeptiske op til dette Foredrag, men de blev revet uimodstaaeligt med af Forstanderens Energi, straalende Lune og dybe Alvor. Han fortalte først om Ry Højskoles Historie og om dens svære Tid med Indkvartering af tyske Soldater, men gik dernæst over til at fortælle om Folkehøjskolens Arbejde og Maal med en saadan Klarhed og Varme, at næppe en eneste af Deltagerne vil kunne glemme det. - Et andet storartet Foredrag fik vi af Kristian Riis om det danske Sprog. Vi blev her - atter ved Hjælp af Grammofonplader af kendte Skuespillere og Oplæsere - gjort opmærksomme paa vort Sprogs mange klanglige og rytmiske Muligheder og Virkemidler.

Endelig holdt Dr. Rosenberg et Foredrag om Musikpsykologi og viste meget interessant, hvad den nyeste Videnskab siger om Musikoplevelse. En hollandsk Psykolog siger blandt andet: »Musikværker kan ikke tilegnes rent receptivt; den modtagende har til Opgave at leddele, hvad han hører«, og det var jo netop, hvad Dr. Bosenberg havde forsøgt at lære os i sine Timer.

Med Aftenforedragene var Dagen endnu ikke afsluttet. Efter Kaffen gik man til Aftenens »Hyggetime«, hvor de forskellige Deltagere, snart Lærere snart Elever, optraadte med Sange og Viser, Oplæsning, Klaver, Violin, Mandolin o. s. v. Der viste sig at være mange gode Visesangere til Stede, og havde Visen et Omkvæd, sang Forsamlingen straks begejstret med. Den bedste Hyggeaften var en Aften, da hele Flokken drog syngende igennem Ry med kulørte Lygter og slog sig ned med Sang og Spil ved Bredden af Knudsø i den stille, lune Augustnat.

De sidste Par Dage arbejdede alle under Højtryk; Korlederne med at pudse Sangene af til Afslutningskoncerten og Eleverne med at sy Creppapirsdragter og digte Viser til Afslutningsfesten. En Del af Eleverne var indlogerede privat i Byen, og nu blev alle deres Værtsfolk inviterede til Koncerten foruden alle Højskolens Venner, saa da Aftenen kom, var Salen stuvende fuld. Foruden Korsangene bød Koncerten paa en Afdeling Cellomusik med Edm. Fabild og Karakterdans af Else Hamburger og Lill Merle, der begge gjorde stor Lykke. Særlig Else Hamburgers »Vuggesang« var af betydelig Virkning.

Efter Koncerten var der Kaffebord med en Del Talere. En af Eleverne udløste alles Trang ved at takke Professor Abrahamsen for den storartede Maade, hvorpaa han havde ledet Mødet, og overrakte ham en Bog som Tak fra Eleverne. En anden Elev takkede Forstanderen og hans Frue for den usædvanlig fine Forplejning, vi havde faaet og den store Elskværdighed og Hjælpsomhed, vi havde mødt overalt.

Nu fulgte en straalende Fest med Dans og Musik, med Sketches og Overraskelser, med Isbar og Spøgelser, der varede det meste af Natten. Højdepunktet var et langt Fakkeltog gennem Haven, der sluttede med, at Jette Tikøb holdt en begejstret Tale til Prof. Abrahamsen og bekrandsede ham med Egeløv, hvorpaa Professoren takkede rørt og lovede at arbejde videre paa Folkemusikskolens Sag.

Ved Lærermødet om Formiddagen var man enige om, at Mødet havde været en saadan Sukces, at alle stemte for at gentage det næste Sommer; da det viste sig, at vi kunde komme til Ry igen, var Begejstringen stor. Saa hvis der er nogen, der tvivler om, at der er Liv i de danske Folkemusikskoler, saa kan de bare komme til Ry næste Sommer.