Arp Schnitger. Christian den femte og Frederik den fjerdes priviligerede orgelbygger

Arp Schnitger

Christian den Femtes og Frederik den Fjerdes priviligerede Orgelbygger

Af Niels Friis

I den Kulturkreds, indenfor hvilken Barokmusikken og ikke mindst dens meget betydende Gren: Orgelmusikken, har oplevet sin store Renaissance, har Navnet Arp Schnitger en ganske særlig Klang. Barokmusikken skabtes jo ikke blot af de store Komponister og de Kunstnere, der udøvede den, men ogsaa til en vis Grad af de Mænd, der byggede Instrumenterne, paa hvilke Musikken tolkedes. Blandt dem er Arp Schnitger en af de største: Han ydede med sine prægtige Orgler en meget afgørende Indsats ikke blot i Tidens Musikliv, men ogsaa i Orgelbygningens Historie. Det er hans Virke, der mere end noget andet har bidraget til, at Barok-Orglet, efter Indtrædelsen af den Renæssance, som ogsaa det har oplevet, er kommet til at staa som et lysende Forbillede for vor Tids Orgelbygningskunst.

Arp Schnitger var tysk, en Kendsgerning, som naturligvis ikke lader sig bortforklare. Men han levede og virkede i den gamle frie Hansestad Hamborg, hvis Blik jo i saa høj Grad var rettet udad, en Omstændighed, der sikkert ogsaa kom til at præge Schnitgers Indstilling, og som i hvert Fald satte sig Spor i hans Virke. Dette strakte sig langt ud over Hjemstavnen og fik Betydning lige saa langt, ikke mindst mod Nord. Der er for os i Daninark, uanset at Resultater af hans Orgelbyggervirksomhed ikke kom til at foreligge nordligere end Flensborg, flere Grunde til at interessere sig for Schnitger, dels den at han stod i et ganske særligt, lidet kendt Forhold til den danske Konge, dels og navnlig den, at hans maaske dygtigste Elev, Lambert Daniel Kastens, i det meste af en Menneskealder, hvor der forelaa saa store Orgelbygningsopgaver i vort Fædreland som maaske aldrig før eller siden, ganske dominerede herhjemme paa dette Omraade.

Arp Schnitger var født 2. Juli 1648 i Schmalenfleth ved Golzwarden i Grevskabet Oldenburg, en lille Menneskealder f ør dette Land kom under den danske Konges Scepter. Hans Fader var Snedker, og hos ham lærte han f ra sit 14. Aar dette Haandværk i Neuenfelde ved Hamborg, hvortil Familien i Mellemtiden var flyttet. 18 Aar gammel kom han i 1666 i Orgelbyggerlære hos sin fjerne Slægtning Bernt Huess i Christian den Fjerdes Fæstningsby GH1ckstadt ved Elbmundinge~ns- nordlige Bred, og under hans Auspicier blev han Orgelbyggersvend. Derefter synes han at have virket nogle Aar i Hamborg, men da Huess i 1676 døde, vendte han efter Enkens Anmodning tilbage for at tage sig af Fuldførelsen af de Instrumenter, Huess havde i Arbejde, og han videreførte vistnok Virksomheden i hvert Fald et Par Aar. Men derefter var det hans ønske at faa sit eget, og dette ønske fik han opfyldt i 1679.

I dette Aar etablerede han sig selvstændigt i sin Barndoms og Ungdoms By Neuenfelde umiddelbart udenfor Hamborg i en »Orgelbyggergaard«, der endnu som et Minde om hans Tid kaldes saaledes, skønt Storbyen forlængst, har naaet, Stedet med sine vældige Fangarme. Vistnok ret snart flyttede han imidlertid selve Værkstedet ind til Hamborg, saaledes at Orgelbyggergaarden fremtidig kun var hans Bopæl. Medens det væsentligst var mindre Arbejder, han havde haft som Leder' af Huess' Værksted, kom han som selvstændig Mester ud for betydelige Opgaver omtrent med det samme.

Hans første Kontrakt i 1679 gjaldt Fornyelsen af et Orgel i Oederquart, men endnu samme Aar paabegyndte han et nyt Orgel til Johannes-Kirken i Hainborg, et Instrument paa 30 klingende Stemmer, fordelt paa 2 Manualer og Pedal. Paa Hansestadens Orgelbestand kom han, da hans Ry hurtigt hævede sig langt over de der virkende Kollegers, til at øve afgørende Indflydelse. I 1682 overdroges det ham at bygge Nicolai- Kirkens nye Orgel, et vældigt Instrument paa 67 klingende Stemmer, fordelt paa 4 Manualer og Pedal. Han var fem Aar om det, men da der i 1687 holdtes Afleveringsforretning over det af tre Organister, var Tilfredsheden ogsaa stor. Det var en Leverance paa over 30.000 Mark, hvoraf Arp Schnitger kun beregnede sig en personlig Andel paa 1225 Rdl., et Beløb, Kirkens Myndigheder dog paa eget Initiativ forhøjede med en Doucør paa 400 Mark plus 50 Mark til Svendene. Nicolai-Orglet ødelagdes ved Brand i 1842. Det havde, følgende Disposition:

Hovedværk: 1. Principal 16' - 2.Rørfløjte 16' 3. Quintadena 16' 4. Octava. 8' 5. Spidsfløjte 8' - 6. Salicional 8' 7. Quinta 6' (51~~j') -8. Octava 4' - 9. Superoctava 2' - 10. Flachfløjte 2' - 11. Rauschpfeiffe 2 f. 12. Scharff 3 f. - 13. Mixtura 8-9 10 f. - 14. Trommete 16'.

Overværk: 1. Weit-Pfeiff 8' - 2. Hohlfløjte 8' - 3. Octava 8' - 4. Quintadena 8' - 5. Rørfløjte 8 - 6. Spillfløjte 4 7. Nasat 3' (2 %) - 8. Gemshorn 2' 9. Scharff 6 f. - 10. Cimbel 3 f. - 11. Trommet 8' - 12. Voxhumana, 8' - 13. Trommete 4'.

Brystværk: 1. Blokfløjte 8' 2. Principal 4' - 3. Rørfløjte 4' 4. Quinta 3' (22/.3') - 5. Waldfløjte 2' 6. Nasat 1 Y2' (11/3') - 7. Tertian 3 f. 8. Scharff 4-5-6 f. - 9. Dulcian 8' 10. Baar-Pfeiff 8'. Rygpositiv: 1. Bordun 16' - 2. Principal 8' - 3. Gedackt 8' - 4. Quintadena. 8'- 5. Oetava 4'- 6. Blokfløjte 4' 7. Querfl. 2' - 8. Sesquialtera 2 f. 9. Sifflet 11/-~»' (11/3') - 10. Scharff 7 8-9 f. - 11. Dulcian 16' - 12. Trichter-Regal 8' - 13. Schalmey 4'.

Pedal: 1. Principal 32' - 2. Octava 16' - 3. Subbas 16' 4. Octava 8' 5. Quinta 6' (51/3') 6.Octava 4' 7. Nachthorn 2' - 8. Rauschpfeiffe 3 f. - 9. Mixtura 10 f. - 10. Basun 32' - 11. Basun 16' - 12. Dulcian 16' - 13. Trommete 8' - 14. Krumhorn S' - 15. Trommete 4' - 16. Cornett 2'.

Samtidig med Hamborg-Nikolai-Orglet havde Schnitger en Række andre Arbejder, bl. a. til Kirker i Oldenborg og øst-Frisland, Arbejder, for hvilke han altid tog rimelig Betaling, »fordi det er mit Fødeland«. Ogsaa Kirken i hans Hjemby, Neuenfelde, fik et Orgel paa yderst favorable Betingelser. 1688 fulgte saa det berømte Orgel i Jakobs Kirken i Hamborg med o. 57 Stemmer, fordelt paa 4 Manualer og Pedal, det Orgel, som længe stod upaaagtet hen, men som, da det kort efter forrige Verdenskrig paany »opdagedes«, kom til at danne den faktiske Grundvold for hele den saakaldte »moderne. Orgelbevægelse«. Dette prægtige Instrument, det store Barokorgel i Renkultur, der afleveredes i 1693, stod smukt bevaret og vel holdt helt op til anden Verdenskrigs Begyndelse. Dets Skæbne under denne er endnu ukendt, men da det næppe har kunnet lade sig gøre at evakuere hele Værket, maa, det utvivlsomt anses for at være gaaet tabt.

Et noget mindre Schnitger-Orgel fra nogenlunde samme Periode som de store Hamborg-Instrumenter var Orglet i Steinkirchen, der fuldførtes 1687. Dispositionen for dette saa saaledes ud:

Hovedværk: 1. Quintadena 16' - 2. Principal 8' - 3. Rørfløjte 8' - 4. Octav 4' - 5. Superoctav 2' - 6. Gemshorn 2' - 7. Nasat 3' (22/3') 8. Zimbel 3 f. - 9. Sesquialter 2 f. 10. Mixtur - 11 Trompet 8'.

Overværk: 1. Gedackt 8' 2. Rørfløjte 4' - 3. Octave 2' - 4. Spidsfløjte 2' ' - 5. Quinte 3' (22/3') - 6. Scharff, 3-4-5 f. - 7. Tertian 2 f. - 8. Krumhorn 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Oetave S' - 3. 0c1avje 4' - 4. Oetave 2' - 5. Quinte 6' (51/3') - 6. Rauschpfeiffe 2 f - - 7. Basun 16' - 8. Trompet 8' 9. Kornet 2'.

Ved Slutningen af 1680'erne var Arp Schnitgers Ry naaet til Udlandet; i 1690 fik han Leverancen af et Orgel til England, og Aaret efter bestilte en russisk Storfyrste et 16 Stemmer stort Instrument hos ham. Paa samme Tid fik han for første Gang Forbindelse med det Land, der senere kom til at spille saa stor en Rolle for ham og hans Slægt: Holland. Fra Groningen opfordredes han til at foretage en Restaurering af det tohundredaarige Orgel i Martinikirken, som oprindelig var bygget af den lærde Stads-Syndikus Rud. Agricola, men som senere var faldet i ukyndige Hænder, der havde tilføjet det stor Skade. Først efter nogen Betænkningstid paatog han sig Opgaven, der ogsaa omfattede en Udvidelse; bl. a. med et Par Bastaarne, og han skilte sig fra den paa en saadan Maade, at han med eet Slag ogsaa i Holland stod som Tidens førende Mand i sit Fag.

I 1694 fuldførte Schnitger et af sine største Arbejder, Orglet i Johannes Evangelist-Kirken i Magdeburg. Det havde, fordelt paa 3 Værker: Manual, Overværk, Brystpositiv og Pedal, 62 klingende Stemmer. Det blev ved Afleveringen gennemgaaet af 5 Organister og en Orgelbygger, fordi en saadan Forretning nu engang hørte sig til; her var den nærmest en Formssag, i hvert Fald hed det: dette Værk priser sig selv. Aaret efter modtog Schnitger Bestilling paa yderligere to meget betydelige Instrumenter: et Orgel til Domkirken i Lilbeck og et til Stephani-Kirken i Bremen, det første paa 45, det sidste paa 42 Stemmer, 3 Manualer og Pedal - vistnok i mange Henseender var disse Instrumenter lig det, han i 1697 paabegyndte til Domkirken

Ratzeborg. Dom-Orglet i Lübeck, hvis Facade var bevaret indtil Byens Bombardement under sidste Verdenskrig, afleveredes i 1699. Blandt de »eksaminerende« Organister ved Afleveringsforretningen var Marie-Kirkens Organist: Diderik Buxtehude, der forlængst var klar over, hvilken Mester i sit Fag Schnitger var, men som aldrig, trods gentagne Forsøg, naaede saa vidt som til at faa sit Orgel under hans Varetægt.

For Schnitgers Orgler fra denne Periode var Orglet i St. Stephani-Kirken i Bremen, der nok som nævnt har ligget tæt op ad Domkirkeorglerne i Lübeck og Ratzeborg, karakteristisk. Den saa saaledes ud:

Hovedværk: 1. Quintadena W - 2. Principal 8' - 3. Rørfløjte 8' - 4. Rørfløjte 4' - 5. Octava 4' - 6. Nasat 3'(22/3') - 7. Octava 2' - 8. Cimbel 3 f.- 9. Tertian 2 f. - 10. Mixtur 4-5 6 f. - 11. Dulcian 16' - 12. Trompet. 8'.

Brystværk: 1. Gedackt S' - 2. Blokfløjte 4' - 3. Oetava 2' - 4. Waldfløjte 2' - 5. Quinta 11/2' (11/3') - 6. Sesquialtera 2 f. - 7. Scharf f 3-4 f. - 8. Dulcian 8'.

Overværk: 1. Principal 8' - 2. Quintadena 8' - 3. Gedaekt 8' - 4. Octava 4' - 5. Spidsfløjte 4' - 6. Quinta 3' (22/3') - 7. Oetava 2' - 8. Gemshorn 2' - 9. Mixtur 3-4-5 f. - 10. Sesquialtera 2 f. - 11. Voxhumana 8' - 12. Trichterregal 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16' - 3. Oetava 8' - 4. Octava 4' 5. Rauschquint 2 f. - 6. Mixtur 6 f. 7. Basun 16' -- 8. Trompet 8' - g. Schalmey 4' - 10. Cornet 2'.

I 1699 modtog Arp Schnitger Privilegium af den danske Konge, Kong Christian den Femte, i dennes Egenskab af regerende Greve i Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Den 28. Februar 1699 kundgjordes det, at Kongen paa »allerunderdanigst, Rekommendation« af sin Regering i Oldenborg, allernaadigst havde »priviligeret Vor Undersaat, Arp Schnitger, Orgelbygger, alene at maa bygge og reparere Orglerne i Kirkerne i Vore Grevskaber Oldenborg og Delmenhorst og dertil hørende Lande.« Den kongelige Naade var saaledes at udlægge, at »naar i bemeldte Kirker et Orgel skal bygges eller et sig der befindende nødvendigvis inaa repareres, han dertil niod billig Belønning alene skal bruges, og af ingen fremined Orgelmager deri skal eller maa gøres Indpas.«

At Schnitger selv havde ansøgt den danske Konge om Privilegiet og Værdigheden, fremgaar af Præciseringen af hans Modydelse for dette: Han skal »efter sit eget Tilbud« grundigt reparere Orglet i Hovedkirken St. Laurenti i Oldenborg, forbedre samme med »rare« Stemmer hvor iblandt den »saakaldte vox huniana« og herfor lade sig nøje med Halvdelen af det, der efter upartiske Mænds Skøn kan være Fortjenesten ved Arbejdet. Efter hvad han selv oplyser, skulde han egentlig have tjent 470 Rdl. paa Orglet, men har altsaa ladet sig nøje med 235. 1 første Omgang gjaldt Privilegiet som nævnt kun de to Grevskaber, men det rnaa siden utvivlsomt være blevet udvidet til ogsaa at omfatte Hertugdømrnerne Slesvig og Holsten; dels fremgaar dette af det Privilegium, der en Snes Aar senere udstedtes til Efterfølgeren, dels viser Kendsgerningerne det: de, ganske vist ikke særlig talrige Arbejder, han i Aarene efter 1700 udførte i Hertugdømmerne. At Schnitger ogsaa kunde erhverve Privilegium til det egentlige Kongerige var udelukket; I-ler var i Firserne givet Eneret til de to -dygtige Orgelbygger-Brødre Johan Petersen og Peter Petersen Botzen, der levede og virkede til et Stykke ind i 1700-Tallet.

Det ligger nær at spørge om, hvilke Arbejder, Arp Schnitger saa udførte i sin Egenskab af den danske Konges priviligerede Orgelbygger. Svaret maa blive, at detblevforholdsvisbeskedent: et Par større og nogle mindre Orgler. 1 1707 var det Orgel, Christian den Fjerdes Orgelbygger Nikolaus Maas i 1604 havde bygget til Nikolaj Kirke i Flensborg, kommet saaledes i Forfald, at det maatte have en gennemgribende Fornyelse, og denne overdroges ud paa Sommeren det nævnte Aar Arp Schnitger, der bragte den til Udførelse i 1708. Efter hans egne Oplysninger var Fornyelsen saa godt som fuldstændig; hans Nikolaj-Orgel havde 41 Stemmer, fordelt paa Hovedværk, Brystwerk, Rygpositiv og Pedal. Det stod i halvandet Aarhundrede, og enkelte Ting fra Schnitgers Tid skal endnu findes i det nu flere Gange ombyggede og »moderniserede« Instrument.

Et andet betydeligt Arbejde udførte Schnitger for Kongen af Danmark, da Garnisonskirken i Rendsborg, dengang en stærk dansk Fæstning, i 17714 skulde have et Orgel. Om dettes musikalske Egenskaber vides ikke meget - Facaden er bevaret, idet dog Rygpositivet er fjernet - men Instrumentet havde, som alle Schnitgers andre, Ry for sin Toneskønhed, og endnu inidt i forrige Aarhundrede omtaler danske Kilder det som et usædvanligt Orgel. Det havde i sin Tilblivelsesperiode forvoldt sin Bygmester adskillige Besværligheder: hans Mestersvend blev syg under Arbejdet og døde, og Schnitgers ene Søn, Johan Jürgen, der ogsaa var Svend, fik sin Haand saa slemt forbrændt, at han ikke kunde arbejde i seks Uger. Derved gik baade Tid og Penge tabt. Ogsaa Rendsborg-Orglet fik en lang Levetid, og det er nok værd at mindes, at det var Toner fra Schnitgers Orgel, der klang ved Sørgehøjtideligheden for Kong Christian den Syvende, der jo endte sine Dage i Garnisonsbyen i 1808.

Forud for dette Orgel var, efter Aarhundredskiftet, gaaet adskilligt andre, større og mindre. Særlig vellykket synes et paa 30 Stemmer, 2 Manualer og Pedal, som Schnitger leverede til Estebrilck, at have været - det er et herligt Orgel, siger han selv. Af store Værker er der fra denne Periode Orglet til Nikolaj Kirke i Berlin (3 Manualer og Pedal) og Orglet til Michaelis-Kirken i Hamborg; det byggedes i 1712, talte 52 Stemmer og havde 3 Manualer og Pedal. Det gik tabt allerede i 1750 ved en Brandkatastrofe. Som Aarene gik, blev Arp Schnitgers Arbejder i Holland hyppigere og hyppigere, og gennem sin Virksomhed her banede han en, som det senere skulde vise sig, sikker Vej for sine to Orgelbygger-Sønner.

Mere end halvandet hundrede større og mindre Værker byggede Arp Schnitger i de 40 Aar, han var selvstændig Mester, foruden at han udførte en lang Række Restaureringsarbejder. Størstedelen af hans Arbejder har Tiden udslettet, og Verdens Tilstand i den sidste halve Snes Aar har yderligere reduceret de bevarede Værkers Tal. Det vigtigste er nu Orglet i Eosander-Kapellet i Charlottenburg, kendt fra Fritz Heitmanns prægtige Bach-Indspilninger paa Grammofon. Paa Grundlag af, hvad vor Tid kender og har kendt f ra Schnitgers Haand og hvad Fortiden beretter om hans Arbejdsmaade, lader det sig let fastslaa, at han var en fremragende Fagmand, en Kunsthaandværker, der ikke skyede nogen Anstrengelse for at faa Resultaterne saa nær det ideelle som mulig. Kun udvalgte Materialer brugte han, kun solidt, til i de mindste Enkeltheder gennemført, Arbejde præsterede han. I et Forhold, der som Bygningen af et Orgel i saa høj Grad kræver Tillid til den udførende, har han været en god Mand for Kirkebestyrelserne at have med at gøre.

Det var ikke ualmindeligt, at han til Bygningen af sine store Orgler brugte 4-5 Aar fra Kontraktens Undertegnelse til Dagen for Afleveringsforretningen, til Fuldførelsen af mellemstore Værker 2-3 Aar. Sine forberedende Arbejder ofrede han ikke mindst megen Tid: alle tekniske Detailler i den indre Mekanik var gennemtænkt til mindste Enkelthed, og alle ydre Konstruktioner, Facade, Spillebord osv., prægedes af hans Skønhedssans. Fra den Periode, han byggede Domkirkeorglet i Lübeck, berettes f. Eks., hvorledes han selv overvaagede praktisk talt det hele, fra Tømrernes og Snedkernes Arbejde med de groveste Dele til Billedskærernes Udførelse af de Figurer og Forsiringer, han havde betroet dem at gøre til Facaden. Og dette til Trods for, at han omtrent samtidig arbejdede paa Stefani-Orglet i Bremen, med hvilket hans personlige Indseende ikke var mindre effektivt end med Domorglet, i Lübeck.

I Henseende til Facader var han ofte - ligesom hvor det gjaldt Instrumenternes Indre - helt eller delvis bundet af allerede eksisterende Værker. I saadanne Tilfælde kom hans Pietetssans stærkt, til Udtryk; hans Restaureringer udførtes stedse først og fremmest i det bestaaendes Aand. Og altid saadan at den gamle »Værk~Inddeling« bibeholdtes. Hvor det overlodes til ham at udforme Orgel-Facaden, opnaaedes smukke Resultater, som f. Eks. i Domkirken i Lilbeck; den nu ødelagte Facade til denne Kirkes Orgel var et i sjælden. Grad helstøbt Arbejde, og Schnitgers Samarbejde med lokale Kunsthaandværkere, iseer Billedsk- æreren Joh. Jakob Budde, førte til fremragende Resultater. Denne Facade blev faktisk en Hovedtype i den senere Del af Arp Schnitgers Virke, og væsentlige Træk fra den gaar endda igen i de Orgler, hans Elever byggede, bl. a. i Danmark.

Som Arbejdsleder har Schnitger utvivlsomt været en selvstændig Natur, en Mand, der i Kraft af, at han evnede meget selv, ogsaa, krævedede meget af andre. Ofte hører man om, hvorledes hans Medhjælp volder ham betydelige Bryderier. Da han arbejdede flere Steder paa een Gang, maatte han holde mange Svende, og disse var ikke altid som de skulde og burde være, men tænkte paa sig selv, før de varetog deres Mesters Tarv.

Gang paa Gang hændte det, at de bedrog ham med Materialer, og da han i 1700 byggede Or:gnlet i Nihuizen i Provinsen Groningen i Holland og i Broer-Kirken i Groningen, var det helt galt. »Paa disse to Orgler har jeg«, siger Arp Schnitger, »intet fortjent, fordi jeg havde to Skælme og Gavtyve til Svende paa disse Steder, som rigtigt nok fortærede meget, men som intet tjente til mig«. Og han føjer til, som med et Smil: »Vorherre vil give dem deres Løn«.

Det er flere Gange berørt, hvorledes Arp Schnitger ofte handlede paa højst uselvisk Vis, naar det gjaldt den Betaling, han skulde have for sine Orgler. En nøjere Gennemgang af hans Virke vil i allerhøjeste Grad bekræfte Indtrykket af Arp Schnitger som en meget idealistisk indstillet Personlighed. Det hænder, at han siger om et Orgel, der maaske paa en eller anden Maade har voldt ham Besvær, og paa hvilket han derfor har maattet ofre særlig megen Tid, at paa det har han ikke tjent en Styvert. Og mere end een Gang er det sket at han, naar en Kirke var meget fattig, har ladet sig nøje med en Betaling, der svarede til Værdien af de anvendte Materialer.

»Mange tror maaske«, siger han, »at jeg har tjent mange Penge paa mine Værker, men det er ikke Tilfældet«; som Bevis herfor fremdrager han derefter forskellige Momenter, af hvilke de vigtigste er resumeret i det f oregaaende. Ganske særlig Vægt lægger han iøvrigt paa den Omstændighed, at han »da min Virksomhed har skaffet mig et godt Navn.«, har maattet. arbejde meget spredt, en Kendsgerning, der natur'ligvis gjorde hans Omkostninger forholdsvis store. Det idealistiske, der stedse skinner igennem i hans Syn paa det rent forretningsmæssige var iøvrigt, efter mange samstemmende Vidnesbyrd, parret med et stærkt, personligt Gudsforhold, hvorom mange Sentenser paa hans Kontrakter, foruden Inskriptioner paa hans Værker, vidner.

Det er ofte nok fremhævet, at Barok-Tidens Orgelbygning med Arp Schnitger naaede en Kulmination, og hans Placering i Tiden er sikker nok.

Ikke desto mindre kan det være svært nok præcist at udrede hans kunstneriske »Afstamning«, med mindre man, hvilket iøvrigt næppe er uforsvarligt, betragter alle de i Hamborg og Omraadet omkring denne By Tid efter anden virkende Orgelbyggere som hørende til samme Skole, blot paa forskellige Udviklingstrin - ogsaa i denne (»den nordtyske Skole«) bliver da Arp Schnitger det Led, med hvilket Kulminationen indtræf fer. Schnitgers Lærermester, Huess i Glilekstadt, er det ikke nemt at placere, men Tidens Hamborg Orgelbyggere nedstammede for de flestes Vedkommende i kunstnerisk Henseende fra den ældre Fritzsche, hvis Svigersøn Fr. Stellwagen virkede i Lübeck, medens Sønnen, den ogsaa herhjemme (fra Trinitatis-Orglet -1660) kendte Hans Christoff, levede i Hamborg. Mellem Fritzsche og Schnitger var der ikke faa fælles Karaktertræk i faglig Henseende, og det er hændt, at f. Eks. Rørstemmer, der i Virkeligheden var fremstillet af den ældre Frietzsche, indtil den rette Sammenhæng er blevet opklaret, er blevet taget for Arbejder af Schnitger.

Der er i Tidens Løb, eller rettere de Aar, der er forløbet siden Arp Schnitgers »Genopdagelse«, brugt Flomme af Adjektiver til Karakterisering af hans Kunst. Det maa her wære tilstrækkeligt ganske kort at resufflere de: mest fremtrædende Træk i Billedet af hans Orgler: det fornemme, ædle Principalkor, Fløjtestemmernes Fylde og Blødhed og Rørstemmernes meget karakteristiske Intonation. Hertil de talrige Aliqvotstemmer og de mangekorede Mixturer, der dels forlener Instrumenterne med den Sølvglans, der var Klang-Idealet i Barok-Tiden, dels byder polyfont Spil de største Muligheder derved at Stemmerne, selv i de mest indviklede Satser, træder fuldstændig klart frem. Karakteristisk for Schnitger var endelig den meget kraftige og vægtige Besætning, han gav Pedalet, et Træk, der gaar igen hos mange af hans Elever, og som naturligvis ligeledes kommer det polyfone Spil og dets Tydeliggørelse til gode.

Til sin Død var Arp Schnitger en virksom Mand, omend man har Indtryk af, at han de senere Aar maaske ikke havde helt saa meget at gøre som tidligere. 1 1715 fik han to store Leverancer, et betydeligt Orgel til Kirken i Itzehoe, og et endnu større Instrument til Domkirken i Frankfurt a. d. Oder. Dem fik han antagelig gjort saa nogenlunde færdige. Derimod naaede han ikke, før Døden indhentede ham, at fuldføre et andet stort Arbejde, et Orgel paa 43 Stemmer til Haupt-Kirken i Hamborg. Ledelsen af dette overtoges af Lambert David Kastens, paa det Tidspunkt utvivlsomt Schnitgers Mestersvend, og senere som bekendt kgl. priviligeret dansk Orgelbygger, først i Itzehoe og senere i København.

Som Eksempel paa, hvorledes Arp Schnitger byggede i sine sidste Aar, hidsættes her Dispositionen for det Hamborg Orgel, som Kastens fuldførte efter hans Planer. Den saa, efter en noget senere Nedtegning, saaledes ud:

Hovedværk: 1. Quintadena 16' - *2. Principal 8' - 3. Spidsfløjte S' - 4. Geda,ckt 8' - 5. Octav 4' - 6. 0etav 2' 7. Nasat 2-Y.~' - 8. Rauschpfeiffe 2 f. 9. Cimbel 3 f. - 10. Mixtur 6 f. 11. Trompet 16' - 12. Trompet 8'.

Overværk: 1. Hohifluit 8' - 2. Viola di Gamba 8' - 3. Quintaden,,_-t 8' - 4. 0etav 4' - 5. Fleijte 4' - 6. Oetav 2' - 7. Sesquialter 2 f. - 8. Scharff 5 f. 9. Dulcian 8' - 10. Voxhumana 8'.

Brystværk: 1. Fluit douce 8' - 2. Fløjte 4' - 3. Oetav 4' - 4. Octav 25. Waldfløjte 2' - 6. Sesquialter 2 f. 7. Scharff 4 f. -- 8. Scharff 3 f. - 9. Regal 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16' - 3. Octav 8' - 4. Oetav 4' - 5. Octav 2' - 6. Nachthorn 2' -- 7. Rorquinth 12' (102/3) - 8. Mixtur 6 f. -9. Basun 32' - 10.. Basun 16' - 11. Trompet 8' - 12. Trompet 4'.

Lambert Daniel Kastens var den af Arp Sehnitgers mange Elever, hvis Navn og Virke er bedst kendt i Danmark og Norden; han fortsatte direkte de store Traditioner i den danske Konges Lande, men noget fuldstændigt Værk fra hans Haand er ikke bevaret op til vor Tid. Andre af Schnitgers Elever var hans Sønner Franz Caspar Schnitger, som i de sidste Aar var Faderen til megen Støtte, og Johan kirgen Schnitger, som tidligt etablerede sig i Zwolle i Holland, hvortil ogsaa Franz Caspar flyttede efter Faderens Død; de bragte, er det træffende sagt, den gennein en halvandethundredaarig Udvikling modnede Barok-Orgeltype tilbage til Holland, hvorfra den oprindelig var kommet - iøvrigt, sammen med en tredje af Mesterens tidligere Folk, Rud. Garrels, der slog sig ned i Haag. Men langt videre ud virkede den kommende Menneskealder Orgelbyggere, der skyldte Arp Schnitger deres Uddannelse og hyldede hans Principper: Matthias Naumann i Hildesheim, Christoffer Treutmann i Magdeburg, Joh. Mich. Röder i Berlin, og Balthasar Held i Stettin for blot at nævne nogle enkelte af de ca. 50 det drejer sig om - Det kan i denne Forbindelse tilføjes, at en Sehnitger-Elev ved Navn Mehling fra Hamborg i 1682 byggede det lille Orgel i Møgeltønder Kirke, der endnu eksisterer, omend i forfalden Stand.

I de Musik-Leksika, der nævner Arp Schnitger - det er langtfra alle - er det for det meste anført, at han døde i 1720. Dette er ikke rigtigt, hvilket bl. a. fremgaar af bevarede danske Arkivalier. Da Lai-nbert Daniel Kastens i Maj 1721 fik Privilegium som Orgelbygger i Hertugdommerne m. v., nævnes det, at Forgængeren, Schnitger, er død for mere end halvandet Aar siden, altsaa i Løbet af Aaret 1719; vistnok lukkede han sine øjne i sin Orgelbyggergaard i Neuenfelde i Juli 1719, og i hvert Fald fik han sit sidste Hvilested i Byens Kirke. Han var gift to Gange og havde fire Sønner og en Datter; to af Sønnerne, Arp Schnitger og Hans Sehnitger, døde endnu medens han var i Live; den sidstnævnte druknede under Badning i Elben. Om Schnitgers Orgelbyggerværksted førtes videre udover at paabegyndte Arbejder fuldførtes, er ikke ganske klart; Sønnen Frantz Caspar, der var nærmest til at overtage det, drog som nævnt til Holland ligesom Broderen, Johan Jürgen havde gjort det, og den formentlige Mestersvend, Lambert Daniel Kastens, nedsatte sig i hvert Fald ret snart efter i Itzehoe og tog nok en Del Arbejde med sig.

Med Rette har den fremragende Kender af Hamborgs Orgelhistorie, Gustav Fock - der bebudede, men vist aldrig fik fuldendt, en Schnitger-Biografi sagt, at paa samme Maade som den klassiske Orgelmusik kulminerede med Joh. Seb. Bach, naaede Barokkens Orgelbygningskunst sit Højdepunkt med Arp Schnitger. Der er ingen Tvivl om, at denne Mester paa sit specielle Felt fortjener en langt mere central Plads i Musikkens og Musikudøvelsens Historie end den, han læ nge havde, og at det er fuldt berettiget, naar han, ligesom sin store Parallel Bach, efter lang Tids faktisk Glemsel og derpaa følgende »Genopdagelse« nu er kommet til at staa som en af Hovedskikkelserne i Barokkens saa rige Musikliv.