Bachs orgelværker

Bachs Orgelværker

Af Povl Hamburger

I indeværende Sæson vil der finde en Musikbegivenhed Sted af ligesaa betydningsfuld som usædvanlig Art: I Frederiksberg Kirke vil samtlige Joh. Seb. Bachs Orgelværker komme til Opførelse i Løbet af 20 Onsdagaftener fordelt med 10 i første og 10 i anden Halvdel af Sæsonen. Det er Kirkens Organist Georg Krarup, der inspireret af det nybyggede Orgel med dets Barokdisposition har undfanget Ideen, og for at kunne realisere den har han allieret sig med fire andre af vore kendteste og dygtigste Orgelspillere Georg Fjelrad, Ethan Rosenkilde Larsen, Svend-Ove Møller og Finn Viderø, saaledes at hver især bestrider fire Koncerter.

I Princippet er Tanken vel ikke ny; for nogle Aar siden gennemførtes saaledes en samlet Fremførelse af Bachs Orkesterværker. Men dette Foretagende er alligevel større dristigere og mere omspændende, ikke blot kvantitativt, idet det her drejer sig om intet mindre end 176 Værker - rækkende lige fra »Orgelbilchleins« Miniaturer til de mest monumentale Toccataer, Fantasier og Fugaer - men ogsaa ved det langt dybere Indblik, man herigennem faar i Bachs Væsen baade som Kunstner og Menneske. Var alt andet af Bach gaa,et tabt end just Orgelværkerne, vilde vi alene paa Grundlag af disse kunne gøre os en Forestilling om den »hele« Bach. Intet Instrument havde heller i den Grad hans Kærlighed som Orglet, selv naar han i Perioder ikke beskæftigede sig praktisk med det, laa det alligevel i hans Tanker; - ogsaa naar han skrev for andre Instrumenter, ja selv for Kor, var det Orglet, dets Klang og hele Væsen, der i kendelig Grad gav ham Inspirationen.

Koncertgiverne har ikke gjort Forsøg paa at bringe Værkerne i kronologisk Rækkefølge, Programmerne er sammensat væsentlig ud fra æstetiske, nærmest afvekslingsmæssige Hensyn. I øvrigt er de enkelte Værkers nøjagtige Tilblivelsestid i de fleste Tilflælde uvis, omend Flertallet af dem paa Grundlag af Stilkriterier tydeligt lader sig indordne indenfor tre Grupper, som Ungdoms-, Manddoms- eller Alderdomsværker. Til Ungdomsværkerne, der endnu røber umiddelbar Paavirkning fra Forgængerne, særlig Buxtehude, hører bl. a. det halvt improvisatoriske Præludium med Fuga i g-mol (Peters Udg. 111, 5; opføres 22/10). Endnu præget af Ungdommens Sturm und Drang, men i al sin dæmoniske Fantastik klart disponeret, er Toccata og Fuga i d-mol (P. U. IV, 4; opf. 3/12), der tillige med Fugaen i g-mol (P. U. IV, 7; opf. 14/1) nærmer sig de egentlige Mesterværker fra Weimartiden (1709-17). Til disse hører bl. a. det »gotisk« vidtsvævende Præludium med Fuga i a-mol (P. U. Il, 8; opf. 22/10) og det yndefulde, krystalklare Præludium med Fuga i A-Dur (P. U. 11, 3; opf. 29/10). Blandt de sene Værker fra Leipzigaarene (efter 1723) maa særlig fremhæves de.af Koncertformen prægede, grandiost anlagte Værker Præludium og Fuga i e-mol (P. U. 11, 9; opf . 8/10) og Præludium og Tripelfuga i Es-Dur (P. U. 111, 1; opf. 17/3, 1948).

De, for hvem Bachs Storhed ikke mindst som Orgelkomponist er gaaet, op, og det synes efterhaanden at være ikke saa helt faa, vil ikke have svært ved at finde ud af, hvor de i den kommende Tid skal tilbringe deres Onsdagaftener.