Et par bemærkninger i anledning af en anmeldelse

Et Par Bemærkninger i Anledning af en anmeldelse

DM. indeholder i Nummer 6 en Anmeldelse skrevet af Svend Westergaard af vor Bog »Musikkens Mestre« II. Det vilde være for meget forlangt, at Læseren af denne Anmeldelse ved hvert enkelt af de af Anmelderen fremdragne Punkter skulde drage Sammenligning med Bogen og saaledes, ved Selvsyn skaffe sig et Skøn over Anmelderens. Paalidelighed og hans Argumenters Vægt. Hvis dette skete, vilde nærværende Bemærkninger være overflødige og Anmelderen staa ynkeligt afsløret. Men Anmeldere af Svend Westergaards Kategori faar en Chance for at præge Læserens Bevidsthed med deres lyssky Argumentation derved, at de fleste simpelthen ikke har Tid eller Lejlighed til at verificere deres Paastande. - Men skulde vi imødegaa Svend Westergaards Paastande Punkt for Punkt, virkelig udrede dette spegede Væv af Misforstaaelser, Fordrejninger af Bogens Mening og Tendens, Citater, revet ud af deres Sammenhæng, afvekslende med personlig Mistænkeliggørelse af Forfatterne, maatte vi f ylde et Nummer af DM., og det vilde hverken more Læ,- serne eller os. Vi skal derfor nøje med at fremdrage et Par Punkter, som imidlertid hos den, der gør sig den Ulejlighed at undersøge Sagen nærmere, vil bevirke en temmelig chokeret Forbløffelse over, at en Skribent af S. W.s moralske Standard uantastet øver en Kritikers vigtige Gerning.

1) S. W. bebrejder Gjellerups Forlag, at

man ikke har ladet Bogen gennemse af en »musikalsk Autoritet«. Det fremgaar af Forordet, at Gjellerups Forlag netop efter Forfatternes ønske har gjort dette.

t,

2) S. W. paastaar, at Ejnar Jacobsen er »sekterisk« Laubianer. Væ-rdien a f denne Paastand kan kontrolleres Side 313 i Bogen, hvor E. J. kritiserer Laub.

3) S. W. bebrejder E. J. hans »arrogante«

Angreb paa Hartmanns »Fl-

yv, Fugl, flyv« - Melodi. At E. J. saa langt fra - i Overensstemmelse med sekterisk Laubianisme - angriber Sangen, men tværtimod udtrykker sin Begejstring over den, kan læses S. 184.

4) S. W. bebrejder Vagn Kappel, at han kalder Professor Knud Jeppesen en verdensberømt Musikhistoriker i Stedet for - teoretiker. Modargumentation er overflødig over for dette Blads Læsere, men Indvendingen blotter Annielderens rent ud forbløffende Uvideiihed.

5) 1 sin Omtale af V. K.s Gennemgang af de nulevende danske Komponister niistænkeliggør S. W. Forfatterens Hensigter og drager hans Redelighed i Tvivl.

r,

Overfor enhver, der undersøger oven-

nævnte Punkter nærmere, har vi paa ube-

stridelig Maade slaaet fast, 1) at S. W. ikke

har læst den Bog, han er sat til at ,in-

melde, i Sammenhæng, at han 2) citerer

Bogen paa en upaalidelig Maade, og der-ved 3) giver Læseren et falsk Indtryk af Forfatterens Meninger og Indstilling, 4) røber en utilladelig Uvidenhed, og 5) ikke -viger tilbage for at anvende Metoder, som med et ,ilt for mildt Udtryk er usaglige.

Med Konstateringen af disse Kendsgerninger synes yderligere Argumentation fra -vor Side overflødig. S. W.s Anmeldelse .stempler kun ham selv, og fra vor Side vil der ikke fremkomme yderligere i denne Sag.

1`agn Kappel og Ejnar Jacobsen.

Svar

Det er en absurd Tanke, at min indgaaende Anmeldelse skulde være blevet til ved at læse hist o,,, her i Bogen. (Hvis dette var Tilfældet, hvor skarp vilde da knmeldelsen ikke være blevet efter et nærmere Studium.) Jeg har da ogsaa læst Bogen fra først til sidst - endog Navneregistret, hvis Upaalidelighed jeg paaviste i Anmeldelsen - og saavel den principielle Kritik som Detail-Indvendingerne viser dette.

Min Anmeldelse falder i syv Afsnit i et mere principielt Plan: (Ank-eg, Kilder, Af

a

grænsning, Fordeling mellem biografisk og musikalsk Stof, Nodeekseniplerne, den .sproglige Form og Forglemmelser), to Af,snit om specielle'. Emner i Bogen (Folkeog Kirkesan,..., Nulevende Komponister), eet, hvori jeg har samlet ti spredte Ek

Z,,

sempler paa Bogens saglige Svagheder i Detailspørgsmaal, samt et Resumé. Som man vil se, omfatter E. J. og V. K.s Imødeg

gaaelse ingen af de principielle Indvendinger, men kun de to Specialafsnit, eet af de ti Detailspørgsmaal, samt min Slutningsbemærkning om Forlagets Ansvar. Jeg skal knytte nogle Ord til Forfatternes ,5 Punkter:

-id 1) Det fremgaar ikke af Bogens Kvalitet, at den er blevet kritisk revideret af en Autoritet.

ad 2) Den eneste Kritik mod Laub, som kan læses paa S. 313 er Konstateringen af, at »Aanden ikke altid har fulgt Haanden«, en Ting som g,-ælder praktisk talt enhver Kunstner, og en Konstatering, som ikke rokker ved E. J.s eensidige Laubske Synspunkter, som de kommer til Udtryk mange Steder i Bo-,en. Dette Grundsyn - som altsaa af kunstneriske Aarsager er mig imod - forekommer mig særligt klart belyst gennem de tre allerede i Anmeldelsen citerede Vendinger, som Omstændighe

derne tvinger mig til at uddybe: »- det farlige Sekstspring« (en gregoriansk og palestrinensisk Interval-Betragtning, som ganske uretmæssigt og ukunstnerisk bringes i Anvendelse over for Rungs skønne Romance »Gurre«) »sødladent sentimentale Italienermanerer, der lyder fælt i et mere kræsent Musikøre af i Dag« (om »Flyv Fugl«) samt »- en hel lille melodisk Bedrift, Mester Laub værdig« (en Formulering, som røber et kunstnerisk Snæversyn ved sin næsten forundrede Glæde over, at det er lykkedes Laurids Lauridsen i den omtalte Melodi at ligne Mester Laub.)

ad 3) E. J.s »Begejstring« for »Flyv Fugl« fremgaar vist klart nok af ovenz,

staaende Citat, der oven i Købet - netop paa Side 184 i »M.M. II« - staar som »en sagligt velbegrundet Indvending«. Er det iøvrigt. rigtigt og klogt, at en Folkesangsmand i et populært. Værk (i umiddelbar Fortsættelse af ovenstaaende) fremkommer med følgende »aandsaristokratiske« Betragtning: »Og saa er det maaske endda netop saadanne oplagte Forsyndelser mod en ren og naturlig Sangstil, som især har medvirket til Melodiens overordentli,,,e Folkeyndest.« Det er dog vist, hvad man z,

k-,alder et Stød under Bæltestedet.

ad 4) Naturligvis er Jeppesens banebry-

~71

dende og verdensberømte teoretiske Værker af stilhistorisk Art, men al Teori er nødvendigvis Stilhistorie, hvorimod ikke al Musikhistorie er Musikteori. Placeringen af Jeppesen som »Musikhistoriker« er derfor upræcis. Iøvrigt er min Indvending paa dette Punkt kun en mindre væsentlig Bemærkning i Farten.

ad 5) Pricipielt vil jeg hævde, at det ikke giver Læseren en korrekt Forestilling om Størrelsesforholdene i dansk Musikhistorie (og Dimensionerne er netop meget væsentlige ikke mindst i et populært Værk), naar man skriver ca. 3 Sider om Ejnar Jacobsen og gennemsnitlig ca. 31/2 Side om hans jævnaldrende Kolleger Riisager, Jørgen Bentzon, Høffding, Hamerik,

I

Weis o,,, Brene.

n

De voldsomme Gloser, som Forfatterne anvender om min Anmeldelse, svæver i Luften, ligesom deres mystiske Passus om min »moralske Standard« er direkte injurierende. Jeg har anset det for min moralske Pligt som Kritiker at forhindre, at Skribenter af Jacobsens og Kappels Standard, som den viser sig i »M.M. II«, uantastet øver Musikhistorikernes vigtige Gerning.

Svend Westergaard.