Slotsteatret paa Drottningholm

Af
| DMT Årgang 22 (1947) nr. 08 - side 180-183

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Slotsteatret paa Drottningholm(*)


af Frede Schandorf Petersen

(*):
(De historiske Data er hentet fra den svenske Teaterhistoriker,Professor Agne Beijers Forord til den af »Föreningen Drottningholmsteaterns Vänner« udgivne Bog »Bilder från Slottsteatern på Drottningholm«.)

For de Indbudte til de nordiske Musikdage bød »Föreningen Svenska Tonsättare« ikke alene paa officielle Koncerter med nordisk Musik men inviterede ogsaa Gæsterne paa to Operaforestillinger. Den ene - Hilding Rosenbergs »Lycksalighelens ö« - haaber vi at kunne bringe en udførligere Omtale af i et senere Nummer af D.M., den anden - Wilhelm Peterson-Bergers »Arnljot« - maatte paa Grund af indtrufne Omstændigheder udgaa, og i Stedet opførtes Mussorgskys »Boris Godunov«. Operachefen beklagede, at man ikke kunde byde paa en anden svensk Opera men tilføjede - i Tonsättareföreningens Sekretær Albert Hennebergs Referat-, at til Gengæld »kommer de nordiska gästerna att, få se en snygg föreställning«, en Replik, der blev modtaget med en vis Munterhed. Vi blev ganske vist ikke snydt med »Boris«, det var en mesterlig Forestilling hævet op i et højt Plan af Joel Berglunds uforlignelige Fremstilling af Titelpartiet, men det vilde unægteligt have været en Fjer i Hatten paa den svenske Opera, om den f. Eks. kunde have henlagt Uropførelsen af Natanael Bergs nye Opera »Genoveva«, der er blevet antaget af Stockholms Opera allerede d. 12. Juni 1946, til denne Lejlighed i Stedet for faa Uger senere.

Ogsaa udenfor Musikens Omraade var der arrangeret en Del forskelligt som Forevisningen af Stockholins berømte Stadshus, men een Ting vil for de fleste blive staaende i Mindet som en uforglemmelig Oplevelse: Turen med Baad -gennem Skärgården til Drottningholm og Opførelsen paa Drottningholms gamle Slotsteater af Mozarts Barndomsværk, Operaen »Bastien og Bastienne«.

Dette enestaaende Hofteater, der ligger i den smukke engelske Slotspark umiddelbart ved Siden af selve Slottet, er bevaret fuldstændig i den Skikkelse, hvori det blev genopført, efter at det første Slotsteater nedbrændte under en Forestilling d. 29. August 1762. Slotsarkitekten, Overintendant Carl Fredrik Adelerantz fik til Opgave at genopbygge Teatret, op, da det paabegyndtes, skulde det efter bevarede Tegninger have været med stor Pomp og Pragt, rnen det fattige svenske Kongepar havde ikke Raad til saa megen Stads, saa Udsmykningen blev reduceret ganske betydeligt under Opbygningen, hvorved de mange Altaner o. l. maatte undværes, saadan at Bygningen nu kun virker ved sine velberegnede Proportioner, der giver den dens karakteristiske franskpaavirkede Ydre.


Teatret rummer foruden Tilskuerrum og Scene ca. 50 større og mindre Rum, der anvendtes som Soveværelser, Saloner og Køkkener af Teatrets Kunstnere, som boede paa selve Teatret under Opholdet paa Drottningholm,. men det er det eneste kendte Teater. I en Del af Værelserne, der gennemgaaende har været meget smukt udstyrede, sidder endnu nogle af de gamle haandmalede Papirstapeter med Blomstermotiver og Mønstre i rokokokinesisk Stil. Nogle Rum har i Tidens Løb været brugt til allehaande Formaal - Kornmagasin, Stenhuggeri, Oplagsplads, Officersmesse, Søndagsskolelokale o. l. - først efter 1922 blev Teatersalen og Scenen genindrettet i deres oprindelige Skikkelser. Indtil 1757 var italienske Trupper hyppige Gæster paa Teatret, men senere spilledes der baade af franske Kunstnere og Hoffets egne Amatører. Efter 1800 hører man kun om sporadiske Forestillinger paa Drottningholmsteatret, det var i dette Tidsrum, at Teatret udnyttedes til mange andre Formaal. Selve Teatersalen staar saa godt som urørt endnu, der er kun indlagt elektrisk Lys, og Tilskuerbænkene er blevet betrukket med nyt Betræk vævet efter Rester af det gamle.

Denne smukke Teaterbygning er ganske vist ikke den eneste i Europa fra Midten af det 18. Aarhundrede, men det er det eneste kendte Teater, som i uforandret Skikkelse har bevaret et endnu i Dag upaaklageligt fungerende Teatermaskineri beregnet for en stor Opera tilligemed en righoldig Samling af saa godt som ubeskadigede Dekorationer og Sceneopstillinger fra 1700 Tallet. De smukkeste af disse er komponeret og i visse Tilfiælde egenhændigt udført af den franske Teatermaler L. J. Desprez, som Gustav III hidkaldte fra Italien i Aaret 1784. Foruden Dekorationernes rent kunstneriske Værdi, er de et uerstatteligt teaterhistorisk Klenodie, som gør det muligt at danne sig en Forestilling orn, hvordan Barok- og Rokokotidens Teaterdekorationer tager sig ud i Virkeligheden.

Denne Perle af et historisk Teater fik man ikke alene se som en Museumsgenstand, men det blev gjort til levende Virkelighed gennem Opførelsen af den førnævnte Mozart-Opera. Dekorationerne -,,ar selvsagt de gamle Originaler, og Orkestret, der var reduceret til 2 Violiner, 1 Viola, I Cello, I Bas, 1 Fløjte og I Horn, spillede i Rococodragter for at gøre Illusionen om at Nlære hensat til 1770-ernes Wien fuldstændig. Det lille Sangspil fik en henrivende Udførelse takket være en ganske fortræffelig Bastienne, Elisabeth Söderström, der, i Kraft af sin smukke, rene Sopran og fine Sangspilstil, helt formaaede at udtrykke den barnligt naive Hyrdinde, som gennem en Intrige sat i Gang af Spaamanden Colas genvinder sin elskede Bastien.

Da Forestillingen var forbi, og man endnu engang havde nydt Synet af de skønne Interiører og nu stod og frydede sig over den sniukke Natur med Slotsparken til den ene Side og et Glimt af Skärgården til den anden Side, priste man sig lykkelig over, at Svenskerne har forstaaet at indgyde Liv i dette minderige Teater ved igen at lade de gamle Mesterværker tale deres ædle Sprog i Omgivelser, hvor de ikke virker som et Stykke kuriøs Historie men hvor de atter bliver til levende Liv paa en Maade, der faar én til at fatte, at de, dengang de fremkom, ikke blot var Afvekslinger i Hoffets og Adelens overfladiske Tilværelse, men at de ogsaa og i højere Grad var et Stykke Natur, et selvfølgeligt Udtryk for Datidens Stemninger og Følelser. Sverige ejer i dette Teater en uvurderlig Skat, som vilde bringe Landets Navn i højt Ry hos Musikelskere Verden over, hvis Teatret blev udnyttet til Opførelse af de gamle Renaissance og Barokoperaer indenfor Rammen af Festspil eller lignende. Med Bekymring maatte man ogsaa tænke paa, at Hofteatret i København, hvilket ganske vist ikke er saa stort eller ligger saa smukt som Drottningholmsteatret, benyttes til et støvet Museumsrum, som kun faa Mennesker har Glæde af, i Stedet for at blive anvendt til Kammeroperaer baade fra gammel og nyere Tid. Den døde, konserverede Luft vilde igen blive fyldt med Liv, Teatret vilde blive en Kilde til Oplevelse og Berigelse for utallige Mennesker, det vilde afbøde et stort Savn, og sidst men ikke mindst, det vilde i langt højere Grad opfylde sin Mission som Museum, det vilde blive Skueplads for levende Teater- og Musikhistorie.

Årgang 22/1947, nr. 08