Apropos landsdelsorkestrene

Apropos Landsdelsorkestrene

af Hans Chr. Jensen

Hvorledes staar det til med ~Musikinter~

essen og Musikforhold paa Landet, for det

hører man aldrig noget oni. Det er altid

de større Byer, naturligvis først og sidst

Hovedstaden, der har Patent paa Musik-

kultur i Danmark, medens der med deri

største Ligegyldighed ganske har v~æret

forsømt det allernødvendigste for at lægge,

Grunden til et Musikliv for Befolknin,,-en

paa Landet. Vi har f.Eks. haft de saa-

kaldte svenske o-, norske Musikuger i Dan-

niark, jeg siger de saakaldte, for stort læn-

,gere end i Hovedstaden har denne Gen-

ilemgarig af svensk og norsk Tonekunst

ikke været praktiseret. Der har de bevil-

gede Beløb været anvendt, uden at man

ved disse Lejligheder har gjort Forsøg

z,

paa, blot i nogen Grad, at bringe Kendskabet til vore Broderlandes Musik ud til Befolkningen, og saaledes gjort det klart, at København nu en Gang ikke er liele Danmark, heller ikke naar der er Tale om Musik. Procentvis tror jeg, at Toriekunsten vilde have liresaa god Grobund ude paa Landet sorn i Storbyen, men det hele ligger som sagt ganske uopdyrket og upaaagtet hen, og Interessen er selvfølgelig af den Grund af langt niere primitiv Karakter. Men let Musik kan ogsaa være god Musik, naar nian vælger den rette, og fra den Linie, hvorpaa Interessen skal skal)es, er det en Nødvendighed, at man vælger Musik, som har Betingelser for at blive forstaaet. Ved inin. næsten daglige Færden blandt Befolkningen, og ved en -,klenneskealders Arbejde som Koncertgiver nied omkring 1100 Koncerter bag mig, mener jeg i den Henseende at have et indgaaende Kendskab til og et nejagtigt Indtryk af, livad man kan byde paa fol- at kunne skabe Interesse og Kontakt; o"" derfor er jeg saa ubeskeden at tale ud fra egne, dyrekøbte Erfaringer. Hvad jeg da byder paa ved disse Musikaftener kan næsten siges i-ned to Ord. Først op, fremmest »Dansk Folkernusik« indeholdende danske Sange og Melodier i Orkester-Bearbejdelse og dansk dramatisk Musik lagt til ]Rette for det Enseriible, man ved den givne Lejlighed har for Haanden. Og vi har jo, folkeligt set, en Rigdoni af Melodier, der i hvert Fald efter Landets Størrelse, er aldeles imponerende. Og for at skabe en mere alsidig Interesse om mine Aftener, har jeg saa godt som altid 1. Klasses sanglig Medvirken, eller Oplæsning og Recitation af dansk Digtning, o-, en lang Række af vore bedste Kunstnere har i den Henseende ydet mig uvurderlig Hjælp. I Besættelsesaarene var det naturligvis forl)undet nied store Besværligheder at holde denne musikalske Forbindelse med Forsamlingshusene vedlige. Hvad vilde kobenhavnske Kapelmester-Kollegaer niene orn Cykleture paa indtil 50 Kilometer undertiden derover til et fjerntliggende Forsamlingshus en mørk Vinternat?

Fore nkling i Udførelse af Musik fanger langt lettere Øret for de utrænede end det mangesidige Orkester; jeg skal give et Eksenipel af de mange. Jeg havde i en større sjællandsk By en Fini Henriques Koncert med Komponisten selv som. Medvirkende og i-ned et efter Provinsforliold stort og godt Orkester. Nogle Dage efter havde jeg Koncerten i et Forsanilingslius der paa E,,,,rien, med væsentlig samille, Prograni, men med Klaver og Violin som Erstatning for Orkestret. Efter Koncerten koni nogle Tilhørere fra begge Koncerter og takkede mig begejstret for Aftenen, idet man udtalte, at det var noget, ri-lan ktinde forsta,a, frenifor (len store Koncert forleden. Saadanne Udtalelser har bevirket, at jeg forlod Orkester~13es,,,-etningen ogsaa i Byerne, og gik over til riiindre Elnsenffiler, soni jeg har haft stol, Glæde ,if.

m

Grundlaget for al 1Nlusik i Forsarnlings-

husene er Klaveret. En Aften staar o,,

falder ined, om Klaveret kan spille, liva( I

(let i riiange Tilfælde ikke kan; navnlig i

fugtige Perioder kan (let være under al

Kritik; ogsaa ni. H. t. Stemningen k,,--iii det

være ganske fortvivlende. Ikke én inen

flere Gange har nian niaattet uds,,,ette Kon-

certen en Times Tid eller saa, til jeg

kunde faa det sterilt op i Nærheden af

Kammertonen. En kendt Kapeliiiester blev

i et A.,,arlius, Blad stærkt angrebet for (len

ringe Musik-Kvalitet, lian havde budt paa

ved en Tourné omkring i jyske Forsain-

lingshuse. Som Forsvar oplyste Kapel-

mesteren, at næsten allevegne stod Kla-

vererne saa lavt i Sterlining (indtil 2 To-

rier) og var i (let hele taget saa riiiserable,

at (let var en Umulighed at gennemføre en

Musikaften paa anstændig i~fiaade. Dette

Problem »Klaveret i For-samlingshuset«

har alle Dage v.-eret en H.,,ernning for

Musikarbejdet paa Landet (o1.1 Byernes er

-ode), og (let er

saamænd heller ikke for ,,

af fundamental Betydning, at dette Spørgs-maal bliver klaret. Forhaabentlig ligger det ikke saa langt forude, at disse Forsamlin,gtshuse, der for en stor Del ikke er tidssvarende -- idet de for de flestes vedkominende er opført før Aarhundredskiftet kan blive erstattet med de projektered~ Sognegaarde, Ungdomsborge eller hvad de nu skal hedde. Forhaabentlig vil man saa have den rette Forstaaelse af den Betydning, ogsaa for Ungdomsarbejdet, som det vil faa med Anskaffelse af gode Klaverer eller Flygler. Iøvrigt niaa der i kulturel Henseende med den største Interesse forventes Realisation af disse Ungdomsborge, hvor Fritidssysler kan ledes ind i helt ,indre Baner end nu, hvor Ungdommen, fraset Sporten, næsten ikke ha'r nollen værdifuld Anvendelse af den stadig større Fritid, (ler ødsles bort til ingen Nytte, stiarere til Skade.

Vi som mener, at Tonekunsten virker forædlende - og soni gerne vil øve en Indsats for, at saa niange som mulig slutter op oni denne Kunstart - hilser naturligvis med Glæde enliver Bestræbelse som

ga, skabe Interesse for od

ar ud paa at

Musik. Desværre er (let imidlertid saadan,

at den-jævne Mand moder den ægte Kunst

nied Mistillid, ja staar paa Forhaand i et

næsten fjendtlill Forhold til denne, som

noget for ham ganske uvedkommende.

Hans Indstilling overfor disse Livsvær-

dier er saa ensidig, at lian ikke forstaar,

at nian i den sande Kunst finder store

kulturelle Værker, der giver en Skønheds-

gh-ede, soni saaledes skulde have Bud til

alle, og at denne Kunst ikke kun er en

Luksusvare for faa udvalgte i Samfundet.

Men Menigmands Forhold til Tonekunsten

staar stadig saa fjernt, at selv om man

,slog Døren op og ganske gratis indbød den

jævne Arbejder paa en 1. Klasses Koncert,

saa vilde Forholdet w-ere det, at antaselig

ikke 25 Mennesker i en iniddelstor Pro-

vinsby vilde følge Indbydelsen, medens

man vilde faa stuvende fuldt Hus paa den

fattigste, den mest aandsforladte Under-

holdning. Og anderledes bliver det aldrig,

saafremt der ikke bygges op helt fra Grun-

den, livad jeg senere nærniere skal komme

ind paa. Den paastaaede stigende Musik-

interesse har i al Almindelighed ikke

været niærkbar i denne Periode; meget

optræder periodisk, ogsaa. Musikinteres-

sen, netop fordi (len ikke er stabiliseret.

Den bedste Koncerttid i Byerne, som jeg

har oplevet, var i Tiaaret 1917-27. Der

var Tilslutningen til Koncerterne som

z,

Regel god, og en Del Landboere kom ind. Men Tiderne skifter, og for Tiden er det

ganske problematisk, oril der kommer

Folk. Det er utroligt, hvad der nu bydes

paa af Underholdning Sæsonen igenneni.

Forlvstelseslivet er i den Grad overbel- -i-

stet,'og alt andet gaar forud for Koncerter,

der saaledes maa nøjes med en yderst be-

skeden Tilslutning. Hvis nian regner nied

1 11'rocent af Befolkningen i Byerne, og

lier kan man godt tage Hovedstaden ined,

saa har man omtrent (let sande Billede ,tf,

hvor niange der gaar til Koncerter ined

virkelig Musik-Interesse som Bevæggrund.

Man har altid begyndt i Toppen, naar der skal dyrkes Musik i dette Land, derfor staar det stadig saa daarligt til. Naar man f. Eks. startede en Musikforenin., i Provinsen, bød man altid med (let saninie paa Musiklitteraturens store Mesterværker, til Glæde og Berigelse for enkelte, rrien lielt uden Føling ined de niange. Hvis disse Foreninger havde været""bedre underbygget, da Krisen satte ind sidst i Tyverne, var (le vel ikke blevet rendt saa lielt over Ende af mekanisk Iklusik; for det var sikkert ikke økonomiske Grunde, (ler satte deni ud af Spillet.

NI,an kan just ikke paastaa, at Kunsten nogensinde har nydt (len danske Stats Beva,agenhed. Det har derfor vakt megen Opmærksomhed o-, Opsigt, at nian nu liar tænkt paa at ofre Mill. Kroner aarlig paa (le bebudede Landsdelsorkestre, og en saadan Gestus bør selvfølgelig mødes nied stor Interesse. Den letteste Sag af Ver(Ien, selv oni (len ,altsaa er dyr, er at sende et Symfoni Orkester ud til Provinsens Byer og spille løs, og saa lade komme livem (ler .v il. Men saaledes lader Spørgsniaalét »Et f olkeligt Musikliv« sig jo let ikke løse. Hvorfor begynder man nu ikke lielt fra Grunden ved en Nyordning som denne i Stedet for at gaa (len omvendte Vej. Alt har jo Nyhedens Interesse, men (let vil før eller senere vise sig, at Vejen til en folkelig Forstaaelse af Musik skal banes paa en helt anden Maade, Idéen med Folkemusikskoler var udmærket, og har sikkert ydet sit Bidrag i den rigtige Retning, hw)r den

2:1 n

har været praktiseret. Vi har faaet. Cen-

tralskolerne, endnu ikke helt gennen,ført,

men dog i de fleste Kommuner. Der g~iar

s,aa mange konservatorieuddannede Unge,

en stor Del med Organisteksamen, sora

.sikkert under mere betryggende Forhold

vilde være glade for at komme ud og

virke. Næsten daglig træffer jeg Folk paa

Landet, der gerne vilde have god Musik-

undervisning til deres Børn, men det er

meget onistændeligt og Udgifterne er for

store, naar de skal sendes med Tog eller Rutebil ind til Byerne. Jeg synes, det vilde ligge saa snublende nær, saa naturligt, at faa virkelig uddannede Musikfolk, Kvin,der eller Mænd, ansat ved vore Centralskoler. Der skulde ikke alene undervises i Musik, først og fremmest i Klaverspil, og de elementære Grundlag i Sang, der skulde ogsaa gennem Musikhistorie gives Børnene Kendskab til berømte Tonekunstnere, skabende og udøvende, og om disses Betydning for Menneskeheden. Private Elever vilde der være nok at gøre med, og mange Steder i vore Landsbykirker kunde Orgelspillet godt tiltrænge en Fornyelse af Fagfolk, selvom Tilknytning til Kirken skulde være en frivillig Sag. Og liveni ved, ,om man saa ikke efterhaanden kunde faa Ungdommen i Tale, i en Aftentime til Fæ-llessang o-, lidt aktiv Deltagelse i T~lusik,

(ler i Virkeligheden er det, som freninier Musikinteressen mest: paa Fyn ser man f. Eks., hvad det har betydet med den aktive Deltagelse i gode Amatørorkestre. Jo der kunde blive nok at gøre for Musikfolk med Energi og Idealisme. Vi har et mere end 100-aarigt Musikliv at se tilbage paa, og vi har en Mængde dygtige Musikfolk. Det er ganske meningsløst, at man stadig forsømmer det nødvendigste for at faa den jævne Befolkning i By og paa Landet i Tale og gjort interesseret. Et, musikalsk set, uopdyrket Danmark ligger og venter paa en virkelig NN-ordning. De her fremførte Betragtninger er ganske vist specielt sjællandske, nien selv om det kan afvige noget, saa ligger Musikforholdene i det øvrige Land i det store o,, hele uden Tvivl paa saninie Linie.