Det yngste Kuld

Det yngste Kuld

af Frede Schandorf Pelersen

Trods det temmelig nedslaaende Resultat af den nordiske Musikfest i Stockholm, viser der sig dog Tendenser i den nordiske Musik, som det er værd at have Opmærksomheden henvendt paa. Disse Tendenser er at spore hos de alleryngste Komponister, og man havde Lejlighed til at danne sig et ganske godt Indtryk af, hvad der rører sig i de yngstes Rækker ved den af de nordiske Musikstuderende afholdte Musikfest paa Konservatoriet i København i Dagene 27.-29. Oktober. Forudsætningerne for disse Musikfester blev givet, da Repræsentanter for de Musikstuderende i Norden samledes i Stockholm i Oktober 1945 og dér besluttede, at man vilde afholde en Musikfest hvert Aar efter Tur i de nordiske Hovedstæder, hertil skulde de unge selv levere Hovedparten af Musiken, ligesom de Musikstuderende selv skulde udføre Værkerne.(*) Det glædelige ved dette Samarbejde, som paabegyndtes for to Aar siden, er, at det ikke bare er blevet ved Teorien; Idéen har slaaet Rod hos de Musikstuderende, og de Mennesker, som arbejder videre med Planerne, er helt andre, end dem, der gjorde det første Pionerarbejde.

(*) Fodnote: [Se D.M. 21. Aarg. Nr. 1, Side 5-7.]

Der er mange Vanskeligheder at overvinde, naar disse Musikfester skal løbe af Stabelen, ikke mindst i økonomisk Henseende, men hidtil er det gaaet godt baade ved Musikfesten i Stockholm sidste Aar og i København i Aar, hvad der tiltrænges er blot en sikker Garanti for, at Arbejdet kan gennemføres økonomisk ogsaa i Fremtiden. Naar man maa imødese de Unges Arbejde paa dette Omraade med saa stor Interesse, er det, fordi det netop er den musikstuderende Ungdom, som til Stadiglied vil komme til at forny og bære Landenes Musikliv. Det er forbavsende saa ringe Interesse, der hidtil er blevet vist de unge Komponisters Uddannelse; medens man til Eksempel kan faa en ganske udmærket Uddannelse som Instrumentalist eller Teoretiker, saa findes der praktisk talt ingen Uddannelse for Komponister, Faget Komposition har paa Konservatoriet i Danmark ikke nogen videre Plads, og sammenlignet med Uddannelsen for Instrumentalister er dette Fag - et af de betydeligste og vanskeligste - blevet forsømt i en paafaldende Grad. Nu, hvor Eleverne selv har vist en saa levende Interesse og et saa tydeligt Talent for denne ikke uvæsentlige Gren af Musiken, er der inaaske en Chance for, at der vil blive gjort noget effektivt for at give dette Fag den centrale Stilling, som det uvægerligt maa indtage paa den højeste Læreanstalt for Musik.

Denne første Musikfest i Danmark arrangeret af de Musikstuderende selv var ikke uden visse Brister, som kom til Syne i Programvalget. Af det samlede Program var saaledes kun 30 pct. af Værkerne ,,skrevet af Komponister under 30 Aar, og disse 30 pct. fordelte sig med 19 til Danskerne, 6 til Svenskerne, 5 til Nordmændene og ingen til Finnerne. Det er selvfølgelig vanskeligt at bedømme, hvordan Forholdene stiller sig i de forskellige Lande, men det skulde dog være mærkeligt, om der ikke i hvert Land var tre eller fire Komponister tinder 30 Aar, som arbejdede med Komposition, og som havde et og andet, der var værd at høre, man forlanger jo ikke paa nogen Maade Mesterværker, men blot Værker; hvori man kan spore et gryende Talent, som har nogle musikalske Tanker, der maa komme til Udtryk. Det er dog ikke almindeligt, at Komponister først begynder paa deres Metier, naar de har rundet de 30 Aar, altsaa maa de findes. Det er iøvrigt betegnende for den nordiske Musik, at de af de ældre Komponister, som stadig tramper rundt i Senromantikens udtraadte Fodspor, stod svagest, medens de Unge trods mange Ufuldkommenheder viste adskilligt godt og tiltalende Stof.

Finnerne er værst stillede; det paastaas fra finsk Side, at Grunden til, at deres Lands Komponister for Størstedelen stadig søger Orientering bagud i Stedet for fremad, maa ses deri, at Finland i lang Tid har levet temmelig isoleret, de Impulser, der skulde komme udefra, har ikke rigtig haft Lejlighed til at vinde Indpas, og i de sidste Aar har en næsten katastrofal Mangel paa Nodemateriale udelukket den nye Musik, som er fremkommet siden Slutningen af Trediverne, i at blive kendt og spillet i Landet.

Nordmændene synes heller ikke at være særlig godt stillet med de yngre Komponister, men her maa man tage i Betragtning, at de norske Musikstuderende er de daarligst stillede i hele Norden. Eet af de unge Navne tiltrak sig dog Opmærksomlieden, det var Finn Oluf Arneslad hvis Kvartetsats trods lidt Stivhed i Formen og enkelte Steder en for sødladen Harmonik viste et smukt musikalsk Arbejde i en fin lyrisk Stemning.

Sverige havde to ikke ringe Arbejder skrevet af henholdsvis Sven-Erik Bäck og Daniel Helldén. Førstnævntes Kvartet er præget af et frit fantaserende Spil, som ganske vist ikke rigtig syntes at ville samle sig til en Helhed i Formen, men der var Atmosfære over Værket og en ofte fin individuel Stemmeføring. Det musikalske Arbejde i Helldéns Trio var godt men lidt vel skematisk, og Tematiken var inange Steder søgt, men han har noget i sig, som vel nok med Tiden vil faa en mere overbevisende Form.

Danmark overraskede, her var faktisk ikke mindre end fem udmærkede Værker, som vist betydeligt Talent. Peder Holm (f. 1926) mødte med en Strygekvartet, som var lidt spinkel i første Sats, men som viste en sund og ærlig Stræben; hans Værk har et fint Personlighedspræg uden Søgen mod bevidst Originalitet. Jørgen Larsen (f. 1926), der er en af Konservatoriets talentfuldeste Violinister, debuterede med tre Bagateller for Strygekvartet, som er skrevet med en overlegen Elegance i Kvartetsatsen. Der er baade Fantasi og Duft over hans impressionistisk mættede anden Sats, han er et uomtvisteligt Talent. Poul Rovsing Olsen (f. 1922) har galliske Træk i sine Klavervariationer, han stræber efter Enkelhed og Klarhed i sine Virkemidler, af og til kan hans Klaversats, der er meget gennemsigtig, være lidt blodfattig, men der var mange fine Momenter og virkelig gode Karaktervariationer. Thorkild Knudsen (f. 1925) har taget et stort Skridt fremad siden sin tynde »Pastorale« fra sidste Aars Musikfest. Hans Klaversonate viste, at han søger sin Orientering hos Strawinsky særlig i Værkerne fra dennes mellemste og ikke mest interessante Periode (Sonaten og Serenaden for Klaver), hans Stræben er utvivlsomt bevidst, men kan han ad denne Vej finde ind til en personligere og selvstændigere Form, saa har han ihvertfald betydelige Evner at udfolde. Knud Høgenhaven Jensen (f. 1928) stod svagest han kan ikke rigtig komme ud af Stedet med sine Idéer, men i Stoffets Karakter og den Maade, hvorpaa han antydede et Forløb, sporede man en gryende Fantasi, som foreløbig kræver en mere overlegen Teknik for at faa friere Løb. Endnu en ung dansk Komponist var repræsenteret, Bernhard Lewkovitch (f. 1928), men hans lille »Mariavise« for bl. Kor er saa ukarakteristisk, at man ikke paa Baggrund af den kan udtale sig om hans kompositoriske Talent.

Det er ikke Meningen, at Ungdommen her skal favoriseres for enhver Pris, men Faktum er, at den har vist en Vilje til at søge Vej fremad og indad, en Omstændighed, der ikke kan skattes for højt.