Musikopdragelse i Londons skoler

Musikopdragelse i Londons Skoler

af Rudolf Grytter

Lederen af det musikopdragende Arbejde ved Londons Skolevæsen, Dr. Leslie Russel, holdt efter Indbydelse af British Council og Musikpædagogisk Forening Tirsdag d. 14. Oktober paa Musikkonservatoriet et Foredrag om sin Virksomhed. Da det ogsaa for vort Skolevæsen kan være af Interesse at se, hvorledes Arbejdet med den daglige Undervisning gribes an i en Storby som London, skal her refereres nogle af de Synspunkter og Retningslinier, som Dr. Russel fremførte dels angaaende selve Undervisningsplanen og dels om, hvorledes man lærer Eleverne at forstaa Musikkens Sprog.

Ifølge den ny Undervisningsplan for det engelske Skolevæsen kan hver enkelt Skole selv bestemme, hvilke Fag Børnene skal undervises i. Musik (Sang og Musik) er ligestillet med de øvrige Skolefag og indgaar i den almindelige Undervisningstid med et større eller mindre Antal Timer alt efter den Vægt, hver enkelt Skole lægger paa Børnenes musikalske Opdragelse og de Lærerkræfter, som staar til Raadighed.

Der er siden 1944 foretaget en Række Forsøg blandt Londons 375.000 Børn af Lærere, som er blevet uddannede med særligt Henblik paa Musikundervisningen, og hvis Kundskaber stadig holdes vedlige og suppleres gennem Kursus, som man forøvrigt gerne ser udvekslet med andre Lande. Det bliver som Følge af de enkelte Skolers Selvbestemmelsesret m. H. t. Fag og Lærernes Dygtighed og Interesse for Musikundervisningen meget forskelligt, hvad der paa hver enkelt Skole ydes i Faget, idet man nogle Steder blot synger med Børnene, medens man paa andre forsøger at give Eleverne en virkelig musikalsk Opdragelse og opøve Evnen til at lytte, ligesom man i større og mindre Grad driver Instrumentalundervisning. Men hvor man har gjort Forsøgene, har de vist sig i høj Grad at have Børnenes Interesse.

Man har delt Musikundervisningen i forskellige Trin: for 5-7-aarige, for 711-aarige, for 11-15- og for 15-17-aarige. De Undervisningsformer, som man lægger Vægt paa, og hvoraf adskillige til Stadighed demonstreres i den engelske Skoleradio(*), er bl. a. følgende:

(*) Fodnote:
[ I BBC's Skoleradio for 28. April-4. Juli 1947 findes følgende Serier: Singing Together - Music and Movement for infants (about 6) - Music and Movement for Juniors (about 8) - Rhythm and Melody - Adventures in Music - Orchestral Concert Series. (R. G.)]

Brug af Rytme-(Slagtøjs-)instrumenter som Tromme, Bækken, Triangel, Tambourin, Kastagnetter o.s.v., af hvilke Eleverne danner Orkestre og spiller efter særlige udarbejdede Rytmetavler over kendte Melodier, idet der fines et Sæt af hvert Instrument til hver Klasse.

Musik og Bevægelse, hvorigennem Eleverne lærer at følge f.Eks. Intervalspring og Melodilinier gennem en tilsvarende kropslig Bevægelse; denne Undervisningsform er blevet udarbejdet i en Bog af Ann Driver.

Musikforstaaelse, som Dr. Russel efter sin Redegørelse demonstrerede med nogle Børn. Han gennemgik først, hvorledes man kan opøve Elevernes Grundtonefornemmelse ved til Slut selv at lade dem tilføje Grundtonen, dernæst en Række klassiske Værker, bl.a. en 2-st. Invention af J. S. Bach, hvortil han først tegnede Forløbet af den karakteristiske Melodikurve og Stemmernes Indgriben i hinanden, Variationsteknik hos Purcell og Haydn, Imitation i en af Dvoraks slaviske Danse, idet han forlangte, at Børnene selv skulde kunne synge Temaerne, der først spilledes for paa Flyglet, hvorefter Stykket spilledes i sin Helhed paa Grammofon eller Flygel.

Instrumentalundervisning, der ogsaa foregaar i Skoletiden og er gratis ligesom Instrument, Noder og Kørepenge. Alle Elever, som ønsker det, kan deltage, og Undervisningen kan fortsættes til det 17. Aar, selv om de kun har jævnt gode Anlæg for at spille. Til de særligt begavede Elever gives der Legater, for hvilke de modtager yderligere Undervisning om Lørdagen, som ellers er Fridag i Londons Skoler, ja, man gaar endogsaa saa vidt, at man betaler de Forældre, som ikke har Raad til at lade deres Børn fortsætte Skolegangen, et tilsvarende Beløb, som de vilde kunne have tjent ved anden Virksomhed. Eleverne kan lære at spille alle Slags Instrumenter; i adskillige Skoler findes Blokfløjtegrupper, i andre Strygegrupper, som danner Grundlag for Skoleorkestre. Undervisningen i Klaver og Strygeinstrumenter gives det første Aar paa Hold for at undersøge Børnenes Musikalitet og Evne for at spille, derefter i Enetimer.

Dr. Russel omtalte en speciel højere Pigeskole i London, hvor Eleverne kunde opnaa en særlig Solistgrad, og hvor de ogsaa fik Undervisning i Komposition, idet det væsentlige var at gøre Børnene saa selvstændige som muligt; her havde en ung Pige f.Eks. komponeret en Suite for Obo og Orkester.

Koncerter for Skoleelever: Eksperter forklarer og demonstrerer Orkesterinstrumenterne paa Skolerne; Aftenens største Oplevelse var vel nok den Tonefilmsoptagelse af Orkestret og dets Instrumenter, som alle Børnene i Londons Skoler skal se og høre, før de kommer til en Koncert - en virkelig god Idé, som ogsaa burde kunne gennemføres herhjemme. Endvidere forberedes Eleverne til hver Koncert ved Gennemgang af Grammofonplader med de Stykker, som skal spilles, og som bliver tilsendt Skolerne i liver af de 25 Distrikter, London er inddelt i musikalsk. Paa selve Koncerten bliver Eleverne orienteret gennem et Foredrag, og Dr. Russel forlanger, at Børnene selv skal kunne synge de karakteristiske Temaer.

Jævnsides med dette opdragende Arbejde for at højne (len musikalske Smag søger man ogsaa at bibringe Eleverne Forstaaelse af Malerkunst og den dramatiske Kunst. Ved 62 Skoler findes en Scene, og i Forbindelse med Orkestre har man frernført saa krævende Værker som Humperdincks Opera »Hans og Grete« og Smetanas »Den solgte Brud«.

Det blev paa mange Maader en værdifuld Aften, maaske ikke saa meget paa Grund af nye Tanker og Idéer, for paa adskillige af de nævnte Omraader er der gjort spredte Forsøg herhjemme, men fordi man stod over for en Mand, som man følte med Liv og Sjæl gik op i sin Opgave og selv var en charmerende og meget dygtig Pædagog, som i sig forener gammel klassisk Dannelse med de bedste Musikeregenskaber, udgaaet som lian er fra Oxford Universitet med Latin, Græsk, Aritmetik og Musik som sine Fag.

Og dertil kom saa den for os ganske ukendte, men velgørende Fornemmelse af, at man i et Land trods store økonomiske Vanskeligheder alligevel kan gøre et saa storstilet Forsøg paa en virkelig Musikopdragelse uden at spørge om, hvad det koster, og uden Betænkeligheder ved at sidestille Sang og Musik med andre Skolefag baade opdragelses- og kundskabsmæssigt, saa at Musik fra at være en privat Sag bliver et offentligt Anliggende. Hvornaar mon vore egne Skoleautoriteter og bevilgende Myndigheder faar blot lidt af den samme Indstilling?