Carl Nielsen biografien, 1. del

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 11 - side 236-238

Carl Nielsen Biografien, I. Del

(Carl Nielsen - Kunstneren og Mennesket. Biografi: Torben Meyer. Gennemgalig

af Værkerne: Frede Schandorf Petersen. Nyt Nordisk Forlag.)

af Vagn Holmboe

Så kom da omsider Carl Nielsen-biograf ien, det værk, som vi i så mange år har savnet. 1. del som nu foreligger, og som vil blive suppleret med en afsluttende 2.del til foråret, behandler værkerne op til 3. symfoni (Espansiva) parallelt med det biografiske stof, der går til året 1910. Det bliver derfor 2.del, hvor Carl Nielsens hovedværker gennemgås, der musikalsk set får størst interesse, hvorfor den egentlige anmeldelse af bogen må vente til den foreligger i sin helhed.

Men allerede i den udkomne del er der

naturligvis stof af allerstørste betydning,

' fremfor alt det biografiske og psykologi-

ske. Det er vigtigt at kende betingelserne

for Carl Nielsens udvikling netop i hans

ungdom og første manddomsår, at vide

noget om omgivelserne, deres indflydelse

på ham og om modstanden mod hans idéer. Både herigeniiein og gennem Carl Nielsens egne optegnelser og breve, lærer vi hans personlighed at kende, o,. det er altid værdifuldt at blive stillet overfor en stqr personlighed. Hvad den musik alske side angår, skulde man allerede med I. del kunne foretage et skøn over, de analytiske metoders værdi og gennemgangens tilstrækkelighed, selv om det naturligvis bliver i 2. del, det egentlige slag skal stå.

De to forfattere deler stoffet mellem sig på den måde, at Torben Meyer har indsamlet, ordnet og skrevet det biografiske, mens Frede Schandorf Petersen gennem- år værkerne og placerer dem i forhold til hinanden og til beslægtede værker. (Det er derfor en fejl, når der et enkelt sted - på omslaget - blot står »med Musikanalyser« af F. S. P.). Nu kan det siges straks, at samarbejdet mellem de to forfattere har været heldigt. Rent bortset

-fra, at én mand næppe vilde have haft

lield til at frembringe en bog som denne

1. del, der både kan gouteres af det brede

men musikinteresserede publikum - let-

læselig og interessevækkende som den er

- og samtidig. er faglig-musikalsk eksakt

-o-r fuldtud forsvarlig i betragtning o,

Z' 1-1 `1

sammenligning. Det er altså virkelig lykz,

kedes at skabe en stor populær kunstner-

1)iografi, der samtidig indeholder en ud-

mærket. redegørelse for det, der til syven-

,de og sidst er grundlaget for bogen: Carl

c t1

-Nielsens musikalske livsværk.

Der er ingen skarp adskillelse inellem

«-le to forfatteres afsnit, de glider oftest

kontinuerligt over i hinanden og supple-

rer hinanden ganske storartet. F. eks. er

interessant at vide, at Carl Nielsen

.skrev Helios-ouverturen i Grækenland.

Han skriver i et btev hjem: »Nu er her

knaldende varint, Helios brænder (len hele

Da-, og jeg skriver løs på mit nye Sol-

.system; en lang Indledning i-ned Solop-

gang og Morgensang er færdig o-- jeg har

z, ~__» ~1 begyndt paa Allegro.« Efter at rejsen og Lans hjemkomst er beskrevet, følger en -,ypperlig gennemgang af ouverturen. Så kommer opførelsen af værket med citater fra pressens mindre begejstrede anmeldel-Ner, der skulde give anledning til en offentlig polemik. Alt dette glider jævnt over i hinanden og er udførligt citeret og beskrevet; men det er en udførlighed, der er fuldt beretti,,et, ja nødvendig for at give ,os et klart billede af forholdene.

Overhovedet i-nå man sige, at sagen er

-grebet ri"ti-rt. ,in i-ned (le inan,,se. citater fra

I ~1 ~, z,

anineldelser, fra dagbøger og fra Carl NNielsens egne bøger: »Levende N1-lusik« og »N..liii fynske Barndom«. Disse citater gi-ver sammen med de mundtlige beretninger et levende og stærkt billede af Carl Nielsens personlighed, hans kamp mod

Z!,

f,Qrdomme og hans næsten tragiske periode soni kapelmester ved operaen. Et enkelt citat vil belyse dette sidste forhold. C. N. skriver i 1906 til en ven bl. a.: »- I Theatret har jeg en Følelse af gloende

1--»

onde Tænder til alle Sider - - og jeg er

forundret over livor bremseagtig sniaa og

-ifti-e '.,NIennesker «,,ider være. -- I disse

'~» el t,

Omgivelser o" med de Mennesker er (let

n n

ligesom inine Arbejder bliver ringe o," skidne. Og jeg, soni kun skriver naar jeg har Fest i Sjælen!!« Man behøver vist ikke at være skabende kunstner for at forstå Carl Nielsens følelser.

Schandorf Petersens gennemgang og analvse af w-erkerne er heltud fortræffe

lige. Et studium af disse beskrivelser vil i

høj grad lette tilegnelsen af værkerne, når

de høres, og med analyserne har han an-

vist et sundt udgangspunkt, soin vil få stor

værdi for en mere speciel videnskabelig

undersøgelse senerehen. Ganske- vist vil

de egentlige analytiske vanskeligheder

først komme i 2. del, men mange elemen-

ter er allerede in nuce forhånden i C. N.s

tidligere værker, og alt tyder på, at Sehan-

dorf Petersen er inde på rette vej. Her

skal især bemærkes den fine redegørelse

for C.N.s melodiske vekslen mellem dur-

og moll-terz, for den mixolydiske melodik

og tonalitetsproblemerne, (der allerede

g - r i

,ør sig gældende i 1. symfoni, men isæ

F-dur kvartetten), for det rammende udtryk »lælskruet melodik« (når inan blot ikke får associationer til »skruet«) o-, endelig for de mange form- og strukturproblemer, som C. N.s musik er så ri,,, på.

Desuden er der en hel del træffende psykologiske betragtningfer, hvem af de to

t,

forfattere, der så har skrevet og redilleret dem. F. eks. S. 120-121 om den »intense og extense« skaben, S. 141 om C. N.s kunstnerisk ensomme stilling i datidens, musikliv, S. 239-241 om balancen i C.INI.s kunst, om humoren i musiken, og endelig S. 275 om C.N.s psykologiske periode.

Et par anmærkninger kan do-, noteres, selv om bogens 2. del rinieligvis vil mortificere dem. S. 141 findes i gennemgangen ,tf 2. symfoni nogle rigtige betragtninger over den klassisk-traditionelle struktur i andantens melodik; men Schandorf burde vel have peget på, at intervalfornemmelsen i melodien (begyndelsen af »andante malincolico«) er den samme som i de senere symfonier (ikke mindst 5. synifoni). S. 249, i gennemgangen af »Mascarade«s 3. akt, burde der måske også være gjort rede for med hvilke midler C. N. her »standser legen« og sammenligne denne klassiske »codal-virknin«« med en li,,nende vegeterende virkning i »Espansiva«s 2. sats. Men, som sagt, en nærmere kritik af disse og lignende forhold kan billigvis først finde sted, når bogens 2. del (bl. a. med »Espansiva« og 5. symfoni) foreligger.

Til slut skal blot bem,,,.'erkes, at -i-nan'soin kritiker hører til den slags ubehagelige gæster, der skal have næsen i alle kroge og stryge med fingeren over etageren for at finde støv. Meget er der ikke at finde,

højst et par uklarheder - muligt trykfejl - hvoraf et par prøver skal nævnes: S. 41 findes et nodeeksempel (med Carl Nielsens håndskrift) der indeholder begyndelsestakterne af en Scherzo i d-moll-, 'A takt.

Men i teksten på forrige side står, at Scherzo-satsen er holdt i ren D-dur og begynder med en kanon (hvoraf der intet spor er i eksemplet). Det stemmer jo ikke helt. Et andet eksempel: S. 221 står der, at korværket »Søvnen« oplevede sin førsteopførelse tirsdag d. 21. Marts 1905 - »en Dato man bedes erindre sig«. S. 222: Den dag, værket havde sin førsteopførelse (alt-' så d. 21. Marts), fik C. N. af Teaterchefen bevilget sin afsked som violinist i kgl. kapel. Dette er i sin orden; men det rimer ikke med bemærkningen S. 227 om, at C. N. d. 23. Marts sendte teatret sin afskedsbegæring.

Nå, nok om petitesser. Bogen er en ren guldgrube af oplysninger om C. N. og hans

omgivelser. Og kan skildringen netop ar omgivelserne undertiden være lidt for vidtløftige og savne direkte relation til C. N., så er og bliver det dog ganske underordnet i forhold til den rigdom bogen indeholder af samtaler, breve, referaterosv., der alle belyser Carl Nielsens udvik-ling, og i sammenligning med den ind-levelse Schandorf Petersen viser ved gen-nemgangen af værkerne.

z,

* Med stor interesse og i-ned en vis tryg-hed venter man nu på anden del af denne. imponerende righoldige biografi om Carl Nielsens og hans værk. Første del tyder ialtfald på, at det bliver bogen som eftertiden må ty til for at søge viden om C. Nog hans liv.