Det ukendte Buxtehude hus i Helsingør

Af
| Årgang 22 (1947) nr. 11 - side 233-234

Det ukendte Buxtehude Hus i Helsingør

Desværre kom Loven om Byggefredning sent i Danmark i Forhold til mange andre Lande.

Indtil Aaret 1918 kunde en tilfældig Besidder af en historisk Ejendom ganske uindskrænket bestemme over dens Skæbne. Forstaaende private og Institutioner arbejdede i mange Aar paa at faa Loven gennemført, de reddede, hvad de kunde men nogle historiske Bygninger maatte de med Bitterhed se blive solgt og nedrevet. Desuden blev der ofte ved Istandsættelse faret frem paa en Maade, der i høj Grad formindskede Bygningernes kulturhistoriske Værdi.

Vi skilte os ganske simpelthen af med Kulturværdier, som om vi havde for mange af dem.

I St. Annagade 6, Helsingør, ligger et lille gammelt Hus, der er ukendt af de fleste danske, men som der burde hæges om som H. C. Andersen-Huset i Odense.

Det er det Sted, hvor vor hidtil eneste verdensberømte danske Komponist Diderik Buxtehude boede.

Der er ikke et Konservatorium eller Universitet i Verden, hvor Eleverne ikke lærer om Buxtehude. Han var Orgelets største Mester inden Bach, og Danmark hans, Fødeland gør intet for at værne om hans Minde.

Om Buxtehude fødtes i Oldesloe, Helsingør eller Helsingborg kan være saa uendelig ligegyldigt, hele sin Barndom og Ungdom (med Undtagelse af et Par Aar i Helsingborg) tilbragte han i Helsingør. Hans første bevarede Komposition - en Motet - stammer fra Helsingørtiden, han har modtaget sine første Musikindtryk i St. Olai Kirke, hvor Faderen var Organist. Facaden paa det Orgel i St. Marie Kirke, han selv spillede, er endnu bevaret, og første Salen af hans Barndomshjem, den Del af Huset han beboede, lader sig restaurere og kan reddes for Fremtiden.

Huset i Lübeck, hvor Buxtehude boede, blev desværre nedrevet 1903, Men i det nye Hus blev der dog indsat en Plade til Minde om Buxtehude og hans Forgænger, Tunder. Ikke engang saa meget har vi gjort i Danmark.

Det er tvivlsomt, om Dideriks Far nogen Sinde boede i Helsingborg, der var saa livligt Samkvem mellem Byerne, at han med Lethed kan have boet i Helsingør og passet et midlertidigt Organistembede i Helsingborg. Organisten ved St. Olai Kirke var ved at blive gammel, da Dideriks Far menes at være kommet til Helsingør, han har sandsynligvis hele Tiden haft til Hensigt at søge Embedet, naar det i overskuelig Fremtid blev ledigt, og kun betragtet Helsingborg-Stillingen som midlertidig. Det er usandsynligt, at han skulde bekoste, en Flytning, naar den var unødvendig, blot for en midlertidig Stilling.

I det mindste kan Helsingborg ikke bevise, at han boede dér, eller fremvise noget Sted, der eventuelt kan have været den verdensberømte Buxtehudes Fødehus.

Da Diderik senere et Par Aar var Organist i Helsingborg, maatte han fraflytte Embedsboligen, da denne paa Grund af Krigen blev okkuperet af Soldater.

Af Buxtehudes Boliger er Barndoms- og Ungdomshjemmet i Helsingør den eneste, der er tilbage og endnu staar til at redde.

Førstesalen lader sig restaurere. Det vil vist blive en Umulighed at skaffe Oplysninger om, hvordan Stueetagen har været indrettet, men det var Førstesalen, Buxtehude som ung Organist beboede, og hvor han sandsynligvis skrev sine første Kompositioner.

Den nuværende Ejer, en Slagtermester, fortæller, at hans Far overtog Huset 1904 og foretog en Del Ændringer i Løbet af de næste 12 Aar.

Stueetagen var allerede 1904 forlængst omdannet til Slagterbutik, tre hinanden følgende Slagtere havde haft til Huse dér, men Førstesalen bestod af en Del smaa Rdm, det garnle Bjælkegulv, sammenføjet med haandsmedede Søin, laa. der endnu; i et af Værelserne ragede en meegtig Skorsten, der gik op gennem Huset, en hel Kvadratmeter ind i Rumniet, Trappen var som oprindelig udenpaa i Gavlen, kort sagt, meget tyder paa, at Førstesalen ikke har været væsentlig ændret fra det opriiidelige indtil 1904, og om de Forandringer, der er foretaget siden den Tid, kan den nuværende Indehaver give Besked.

Han mener, Huset er ca. 375 Aar gammelt, men dømmer man efter Stilen og Byggematerialerne, er det sandsynligste, at det er bygget samtidigt med de kirkelige Bygninger, det vil sige i det femtende Aarhundrede.

Det er et Bindingsværkshus af store røde Munkesten. Nu er disse dækket af gult Puds, der dog lader si g fjerne. Indgangen skal flyttes tilbage til Gavlen, en Træveranda og, Altan rives ned samt det indvendige, af Førstesalen helt restaureres. Spørgsmaalet er, hvad man skal gøre med Stueetagen. Slagterbutiken med Porcelænsfacaden og de forgyldte Oksehoveder maa fjernes, det tomme Murrum opbygges i Stil med det øvrige Hus. Man kunde eventuelt indrette Stueetagen som Bolig for St. Olai Kirkes Klokker; han og hans Kone kunde renholde Museet og vise besøgende Buxtehudes Stuer samt de to Kirker, St. Olai og St. Marie, der har betydet saa meget for hans kunstneriske Udvikling.

Der maa. kunne findes nok Møbler og Musikinstrumenter fra den Tid paa vore Museer til at møblere de smaa Stuer, desuden kunde de Dokumenter, der eksisterer vedrørende Buxtehude, og som, hvor faa de end er, har haft stor Værdi for Forskere, opbevares i Lejligheden sammen med den Skat, der blev fundet i Nykøbing 1938, Ryge Bogen med de hidtil ukendte Klaverarbejder i Tabulaturmanuskript.

Staten eller f. Eks. Carlsbergfonden burde købe, restaurere og møblere Huset, private kan ikke magte det, men enhver vil sikkert finde det indlysende, at vi ikke har Raad til at skille os af med en national Helligdom, ganske som om vi havde dem i Overflod.