Drengekorsang i England

Af
| DMT Årgang 22 (1947) nr. 12 - side 254-259

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Drengekorsang i England

af Helga Knoblauch Christensen


Drengekorsang i England er et vidt Begreb, idet der i enhver større Kirke eller Domkirke findes et Drengekor. I de større Byer bliver der derved samlet flere Drengekor paa ét Sted, og selv i de mindre Universitetsbyer som Cambridge og Oxford kan man gaa fra Kirke til Kirke og stadig høre Drengekor. I Oxford er det nu saa viseligt indrettet, at man kan naa tre forskellige Gudstjenester pr. Eftermiddag - de saakaldte Evensongs. Kl. 16 en afsluttende Prøve paa Evensong i Magdalen College, Kl. 17 Evensong i Christ Church og Kl. 18:15 Evensong i New College. - Det siger sig selv, at alle disse Drengekor kan ikke være lige fremragende - men selv ved at høre og kigge lidt paa de mindre gode bliver man fyldt med Skønhedsindtryk, som - hvis man skal være helt ærlig - ikke altid er af musikalsk Art - men tit mere af rent arkitektonisk-æstetisk Art. De vidunderskønne Kirkerum, hvori denne Drengekorsang lyder, kan ikke undgaa at paavirke sine Tilhørere.

For mit eget Vedkommende maa jegmed Skam melde, at jeg i Grunden ikke lærte saa meget af det, som jeg var kommmet derover for at lære. Jeg havde haabet, at jeg kunde udvide mine Begreber om Stemmedannelsesundervisning hos Drenge, Jeg havde i lang Tid forinden sat mig ind i den engelske Terminologi for Stemmeorganernes Former og Funktioner, saaledes at jeg var en Smule rustet til at kunne optage en saglig Diskussion om disse Problemer, som altid har ligget mig saa stærkt paa Sinde. Jeg forsøgte flere Gange at komme ind paa disse Problemer, men mine Forsøg vandt for det meste ikke Genklang og Forstaaelse. Paa Spørgsmaalet om, hvad de engelske Korledere gjorde for at udvikle Drengenes Stemmer, fik jeg altid det nedslaaende Svar: »En Drengestemme skal da endelig ikke udvikles - den skal være saa naturlig som mulig, og den maa helst ikke udvikles i Volumen og Klangfylde, for saa nærmer den sig den til Kirkesangs Brug saa forhadte Kvindestemme. Og hvis man vovede sig ind paa sangteoretiske Omraader, aabenbarede de fleste Korledere en saadan Uvidenhed, at man maatte forbavses.

Ser man bort fra disse forskellige Brist - og betragter Resultatet - saa kunde man fristes til at lægge Hænderne i Skødet og aldrig at ville forsøge at udvikle Drengenes Stemmer -- for naar Resultatet kan blive saa blændende, uden at man i Virkeligheden driver en rationel Sangundervisning, hvorfor skulde man saa anstrenge sig saa meget. Men saadanne Tanker er heldigvis af kortere Varighed -- og naar man saa har sundet sig lidt og faar sat sig ind i hele Organisationen af disse Drengekor -- og livilke Forinaal de har, saa vil man opdage, at det engelske Drengekor og det danske Drengekor liviler paa vidt forskellig Basis og har vidt forskellige Maal at stræbe efter.

Min første Station i England var selvfølgelig London og nægtes kan det ikke, at det rent drengekormæssigt set var en nedslaaende Begyndelse. Grunden til, at det for Øjeblikket staar saa daarligt til i London, er den, at hele Drengekorsarbejdet har ligget stille i næsten alle Krigens Aar. Man har ikke været i Stand til at gennemføre en regelmæssig Kortræning, da Drengene i lange Perioder har været evakueret til Cornwall og andre Steder saa der vil gaa flere Aar, inden Korlederne faar rettet Korene op og placeret dem i 1. Række. I de øvrige berømte Drengekors Byer: Cambridge og Oxford liar Forholdet været et andet. Selv om Drengekorenes retmæssige Ledere har været væk i nogle Aar, har Korarbejdet ikke ligget stille, men har blot været lagt over paa andre Hænder.

Men nu er Korskolerne i London atter i Funktion, og det gjaldt da for mig at faa Foden ind paa rette Maade i disse Korskoler. Takket være forskellige fine Introduktionsskrivelser fra betydelige Musikfolk lier i København lykkedes det mig at komme i Forbindelse med selveste »The Dean of St. Paul's Cathedral«, som personligt introducerede mig til St. Paul's Organist og Korleder. Fra dette Øjeblik rullede Lavinen, og jeg blev i den Grad forkælet med Hensyn til Underretning og Vejledning om alt vedrørende Drengenes Arbejde.

St. Paul's Cathedral har -- hvad Antal angaar ---- det største Drengekor, jeg har truffet i England: 24 Drenge og 10 Mænd. Det almnindelige er: 14 el. 16 Drenge og 6 el. 8 Mænd. Betragter man nu de 24 Drenge, bliver man straks slaaet af den store Aldersforskel, der ser ud til at være og faar senere at vide, at saadan er de i alle engelske Drengekor. Den 8-9-aarige staar Side om Side med den 13-14-aarige. Alt Korarbejdet hviler faktisk paa en 5-6 af de ældste Drenge, de saakaldte Senior Drenge, som alle er fabelagtig dygtige, og de smaa 8-9-aarige, som ved Konkurrence kommer ind i Koret uden forudgaaende Uddannelse, lærer simpelthen ved Imitation hele Stoffet af disse Senior Drenge. Tænk, livad det vil sige for en musikalsk Dreng i 6 Aar dagligen at synge til Evensong, som almindeligvis varer en 50 Minutter, og under hvilken de fremfører ligesaa meget som Københavns Drengekor gør til en almindelig Kirkemusikaften i Slotskirken.

Naar man saa er kommet sig over sin Forundring ved Tilstedeværelsen af disse smaa Drenge, saa kommer man ud for den næste Overraskelse. Alle Drengene synger jo Sopranstemmen, og Mandsstemmerne tager sig af Altstemmen. Disse falsetterende Mands-Alter har en for os fremmed Klang, som man skal vænne sig lidt til, men naar man har hørt disse Mands-Alter et Stykke Tid, kan deres Klang virke ret besnærende, hvis det vel at mærke er musikalske Mands-Alter, der underordner sig Drenge-Sopranerne og ikke dominerer det hele med en væmmelig paagaaende Klang. Fænomenet Mands-Alter i Drengekor var ikke et Særtilfælde i St. Paul's Drengekoret - i engelske Drengekor anvender man udelukkende Mands-Aller.

Naar jeg fortalte, at vi altid brugte Drenge-Alter, saa de forbavsende paa mig og mente i fuldt Alvor, at Drenge ikke havde Toner under d og c, og at vi maatte gøre noget Hokus-Pokus ved dem for at fremtvinge denne for Drenge saa unaturlige Dybde. Og her staar vi over for en Faktor, der gennemsyder al Drengekorsang i England: Traditionen. Englænderne er ikke gaaet bort fra den aarhundredgamle Tradition med Anvendelsen af Mands-Alter - man lever stadig videre paa det fra Fædrene nedarvede. Her maa vi nu ikke glemme, at først naar vi anvender disse Mands-Alter, faar vi det rette Klangbillede af de Kompositioner, de for det meste fremfører, thi Komponister som Gibbons, Byrd, Tallis o.m.a. har tænkt sig Stykket i den omtalte Besætning. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg var meget interesseret i disse Alter og forsøgte over alt, hvor jeg kom frem, at komme i Diskussion med dem. Hvorledes arbejdede de med denne Altstemme? - Trættede det dem ikke? - Kunde de udvikle deres naturlige Mandsstemme uafhængigt af Altstemmen? Jeg diskuterede Problemet med en af de unge Mandssangere i King's College Koret i Cambridge. Han sang altid Alt i Koret og forbavsede mig meget ved til en Koncert først at medvirke som Alt i Koret og derefter at træde frem som fremragende Baryton-Solist. Han vilde være professionel Sanger og raadede over to fuldt udviklede Stemmer, som han kunde jonglere med efter Forgodtbefindende. Han mente selv, at Grunden til, at han havde bevaret sin Altstemme, var den, at da han gik i Overgang, vilde han med Djævlens Vold og Magt ikke miste sin Drengestemme og forsøgte stadig at bevare den. Samtidigt med denne lidt kunstigt bevarede Drengestemme, udvikledes hans Mandsstemme ganske normalt. - Jeg tror mi, at han er lidt af et Særtilfælde. Det almindelige er, at disse Mands-Alter simpelthen har specialiseret sig i denne Genre.

I de næste Par Dage overværede jeg alle Prøverne paa Korskolen og opdagede hurtigt, at her fik man ikke Tid til at drive rationel Sangundervisning - det var blot om at faa terpet Noderne ind i Drengenes Hoveder, saaledes at de kunde udføre Gudstjenestemusikken paa tilfredsstillende Maade. - Og her er vi igen ved et afgørende Punkt, hvorved det engelske og det danske Drengekor adskiller sig. Alle de Drengekor, der er i England, er ene og alene Kirkekor - og ikke ogsaa Koncertkor i den Forstand, som vi har det herhjemme. Vi bliver nødt til at træne vore Drenge til Koncertoptræden og bliver derved ogsaa tvunget til at gøre mere ved det stemmetekniske, fordi vore Drenge 1) jævnlig skal yde deres bedste over for et kræsent Koncertpublikum, og 2) skal have Stemmer af en saadan Beskaffenhed og Styrke, at de kan gøre sig gældende over for et Orkester uden derved at forceres ud over Skønhedens Grænser, og 3) maa uddannes med Henblik paa de tit daarlige akustiske Rum, vi synger i. Tænk, hvilken Hjælp de engelske Drenge har i de vidunderlige Rum. Jeg vil absolut regne med, at Rummene forærer dem Halvdelen af deres Klangskønhed.

I England anvender man ikke Drengestemmer i store Korværker, men Kvindestemmer, som i Parentes bemærket synger ganske vidunderligt. Kvindestemmerne er derovre mere drengelignende end her. Englændernes Ideal er: en instrumentalt fort - og næsten vibrationsløs Kvindestemme. Englænderne er jo Eksperter i Madrigalkorsang, og denne bliver netop udført paa denne klare og distinkte Maade, saaledes at det tit indviklede Stenimevæv fremtræder klart og forstaaeligt. Nu da jeg nævner denne Madrigalkorsang, fik jeg en god Idé til Videreførelse af en ung Musikstuderende. I Cambridge foranstalter Organisten ved King's College Chapel, Dr. Ord liver Aar en Madrigalkorkoncert paa Floden Cam under King's College-Broen. Det er saaledes at forstaa, at Koret er anbragt i 6 fladbundede Baade, som er bundet sammen i en Spids. Ude i Stavnen sidder Dirigenten, Dr. Ord. Tilhørerne sidder eller ligger i Tusindvis langs Flodens Bredder eller har lang Tid i Forvejen lejet Baade, som de har tøjret i Nærheden af Broen. Under denne Brohvælvning er en fantastisk god Akustik, og baade hele Sceneriet og Udførelsen af Sangene er næsten ikke til at beskrive. Man er i den Grad i Pagt med Naturen, og Sangen forstyrres kun behageligt af Fuglenes Kvidren og Vildændernes Knebren. Jeg kan ikke lade være med at tænke mig dette Sceneri overført til f. Eks. Frederiksberg Have - en dejlig varm Sommeraften.

Men for nu at komme tilbage til Formaalet med Udviklingen af disse mange Drengekor - saa er alle disse Drengekor i første Bække skabt for at kunne udføre den Musik, der hører til Gudstjenesten - de er at opfatte som et Led i denne. Interessant er det at betragte Englændernes Foragt for Menighedens Dom. Det er ikke for Menighedens Skyld, at de opøver Drengene til en saadan Virtuositet, men det er ene og alene for Guds Skyld.

Fra London tog jeg til Cambridge til King's College-Koret, som vel nok er det berømteste af alle de engelske Drengekor. Det ledes af Dr. Boris Ord - en fremragende Korleder. Koret bestaar af 16 Drenge og 14 unge Mænd Studerende fra Collegiet. De 16 Drenge alle Sopraner er delt i 2 Grupper, 8 paa hver Side med Front vendt imod hinanden - og af disse 8 er der 4 1. Sopr. og 4 2. Sopr. - De 16 Drenge er udvalgt fra hele England og gaar paa Kostskolen i Cambridge. Det er meget eftertragtet at komme ind i dette Kor. For det første er det meget ærefuldt at bestaa den forudgaaende Prøve, og for det andet følger der et Legat med i Kølvandet. Det samme gælder de unge Mænd, som, hvis de viser sig at være kvalificerede til Stillingen, faar deres Studieophold Daa King's College betalt i 3 Aar. De 14 Mænd er ogsaa delt i 2 Grupper. Paa hver Korside 2 Mands-Alter, 2 Tenorer og 3 Basser. Hver Korside omfatter saaledes alle Stemmekategorier og kan alternere som selvstændige Kor - en Praksis, som de anvender meget baade i deres Magnificat-Kompositioner og i Davids-Psalmerne. Den ene Korside kaldes Cantores og den anden Decantores, og hvornaar liver Korside skal synge, staar simpelthen angivet i Noderne. Hvis vi i vore Tanker følger en almindelig Magnificat-Komposition, skal den udføres paa følgende Maade: I Begyndelsen synger hele Koret - full choir - baade Cantores og Decantores. Efter en halv Snes Takters Forløb er det kun Cantores, der synger, som efter nogle Takters Forløb afløses af Decantores, der nu overtager Føringen et Stykke Tid for derefter at give Plads for Cantores og saa fremdeles til Slutningen af Kompositionen, som synges af hele Koret. Denne Vekslen af de 2 Kor har ingen musikalsk Baggrund; den er ikke fremkommet for at gengive en Ekkovirkning eller for nærmere at understrege og udbygge en musikalsk Frase. Næh - Maalet er: at faa de 2 Kor fuldstændigt jævnbyrdige, saaledes at man ikke kan høre Forskel, naar de 2 Kor veksler. Oprindelig er denne Praksis fremkommet for at aflaste Koret. Tanken med at aflaste et Kor kan godt virke lidt latterligt paa os, naar vi tænker paa den lille Motet og de forholdsvis faa Salmer, vi synger til en af vore Gudstjenester - men i England synger Drengene 1 eller 2 Timer hver Dag enten til Gudstjenester eller Prøver, og tit er det meget krævende Værker, der kommer til Opførelse.

En King's College Drengs Arbejdsdag, ser saaledes ud:

8:40 - 9:20: Sangtime.
9:25 - 12:30: Skolegang.
12:30-13:30: Frokostpause.
13:30-14:45: Prøve (Drengene alene).
14:45-15:50: Skolegang + en Kop The.
16 -17 : Korprøve i Kirken (Drenge + Mænd).
17:15-18:15: Evensong.

Om Aftenen Lektielæsning. Om Søndagen har Drengene Gudstjeneste Kl. 10:30-12. Lige efter Gudstjenesten - Folk er knapt nok kommet ud af Kirken - holder Dr. Ord en meget koncentreret Prøve fra Kl.12:10-13:15 baade med Drenge og Mænd. Og Kl. 15:30 møder de atter i Kirken til Evensong. En saa travl Arbejdsplan har de i normale Tider hver Dag undt. Onsdag. For Øjeblikket holdes der ikke Evensong om Mandagen og Onsdagen - saa det hjælper lidt paa det - men Prøverne og Sangtimerne har de alligevel hver eneste Dag. Denne Arbejdsplan er ikke usædvanlig. I Wells - i Nærheden af Bristol -hvor jeg opholdt mig en Uges-Tid - er der en vidunderlig Domkirke, og dertil er knyttet et storartet Drengekor - kun 14 Drenge og 6 Mænd. Her har de hver eneste Dag - undt. Onsdag -- 2 Gudstjenester Kl. 10 og Kl. 16, og til liver af disse synger de en ca. 50 Min. Hver Dag inden Gudstjenesten Kl. 10 prøver de fra 8:30-9:30..

I Cambridge - hos Dr. Ord - fulgte jeg Arbejdet paa meget nært Hold, idet jeg var til alle Prøver og Gudstjenester. Hvis man nu skulde bedømme Drengenes Præstationer til disse Prøver og Gudstjenester, saa maa man sige, at Drengesangen lyder vidunderligt til selve Gudstjenesten i Kirken. Det er simpelthen en virtuos Præstation af Rang. Naar man saa hører Drengene i Prøvelokalet, tror man ikke, det er de samme Børn nok hvad musikalsk Dygtighed angaar men stemmeligt set, lyder det meget hæst og løst. Meget forstyrrende i Klangbilledet virker de tit meget overgangsagtige Senior-Drenge, naar de knækker over fra det ene Register til det andet; vi vilde forlængst have kasseret dem - men i England bevarer man Senior-Drengene langt ind i Overgangen. Men i de akustisk saa vidunderlige Rum forsvinder alle disse Bilyde. Til Prøverne bliver der terpet og terpet, for at man kan naa at tilegne sig Ugens righoldige Program. Øvelser bliver der Tid til en 2-3 Minutter, og dem kunde de efter mit Skøn ligesaa godt lade være med. Det er disse ukontrollerede Øvelser, som intet Formaal har Nedadgaaende Skalaer paa o el. a, sunget i Kanon. Det lyder meget morsomt, men efter hvad jeg kunde faa ud af det, fik Drengene ingen Forklaring paa, hvorledes dette o skulde dannes, eller hvorledes man skulde støtte Nedgangen og mange andre Ting.

Men naar det gælder, siger de o'et rigtigt, og de støtter ogsaa Nedgangen, fordi deres Leder er i Stand til at suggestionere dem til det. Han ved bestemt, hvorledes det skal lyde, og hvad det kommer an paa og kan paa en eller anden karikerende Maade vise, hvorledes det ikke skal lyde. Dr. Ord giver rent pædagogisk ikke mange Forklaringer, men holder meget inspirerende Prøver, og alt bliver slaaet fast paa disse Prøver, thi tinder selve Gudstjenesten er det meget sjældent, at der bliver dirigeret. Her staar vi igen over for en af de Ting, som forhavser os. Vi undrer os over, at man kan faa Drengene til at yde en selvstændig Indsats uden ydre Paavirkning. Vi er desværre altfor tilbøjelige til altid at dirigere Drengene, som derved fra ganske smaa bliver vænnet til Uselvstændighed. Englænderne er meget angst for, at deres Gudstjeneste skal faa Koncertpræg. Hele den religiøse Stemning vil forsvinde i det Øjeblik, man bliver distraheret af en Dirigent. Og her bliver man fuldkomment overvældet af Drengenes eminente Dygtiglied. Jeg har hørt King's College Koret synge: Gibbons: »O clap your hands« »God is gone up« - 8-st. Anthems a-capella og klokkerent. Naar det er meget komplicerede Ting, er der enten Orgelledsagelse eller Dirigenten stiller sig diskret ved den ene Korside sammen med Mændene. Herfra giver han - ved de mindst mulige Bevægelser - de sværeste Indsatser. --- Maalet er: at skabe det lille, musikalsk udsøgte Drengekor, som er saa scenevant, at det kan staa paa egne Ben og derved gøre en Dirigent overflødig.

Overalt hvor jeg nu kom hen og hørte forskellige Drengekor, viste det sig, at Rammen om. det hele var nogenlunde fælles, medens Udfyldningen afhang meget af vedkommende Korleders musikalske Indstilling. Forsøger man at slutte noget ud uf de Komponistnavne, der stadig gaar igen ved deres Gudstjenester, vil Resultatet blive: at Englænderne er stokkonservative, har nok i deres egne Komponister
og har ikke særlig Trang til Paavirkning udefra. Her maa man fastslaa, at Navne som Byrd, Purcell, Gibbons, Weelkes og in. a. borger for Kvaliteten, medens Navne som Croft, Altwood, Stanford uden Skade kunde ombyttes med andre Landes Komponister, f. Eks. tror jeg, vilde Kendskabet til H. Schütz' Kormusik betyde meget for Englænderne - men de fleste kender ikke nogetsomhelst til ham.

Ser vi nu paa Opbygningen af en Evensong, saa har denne - ifølge Commoil Prayer Book - en fast og afsluttet Form, under hvilken den dagligen fremtræder i den anglikanske Kirke liele Aaret igenneni.

1) Orgelindspil.
2) Oplæsning af Skriftsteder og Bønner.
3) Indledningsversikler.
4) Een el. flere af Davids-Psalmerne (De 150 Davids-Psalmer er fordelt paa hver Dag i Maaneden).
5) 1. Lektielæsning (Oplæsning af et Stykke fra Det gamle Testamente).
6) Magnificat.
7) 2. Lektielæsning (Oplæsning af et Stykke.fra Det ny Testamente).
8) Nunc, dimittis (baade ved Magnificat og Nune dimittis har Korlederne frit Spil ined Hensyn til, hvilke Komponisters Magnificat og Nune dimittis de vælger).
9) Trosbekendelsen, Fader vor, Korsvar og Kollekter.
10) Anthem (paa dette Sted i Gudstjenesten er der Lejlighed til at synge meget krævende og komplicerede Korsatser og tit ogsaa temmelig lange. Jeg hørte f. Eks. i Christ Church i Oxford et Anthem af Wellesz, som varede 14 Minutter).
11) Bønner for Konge, Folk og Land Velsignelsen.
12) Afslutningshymne. 13) Orgeludspil.

Det ovennævnte Skema for en saadan Evensong kan maaske forekomme mine Læsere lidt tørt og stereotypt - for desværre fremgaar det ikke af dette Skema, hvor pragtfuldt de forskellige Led kan udsmykkes. Jeg kunde have ønsket mig, at De alle havde hørt baade de skønne flerstemmige Bearbejdelser af Magnificat og Nune dimittis-Teksterne, de forskellige Anthems og fremfor alt Drengenes naturlige og levende Deklamation af Davids Psalmerne i 4-st. Akkorder.

Årgang 22/1947, nr. 12