Et tilbageblik over Palestrinakorets virksomhed

Et Tilbageblik over »Palestrinakoret«s Virksomhed

af En af dem, der var med

Da det nu i Efteraaret 1941 er 25 Aar siden, Palestrinakoret blev stiftet, kan vi, der var med, ikke lade være med at tænke tilbage paa de for Korets Medlemmer saa lykkelige Aar.

Hvor var det en Fornøjelse at være til Prøverne. Kormedlemmerne læste godt fra Bladet og Dirigenten havde sin specielle Opgaven laa derfor hos ham i de bedste Hænder. Han fik hurtigt den Tanke, at det forhaandenværende Kor kunde bruges til mere end Marcellus Messen. Han mente, at det vilde være af stor Værdi, om han kunde bidrage til at udbrede Kendskabet til de gamle Mestre og derved vække Inter-Evne til hurtigt at faa Form paa Tingene, saa man syntes aldrig, at Prøverne trættede, selvom der arbejdedes flittigt i de 2 Timer, de almindeligvis varede. Med Glæde tænker man paa det gode Kammeratskab mellem Dirigent og Kor og mellem Medlemmerne indbyrdes, et Kammeratskab, som ydede et vigtigt Bidrag til Samarbejdet og betød meget for den Succes Koret fik og som gjorde Koncerterne til de store Oplevelser. Endelig tænker man paa alle de fornøjelige og begivenhedsrige Rejser, Koret foretog.

Palestrinakoret virkede i 12 Aar og afholdt 145 Koncerter, hvilket gennemsnitlig svarer til ca. 1 Koncert hver Maaned i hele Perioden. Der blev fremført op mod 104 Kompositioner lige fra gregoriansk Sang til og med Carl Nielsen og Th. Laub. Koret bestod som Regel af ca. 40 Medlemmer, men i en kortere Periode var det oppe paa 60.

Hvad de økonomiske Forhold angik, financierede »Italiensk Selskab« Koret i det forste Aar; men da man begyndte at kræve Betaling for Koncerterne, fik det saa rigelige Midler ind, at ikke alene Omkostningerne kunde klares, men at der af og til kunde udbetales mindre Beløb til Sangerne og Dirigenten. I de sidste Aar nød man godt af Tilskud fra Staten, og ved de større Foretagender, som Udenlands-Rejserne var, ydede Staten saavel som private Institutioner og Personer Hjælp baade i økonomisk og anden Henseende.

Korets, Oprindelse skyldtes et Ønske hos "Italiensk Selskab" om at faa opført Palestrinas Marcellus-Messe. Man havde henvendt sig til Komponisten Ebbe Hamerik, som samlede et Kor og holdt den første Prøve; men da han skulde paa en Rejse, overgav han Arbejdet til Mag. Mogens Wöldike.

Som Elev af Th. Laub var Wöldike meget indlevet i den gamle Vokalpolyfoni, og esse for den gode Musik baade i Kirkerne og i det verdslige Musikliv.

Mogens Wöldikes store Viden, Energi og Forlhandlingsevne gav de bedste Forudsætninger for at faa sine Idéer gennemført.

Det var i Oktober 1922, at Ebbe Hammerik samlede Koret, og den 3. November samme Aar blev Koret enig med Mogens Wöldike om sammen med ham at løse den omtalte Opgave. Koret antog det efter nogens Mening noget pran.gende Navn: »Palestrinakoret«; man syntes, der skulde saa meget til at svare til dette store Navn, at det næsten syntes ubeskedent; men her, som i saa mange andre Forhold, saa Wöldike rigtigt.

Senere, i 1926 den 20. April, konstituerede Koret sig som Forening, vedtog Love, valgte Bestyrelseog anmeldte sig til Foreningsregistret for derved at sikre Navnet.

Det er ikke saa faa, der i Aarenes Løb har sunget i Koret, idet Besætningen har skiftet en Del, selv om Hovedstammen kan siges at have været ret konstant. En Del er nu blevet kendte Kunstnere, som alle har nydt godt af den Stilfølelse, de har faaet indpodet gennem Medvirken i Palestrinakoret.

Som bekendt er al Begyndelse vanskelig Indstuderingen af Marcellus-Messen killevede ca. 70 Prøver, dels med de enkelte Stemmer og dels samlede. Men det store Arbejde fik grundlæggende Betydning for Korets Kvalitet. Messen fremførtes i »Italiensk Selskab« den 24. Marts 1923 i Odd Fellow Palæets lille Sal og vakte saa megen Opmærksomhed, at den delvis genopførtes den 27. Marts i »Dansk Musik Selskab«, samt fuldstændig den 6. April i Glypotekets Antiksal, hvor Dr. phil. Knud Jeppesen (nu Professor) holdt et indledende Foredrag. Derefter gentoges Messen den 8. April i Slotskirken og den 9. og 17. April i Holmens Kirke.

Der gik ca. 1 Aar, inden Koret atter lod sig høre. Lørdagen den 1. Marts 1924 afholdtes den første Koncert med blandet Prograni i Glypotekets Antiksall som fandtes særlig egnet til Raninie om Korets Koncerter. Det har da ogsaa ialt holdt 14 i dette smukke Rum. Sidst 10-Aars Jubilæums Koncerten den 3. November 1932.

At komme ind paa Korets Programmer bliver for vidtløftigt lier, men da det første Program indeholdt en Række Kompositioner, hvoraf saa mange Gang paa Gang blev fremført, skal det her gengives:

I) Giovanni Pierjuigi da Palestrina (d. 1594):
Kyrie af Messen »Tu est Petrus« (6-st.).

Orlando di Lasso (1522-94):
To 4-st. Motetter a) »Improperium« b) »Factus est«.

Palestrina: Agnus dei af »Tu es Petrus« (6-st.).

--

II) Johannes Eccard (1533-1611):
»Übers Gebirg« (5-st.).

Hans Leo Hassler (1654-1612):
»Jesus Christus unser Heiland«
4-st. Udsættelse af en Melodi fra 1524.

Melchior Vulpius (d.1615):
»Hinunter ist der Sonnen Schein« (4-st.).

Michael Pratorius (1571-1621):
»En Rose saa jeg skyde«.
4-st. Udsættelse af en Melodi fra Slutningen af Middelalderen.

Johan Stobäus (1580-4646):
»Lob und Danklied«
6-st. Udsættelse af en Melodi af Hassler.

---

III) Giovanni Gabrieli (1557-1612):
»Benedictus« (12-st.).

Antonio Lotti (1667-1740):
»Crucifixus« (8~st.).

Johan Rosenmüller (1620-84):
»Welt adé« (5-st.).

Musikopfattelsen har jo i Tidens Løb ændret sig meget, ogsaa i de Aar Koret arbejdede; den romantiske Indstilling, som ved de første Opførelser af Marcellus Messen lagde Vægt paa kraftige dynamiske Virkninger, forsøgte man at ryste af sig. Det førte en Overgang til en maaske for streng Linie, som i en senere blev mildere. I hvert Tilfælde synes de Pladeoptagelser, som Statsradiofonien foretog af »Credo« ved Korets sidste Opførelse af Marcellus Messen i Slotskirken, at rumme større Dynamik, end Tilfældet var ved Opførelsen omkring Midten af Korets Levetid, men saa vidt huskes knap saa kraftig, som ved de første Opførelser.

Da Koret var i Milano, oplevede man, at nogle italienske Kor sang Palestrinas Musik paa en Maade, der kun kan betegnes som degenereret. De italienske Musikere var da ogsaa meget lydhøre for Palestrinakorets Fremførelse. De forstod, at vi her oppe i Danmark, hvor man ikke, som i Italien, til daglig gennem Aarene rent rutinemæssigt synger Palestrina paa en lykkelig Maade havde bevaret den tidligere »renere« Form, som Henrik Rung i sin Tid havde oplevet i Italien og indført i Cæciliaforeningen, hvis Tradition Wöldike havde taget i Arv. Mon ikke Korets Italiensrejse, har betydet noget for, at italienske Uvaner paa dette Punkt rettes?

Formanden for Dommerkomitéen i Milano, der bestod af prominente Musikere, udtalte i hvert Tilfælde i sin Tale til Koret sin Glæde, Anerkendelse og Forbavselse over, at et Kor fra det høje Nord kunde lære Palestrinas Landsmænd den rette Form for Udførelsen af hans Musik.

At Palestrinakorets Koncerter her i Landet, men forøvrigt ogsaa i Sverige, har sat Spor, er der ingen Tvivl om. Mange Steder i vort Land er der oprettet Kor, som har taget de samme Opgaver op, og det maa nødvendigvis have udviklet Befolkningens Evne til at forstaa og glæde sig over denne gamle Musik.

Kritikkerne af Korets Koncerter har været fulde af rosende Ord. En enkelt kan jeg ikke dy mig for at citere, da den er noget ud over det almindelige, men dog siger det, som mange paa mere almindelig Maade giver Udtryk for. »Göteborg Tidningen« skriver den 4. November 1928 følgende:

»Palestrinakören lärde oss i går, vad Sången upphöjd till högsta digniteten är för en gudagåva. En salm av Kingo på programmet slöt med orden: »Syng og tro, saa skal du stige syngende til Himmerige«! Och ett är säkert: kan himmerik vinnas med sångens makt, då går Mogens Wöldike och hans sångerskara i tidens fullbordan en härlig upphöjelse tillmötes. Renare, ädlare har en kör aldrig klingat för våra öron i denna stad, mera ödmjukt handhade ingen Sångens sakrament in desse fyrtio utvalda.«

Foruden Koncerterne skaffede Palestrinakoret sine Medlemmer andre store Oplevelser, nemlig Koncertrejserne.

I Efteraaret 1926 foretoges en Danmarkstourné med baade Kirke- og verdslige Koncerter i 14 danske Provinsbyer. Koncerterne efterfulgtes ofte af festlige Aftener, der lagde stærkt Beslag paa Kræfterne; det var omkring Mortensdagstid, saa der blev maaske trakteret lidt rigeligt med Gaasesteg og Rødkaal!

Den næste store Oplevelse var Rejsen til Milano, hvor der paa Fiera esposizione di Milano - en Handelsmesse eller Købestævne - var arrangeret en international Kor-Konkurrence. Rejsen foregik i Dagene 7-18. Juni 1928, og Hs. kgl. Højhed Kronprins Frederik havde velvilligt overtaget Protektoratet saavel for denne Rejse som for den følgende Sverigestourné.

Konkurrencen i Milano var indrettet saaledes, at de anmeldte Kor deltes i Kategorier efter Art og Størrelse. Der bedømtes først 2 Sange, 1 obligatorisk og 1 frit valgt. De Kor, der blev Nir.1 inden for deres Kategori, skulde derpaa konkurrere med 2 Sange, 1 obligatorisk og 1 frit valgt. Det Kor, der herefter blev Nr.1 skulde derefter afholde en mindre Koncert. De obligatoriske Sange var Palestrina: »Vox dilecti mei« og »Sanctus« af Lotti. De frit valgte var Lotti's 8-stem. »Crucifixus« og Clemens non Papa »Vox in Rama«.

Rejsen gik over Warnemünde, Hamborg-Frankfurt, (Sovevogn) Basel til Luzern. Her blev Koret modtaget af Danmarks Chargé d'affaires i Schweitz, Hr. Gustav Rasmussen, som med største Elskværdighed havde inviteret Koret paa en Sejltur paa Vierwaldstädter Søen. Næste Dag med Damper til Flüen og derpaa over St. Gothard til Milano, - en pragtfuld Rejse i dejligt Vejr.

Stor var vor Jubel, da Dommerne forkyndte, at Palestrinakoret, der var blevet Nr. 1 i første Omgang, ogsaa blev Nr. 1 i den sidste, hvorved 1. Præmien paa 10.000 Lire og Guldmedaille samt det italienske Informations-Ministeriums Ærespræmie tilfaldt os. Hver Deltager fik en Medaille i forgyldt Sølv, medens man med personlig Dedikation til Kronprinsen gav os en Medaille i pure Guld, som senere blev overrakt ham.

Efter nogle Dages Ophold i Milano gik Turen til Verona, over Gardasøen til Bolzano og derfra over Bremen, München, Berlin og hjem.

Herhjemme faldt der Udtalelser om, at Korets Sejr i Milano ikke betød noget særligt, idet der ikke var mødt et eneste af de berømte udenlandske Kor. Nej maaske! men paa den anden Side kan man dog ikke af det Faktum, at Koret besejrede de fremmødte 32 Kor, udlede den Slutning, at det ikke kunde have besejret dem, der ikke var mødt. I Tilslutning til den Anerkendelse Koret fik i Milano, kan det maaske have sin Interesse at læse, hvad Kritikken 11/2 år efter sagde om Korets Koncert i Genéve, hvor det altsaa ogsaa drejede sig om Udlændinges Dom.

René Dovaz skriver i »Feuille d'Avis«, Genéve, 27. Februar 1930: »Naar vi i vor Musikrubrik i Torsdags bemærkede, at Palestrinakoret er et af de bedste Kor i vor Tid, undervurderede vi Kendsgerningerne, og jeg maa tilstaa, at jeg aldrig har hørt et saa fremragende Kor. Under Hr. Mogens Wöldikes præcise, klare og myndige Ledelse frydede de 30 Sangere fra København os i Aftes med en sjælden behersket Udførelse af de vidunderlige Værker, man ellers aldrig hører. Den storslaaede Messe af Palestrina, rigt nuancerede Motetter af Orlando di Lasso, en fin yndig Madrigal af Conversi, Sanctus og Crucifixtis af Lotti, hvoraf maaske særlig den sidste betegnede Koncertens mest betagende Øjeblik.

Korets tekniske Dygtighed er ubestridelig: Ligevægt i Registrering, Ensartethed i Nuanceringen, Sikkerhed i Intonationen, Ansætningens Præcision, kort sagt alt var fuldkomment. Men denne Fuldkommenhed havde ladet os kolde, hvis den ikke var behersket af den mest forbavsende Musikfølelse hos alle og den mest overraskende Fælles-Aand med en sjælden dygtig Dirigent.

Det er ikke igennem Studie eller Arbejde at et Kor kan tolke saa dybe Tanker, men ved den flælles musikalske Aand, som tjener samme Skønheds Ideal. Vi bringer en Tak til »Le Comite des nouvelles Auditions«, som har forskaffet os en saa fuldkommenn musikalsk Nydelse.«

I »la Suisse« skriver Ai. M. den 27. Februar 1930 blandt andet: »Hvis Fuldkommenheden findes i denne Verden, tror jeg, det er forbeholdt Palestrinakoret at virkeliggøre den. Personlig synes jeg, at kun Koret i det tidligere kejserlige Kapel i St. Pctersborg kan sammenlignes med dette danske. Endda besad det russiske ingenlunde en saa ren og ædel Frasering; det havde ikke en saa sjælden Stemmekvalitet og Præcision som Palestrinakoret i sin sublime Udfoldelse.

Palestrinakoret føjer til disse Egenskaber en Tone af uforlignelig Skønhed og en forbavsende Alsidighed; hvad enten det synger - og med hvilken Højhed! - Brudstykker af Marcellus Messen af Palestrina og et Improperium af Orlando di Lasso eller Madrigaler af Arcadel og Conversi, hvad enten det foredrager en Sang af Hassler eller en Salme af Goudimel, viser det den sikreste Sans for Udtrykket; det forstaar skiftevis at være alvorligt og bevæget, hengivent og muntert, stadig fremdragende netop den Betoning, som passer til det Værk, der fremføres.

Uden Effektjageri og uden teatralske Midler naas betagende Højder med de simpleste Midler. Ved sin Ligevægt og, Ensartethed i Registreringen, sine vel timbrerede og bløde Stemmers overordentlige Kvalitet, sin uhørte Renhed i Intonationen, hvor Nøjagtigheden ikke svigter et Øjeblik, ved sin Udførelse, som viser en forbavsende rytmisk Fasthed, uden derfor at have noget stift over sig, maa Palestrinakoret sættes i første Række blandt Europas Kor.«

Man ser, at det stadig er Wöldikes musikalske Renhed og Stræben efter at give Komponisterne en sand Udførelse uden Overdrivelser, der anses for Korels væsentlige Styrke i Forbindelse med hans ualmindelige Evner som Kordirigent, og som i Virkeligheden var det specielle ved Korets Succes.

Var det dog ikke overflødigt at prøve paa at »pille ved« Milanokonkurrencens Resultat?

I Efteraaret 1928 kom saa Sveriges-Tournéen: Malmö, Linköping, Örebro, Uppsala, Stockholm, Göterborg Borås og Lund. Atter fik Koret en række Minder om dejlige Timer ved Koncerterne i de svenske Kirker, og hvem glemmer f. Eks. Modtagelsen i Linköping med stort Kor paa Banegaardspladsen, Velkomsttaler og Festlighed - og saa den vidunderlige Domkirke! Eller Morgenen efter, da Koret skulde videre, hvor Biskoppen mødte alene for at sige Farvel og svang sin høje Hat og ganske alene raabte 4 svenske Hurraer for Koret! Eller Upsala Domkirke, eller Rejsen fra Borås med de »fyra präktige smörgåsar med påläg av olige slag!«

I Tidens Løb kom der Gang paa Gang Bud efter Koret fra enkelte Byer baade i Sverige og Danmark og én Gang fra Lübeck, hvor der gaves Koncert i den nu ødelagte, herlige Mariekirke

Det, var dejlige Afbrydelser i den daglige Tilværelse.

At Koret har sunget i Radioen, baade i det gamle Studie paa Købmagergade, i Axelborg og i Stærekassen, samt at flere Koncerter er transmitteret, bør nævnes, ligesom at H.M.V har ladet et Par Grammofonplader optage.

I 1930 gik det løs igen med Rejse. Korets Sejr i Milano havde hos den derværende Musikforening »Società del Quartetto« fremkaldt Ønsket om at faa Palestrinakoret ned igen for at synge Marcellus Messen. Turens Gennemførelse var meget vanskelig paa Grund af den store Udgift ved den lange Rejse. Men ved at arrangere »en Danmarks Tourné med Afstikker til Milano og Genéve« lykkedes det. Det blev imidlertid en anstrengende Rejse. Man startede Søndag den 2. Februar fra København og sang Tirsdag Aften ved Koncert i Milano, Onsdag Aften i Genéve, Fredag i Haderslev, Lørdag i Odense, Søndag i Sorø og var i København igen Søndag Aften. Koncerten i Milano, som afholdtes i »Verdis Konservatorium«, blev en Succes. Foruden Messen sang man en Afdeling andre Sange. I Geneve var Koncerten henlagt til »Salle de La Reformation«, hvor Folkeforbundet havde afholdt sine Møder og hvor et Par og tredive Nationers Repræsentanter overværede Koncerten, som var yderst vellykket. Men - 80 Timer paa Jernbane og 5 Koncerter i en Uge var meget, og det viser Korets gode Standard, at Koncerterne ingenlunde blev præget af Træthed.

Skærtorsdag den 17. April opførtes - Traditionen tro - Marcellus Messen i Slotskirken, og den 30. April rejste Koret til Kolding, Horsens og Vejle, hvor Bøgen sprang ud i et herligt Foraarsvejr. Derfra over Esbjerg-Harwich til London, hvor der holdtes 3 Koncerter, foruden at Koret sang ved en Soire i det danske Gesandtskab. En meget vellykket Tur, hvor der vistes Koret den storste Gætfrihed fra de i London boende Danskeres Side.

Det blev den sidste store Rejse. Efter 1931 ebbede Virksoniheden langsomt ud. I 1932 afholdtes 7, i 1933 4 og i 1934 3 Koncerter. Denne stærke Nedgang i Virksomheden havde sine Aarsager.

Wöldike havde i nogle Aar haft den Tanken at oprette en Sangskole i København, hvor han kunde uddanne syngende Drenge og derfra rekruttere et Drengekor, idet Drenge stemmer var nødvendige for at kunne fremføre den ganle Musik den rette Klang. Da Sangskolen var kommet i Gang, optog dette Arbejde mere og mere af hans Tid og Interesse, og da Statsradiofonien i disse Aar oprettede sit Kor, blev en stor Del af Palestrinakorets Medlemmer, der var professionelle Sangere, optaget i Radiokoret, hvor de kunde faa en kærkommen Indtægt. Prøveaftnerne kom altfor ofte til at kollidere, trods velmente Forsøg fra begge Sider paa at undgaa dette. Det blev derfor ikke muligt med det forhaandenværende Kor at opretholde det fornødne Antal Prøver, og hellere end enten at begynde paa at finde nye Stemmer af passende Kvalitet, hvad man ansaa for meget vanskeligt, eller at gaa langsomt kvalitetsmæssigt tilbage, valgte man at holde op med Korets Virksomhed, medens det endnu stod paa sin fulde Højde.

Denne Beslutning var til stor Sorg for Korets Medlemmer; men saadan er jo nu engang Livet. Koret havde gjort sin Gavn, Sangerne havde baade lært meget deraf og haft rige Glæder og Mogens Wöldike havde skabt sig Erfaring, vundet i Dygtighed og faaet et Navn, som kunde være ham til Hjælp ved Løsningen af kommende Opgaver.

I Aarenes Løb har Koret som sagrt haft mange Medlemmer, idet Besætningen ret ofte har skiftet; men hver især vil mindes sin Periode - den kort eller lang - med Glæde og Taknemmelighed. Ofte har der været festlige Sammenkomster, hvor Venner og Velyndere af Koret har faaet Beviser paa dets Taknemmelighed.

Naar man nu i 1947 kender det Resultat, Mogens Wöldike har skabt paa Sangskolen, kan alle Korets gamle Medlemmer Lvkønske ham dertil og takke ham for den Indsats, han gjorde i Danmarks Musikliv, medens han ledede Palestrinakoret, som han skaffede saa høj en Standard, at det utvivlsomt gjorde sig fortjent til at bære den store Mesters Navn.