Musikundervisningen i østrigske skoler

Musikundervisningen i østrigske Skoler

af Johan Benizon

Ved et Tilfælde har jeg faaet Undervisningsplanen for de østrigske højere Skoler al se, den er fra Oktober 1946 og rummer mange interessante Enkeltheder, (ler synes at vise, at Undervisningen tilrettelægegs efter friere og mere alsidige Retningslinier end herhjemme. Bortset fra Musikundervisningen, som er Emnet for denne Artikel, kan jeg ikke nære mig for at nævne, at indenfor Sprogundervisningen, der i Reglen regner med et Sprog i 4 Aar (Mellemskolen) og to Sprog i 4 Aar (Gymnasiet), er der Mulighed for at faa Undervisning i Engelsk, Fransk, Russisk, Italiensk, Tjekkisk (+ Latin og Græsk i Gymnasieskolerne) og Esperanto. De højere Skoler i Østrig begynder efter 4. Klasse; sammenlignet med vor Skoleordning vil de omtrent svare til 4 Mellemskoleklasser og 4 Gymnasieklasser.

Formaalet for Musikundervisningen formuleres saaledes: »Musikken er et af det østrigske Folks største Kulturgoder. Musikopdragelsen skal derfor pleje Musikskattene i enhver Form - særlig dem tf østrigsk Oprindelse - saavidt de er tilgængelige for Ungdommen. Hertil hører nye og gamle Sangskatte (Liedgut), der mi igen er blevet levende, Vokal- og Instrumentalmusik fra Nutid og Fortid og de store Mestres Værker. Østrigsk Musik skal i alle Klasser være Midtpunktet for den musikalske Opdragelse.«

Timetallet veksler lidt i de forskellige Slags Skoler, men Minimum er i (le forskellige Klasser 2, 2, 1, 1, 1, 1, 2, 2. Det er interessant at lægge Mærke til, at der ikke blot lægges Vægt paa at give et godt Grundlag i de to første Klasser, men at der igen gives to Timer, ganske vist som valgfrit Bifag (Tillægsfag) i de øverste Klasser i den Aldersperiode, der er saa vigtig for Personlighedsudformningen, og der hvor Tilskyndelsen til et Kulturbehov i særlig Grad bliver bestemmende for hele Livet.

Arbejdsplanen for alle Klasser deles i: 1) Musikundervisning, herunder Taleøvelse og Stemmedannelse, Korsang og Sammenspil; 2) Hørelære, Opøvelse af Opfattelsesevne og aktiv reproducerende (nachschøpferisches) Lytten; 3) Musikkundskab; herunder Musikhistorie, Kultur og Stilkundskab. Det, gøres udtrykkelig opmærksom paa, at disse tre Felter skal sammenarbejdes og støtte hinanden i Undervisningen.

Undervisnings Planen for 1. Klasse ser sammentrængt saaledes ud: Taleøvelse og Korstemmedannelse i Forbindelse med gamle og nye Folkesange (eenstemmigt og flerstemmigt). Lette Kanons, Folkesange fra andre Lande, paa Originalsproget i Forbindelse med Sprogundervisningen eller i gode Oversættelser. Kendskab til Takt, rytme og Melodi. Gennemgang af Durtonearter (Skala, Hovedklange, Kadencer). Almindeligste Taktarter. G-Nøglen, Nodenavne og -Værdier, Foredragstegn. Danserytmer: Menuet, Vals, Marsch. Dansesatser tf Symfonier og Sonater af Josef Haydn.

2. Klasse. Korstemmedannelse: Udvikling af Stemmens Omfang. Ældre Folkesange, ogsaa to-stemmig med selvstændig vokal eller instrumental Modstemmee. Vaskeligere Kanons. Om Begrebet Form. Lied-Formerne. Menuet (Scherzo) Rondo og Variation. Molltonearfer. Sjældnere taktarter og Taktskifte. Strygerne i Orkestret. Første Berøring med Begrebet Stil: Mozart-Bach; homofon og polyfon.
I 3. og 4. Klasse arbejder man videre efter de samme Principper; i 4. Klasse gaar man fra Klassikerne videre til Romantikerne og i 5. Klasse begynder man at gaa tilbage til Musikkens Begyndelse. Gregoriansk Koral og Liturgi; den fler-stemige Musiks Udvikling. Trubadurerne. Den nederlandske Skole, Palestrina, Orlando Lasso, Messens Historie, Heinrich Schütz, Bach, Händel og Højbarokkens Mestre. De kontrapunktiske Former, Bach's Sønner og Mannheimerskolen. Og sanitidig føres naturligvis Stemme-, Høreog Træffelære videre i Forbindelse med det udvidede Stof.

I Planen for 6. Klasse arbejdes der videre med dette Materiale; jeg skal blot nævne, at Eleverne i denne Klasse her er Opbygningen af Orkesterpartituret at kende og at der gennemgaas en række af de klassiske Mesterværker: Sonater, Symfonier, forskellige Oratorier og Matthæus Passionen.

I 7. Klasse skal der arbejdes med: »mere krævende Korsatser ogsaa af Samtidens Mestre; fremfor alt flerstemmige Bearbejdelser af Folkesange á capella og med Instrumenter. Følgende skal gennemgaas: Grundregler for Stemmeføring; enkle Eksempler paa Harmonisering (4-stemmig) og 2-stenmmig Kontrapunkt. Begrebet »Klassiker«. Opera'en og dens Udvikling med Eksempler fra forskellige Værker. Italienske og franske Opera'er. Mozart: Don Juan og Tryllefløjten. Beethoven: Fidelio. Sangspil og Operette. Wiener-Operettens Mestre. Wiener-Biedermeier Musik,Wienervalse, Wiener-Husmusik. De nationale Strømninger i andre Lande. (Dvôrak, Smetana, Tschaikowsky, Mussorgsky, Debussy, Mac Dowell(!), Bartok, Grieg o. s. v.).«

Og endelig i 8. Klasse. Foruden Musikudøvelse som hidtil skal gennemgaas: »Begrebet Impressionisme (Debussy), Expresionisme (Schönberg), Naturalisme (Richard Strauss' »Alpesymfoni«), Barok Senromantik (Mahler). Programmusik (Liszt, Richard Strauss). Lignende Stilfænomener i Digtekunst og bildende Kunst. Den store Symfoniker Bruckner, Samtidige og Modstandere. Brahms og hans Værker (Symfonier, Reuiem). Wagners sidste Værker (Parsifal). Musiklivet omkring Aarhundredskiftet. Wiener-Filharmonikerne. Nyeste Musikværker fra Samtiden. Een sammenfattende Fremstilling af den vesterlandske Musiks væsentligste Udviklingstrin. Den østrigske Musikkulturs førende Stilling i Verden.«

Selvom man godt kunde have undværet den sidste Sætning, maa man indrømme, at der gives den østrigske Skoleungdom Lejlighed til at forlade Skolen med en virkelig musikalsk Dannelse, omfattende og antagelig ogsaa grundig. Og at man tilsyneladende heller ikke er bange for at lade Eleverne tage Stilling til Samtiden,, Musikproblerner, viser følgende Citat fra Bemærkningerne til Undervisningsplanen: »Paa de to øverste Klassers Trin skal alle Tidens musikalske Spørgsmaal behandles, naturligvis altid ud fra Elevens aandelige Standpunkt. Drøftelse af nye Værker i Tilslutning til Opførelser i Koncertsal og Opera. Henvisning til Avisartikler og Bøger om Musik. Det er ønskeligt, at hver Elev i Løbet af de to øverste Klasser een Gang holder et Foredrag i Klassen eller i det mindste skriver et større Arbejde om et musikalsk Emne.

.