Fra forlagene
Fra Forlagene
~helm Hansen
Aaret 1947 var, hvad Udgivelserne an.gaar, ret grødefuldt for Wilhelm Hansens Musikforlag. Trods de papirknappe Tider -er det lykkedes at udgive en stor Del Vær:ker, hvoraf ganske vist Hovedparten af Papiret synes at være gaaet til Optryk eller -nyreviderede Udgaver af klassiske Værker, -som vi siden de store Ødelæggelser i Leip2ig ikke har kunnet faa i de mest eftertragtede Udgaver, og dertil kommer en Række Studiepartiturer, der foreligger som Førsteudgaver i dette Format, og hvoraf de fleste er værdifulde og længe savnede. Det er mærkeligt, at et Firma af Wilhelm Hansens Format ikke inden 1939 har været i Besiddelse af de fornødne Apparater til Fremstilling af Studiepartiturer, men det kan jo kun hilses med Glæde, 2t disse nu er fremskaffet, og man maa haabe, at der i Fremtiden vil blive udgivet Studiepartiturer parallelt med Udgivelsen ~af større danske Kammermusik- og Orkesterværker, det vil ikke alene komme alle Musikinteresserede og Musikstuderende til gode men ogsaa gøre det langt lettere at faa publiceret den værdifulde Del af den nye danske Musik i Udlandet. Studiepartituret er en fortræffelig Kulturgesandt ude omkring i Verden, man ser det bedst paa det Kendskab og den Orientering, som vi herhjemme er i Stand til at erhverve os om Udlandets Musik i Kraft af denne lille »handy« Tingest, men det kræver først og fremmest, at der gøres en Indsats ogsaa i Udlandet.
Her følger nu en Oversigt over en Del
af de Værker - udkommet i 1947 - som er tilsendt Redaktionen af Forlaget:
Bach: Wohltemperiertes Klavier Bd. I og II. (Chr. Christiansen).
Med Franz Krolls og Hans Bischoffs Udgaver som Tekstgrundlag har Pianisten Chr. Christiansen foretaget en Nyrevision af Pianisternes »gamle Testamente«. Det er en uhyre vanskelig Opgave, som er blevet løst usædvanlig fint i Kraft af Chr. Christiansens store pædagogiske Indsigt og fornemme musikalske Kultur. Diskussionerne om Barokmusikens rette Fortolkning har ofte gaaet højt, men noget endeligt og »historisk« rigtigt Resultat har man selvsagt ikke naaet, hvor det drejer sig om en saa anakronistisk Foreteelse som Gengivelsen paa et moderne Klaver. Christiansen indtager det salomoniske Standpunkt som sin Mening at udtrykke, at det maa overlades til den spillendes egen Fantasi og Indlevelse at finde frem til de finere Nuancer, som han mener, man bør udnytte, men han angiver kun de Nuancer, der er betingede, af Anskueliggørelsen af den arkitektoniske Opbygning. Udgaven vinder i Værdi ved denne Blanding af fin musikalsk Vejledning uden paatrængende Subjektivitet og Frihed til egen Indlevelse. Kun synes jeg, at den spillende er ladet lidt i Stikken ved Præludierne, hvis Formopbygning ofte er langt vanskeligere end Fugaernes, hvorfor det bliver ulige meget sværere at motivere de dynamiske Lys og Skyggevirkninger, som Udgaven kun giver meget sparsomme Oplysninger om. Men alt i alt er det en storartet Udgave, som kan anbefales paa det bedste.
Studlepartiturerne
De Studiepartiturer, der til Dato foreligger, omfatter romantisk og nyere nordisk Musik. Alle Værkerne er Førsteudgaver i dette Format. Af den romantiske danske Musik er der Gade's »Ossian«Ouverture, det Værk, hvormed den kun 23-aarige Komponist vandt sine første Laurbær i Kunstens Verden ved »Musikforeningen«s Konkurrence om den bedste Koncertouverture i 1840. Af Johan Svendsen foreligger Fest-Polonaisen, og som Hovedindsatsen er der første og anden Symfoni af Carl Nielsen. Som tidligere omtalt i D.M. (1947 Nr. 9, S. 198-199) er der gaaet utilladeligt mange Aar, inden disse Værker er fremkommet; 53 Aar varede det med første Symfoni, men man maa nu blot haabe, at flere andre af Carl Nielsens Kompositioner snart vil følge efter: Violinkoncerten (uden de Hundreder Trykfejl), Helios- Ouverturen, Saga Drøm, Pan og Syrinx, Strygekvartetterne (f-moll, g-moll og Es-Dur) m. m. Ogsaa 4. Symfoni - »Det uudslukkelige« - der tidligere har foreligget i et lidt større Format, er udkommet i den lille Udgave, som paa Trods af Formindskelsen er langt klarere i Trykket end det første Studiepartitur, selvom de tegnede »Flueben« stadig er svære at læse.
Er Ik Cinigs Tochter
En fuldstændig Misforstaaelse er Studiepartituret til Niels W. Gade's »Elverskud«. Ikke saadan at forstaa, at der ikke er Behov for et saadant, tværtimod, blot ikke i den Udgave, som man har valgt. William Behrend karakteriserer i sin lille Bog om Gade Værket saaledes: »»Elverskud« er derimod dansk -. ind til Hjærteroden, ud i de fineste Nervetraade. Her er det største Vidnesbyrd om, hvad det betød, at Gade atter stod paa hjemlig Grund. Her er
Vemoden ikke sentimental eller smægtende, det er den s-amme Vemod, hvis Toner lyder i dansk Folkedigtning og - sang, og som er en Side af den danske Folkesjæl med dens Tungsind og Forlængsel. Formens og Udtryksmaadens Sikkerhed kan vel føres tilbage til den nylig overstaaede Læretid i det tyske, men Talen er helt dansk - -« Og dette Værk har Wilhelm Hansen nu udsendt udelukkende med tysk Tekst. Dette maa ikke forstaas. som en Protest mod det tyske Sprog; hvis f. Eks. Schuberts Lieder blev udsendt med dansk Tekst, vilde Protesten blive ligesaa skarp. Grunden er vel den, at man har fotograferet det tyske Partitur af, da det er det eneste, som foreligger trykt, m-en med lidt Fornemmelse fra Forlagets Si-de af, hvad det her drejede sig om, kunde der med Lethed være indføjet en dansk Tekst i Stedet for den tyske. Naar Forlaget har Ret til at sætte følgende paa Partiturets sidste Side: »Wilhelm Hansens Nodestik og Tryk, København, 1947«, saa maatte man ogsaa tro det havde Ret til at foretage Tekstændringen.
Som Værket foreligger nu med den danske Tekst separgt paa et Dobbeltark, er det saa godt som værdiløst for Danskere.
Im fibrigen erscheint da Typographische ganz absonderlich: On the cover-page you read the Danish title as well as in English: `7he Erl-King's Daughter"", et ensuite en francais, ""Partition de poche"" (Studiepartitur), aber kein Wort Deutsch. Le méme est le cas avec la page prochaine, whereagainst the first page of the score shines out with ""ERLKONIGS, TOCHTER"" et le texte, ""Herr Oluf Abends hielt an sein Ross"", or ""Morgengesang"" avec ""I Østen stiger Solen op"", the beautiful, Danish morning-song in the following manner: ""Im Osten geht, die Sonne auf, sie fårbt die gold'ne Wolk"".
. Er saadan noget ikke langt mere forvirrende end at se en Anmeldelse skrevet paa denne Maade? F. S. P.