Grammofon

Grammofon

Ved Frede Schandorf Petersen

En værdig Indsats for dansk Mus

Carl Nielsen: Violinkoncert o P. 33. Tono X 25081-85.

Saa kom endelig den første store Indspilning af et af Carl Nielsens Orkesterværker: Kon,~,erten for Violin og Orkester,

men der skulde altsaa hengaa 16 Aar efter Carl Nielsens Død, førend vi herhjemme kunde besinde os paa at foretage en virkelig stor Orkesterindspilning af et Carl Nielsen-Værk. Ganske vist er et lille Land som Danmark saavel økonomisk som teknisk handicapet, naar det drejer sig om at foretage store Indspilninger af danske Værker, men det er dog forbavsende snæversynet, at man ikke for længe siden har indset, at skulde Carl Nielsen blive værdsat efter Fortjeneste, saa maatte man tage Grammofonen til Hjælp. Naar f. Eks. Sibelius' Kunst er saa kendt og elsket, som den er, skyldes det ikke mindst, at Flertallet af hans Hovedværker foreligger i fortræffelige Indspilninger. Vi blues ikke over at erkende, at Carl Nielsens Kunst staar paa Højde med Sibelius', selvom deres Udvikling og Geni er vidt forskellige paa mange Punkter, men ikke desto mindre har vi skammeligt forsømt de Muligheder, der er, for at udbrede Kendskabet til hans Musik. Det gælder ikke Carl Nielsen alene men dansk Musik i det hele taget. I Sverige er man i Gang med store Indspilninger af svensk Musik;. hvornaar vil vi dog herhjemme følge efter med samme ansvarsbevidste Indstilling til de musikalske Værdier - nutidige og historiske - vi ejer, saadan at ikke Hovedparten af Indspilningen overlades til Tilfældigheder. Det nytter ikke at græde over spildt Mælk, mere positivt er det at glæde sig over den værdifulde Indsats, Tono har gjort med Indspilningen af Carl Nielsens Violinkoncert.

Det er en teknisk ganske udmærket Op~ tagejse med fin klanglig Balance mellem Solist og Orkester og god Rumklang. Einil Temangi's Gengivelse af Solostemmen er en glimrende musikalsk og virtuos Præstation, han har da ogsaa gennem sit store Kendskab til Carl Nielsens Kunst mange Forudsætninger for at give Værket en autentisk Udførelse. Han kan dog ikke helt løbe fra sit Naturel, der engang imellem

afspejler sig i en lidt urolig Tone, men Beherskelsen og Helhedsopfattelsen af det skenne Værk er meget fin. Maestro Egfsto Tango med Det kgl.'Kapel er Telmanyi en fortrinlig Partner; det er besynderligt, at disse to - en Ungarer og en Italiener

har formaaet at trænge saa dybt ind i dansk Mentalitet og Kultur, at de som de første kan præstere en saa fornem OPtagelse af et dansk Værk. Til Pladerne medfølger en kort historisk og musikalsk Orientering om Værket, skrevet af Telmanyi, en god Ide, der burde tages op ved alle større Indspilninger, og som er en værdifuld Støtte ikke mindst i Forbindelse med Studiepartituret, som forhaabentlig snart kommer til at foreligge. Paa den tiende Pladeside er indspillet Menuetten af Mozarts Haffner-Serenade, man maa, hertil blot bemærke, om det ikke havde været mere formaalstjenligt at tage et selvstændigt Værk i Stedet for denne Amputation, f. Eks. Carl Nielsens »Ved en ung Kunstners Baare«?

. Som Katten om den varme Grød er man gaaet udenom Symfonierne, men (let næste maa blive dem; den eneste Ulempe vi nu har tilbage - den er ikke uv,-esentlig - er, at de mange Optagelser, der er foretaget af H.M.V. ikke er til at faa fat i, saa læ,,nge der mod Grammofonpladerne føres en fuldstændig Boykotnings-Politik. I D.M. er der ofte slaaet til Lyd for en Løsning af dette Problem men desværre uden Resultat. Kunde ikke Musikraadet tage Affære i Form af, at man holdt lidt igen med at give de største Verdensnavne Tilladelse til at hjemføre 3-4000 Dollars ved enkelte Koncerter i København, imod at man lod disse Beløb komme Indkøbet af vore danske Indspilninger tilgode?