K.A. Wieth-Knudsen fylder 70 aar

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 01 - side 14-15

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

K. A. Wieth-Knudsen 70 Aar

af H. C. Schwenger-Jensen

Komponisten, Professor Dr. polit. Knud Asbjørn Wieth-Knudsen fyldte d. 8. Januar 70 Aar.

Det turde være noget ret enestaaende at finde Evnen til videnskabeligt Arbejde forenet med betydelige kompositorisk Virksomhed hos én og samme Person, thi det er en Misforstaaelse at tro, at Musikken for Wieth-Knudsen kun er en Hobby, der tjener til Afslappelse i ledige Stunder, den er tværtimod i høj Grad en Hjertesag, ja en Livssag for ham.

I Ungdomsaarene blev lian uddannet i Klaverspil af Dagmar Wieth og i Klarinet af kgl. Kapelmusikus Sørensen. Senere søgte Wieth-Knudsen at blive Elev hos Jolian Svendsen, inen Pladsen var optaget (Svendsen vilde aldrig have mere end én Elev), og paa Svendsens Raad gik han da til Otto Malling, hvor han studerede Musikteori.

Under Wietli-Knudsen% videnskabelige Studieophold i Dresden studerede han Kontrapunkt og Formlære hos Felix Draeseke ved Dresdens Musikkonservatorium. Senere fulgte et 5-aarigt Studieophold i Italien og et 3-aarigt i Frankrig.

Først i en ret sen Alder traadte Wieth-Knudsen frem for det danske Musikpublikum som Komponist, men under Pseudonymet »Niels Knudsen«, med den sikkert fornuftige Motivering, at det kunde skade hans videnskabelige Karriere, hvis det rygtedes, at han dyrkede Musikken i lige saa stort Omfang som Videnskaben. Ved denne Koncert opførtes bl. a. Cello-sonaten Op. 8, spillet af Paulus Bache og Johanne Stockmarr samt andre Kammermusikværker og Sange.

I 1921 blev Wieth-Knudsen ansat soni Professor ved den tekniske Højskole i Trondheim, hvor han virkede i 20 Aar, indtil han i 1941 tog sin Afsked og vendte tilbage til Danmark. Her nyder han nu sit Otium som velmeriteret, pensioneret Professor, ivrigt optaget af at komponere.

Wieth-Knudsen har beskæftiget sig med snart sagt alle Musikkens Gerirer. En Fortegnelse over hans Værker, trykte og utrykte, viser 56 Opus med noget over 100 Kompositioner. Meget er udkommet paa eget Forlag, meget hos C. F. Kahnt i Leipzig (bl. a. en Strygekvartet og Sange med Orkester), en Del hos Wilh. Hansen (Cellosonate og Sange), hos Kistner og Siegel i Leipzig (Violinkoncert og Klavertrio), hos Knud Larsen og Skandinavisk Musikforlag (Klaverværker, Solo- og Korsange). Desuden omfatter Listen over Wieth-Knudsens utrykte Kompositioner: En Klaversonate, en Strygekvartet (Nr. 2), en Strygetrio, en Blæserseptet, en Festouverture for stort Orkester, en Symfoni, en Kvartet for 4 Klarinetter, en Klaverkoncert, en Opera »Det store Mørke«, Sange for 1 og flere Stemmer m. m.

Wieth-Knudsen er blevet sine Ungdomsidealer tro. Han synes ganske upaavirket af den nyere Tids Strømninger; han vil, at hans Musik skal klinge - og veltilrettelagt for Instrumenter og Stemmer, som den er, maa det siges at være lykkedes ham i rigt Maal. Den klassiske Sonateform er hans Forbillede, hans Melodik er let og flydende og hans Harmonik og Instrumentbehandling vidner om sikker Sans for kammermusikalske og orkestrale Effekter. Han fastholder Linje og Overblik med Klarhed og Konsekvensl og heri kommer hans sikre Smag og høje Kultur ham til Nytte. Som Musikforfatter vil Wieth-Knudsen være det danske Musikpublikum bekendt gennem sin omstridte lille Bog »Den europæiske Musiks Skæbnetime« (1928), hvoraf en Nyudgave er under Forberedelse. Ogsaa andre musiklitterære Arbejder foreligger fra hans Haand, bl. a. en Artikel om Johan Svendsen i »Tilskueren« 1908.

Wieth-Knudsen markerede sin 70 Aarsdag ved en Koncert i Palæets mindre Sal d. 10. Januar, hvor Cello-sonaten, Klavertrioen og Strygekvartet Nr. 2 blev opført.

Årgang 23/1948, nr. 01